Lurian - Andrias Andreasen

En modbydelig skæbnefortælling, der bare bliver værre efterhånden man læser.

Jeg har været færdig med denne bog et stykke tid nu, men har ikke kunnet tage mig sammen til at lave denne - min andensidste - anmeldelse.

Lurian Krüger vokser op som enebarn i en meget dysfunktionel fødsel. Vi møder ham allerede i fødselstidspunktet og kan fornemme at det her ikke kommer til at gå ret godt. Hverken far eller mor formår at tage sig af drengen, der vokser op i et minefelt af depressioner og psykoser.

Vi følger Lurian op gennem teenageårene, hvor hans sociale afstumpethed begynder at vise sig, for Lurian er et skadet barn. Og et skadet menneske. Selv da han ender hos en venlig og velmenende plejefamilie, går det galt for ham.

Da han fylder atten og endelig kommer ud af socialforvaltningens søgelys og føler friheden, begynder den deroute som måtte komme. Hans lejlighedsvise tidligere drab bliver voldsommere og oftere, og der er kun én vej for Lurian Krüger. Han kan simpelthen ikke lade være. Driften og lysten til at slå ihjel er alt for voldsom.

Jeg har det svært med denne bog

På den ene side er det en god bog; det psykologiske er fint skildret og hele derouten er forståelig og troværdig. Sproget i sig selv er også fint varieret og hele bogen har et godt tempo og flow.

Men personerne ... Hvis jeg skal læse en bog på 400+ sider, skal jeg have nogen at holde af, og jeg kunne ikke holde af Lurian Krüger. 
På et tidligt tidspunkt havde jeg medlidenhed med drengen. Mit hjerte blødte for det lille barn, der voksede op på den måde med en far der spærrede sig inde i sit eget værelse og moderen for depressiv til at ænse noget som helst om sig.
Men min medlidenhed holdt kun mens Lurian var et barn. Efterhånden som han voksede op og blev mere og mere afstumpet, forsvandt også den smule følelse jeg havde for ham.

Senere i bogen fik vi en anden synsvinkel at følge. Nemlig politimanden Johnny, der er sat på sagen af et af de mange mord Lurian efterhånden har begået, men heller ikke han er sympatisk. På visse måder er han såmænd lige så følelsesmæssigt handicappet som Lurian, men det er næsten værre, for Johnny formodes at være "en af de gode".
Og derfor føltes antipatien ekstra stærkt, fordi han netop forventedes at være sympatisk, og så langt fra var det.

Det er afsindigt svært at skrive om en seriemorder og gøre ham sympatisk. Derfor er det også en meget modig bog at skrive, hvilket jeg gerne vil rose forfatteren for, men jeg har svært ved at holde af bogen fordi der var ikke et eneste menneske i den, jeg følte sympati for. 

Derfor ender min personlige vurdering på 3 hjerter, og det alene fordi forfatteren KAN skrive, men ikke højere, fordi jeg dybest set ikke kunne lide bogen rent indholdsmæssigt.

Tak til forfatteren og forlaget Mellemgaard for anmeldereksemplar.

Forlag: Mellemgaard
Sider: 422
Trykt anmeldereksemplar.

Bagsidetekst:
I fortællingen om Lurian Krüger følger vi en en ægte seriemorders gøren og laden fra hans følelseskolde, vanrøgtede opvækst i midten af 70'erne og videre ad hans livsbane mod en afgrund af blod og tårer og et morderisk behov, som bliver sværere og sværere at tæmme, jo længere ud over mørkets rand han bevæger sig.

I takt med dat et voksende antal lig dukker op rundt omkring i landet, intensiveres politijagten på morderen, som på trods af den voksende mængde bevismateriale forbliver usynlig over for efterforskningsholdet.

Lurian er Andrias Andreasens mesterlige skildring af en seriemorders sind, hvis motiv alene er begrundet i lysten til at dræbe. Det er uhyggelig læsning, der efterlade én med en kriblende fornemmelse af afsky og afmagt, fordi historien skildres så hæsligt, som den virkelige verden afspilles.
Romanen benytter sig af elementer fra både den hårdkogte amerikanske og mere psykologiske skandinaviske genre.

Selvmorderen - Kristoffer Dahl

SELVMORDEREN er en bog om at finde løsninger på uforklarige selvmord der får de pårørende til at stå forvirrede og ulykkelige tilbage. Det er en bog der handler om at finde sig selv og finde svar. Og det er en bog om hvor langt man kan, vil og skal gå.

Hovedpersonen er André Camus og da vi møder ham, er han indlagt på en psykiatrisk afdeling efter at han har lidt af vrangforestillinger og påstår at hans kæreste har begået selvmord.
Men ingen har kunnet bevise eksistensen af kæresten. Hun er ikke med på overvågningskameraer eller registreret på diverse hoteller, hvilket gør at ingen tror ham.

Da hospitalet vurderer ham rask nok til at blive udskrevet, bliver det i følgeskab med en ung mand ved navn Ravi, som skal "sprede smil i hans hverdag", men som hurtigt bliver Andrés assistent til et nyt selvmord de skal forsøge at opklare. Samtidig kan André ikke lade være med at undersøge den påståede ekskærestes forsvinden, selv om det i starten bekymrer Ravi noget. 

André og Ravi bliver hurtigt gode venner og tilbringer mange timer med at spille skak, diskutere sagen og allermest kan de godt lide at diskutere filosofi eller religion. Og de drikker kakao. Masser af det! :-)

Men det var desværre de filosofiske diskussioner, der trak spændingen ud af historien for mig. 

Jeg er sikker på at forfatteren har gjort et kæmpe stykke arbejde med at få de teologiske/filosofiske diskussioner til at passe sammen med opklaringsarbejdet. Jeg kan også godt lide grundideen og det plot der så bliver foldet ud i efterspillet, men jeg havde virkelig svært ved at komme igennem det filosofiske.
Det trak som sagt al spænding og flow ud af historien, hvilket fik mig til at skimme undervejs. Hvilket jeg synes er synd, for jeg kan se hvor meget arbejde der ligger gemt i det.
Da jeg endelig nåede slutningen som jo er ret dramatisk og tænderskærende var jeg næsten for udmattet til at kunne "påskønne" det.

Jeg håber dog at forfatteren vil forsøge sig med en lidt lettere bog. Egentlig kunne det sagtens være en thriller/krimi igen, men så gå mere lige på, en mere strømlinet historie uden så mange svinkeærinder.
Sproget er i hvert fald godt og også nemt at læse, Kristoffer Dahl forstår at udtrykke sig, men det er som om man har villet for meget i en og samme bog.

Tak til Forlaget Valeta for anmeldereksemplar.

Bagsidetekst: 
Når der konkluderes, at et dødsfald skyldes selvmord, så stopper efterforskningen. Drabsmanden er offeret. Sagen er lukket.

Det svar er ikke tilfredsstillende for ateisten André Camus, verdens eneste selvmords-efterforsker. Han finder svar til de efterladte. Som han selv siger: "Mit speciale er at hjælpe folk af med skeletterne i skabet."

Men lige meget hvor mange svar, han har givet efterladte, så mangler han stadig svar på sit eget spørgsmål: "Hvorfor er det tilsyneladende kun mig, der ved, at min kone blev tvunget til begå selvmord?"

Spørgsmålet har drevet André Camus ud over kanten, og et forfejlet selvmordsforsøg har anbragt ham på psykiatrisk afdeling.

Nu skal han udskrives og får tvunget følgeskab af den unge kristne Ravi Chesterton. Sammen drager de ud for at løse flere selvmordssager, imens de forsøger at opklare selvmordet på Andrés kone.

Tvunget til tavshed - Kate Burkholder #1 - Linda Castillo

Første punkt på årets reading challenge fra PopSugar var "A book recommended by a librarian", så jeg fandt en bibliotekar i min omgangskreds og bad hende om at give mig en boglig anbefaling.
Hun kender min normale læsning og anbefalede mig en bog, som befinder sig i en genre, som jeg ikke læser meget af; nemlig krimi. 
Ikke at jeg ikke kan lide krimier, men jeg læser bare ikke så mange af dem.

Hun anbefalede Linda Castillo's bog TVUNGET TIL TAVSHED, som er den første i en serie af bøger, der handler om Kate Burkholder, stationsleder i en lille søvnig amerikansk by ved navn Painter's Mill. 

Hun er tidligere amish og er - på trods af sin manglende erfaring - blevet indsat som stationsleder i byen, nok mest pga. politik og sit link til amish-befolkningen.

Der findes et lig på en mark uden for byen, og dette drag minder i uhyggelig grad om nogle bestialske mord, der blev begået for 16 år siden.
Kate arbejder virkelig hårdt på at få opklaret det mord og også de efterfølgende drab, som kommer i hurtig rækkefølge efterfølgende, men går imod strømmen, da hun inderst inde VED at det ikke kan være samme morder, som for 16 år siden.
Og det ved hun fordi ... (resten af sætningen er udeladt for at undgå spoilers).

Det bliver (selvfølgelig) til en hæsblæsende jagt efter morderen og det er ikke kun morderen der bliver Kates fjender. Internt har hun også problemer.

Af en krimi at være, synes jeg faktisk den er god. Selv om jeg hørte den på dansk med en oplæser der havde svært ved at udtale de engelske ord korrekt, var jeg alligevel så grebet af historien at jeg endte med at ignorere fejlene.
Det er selvfølgelig en skabelon historie - som krimier ofte er - men jeg var godt underholdt, og jeg kan ikke afvise at jeg også senere vil høre flere i Kate Burkholder serien. Hun er en sympatisk hovedperson.

Tak til Pernille for tippet.

Forlag: Lytteratur / Forlaget Hr. Ferdinand

Sider i trykt form: 442

Hørt som dansk lydbog - 14 timer og 1 minut - Oplæser Jette Mechlenburg

Omtale:

Painters Mill er en lidt søvnig by, langt ude på landet i Ohio, USA. En by hvor amishfolket og deres naboer har boet side om side gennem to hundrede år. Men for 16 år siden blev det fredelige landbrugssamfund splintret af en række brutale mord. Efterfølgende lå byen tilbage indhyllet i en følelse af skrøbelighed, et tab af uskyld. Kate Burkholder, en ung amishpige, kom igennem den rædsel, seriemordene vakte, men måtte samtidig erkende, at hun ikke længere hørte til blandt amishfolket. Nu, et væld af erfaringer rigere, bliver Kate bedt om at vende tilbage til Painters Mill som politichef. Hendes amishbaggrund kombineret med hendes erfaringer hos politiet gør hende til den perfekte kandidat. Hun er overbevist om, at hun har forliget sig med sin fortid - lige indtil det første lig dukker op på en snedækket mark. Kate lover sig selv, at hun vil stoppe morderen, men for at kunne gøre det må hun forråde både sin familie og sin amishfortid og samtidig afsløre en dunkel hemmelighed, der kan ødelægge hende. “Krimielskere vil ikke finde en bedre bog at læse [...] Overbevisende karakterer, fremragende plot og en hårrejsende slutning.” - USA Today Amish, krimi, 2000-2009, USA, Ohio

I skyggen af Sadd 2 - Agnete Friis, Gretelise Holm, Lars Kjædegaard, Steen Langstrup

Vi er tilbage i Byen, ti år senere. Penge kan købe alt og ingen spørger, hvor de kommer fra, så længe der er nok af dem.
Jimmy Sadd er nu en respekteret forretningsmand, der færdes i Byens bedste kredse.
Men der foregår stadig mange lyssky ting i hans skygge. De fleste forstår han at udnytte til eget bedste. Andre kan slå ham ihjel.

Hvor den stærkes ret til at udnytte den svage er lov, er intet farligere end kærlighed.

Mød en død ministerkone i et badekar, en stuepige med ar på sjælen, en karriereskabende sag om mord og ægte kærlighed, hvor man mindst venter det.

Mød en cool Agnete Friis, en engageret Gretelise Holm, en musikalsk Lars Kjædegaard o en kynisk Steen Langstrup.

Alt i en og samme roman.

Som der står ... vi er tilbage i "Byen". En by, der kan være hvilken som helst europæisk storby, men som egentlig alligevel mest minder mig om New York med et europæisk islæt. 
Og det er trøstesløst ... vi møder rengøringskonen, der engang var en feteret skuespillerinde, men som nu lever et trist liv med en søn, der ikke længere taler til hende og som finder den døde ministerkone i badekarret.
Vi møder Baggårdskatten Jack - radiostjerne og genganger fra den første bog - ved et møde med en smuk, upcoming kvindelig musiker.
Den desillusionerede kriminalkommissær der skal efterforske det formodentlige selvmord af ministerkonen og slutteligt ministeren selv, der nu står som enke og må fortælle sin eneste datter om moderens død.

Bogen er - på samme måde som sin forgænger - skrevet af 4 forskellige danske sværvægtsforfattere der hvert kan deres håndværksmæssige kram. Der er ingen slinger i valsen her, de fører os stilsikkert igennem hver deres historie og måske gør de det endda en smule for godt, for de formår virkelig at viderebringe den følelse som bogen er gennemsyret med; trøstesløshed.

Og det er nok mit største ankepunkt mod bogen. Hvor "I skyggen af Sadd 1" havde hele mord-momentet og spændingen som omdrejningspunkt er der ikke så meget spænding og mystik i denne. Jo, der kommer et tvist til sidst, som jeg virkelig ikke havde set komme, men der er som sagt ikke nogen spænding.

Til gengæld er der fantastiske beskrivelser af personernes liv og virkelighed og det er - som sagt - nok det der gør at jeg sidder tilbage med en trist fornemmelse.
Der er sgu ikke meget glæde i rengøring-Fridas liv, Baggårdskatten er en desperat has-been med for meget magt, Kriminalkommissær Sabueso er både ulykkelig og desillusioneret og Ministeren ... er blevet kold i sit lange politikerliv.

Jeg ville egentlig kun have givet bogen her 3 hjerter, men det kan jeg ikke få mig selv til. Bogen er alt for godt skrevet, og der er mange gode og maleriske vendinger i den, som fx: 

Halvdelen af menneskerne i denne by smider deres overflod ud, og den anden halvdel samler den op," mumlede Frida ...

eller

De fattige sad derude på de offentlige parkbænke og drak og junkede sig ihjel.
De rige sad på guldbænken i kongesuiten og gjorde akkurat det samme.

eller

Sabueso sukkede. At arbejde sammen med Nera og Johnson var nogenlunde lige så let og fornøjeligt som at lære rabiesbefængte aber at spille blokfløjte.

Der er masser af små guldkorn i bogen, og som sagt er skrivestilene gennemført som man kan forvente sig af disse forfattere, men den fangede mig aldrig. Den gjorde mig bare lidt ... trist og trøstesløs.

Til gengæld må jeg huske at rose forlaget for igen at lave en bog hvor der er lækker layout i. Man kan selvfølgelig stille spørgsmålstegn ved om det gør noget ved læseoplevelsen, men lækkert er det. :-)

Tak til Forlaget 2FeetEntertainment for anmeldereksemplar.

Forlaget 2FeetEntertainment
Sider: 185
Trykt anmeldereksemplar

I skyggen af Sadd 1 - Sara Blædel, Gretelise Holm, Lars Kjædegaard, Steen Langstrup

Kriminalroman, skrevet som et eksperiment af 4 forfattere, der fra hver sin synsvinkel fortæller om et mord, baggrunden for det og bortskaffelsen af liget.

Byen kunne være en hvilken som helst storby i Europa. Sadd kunne være en hvilken som helst gangsterboss. Der foregår mange lyssky ting i hans skygge. Nogle af dem kender han til. Andre er det bedst, han aldrig nogensinde hører om.

Mød et lig i en varevogn, oceaner af beskidte penge, en uligevægtig advokatfrue og stribede akvariefisk.

Mød en veloplagt Sara Blædel, en beskidt Gretelise Holm, en lun Lars Kjædegaard og en legende Steen Langstrup. Alt i en og samme roman.

Jeg har fået "I skyggen af Sadd 2" sendt til anmeldelse, og da jeg skal i gang med den inden længe, tænkte jeg, at jeg hellere måtte få læst 1'eren.

Det er egentlig ikke så ofte jeg læser bøger fra krimigenren og hvis jeg selv vælger, er det aldrig nogen med gangstere, for det er alt for deprimerende. Folk der er fanget i den slags bliver suget længere og længere ned i det, uden mulighed for nogensinde at slippe ud. Så hellere et godt, gedigent bestialsk mord. ;-)

Derfor er det også lidt risikabelt af 2Feet Entertainment at sende mig endnu en gangsterkrimi til anmeldelse. ;-) 

Bogen er skrevet af 4 danske forfattersværvægtere; Sara Blædel, Gretelise Holm, Lars Kjædegaard og Steen Langstrup, der med hver deres vinkel fortæller om et mord og menneskerne omkring det.

Og det er imponerende godt.

Den første del er skrevet af Steen Langstrup. Den handler om håndlangeren Bruno der skal bortskaffe det famøse lig, og med de farverige indslag fra radiokommentatoren mens Bruno sidder i bilen, fik jeg stemningen ind under huden. 
Det var som at komme tilbage i starten af 90'erne med TV-serien "En stemme i natten", med Jack Killian som talte med storbyens natteravne, hvilket jeg også formoder var tiltænkt, og det var en rigtig god åbner for resten af bogen.

Så kom Lars Kjædegaards fortælling om Paul, der er forelsket i den tidligere luder Victoria, Sara Blædels fortælling om den psykisk ustabile advokatfrue og til sidst Gretelise Holms vinkel på Victoria der har sin helt egen agenda.

Alle fire forfattere kan deres kram og vi bliver ført stilsikkert gennem en fortælling om håb og afmagt, drømme og klarsyn og livets rå skyggesider.

Jeg kan se at Sara Blædel er skiftet ud med Agnete Friis i "I skyggen af Sadd 2", men jeg tror godt at jeg kan se frem til endnu en kvalitetskrimi, når jeg kommer til den.

Forlag: 2Feet Entertainment
Sider 209
Dansk Lydbog - 4 timer og 56 minutter

Jeg får døden - Ane-Marie Kjeldberg

Hospitalspræsten Ester bliver tilkaldt i forbindelse med et dødsfald.
En kvinde, som netop er udskrevet fra sygehuset, dør efter en blodstyrtning - 500 meter fra sit hjem og tilsyneladende alene.
Nærmeste pårørende viser sig at være Esters gamle veninde Minna. Men nu kalder Minna sig Minnanette og færdes i det nyspirituelle fællesskab Jurten.
Og så er hun bange.
Dødsens ræd for noget hun ikke vil fortælle.

Flere bizarre og gådefulde hændelser følger. Ester og den unge hospitalspsykolog Andreas indser, at noget er rivende galt i det alternative miljø omkring Minna.

Det er ikke særlig tit jeg læser krimier. De sidste par år har jeg vist kun læst Chris Carters bøger med Robert Hunter og de mordgåder er meget brutale og bestialske.
Derfor var det en noget anden oplevelse at læse Jeg får døden, hvor offeret stort set går sig selv ihjel efter en operation og dermed får en blodstyrtning.

Da Ester møder sin tidligere veninde Minna, sker det i kapellet under sygehuset, hvor Minna sidder og sørger over sit livs store kærlighed, kvinden Hellle. Det kommer i den grad bag på Ester, for sidst hun så veninden var hun sammen med en mand og hed bare Minna. Ikke Minnanette.
Det er ikke noget hjerteligt gensyn. Minnanette virker i det hele taget en smule tåget det meste af bogen igennem, og jeg personligt fik sådan en lyst til at ruske hende og bede hende tage sig sammen. Ikke nok med hun fortier en masse, men hun har også bare forladt mand og barn for at finde sit indre lys og lytte til englenes kald.
Jeg blev så rasende på hende. Vær der dog for dit barn, kvinde! Hvordan kan man være så egoistisk?

Men der er noget mystisk ved det dødsfald, synes både Ester og den lidt yngre hospitalspsykolog, Andreas, der også bliver indblandet. Noget stemmer ikke helt, og de begynder at forfølge sagen og opsøger en del fra det spirituelle og alternative miljø som Hellle og MInnanette færdedes i.

Og det er ikke helt ufarligt finder de ud af.

Jeg kunne rigtigt godt lide denne bog. Det er en krimi og der er både mord, vold og overfald i den, men den er alligevel hyggelig. Man er godt underholdt og jeg synes at jeg havde fat i flere følelser fra registeret. Fra vrede til tristhed. Fra spænding til let kærlighed og flirten. Fra afmagt til forundren.

Skal jeg komme med noget kritik, så synes jeg måske at den godt kunne have været kogt lidt ned. Der var samtaler, der blev stoppet for tidligt, hvorefter hovedpersonerne blev nødt til at opsøge de pågældende igen, og det føltes af og til som om det var for at trække tiden ud, hvilket ikke var nødvendigt i mine øjne.

Sproget er godt og velflydende. Der er nogle passager hvor vendingerne er en smule gammeldags, men på en eller anden måde passer det helt perfekt til Ester, som for det første er i halvtredserne og for det andet præst, så man godtager det lidt gammeldags sprogbrug. Faktisk gnubbede mig totalt den forkerte vej, da hun på et tidspunkt brugte udtrykket Fuck. Det passede slet ikke til hende, hvilket hun så også indrømmede selv. :-)

Men alt i alt var jeg godt underholdt og vil gerne læse flere krimier fra Kjeldbergs hånd. 

Tak til forlaget Candied Crime for anmeldereksemplar.


Forlag: Candied Crime
Sider: 391
Trykt Anmelderbog

Ondskab - Chris Carter

Et tilfældigt uheld ude på landet i Wyoming får sherifkontoret til at anholde en mand for muligt dobbeltmord, men yderligere undersøgelser tyder på at en langt mere grufuld opdagelse - en seriemorder, der har kidnappet, torteret og lemlæste ofre over hele USA i mindst 25 år.

Den mistænkte hævder, at han blot er en brik en enorm labyrint af løgn og bedrag - er han til at stole på?

Robert Hunter bliver bedt om at gennemføre en række afhøringer af den anholdte. Disse afhøringer begynder at afsløre forfærdelige hemmeligheder, ingen kunne have forudset.

I september indførte bogbloggerne Rikke Simonsen og Simone Hageman en lille leg, kaldet #Flyvehjoernet.
De har lavet en masse små bogudfordringer som bogbloggere over det ganske land kan deltage i, og indtil videre har det været rigtigt sjovt at være med i.

Oktober måneds udfordring var at man skulle læse én af de bøger man senest havde anskaffet sig. Det er faktisk lidt svært for mig, for af fysiske bøger læser jeg snart kun de anmeldereksemplarer jeg får tilsendt. Derfor har jeg heller ikke købt bøger til mig selv længe.
Men ved at gennemgå min reol kunne jeg se at den sidste bog jeg havde købt (men ikke læst) var Chris Carters "Ondskab".
Jeg købte den sidste år til Bogforum, fik den signeret til min mand, men har så ikke selv nået at læse den. Meeen, den var jo som lydbog på Mofibo, og så kunne jeg jo godt være med. :-)

Jeg har været vild med Chris Carters bøger siden jeg opdagede serien med den meget sympatiske kriminalkommisær Robert Hunter som hovedperson. Chris Carter er så god til at beskrive psykopaternes træk og motiver, så man virkelig forstår det og man er som regel godt underholdt fra start til slut.

Der var dog nogle ting, der irriterede mig ved denne bog.

Først og fremmest så er der for meget "Hannibal Lecter" meets "Seven" over den, for selv om jeg godt kan forstå Chris Carters trang til at få hovedpersonen Robert Hunter ud af sit sædvanlige miljø, så er det synd at det henleder tankerne til de to andre store værker.

Og så er der det med synsvinklerne. Havde jeg gjort det - uanset hvilken af de 8 redaktører jeg tidligere har arbejdet sammen med - var jeg blevet lynchet langsomt.
Chris Carter springer rundt mellem synsvinklerne så det er en lyst. Det er selvfølgelig godt at vide hvad de forskellige tænker i de forskellige situationer, men enten er man alvidende forfatter, eller også er man ikke. Og det bliver faktisk noget rod, synes jeg.

Slutteligt er der så også cliffhangerne. Jeg kan huske at jeg blev småirriteret over det allerede ved de foregående bøger. Det ER altså ikke nødvendigt at afslutte hvert eneste kapitel med en cliffhanger. Nogle gange er det også fint bare at fortsætte.

Nu lyder jeg enormt negativ, men jeg kan faktisk godt lide bogen. Jeg kan godt lide Chris Carters stil (hmm ... nu overvejer jeg så lige om det er fordi jeg ikke har læst andre krimier i lang tid end hans), og jeg er også glad for at have "læst op" på serien, så jeg er med igen. :-)

Forlag: Jentas
ISBN: 978-87-7677322-9
Sider: 377
Lydbog

Dope - Steen Langstrup

December i København.
Byen er pyntet op til jul, mens den første sne daler fra himlen. Den russiske mafia mangler to kilo hvid dope. Laila har en plan. Slimy har paranoia. Poul fra Jylland har en gammel Ford Granada. 
Politiet står med et russisk lig på et offentligt toilet. Rowan drømmer sig væk til Goa. Birgers mor har kræft, men ingen penge til et privathospital. Iggy Pop har et rygende hul i hovedet. Lenoid har intet problem med at torturere en ung kvinde.

Dope er en krøllet gangster-krimi med tungen i kinden. Humoren er rå, miljøet koldt og dopen stjålet fra den russiske mafia.

Først ville jeg egentlig kun have givet den her bog 2-3 stjerner. Meget af den læste jeg med forvrænget ansigt og udspilede næsebor, for jeg kan faktisk ikke ret godt lide bøger med narkokriminalitet.
Det er for råt og (heldigvis) langt væk fra min verden til at jeg kan forstå den følelseskulde som narkohandlere besidder. Det gør ondt ind i min sjæl når jeg hører om de stakler, som ender i det, og som aldrig (eller sjældent) får mulighed/mod/styrke til at komme ud af det.

Men da jeg så havde gået og tænkt lidt over det, så var min væmmelse jo netop et tegn på at bogen trængte ind gennem mit hærdede læser-sind og ramte noget ægte. Noget som jeg kunne tro på - samtidig med at jeg helst ikke VIL tro på at det er sådan.
Og derfor endte jeg på fire. :-)

Bogen er bygget op med ikke kronologiske krydsklip af fortid og nutid, hvilket man lige skal vænne sig til, men der er (selvfølgelig) mening med galskaben og til sidst flettes det hele sammen til et naturligt højdepunkt.
Og så er jeg vild med absolut sidste kapitel, hvor man lige føler en smule glæde inden man lukker bogen. 

Sproget er der som sædvanligt ikke noget at udsætte på, og som altid er der grafisk blevet kræset om bogen med fed layout både omkring kapitler og sidetal.
Dope er helt klart en barsk bog, en skræmmende bog, men også en realistisk bog, hvilket er endnu mere grufuldt at tænke på.
Den kommer jeg ikke til at læse igen. Brrrr ....

Tak til forlaget 2 Feet Entertainment for anmeldereksemplar.

Forlag: 2 Feet Entertainment
ISBN: 978-87-4090182-5
Sider: 148
Anmeldereksemplar

Legen de kaldte hævn - Helene Th. Svolgart

Man siger, at fortiden altid vil komme tilbage og hjemsøge én. Jeg troede at jeg havde gjort op med mine genfærd.
Jeg tog åbenbart fejl ...

Matt Byron, kaldet Stenfjæs, er en erfaren og hærdet betjent, men sagen om en 16-årig dreng, som findes hængt, bringer glemte genfærd frem. Disse må Matt tackle samtidig med at han skal tackle en ny makker. En makker, der også har sine genfærd.

YYYYYY

Helene Th. Svolgart har tidligere udgivet et par sci-fi bøger, og da jeg sagde ja tak til at anmelde denne her, troede jeg faktisk også at det var en roman i sci-fi-genren.
Lige netop den genre er normalt ikke min kop te, så derfor blev jeg glædeligt overrasket over at det var en ganske almindelig krimi. :-)

Og her skal "ganske almindelig krimi" altså overhovedet ikke misforstås. Jeg sætter høje krav til de få krimier jeg læser. Velsagtens mere til baggrundshistorierne frem for selve mordplottet, for der ved man jo hvad man kan forvente. Et mord, et opklaringsarbejde og måske en farlig arrestation til at runde af med. Man ved som læser, at man får hvad man forventer, og det er vel også derfor at der er så mange, der godt kan lide at læse krimier.
Man kan gyse og græmmes, men i sidste ende ved man jo at det ender godt det hele.

Derfor skal der også noget anderledes til, før man som læser bider mærke i noget exceptionelt.

I denne er det de dæmoner, der hentydes til i resumeet. Nu kan jeg jo ikke gå nærmere ind på hvad det er, for ikke at ødelægge læsningen for andre læsere, men det er noget, som man kan forholde sig til (i større eller mindre grad, for mig selv var det i stor grad). Det sætter nogle tanker i gang om egne oplevelser og om indsigt i hvordan alle mennesker er summen af de oplevelser, man hver især har haft.

Derfor blev læseoplevelsen bare bedre og bedre, efterhånden som den skred frem. Først den glædelige overraskelse over at det var - for mig - en velkendt genre, og efterhånden blev siderne vendt hurtigere og hurtigere fordi det var så interessant et emne, der blev taget op.
Den blev sværere og sværere at lægge fra sig, også selv om øjnene grusede og uret på natbordet insisterede på at det var langt over sengetid. :-)

Helene Th. Svolgart har begået en krimi, som alle bør læse. Ikke bare fordi det er en velskrevet pageturner, som vil give én mange gode underholdningstimer, men fordi den omhandler noget vigtigt, som vi bør videregive til vores børn og til fremtidige generationer.


Forlag: Balatana
ISBN: 978-87-9923888-6-6
Sider: 278
Eget signeret eksemplar

Eremitten - Thomas Rydahl

På en strand på den kanariske ferieø Fuerteventura holder en spritny bil. På bagsædet står en papkasse med en lille død dreng. Ingen savner ham. Der er intet spor af bilens fører, ingen fod- eller fingeraftryk og tallet på bilens kilometertæller giver ingen mening.

Det sidste Fuerteventura har brug for, er en grim sag og en uløselig gåde, der jager endnu flere turister væk fra øens halvtomme barer og forblæste strande. Det lokale politi forsøger derfor at lukke ned for historien med et kynisk svindelnummer, men den gamle eneboer Erhard, der ser mere end de fleste, hager sig fast i mysteriet med desperat ukuelighed. Han har for mange år siden kappet forbindelsen til kone og børn i Danmark og hutler sig igennem som taxachauffør og lejlighedsvis klaverstemmer for øens få velhavere.

Den døde dreng tvinger Erhard tilbage til livet, men hvad kan en gammel mand, en taber, der nægter at følge med tiden, gøre for at opklare et moderne mysterium med tråde, der fører langt uden for Fuerteventura?

YYYYYY

"Eremitten" er en pudsig og særegen bog. På den ene side har den alt hvad en almindelig krimi skal have; en mordgåde, et opklaringsforløb og sluttelig en afsløring, men "Eremitten" er egentlig mere end det. Det er frem for alt en skildring af danskeren Erhard, der er landet på Fuerteventura af forskellige årsag og lever sit stilfærdige og egoistiske liv.

Man får aldrig helt at vide hvad der fik ham til at forlade kone og barn hjemme i Danmark, men man har en fornemmelse af at han må have gjort noget grimt, siden at hans finger forsvandt i den forbindelse. Måske er det en form for skyldfølelse, der får ham til at fortsætte sin næsten maniske søgen efter den skyldige i forbrydelsen.
Det ville jeg måske gerne have hørt lidt mere om.

For han kunne jo være ligeglad, han kunne have fortsat med at læse sine bøger ude i sit faldefærdige og øde beliggende domicil kun med et par semivilde geder som selskab, men noget driver ham til at finde ud af hvem der havde efterladt en kun 3 uger gammel dreng til døden i en papkasse foret med danske aviser.

Han søgen bringer ham vidt omkring, for at han til sidst finder løsningen ganske nær ved, hvilket jeg selvfølgelig ikke vil afsløre mere af.
Men det er den søgen, der desværre trækker et par stjerner ud af anmeldelsen for mit vedkommende (hvis jeg da altså gav stjerner). Der er mange scener, hvor der ikke er nogen fremdrift, blindspor, ikke så meget i opklaringsarbejdet, men på det personlige plan, hvilket ender med at trække spændingen ud af romanen i stedet for at oparbejde den.

For egentlig kan jeg godt lide stemningen i bogen. Jeg synes den er hyggelig (her ikke nedladende ment, men hyggelig at læse), den er smukt skrevet, Thomas Rydahl har et godt, enkelt sprog, og han er god til at fange de små detaljer, som gør historien levende. Plottet er stort og hænger fint sammen til den overraskende slutning til sidst.
Og det er en original bog, det må man lade den. Hovedpersonen er langt fra den kliché-type, der normalt opklarer forbrydelse, og det giver ekstra pluspoint.

Tak til Forlaget Bindslev for anmeldereksemplarer.

Forlag: Bindslev
ISBN: 978-87-91299-59-9
Sider: 516
Anmeldereksemplar

Kbh Noir - Martin Dan Rasmussen

Bagsidetekst:
Danmark har mistet sin uskyld. Terrorangreb, borgerkrig og en mindre revolution har gjort, at grænsen mellem rigtigt og forkert er visket ud. Våben kan købes som almen dagligvare og må anvendes til forsvar. Selvtægtsmænd og privatdetektiver er et lovligt og privat alternativ til politiet og alt er til salg.

I denne gråzone trives Klaus Lerchenfeldt, tidligere kriminel, nu privatdetektiv. Han ønsker at være din bedste ven og den værste fjende for den, du ønsker, så længer du betaler de rette penge.
For Klaus er alt forretning, pengene dikterer hans loyalitet, og hans eneste motto i livet er, at alt er tilladt, så længe man er professionel. Intet er personligt, det er kun forretning.

Klaus engageres dog personligt, da hans fortrængte fortid dukker op til overfladen som følge af et angreb på sin person. Her starter en jagt efter, hvem der kender Klaus' dybeste og mørkeste hemmelighed, gennem Københavns og menneskets mørkeste afkroge.

Jeg har fået denne bog til anmeldelse, og vidste egentlig ikke ret meget om den, andet end at den lød spændende og anderledes i forhold til de andre jeg normalt får tilbudt.

Nu er jeg så nået til vejs ende, og ...

WOW, what a ride!

Det tog mig ca. en side eller to, men så var jeg fanget. Og jeg mener helt fanget, for jeg har læst i den i hvert ledigt sekund. Den eneste grund til at jeg har været næsten halvanden uge om den, er fordi der har været så meget virkeligt liv, der trængte sig på. :-)
Det sidste læste jeg her til aften, mens jeg halvhjertet rørte rundt i en lettere påbrændt sovs.

Bogen er fortalt i jeg-form, hvilket jeg normalt ikke er særlig tosset med, men i denne bog fungerer det perfekt. Klaus Lerchenfeldt er privatdetektiv, men som han selv siger, så ligner han overhovedet ikke Humphrey Bogart. Han er en usympatisk skiderik, der kun er sig selv nærmest og alt er forretning for ham. Det skulle man tro at man lynhurtigt blev træt af, men der er tilpas meget drengerøv over ham til at man alligevel holder af ham.

Citat: "Lad mig lige ryge en cigaret, så skal jeg fortælle dig en historie, der vil få dig til at indse, at jeg er, hvad jeg påstår jeg er. En professionel og kynisk forretningsmand. Et røvhul med licens fra staten til at røvrende og ødelægge liv, som det passer mig."

Historien foregår i et alternativt nutidsdanmark, der ligger i ruiner efter et terrorangreb. En frygtelig dystopisk virkelighed, som man desværre alt for let kan forestille sig kunne ske. Det gør hele præmissen så virkelighedsnær at det virker skræmmende. Det kunne lade sig gøre, og er det virkelig sådan et samfund vi ville blive, hvis det var?
Den tanke i sig selv er vanvittigt skræmmende, for der er ting i bogen, der virkelig fik det til at vende sig i mig.

Det er en fantastisk historie, der går fra rå, til barsk, til gusten, til barbarisk, til skræmmende, til afskyvækkende for så at ende i et inferno af forviklinger hvor man ikke kan vide hvem man kan stole på, hvis overhovedet nogen.
Grænserne for rigtigt og forkert er delvis forsvundet, og der er absolut intet politisk korrekthed i bogen. Selv hovedpersonen når vel at ryge mindst tusind cigaretter undervejs. :-)

Jeg vil overhovedet ikke fortælle noget om handlingen, for jeg vil ikke berøve kommende læsere for fornøjelsen af at blive suget ind i Klaus Lerchenfeldts univers. Man bliver revet med fra de første sider og fanges omgående af den hæsblæsende historie med farverige personligheder, der lyser op i alt det sorte.

Jeg kan forstå at det er Martin Dan Rasmussens debutroman udi krimi/thriller genren, og jeg må sige at jeg er meget imponeret. Bogen er et forfriskende bud på en efterhånden lidt fortærsket krimigenre, den er anderledes, nyskabende og absolut læseværdig.

Tak til forlaget Valeta for anmeldereksemplar. Et godt og helstøbt produkt med en meget fængende og stemningsmættet forside.

Og bogtraileren kan ses her:

https://www.youtube.com/watch?v=9Ph9QAlZpoE

(Af en eller anden grund kan jeg ikke indsætte youtube klippet, men linket er der i hvert fald)

Dødsshowet - Chris Carter

Bagsidetekst:
Kriminalassistent Robert Hunter fra Los Angeles-politiets specialdrabsafdeling får en anonym opringning, der beder ham gå til en bestemt internetadresse - en privat udsendelse. Hunter logger på, og en forestilling beregnet kun for ham begynder straks.

Tvunget til at foretage et kvalmende valg må Hunter sidde og se på, mens et uidentificeret offer bliver torteret og myrdet live på internettet.

Før Hunter og hans makker Garcia overhovedet når at komme i gang med efterforskningen, får Hunter en ny opringning. En ny internetadresse. Et nyt offer. Men denne gang har morderen opgraderet sit spil ...

Dette er den - indtil videre - sidste bog i serien om Robert Hunter af Chris Carter. Jeg har set på nettet at han vist er ved at have en ny bog på trapperne, men den er jo så langt fra kommet på dansk endnu.

Og jeg må sige at Chris Carter har været et godt bekendtskab. Det havde jeg faktisk ikke forventet, og jeg gik lidt ind i det fordi ... nja ... jeg havde ikke rigtig hoved til at læse noget krævende. Men de har faktisk taget mig med storm.
Robert Hunter og hans makker Garcia er ganske vist stereotype set udefra, men de fungerer perfekt. Både sammen og hver for sig.
Forbrydelserne er ultra voldelige, men der bliver ikke svælget i følelsesmæssige detaljer, der kan gøre det kvalmende ... eller ... måske her i sidste bog var der godt nok scener, som jeg måtte glide let henover for at det ikke skulle blive for meget, og det er faktisk første gang jeg oplever det.

Så alt i alt har det været et fremragende bekendtskab!

Selvfølgelig MÅ der dog være noget kritik, for ellers ville det da næsten være for meget med al den lovprisning. Og det eneste jeg faktisk kan komme på er hans cliffhangere.
Det er godt med cliffhangere, men det er desværre hver eneste gang at de laver et gennembrud i efterforskningen, så ser Hunter eller Garcia på et eller andet og derpå "Hold da kæft," da det gik op for dem hvad de så på.
Det bliver en anelse trættende. Kom nu bare med det. Jeg ER jo i gang med bogen, og jeg er klar til at få det at vide. :-)
Men det er så det eneste. Ellers er jeg udelt begejstret.

Dødens kunstner - Chris Carter

Bagsidetekst:
En sygeplejeelev får sit livs chok, da hun finder sin patient, anklager Derek Nicholson, myrdet i sin seng. Handlingen virker meningsløs - Nicholson var dødssyg med kun få uger tilbage at leve i. Men det, der chokerer kriminalassistent Robert Hunter fra Los Angeles' drabsafdeling mest, er det visitkort, morderen har efterladt.
For Hunter er der ingen tvivl om, at morderen forsøger at kommunikere med politiet, men metoden ligner ikke noget, han nogensinde har set før. Og hvad kan det skjulte budskab være?

Dødens Kunstner er den fjerde bog i serien om kriminalassistenterne Robert Hunter og hans makker Carlos Garcia, fra drabsafdelingen i LAPD. Og de tilhører ikke bare drabsafdelingen, men en speciel enhed der hedder UV, som i ultravoldelige mord.

Og det er godt nok ultravoldelige drab at vi har fået serveret i de første fire bøger, som jeg har slugt (ok, langsomt slugt, men alligevel), men Carter formår ikke at falde for fristelsen for at svælge i det. Jo, der er mange detaljer, men de er beskrevet nøgternt, gerne gennem Robert Hunters analyserende øjne, og derfor bliver det ikke splattet. Klamt ja, men det kammer ikke over.

Derudover er der noget Holmes'k over den måde Robert Hunter drager konklusioner på, hvilket også tiltaler mig helt vildt.

Jeg har egentlig ikke læst ret mange krimier i de seneste år, men jeg må nok tilstå at jeg er faldet for Chris Carters måde at skrive på.

I skrivende stund er jeg i gang med den sidste bog i serien Dødsshowet. Der er en mere på vej, men den er endnu ikke oversat, og jeg er sikker på at min mand også gerne vil have fingrene i den. Ja, det vil jeg jo nok også. ;-)

Stalkeren - Chris Carter

Bagsidetekst:
Liget af en ung, uidentificeret kvinde findes i en nedlagt slagterforretning, og dødsårsagen er uvis. Hendes krop synes urørt, men hendes læber er omhyggeligt syet sammen. under obduktionen bliver situationens alvor og rædsel for alvor klar, og kriminalassistent Hunter fra Los Angeles' politis specialenhed tilkaldes for at overtage efterforskningen.

Uha, man kan jo næsten ikke sige mere om bogen, end bagsideteksten her antyder. Ikke uden at ødelægge læseglæden for andre, og når det netop er krimier, så er det jo lysten til at gætte med og løse gåden, der er det bærende, så jeg vil slet ikke afsløre mere.

Som det kan ses af de forudgående omtaler af Chris Carters bøger, så bliver jeg mere og mere betaget. Hans personer er måske set udefra en anelse stereotype; der er Hunter, som er enspænderen, kvindebedåreren og vidunderbarnet. Så er der hans sidekick; Carlos Garcia, som er af puerto ricansk afstamning, den lidt blødere fyr med en kone i hjemmet, som holder sammen på det hele. Og en kvindelig politidirektør, der er barsk, men står inde for sine assistenter med hud og hår.
Det er jo set før, også sammensætningen af personerne. Men de har noget specielt over sig. De er meget sympatiske, og Robert Hunter, selv om han måske er stereotyp, virker meget sympatisk og man irriteres derfor ikke over det.

En anden ting, som tiltaler mig ved bogen er hans analytiske og metodiske tilgang til ting. Der er lidt Sherlock Holmes over hans konklusioner ind imellem, og det gør det kun endnu bedre.

Jo, jeg må nok tilstå at Chris Carter har fået sig en ny fan. Han kan sgu sit håndværk. Den eneste fejl jeg er stødt på, er et umotiveret synsvinkelskift i en actionscene, men det kan jeg godt tilgive ham. Resten gør han altså bare fænomenalt.

Bødlen - Chris Carter

Bagsidetekst:
På altertrappen i en kirke i Los Angeles opdages liget af en præst. Hans hoved er blevet hugget af og erstattet af et hundehoved. Senere opdager retsmedicinerne, at tallet 3 er blevet malet på ofrets bryst med blod.
I begyndelsen af kriminalassistent Hunter overbevist om, at det er et rituelt drab, men efterhånden som flere lig opdages, er han nødt til at tænke om. Alle ofre er døde på den måde, de frygtede mest. Deres værste mareridt er bogstaveligt talt blevet til virkelighed.
Men hvordan kan morderen vide, hvad ofrene frygtede mest, og hvad er forbindelsen mellem disse tilsyneladende tilfældige ofre? Hunter indleder en jagt på en flygtig og sadistisk morder, som åbenbart har evnen til at læse sine ofres tanker, og ikke stopper før han har opnået sine syge mål.

Jeg er da kommet bagud, kan jeg se. Mit sidste indlæg handlede om den første bog i Chris Carters serie om Robert Hunter ("Krucifiksmorderen"), og nu hvor jeg skriver dette indlæg, er jeg faktisk også allerede færdig med den 3. bog i serien.

Og det kan man roligt tage som en anbefaling. Chris Carter skriver godt og flydende. Robert Hunter er nok noget af et vidunderbarn og en utrolig vidende mand, hvilket konstant forklares med "jeg læser meget", men det virker ikke påklistret eller som en nem udvej. Robert Hunter læser virkelig meget, for han lider af søvnløshed. Hvilket der igen ikke er noget at sige til, med de mordsager han kommer på.

Han og hans makker Carlos Garcia er tilknyttet ikke bare drabsafdelingen hos LAPD, men ved en enhed, der har med særligt brutale drab at gøre, og jeg skal da også lige love for at Carter ikke lægger fingrene i mellem.
Drabene er så groteske og frygtelige og ondsindede, at jeg i tankerne kan slå det hen, og sige at sådan noget må være opdigtet. Ingen kan vel være så sadistisk og modbydelig, men når jeg tænker på at han har erfaringen fra virkeligheden efter at have arbejdet som kriminalpsykolog, så ... puha. Der er mange forskruede væsner derude.

Men det gode ved hans bøger er så faktisk at de mordere, som bøgerne omhandler, har et motiv, et psykologisk knæk i en grad, at man næsten (men kun næsten) forstår, hvad deres bevæggrunde var.

Chris Carters serie her, kan helt klart anbefales.

Krucifiksmorderen - Chris Carter

Bagsidetekst:
En ung kvinde findes brutalt myrdet i en hytte i Nationalparken i Los Angeles. Hun er nøgen, hænger fra to træstolper, og huden er flået af hendes ansigt, vel at mærke mens hun stadig var i live. Morderen har skåret et besynderligt udseende dobbelt-kors i hendes nakke; Krucifiksmorderens signatur.
Men hvordan er det muligt? To år tidligere blev Krucifiksmorderen fanget og henrettet. Er en kopimorder på spil, eller er kriminalassistent Hunter tvunget til at tænke det utænkelige? Er den virkelige Krucifiksmorder stadig derude et sted, klar til at angribe og plage Hunter på ny?
Robert Hunter og hans nye assistent står på tærsklen til et mareridt af ufattelige dimensioner, som ingen ende vil tage ...

Lad mig sige det med det samme. Min mand er fuldstændig tosset med Chris Carters bøger. Jeg tror han har læst dem 3 gange, og det er altså ret overvældende for så meget læser han heller ikke.
Da jeg så skulle til Bogforum her sidste år, opdagede jeg at Chris Carter skulle komme, og fik købt alle hans fem bøger, samt fik dem signeret til min bedre halvdel.

Bøgerne handler om kriminalassistenten Robert Hunter og hans makker Carlos Garcia, som arbejder for drabsafdelingen i LA, USA.
Og det er ikke bare almindelige drab, de efterforsker, men nogle uhyggeligt bestialske drab. Drab, der virkelig får det til at vende sig i én, og han sparer bestemt ikke på beskrivelserne.
Det kunne godt kamme over og blive splat, men det gør det ikke. Carter formår helt klart at sætte grænsen, selv om han går uhyggeligt tæt på den.

Chris Carter har selv arbejdet som kriminalpsykolog hos distriktsanklageren i Michigan, hvor han formentlig har set en del grimme ting. Det og så hans viden om psykologi, hans ligefremme stil og meget sympatiske personer gør at man ubetinget elsker de her bøger.

Jeg er i hvert fald meget imponeret, og meget fascineret, nu hvor jeg er halvvejs inde i den næste i serien, der hedder "Bødlen".

De kan helt klart anbefales, hvis man er til krimier af den lidt mere hårdkogte slags.

Sort sensommer - Inger Wolf

Jeg ved egentlig ikke hvorfor jeg havde bestilt denne ved Gyldendals Bogklub. Måske var det en af dem jeg glemte at afbestille, hvilket er sket mere end én gang. ;-)

Men det var nu ikke spildt. Det er en udmærket kriminalroman, og endda begået af en dansk kvindelig forfatter.

Persongalleriet er fint spredt ud fra den etnisk kroatiske vicekriminalkommissær til den punkede (og kvindelige) IT-specialist.

Den var god underholdende, men ikke fantastisk.

Den der graver en grav - Yrsa Sigurdardóttir

Endnu en underholdende roman fra Yrsa Sigurdardóttir. Godt nok syntes jeg, at der gik for meget Agathe Christie i den, men den er stadig underholdende.

Indtil videre er der kun udkommet tre bøger på dansk (ved ikke om hun har skrevet flere), men alle tre er værd at læse.

Et studie i rødt - Arthur Conan Doyle

Efter have læst Julian Barnes fiktive biografi om Arthur Conan Doyle, fik jeg lyst til et gensyn med Sherlock Holmes. Da jeg var barn læste jeg nogle forkortede udgaver af hans bøger, som jeg rigtig godt kunne lide, så jeg var lidt spændt på at se om de "rigtige" var noget værd.

Pudsigt nok var det noget af en detektivopgave at finde hans bøger på mit lokale bibliotek, da de åbenbart har glemt nogle alfabetiseringsregler og havde gemt ham under C og ikke under D, som jeg ville mene.

Og han er jo ret fantastisk, ham Holmes, altså hans iagttagelsesevne er jo formidabel, men Doyle har jo hittet på det, og det er også bemærkelsesværdigt. Jeg tror jeg må have bestilt nogle flere, for resten af hans bøger var endt ude på Magasinet. Sikke en skæbne ...

Aske - Yrsa Sigurdardóttir

Forfatteren kendte jeg fra hendes roman "Det Tredje Tegn", som jeg var meget betaget af. Og "Aske" synes jeg også er ret fantastisk.

Det er ganske vist "bare" krimier, men hovedpersonen, en advokat ved navn Thora Gudmundsdottir er ikke bare enlig mor, men både menneskelig og sympatisk.

Og så skader det jo ikke at det er en spændende historie, som hun har skrevet her.

Så vidt jeg ved er der endnu én bog udgivet på dansk, og den skal helt sikkert læses.