Jeg får døden - Ane-Marie Kjeldberg

Hospitalspræsten Ester bliver tilkaldt i forbindelse med et dødsfald.
En kvinde, som netop er udskrevet fra sygehuset, dør efter en blodstyrtning - 500 meter fra sit hjem og tilsyneladende alene.
Nærmeste pårørende viser sig at være Esters gamle veninde Minna. Men nu kalder Minna sig Minnanette og færdes i det nyspirituelle fællesskab Jurten.
Og så er hun bange.
Dødsens ræd for noget hun ikke vil fortælle.

Flere bizarre og gådefulde hændelser følger. Ester og den unge hospitalspsykolog Andreas indser, at noget er rivende galt i det alternative miljø omkring Minna.

Det er ikke særlig tit jeg læser krimier. De sidste par år har jeg vist kun læst Chris Carters bøger med Robert Hunter og de mordgåder er meget brutale og bestialske.
Derfor var det en noget anden oplevelse at læse Jeg får døden, hvor offeret stort set går sig selv ihjel efter en operation og dermed får en blodstyrtning.

Da Ester møder sin tidligere veninde Minna, sker det i kapellet under sygehuset, hvor Minna sidder og sørger over sit livs store kærlighed, kvinden Hellle. Det kommer i den grad bag på Ester, for sidst hun så veninden var hun sammen med en mand og hed bare Minna. Ikke Minnanette.
Det er ikke noget hjerteligt gensyn. Minnanette virker i det hele taget en smule tåget det meste af bogen igennem, og jeg personligt fik sådan en lyst til at ruske hende og bede hende tage sig sammen. Ikke nok med hun fortier en masse, men hun har også bare forladt mand og barn for at finde sit indre lys og lytte til englenes kald.
Jeg blev så rasende på hende. Vær der dog for dit barn, kvinde! Hvordan kan man være så egoistisk?

Men der er noget mystisk ved det dødsfald, synes både Ester og den lidt yngre hospitalspsykolog, Andreas, der også bliver indblandet. Noget stemmer ikke helt, og de begynder at forfølge sagen og opsøger en del fra det spirituelle og alternative miljø som Hellle og MInnanette færdedes i.

Og det er ikke helt ufarligt finder de ud af.

Jeg kunne rigtigt godt lide denne bog. Det er en krimi og der er både mord, vold og overfald i den, men den er alligevel hyggelig. Man er godt underholdt og jeg synes at jeg havde fat i flere følelser fra registeret. Fra vrede til tristhed. Fra spænding til let kærlighed og flirten. Fra afmagt til forundren.

Skal jeg komme med noget kritik, så synes jeg måske at den godt kunne have været kogt lidt ned. Der var samtaler, der blev stoppet for tidligt, hvorefter hovedpersonerne blev nødt til at opsøge de pågældende igen, og det føltes af og til som om det var for at trække tiden ud, hvilket ikke var nødvendigt i mine øjne.

Sproget er godt og velflydende. Der er nogle passager hvor vendingerne er en smule gammeldags, men på en eller anden måde passer det helt perfekt til Ester, som for det første er i halvtredserne og for det andet præst, så man godtager det lidt gammeldags sprogbrug. Faktisk gnubbede mig totalt den forkerte vej, da hun på et tidspunkt brugte udtrykket Fuck. Det passede slet ikke til hende, hvilket hun så også indrømmede selv. :-)

Men alt i alt var jeg godt underholdt og vil gerne læse flere krimier fra Kjeldbergs hånd. 

Tak til forlaget Candied Crime for anmeldereksemplar.


Forlag: Candied Crime
Sider: 391
Trykt Anmelderbog