Under Sveriges togt mod Rusland bliver Vendel af Isfolket taget til fange og sendt til Sibirien.
Efter flere års fangenskab lykkes det ham at flygte. Det bliver en farefuld tur vestpå, men har kun ét ønske; at komme hjem.
På vejen hjem erfarer han fra uventet side forbløffende nyt om sin slægt.
Det gamle sagn fortæller at Isfolket kom østfra. En lille stamme, der trodsede den bidende kulde og flygtede vestover, hvorpå den sidste lille resterende gruppe bosatte sig i Isfolkets dal.
Flere af de ramte og udvalgte har set det i syner, men ingen har vidst, hvor de kom fra.
Ved et tilfælde støder Vendel ind i den sibirske gren af Isfolket, og hører deres side af sagnet. Om den onde Tanghil, der opsøgte Livets kilder, og derpå vandrede mod vest.
Tun-sij, shamanen i den nenetserklan, som Vendel er endt hos, er også efterkommer af Tanghil, og selv om hun hverken er ramt eller udvalgt, har hun også overnaturlige evner. Hun bliver ved med at fastholde at han skal gifte sig med hendes datter, da deres barn derfor vil få det bedste fra begge slægter.
Vendel vægrer sig ved det, da han ikke bryder sig spor om datteren, men mod trolddom kæmper man forgæves.
I sidste ende får Tun-sij det som hun vil have det, og en bedøvet Vendel bliver sat på en hvalfangerskude i retning mod Sverige. Ulykkelig over at skulle efterlade sit endnu ufødte barn.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar