onsdag den 30. november 2016
Recap - November 2016
Så gik også november, som var en måned der som sædvanlig stod i bøgernes tegn. Det var jo Bogforum! Så jeg har helt klart haft bøger i tankerne, både på den ene og den anden måde.
Jeg har også fået læst en del, men det er ikke noget der er blevet så synligt, fordi jeg gik i gang en bog på 1400 sider, så den har fulgt mig det meste af måneden.
Jeg har dog lige tilladt mig at holde mig en pause i den, for pyyyh, den er tung at komme igennem. Men tilbage til det senere.
I november blev det til 4 trykte bøger og 3 lydbøger.
Jeg blev færdig med serien om Darren Shan. Den helt almindelige dreng, der blev halvvampyr og pludselig befinder sig midt i en omfattende vampyrkrig. En meget underholdende serie, som jeg ville ønske at jeg kunne finde på dansk, så jeg kunne læse den for min datter. Jeg er sikker på at hun vil elske den, og jeg har i hvert fald været rigtig godt underholdt.
Så blev det til 3 anmelderbøger fra Forlaget Mellemgaard. Alle tre er børnebøger, men det er kun de 2 af dem, som jeg har læst sammen med datteren.
Både Søster Lagkage og Hårspættens Hårspændespæn, syntes hun var sjove og underholdende, men vil nok ikke efterlade et varigt indtryk hos hende.
Bogen "Super 4" læste jeg selv. En bog med fart over feltet og som også havde sine underholdende sider, men hvor personerne handlede noget utroværdigt af og til.
Af lyst-bøger havde jeg behov for noget voksen sødsuppe efter den barnligere Darren Shan, så da læseklubben havde gang i Jojo Moyes' Night Music, én bog, som jeg var ret begejstret for, men som jeg også havde det lidt svært med. Jojo Moyes er dog altid god for en god historie. :-)
Jeg var dog ikke helt færdig med det søde, så jeg fortsatte over til Jenny Colgans "The bookshop on the corner", en bog som jeg var vildt betaget af. Den var så søøøød. :-)
Okay, den sætter sig ikke i hukommelsen og er ikke epokegørende, men det var et skønt lille læs.
Og derefter gik jeg så i gang med den her lange, lange, lange lydbog. Nr. 5 i Outlander-serien. The Fiery Cross af Diana Gabaldon. Jeg er vild med hendes univers og hun er en meget fyldig forfatter, men nu er jeg 30 timer inde (hvilket vel svarer til ca 700 bogsider) og indtil videre er der ikke sket noget som helst med fremdrift, så jeg trængte virkelig til en pause fra den. Gad vide om jeg nogensinde kommer i gang med den igen.
Nåh, som den sidste fysiske bog i måneden og én der absolut gjorde meget indtryk på mig er Prøven - Sandheden om Thor + Loke af Emil Blichfeldt og med tegninger af Søren Tim Nordbo.
En meget virkningsfuld og original bog, og jeg glæder mig til at læse fortsættelsen!
Har I læst nogle fantastiske bøger i november?
tirsdag den 29. november 2016
Hårspættens hårspændespæn - Thomas Stordal Philipsen
Dette var en af de bøger, som min datter har fået til anmeldelse, men der gik et stykke tid før hun fik lyst til at læse den.
Lige for tiden er der gået Harry Potter i den. :-)
HÅRSPÆTTENS HÅRSPÆNDESPÆN handler om fuglene og dyrene i Syvmileskoven, der bestyres af den krakilske borgmester; Ronald Krikand med god hjælp af hans dumme og underkuede følgesvend; Villy Væsel.
Hovedpersonen er nok Henry Hårspætte og hans ven Krage Kristian.
Bogen består af flere små historier om dyrene i historien, og er fyldt med fugle-udtryk og pun's som da Jøren Myrelus skal styre slaget ved skovens Grand Prix og fx Simon Skovskade, der sidder på hårspændet i sin noget specielle skovskadestilling."
Puns der nok vil gå hen over hovederne på børnene, men som kan til morskab for den voksne.
Det er også en bog som kan være svær at læse op med navne som Henry Hårspætte og Birte Kærsanger og selvsagt: Hårspættens hårspændespæn.
Men min datter grinede meget af den, og hvad der især vakte lykke var sangene bagi bogen. Kendte børnesange, der var omskrevet med fugletema.
Dem sang vi igennem flere gang hvilket var temmelig underholdende.
Humor er en svær ting at beskrive, og jeg må nok indrømme at jeg af og til rullede med øjnene, men den ramte fint min datter, og det er jo trods alt det vigtigste.
Tak til Forlaget Mellemgaard for anmeldereksemplar.
Forlag: Forlaget Mellemgaard
Sider: 74
Trykt anmeldereksemplar.
Bagsidetekst:
Beskrivelse: I Syvmileskoven sker der de mærkeligste ting. Hårspætten Henry (hvilket i sig selv er mærkeligt – en fugl med hår!) studerer biller i sit drivhus sammen med sin bedste ven Krage Kristian. Soldaterbillerne er de mest spændende, men man skal dog ikke spise dem! Et andet sted i skoven opfører billerne en billeballet i bedste westernstil. Her møder du blandt andet Bille The Kid og Buffalo Bille!Alt imens forsøger borgmesteren i smådyrsbyen Hårkøbing, Ronald Krikand, at blive præsident i hele Syvmileskoven. Til (stor!) ”hjælp” har han sin tro følgesvend, Villy Væsel. En dag finder Henry Hårspætte nogle hårspænder, som et menneske har ”tabt”. Snart galoperer han rundt på et af dem, og flere af skovens fugle følger trop. Hermed ser en ny sportsdisciplin dagens lys: et hårspændespæn!
Lige for tiden er der gået Harry Potter i den. :-)
HÅRSPÆTTENS HÅRSPÆNDESPÆN handler om fuglene og dyrene i Syvmileskoven, der bestyres af den krakilske borgmester; Ronald Krikand med god hjælp af hans dumme og underkuede følgesvend; Villy Væsel.
Hovedpersonen er nok Henry Hårspætte og hans ven Krage Kristian.
Bogen består af flere små historier om dyrene i historien, og er fyldt med fugle-udtryk og pun's som da Jøren Myrelus skal styre slaget ved skovens Grand Prix og fx Simon Skovskade, der sidder på hårspændet i sin noget specielle skovskadestilling."
Puns der nok vil gå hen over hovederne på børnene, men som kan til morskab for den voksne.
Det er også en bog som kan være svær at læse op med navne som Henry Hårspætte og Birte Kærsanger og selvsagt: Hårspættens hårspændespæn.
Men min datter grinede meget af den, og hvad der især vakte lykke var sangene bagi bogen. Kendte børnesange, der var omskrevet med fugletema.
Dem sang vi igennem flere gang hvilket var temmelig underholdende.
Humor er en svær ting at beskrive, og jeg må nok indrømme at jeg af og til rullede med øjnene, men den ramte fint min datter, og det er jo trods alt det vigtigste.
Tak til Forlaget Mellemgaard for anmeldereksemplar.
Forlag: Forlaget Mellemgaard
Sider: 74
Trykt anmeldereksemplar.
Bagsidetekst:
Beskrivelse: I Syvmileskoven sker der de mærkeligste ting. Hårspætten Henry (hvilket i sig selv er mærkeligt – en fugl med hår!) studerer biller i sit drivhus sammen med sin bedste ven Krage Kristian. Soldaterbillerne er de mest spændende, men man skal dog ikke spise dem! Et andet sted i skoven opfører billerne en billeballet i bedste westernstil. Her møder du blandt andet Bille The Kid og Buffalo Bille!Alt imens forsøger borgmesteren i smådyrsbyen Hårkøbing, Ronald Krikand, at blive præsident i hele Syvmileskoven. Til (stor!) ”hjælp” har han sin tro følgesvend, Villy Væsel. En dag finder Henry Hårspætte nogle hårspænder, som et menneske har ”tabt”. Snart galoperer han rundt på et af dem, og flere af skovens fugle følger trop. Hermed ser en ny sportsdisciplin dagens lys: et hårspændespæn!
lørdag den 26. november 2016
Prøven - Den barske sandhed om Thor + Loke #1 - Emil Blichfeldt & Søren Tim Nordbo
Jeg har længe set denne i mit newsfeed hvor jeg kom omkring. Det er også en meget stemningsfuld forside, som bare drager én til sig.
Da jeg var til Fantasy Festival i Esbjerg havde Forlaget Calibat en stand der, og var så søde at give mig et anmeldereksemplar med hjem.
Nogle gange føler man sig bare vildt priviligeret.
Senere til Fantasy Bogmessen i Herlufsholm, så jeg et foredrag hvor den legendariske boganmelder Steffen Larsen interviewede Emil Blichfeldt og hvor der blev læst uddrag op fra bogen.
Jeg gik derfra med to indtryk.
For det første at Steffen Larsen var meget betaget, hvilket i sig selv er et kvalitetsstempel (jeg har en forkærlighed for manden, fordi han gav mig en fremragende anmeldelse af Atalanta dengang for tusind år siden).
Det andet var at Emil Blichfeldt er en virkelig dygtig oplæser. Han læste op med så meget energi at jeg sad og hoppede. Okay, jeg sad lige under højttaleren, men stadigvæk! :-)
Så jeg glædede mig meget til at komme i gang med første bind af DEN BARSKE SANDHED OM THOR + LOKE.
Vi har selvfølgelig læst om nordisk mytologi før, men jeg er selv en sucker for gendigtninger og fortællinger med de mytologiske figurer, men jeg tror aldrig jeg har læst et take på Thor og Loke, som saftspændte og overtændte teenagere.
Og det fungerer bare så godt. Den indestængte vrede, dysterheden, spændingerne, drabeligheden men også de blødere følelser som venskab og spirende forelskelser kommer så godt til udtryk i bogen.
Tekst og billeder fungerer så utroligt godt sammen. Korte præcise sætninger der understreger intensiteten, samtidig med de sort/røde tegninger.
Det her skal I ikke snyde jer selv for.
Og jeg glæder mig meget til næste bind i serien.
Forlag: Calibat
Sider 141
Trykt anmeldereksemplar.
Bagsidetekst:
"Jeg retter mig langsomt op.Kaldte Frigg mig lige en tåbe? De andre fniser.
Tusinder af ord syder på min tunge, men Lokes blik fanger mit. Blinker han? Kun jeg ser det. Nu kommer det til at gå galt.
Jeg kender det blik.
Vi har en regel. Ingen pisser på os. Hvis nogen gør det, så går vi hele vejen."
Du kender Thor og Loke. De er stødt på dem i sagaer, tegneserier og film, men hvem var de, før de blev voksne guder? Og hvorfor gik det så galt, hvorfor endte det med verdens undergang?
Følg med ind i en verden, hvor du møder aserne som unge. Følg med ind i en anden og mere rå tidsalder.
Det her er Thor og Loke uden filter!
Da jeg var til Fantasy Festival i Esbjerg havde Forlaget Calibat en stand der, og var så søde at give mig et anmeldereksemplar med hjem.
Nogle gange føler man sig bare vildt priviligeret.
Senere til Fantasy Bogmessen i Herlufsholm, så jeg et foredrag hvor den legendariske boganmelder Steffen Larsen interviewede Emil Blichfeldt og hvor der blev læst uddrag op fra bogen.
Jeg gik derfra med to indtryk.
For det første at Steffen Larsen var meget betaget, hvilket i sig selv er et kvalitetsstempel (jeg har en forkærlighed for manden, fordi han gav mig en fremragende anmeldelse af Atalanta dengang for tusind år siden).
Det andet var at Emil Blichfeldt er en virkelig dygtig oplæser. Han læste op med så meget energi at jeg sad og hoppede. Okay, jeg sad lige under højttaleren, men stadigvæk! :-)
Så jeg glædede mig meget til at komme i gang med første bind af DEN BARSKE SANDHED OM THOR + LOKE.
Vi har selvfølgelig læst om nordisk mytologi før, men jeg er selv en sucker for gendigtninger og fortællinger med de mytologiske figurer, men jeg tror aldrig jeg har læst et take på Thor og Loke, som saftspændte og overtændte teenagere.
Og det fungerer bare så godt. Den indestængte vrede, dysterheden, spændingerne, drabeligheden men også de blødere følelser som venskab og spirende forelskelser kommer så godt til udtryk i bogen.
Tekst og billeder fungerer så utroligt godt sammen. Korte præcise sætninger der understreger intensiteten, samtidig med de sort/røde tegninger.
Det her skal I ikke snyde jer selv for.
Og jeg glæder mig meget til næste bind i serien.
Forlag: Calibat
Sider 141
Trykt anmeldereksemplar.
Bagsidetekst:
"Jeg retter mig langsomt op.Kaldte Frigg mig lige en tåbe? De andre fniser.
Tusinder af ord syder på min tunge, men Lokes blik fanger mit. Blinker han? Kun jeg ser det. Nu kommer det til at gå galt.
Jeg kender det blik.
Vi har en regel. Ingen pisser på os. Hvis nogen gør det, så går vi hele vejen."
Du kender Thor og Loke. De er stødt på dem i sagaer, tegneserier og film, men hvem var de, før de blev voksne guder? Og hvorfor gik det så galt, hvorfor endte det med verdens undergang?
Følg med ind i en verden, hvor du møder aserne som unge. Følg med ind i en anden og mere rå tidsalder.
Det her er Thor og Loke uden filter!
fredag den 25. november 2016
The Bookshop on the Corner - Jenny Colgan
Da jeg havde slugt Jojo Moyes "Night Music" var jeg stadig i humør til noget let, sødt og underholdende og er der noget skønnere end at læse om andre bogelskere?
Det tror jeg ikke. :-)
Så jeg kastede mig over denne lille skønne bog.
Den handler om den unge Nina Redmont, som er bibliotekar i Birmingham. Hun sætter en ære i og er også dygtig til at matche den helt rigtige bog til enhver læser, og hun elsker sit job, og hun elsker bøger.
Så meget at hun har problemer med sin sambo, der klager over mængden af bøger overalt.
Men biblioteket som Nina arbejder på skal nedlægges og i stedet bliver der bygget et kæmpe mediatek, som hun kan ansøge en stilling til. De får også påduttet en coach der skal anspore til et nyt job, og således presset ud af sin comfortzone og ind i et hjørne, svarer Nina på spørgsmålet om hvad hun aller-inderst ønsker sig; at hun vil have en mobil bogbutik.
Hun googler og finder en kæmpestor og gammel varevogn, som lige passer til hende. Problemet er at den befinder sig i Skotland, langt væk fra Birmingham, men Nina drager af sted og ender med at købe den.
Det betyder et helt nyt liv for hende, som hun slet ikke er forberedt på.
Altså bogen er ikke epokegørende. Den er ikke uforudsigelig og man kan lure romancen på 100 km's afstand, men det gør absolut intet.
Det er en sød, skøn, dejlig, uforpligtende og dejlig historie, som jeg ville ønske at jeg stadig havde til gode.
Jeg vil give den 5 hjerter, alene fordi den fik mig til at føle mig fantastisk godt tilpas.
Forlag: Harper Collins US
Sider i trykt format: 368
Engelsk lydbog - 9 timer og 13 minutter.
Omtale:
Nina Redmond is a literary matchmaker. Pairing a reader with that perfect book is her passion... and also her job. Or at least it was. Until yesterday, she was a librarian in the hectic city. But now the job she loved is no more. Determined to make a new life for herself, Nina moves to a sleepy village many miles away. There she buys a van and transforms it into a mobile bookshop that she drives from neighborhood to neighborhood, changing one life after another with the power of storytelling. From helping her grumpy landlord deliver a lamb to sharing picnics with a charming train conductor who serenades her with poetry, Nina discovers there's plenty of adventure, magic, and soul in a place that's beginning to feel like home... a place where she just might be able to write her own happy ending.
Det tror jeg ikke. :-)
Så jeg kastede mig over denne lille skønne bog.
Den handler om den unge Nina Redmont, som er bibliotekar i Birmingham. Hun sætter en ære i og er også dygtig til at matche den helt rigtige bog til enhver læser, og hun elsker sit job, og hun elsker bøger.
Så meget at hun har problemer med sin sambo, der klager over mængden af bøger overalt.
Men biblioteket som Nina arbejder på skal nedlægges og i stedet bliver der bygget et kæmpe mediatek, som hun kan ansøge en stilling til. De får også påduttet en coach der skal anspore til et nyt job, og således presset ud af sin comfortzone og ind i et hjørne, svarer Nina på spørgsmålet om hvad hun aller-inderst ønsker sig; at hun vil have en mobil bogbutik.
Hun googler og finder en kæmpestor og gammel varevogn, som lige passer til hende. Problemet er at den befinder sig i Skotland, langt væk fra Birmingham, men Nina drager af sted og ender med at købe den.
Det betyder et helt nyt liv for hende, som hun slet ikke er forberedt på.
Altså bogen er ikke epokegørende. Den er ikke uforudsigelig og man kan lure romancen på 100 km's afstand, men det gør absolut intet.
Det er en sød, skøn, dejlig, uforpligtende og dejlig historie, som jeg ville ønske at jeg stadig havde til gode.
Jeg vil give den 5 hjerter, alene fordi den fik mig til at føle mig fantastisk godt tilpas.
Forlag: Harper Collins US
Sider i trykt format: 368
Engelsk lydbog - 9 timer og 13 minutter.
Omtale:
Nina Redmond is a literary matchmaker. Pairing a reader with that perfect book is her passion... and also her job. Or at least it was. Until yesterday, she was a librarian in the hectic city. But now the job she loved is no more. Determined to make a new life for herself, Nina moves to a sleepy village many miles away. There she buys a van and transforms it into a mobile bookshop that she drives from neighborhood to neighborhood, changing one life after another with the power of storytelling. From helping her grumpy landlord deliver a lamb to sharing picnics with a charming train conductor who serenades her with poetry, Nina discovers there's plenty of adventure, magic, and soul in a place that's beginning to feel like home... a place where she just might be able to write her own happy ending.
lørdag den 19. november 2016
Night music - Jojo Moyes
Denne her bog lyttede jeg til på foranledning af min online-læseklub.
Hele grundlaget for læseklubben er selvfølgelig at man får læst noget, man ikke selv ville have valgt ud, men lige denne her var jeg nok kommet om ved på et tidspunkt alligevel for jeg er ret betaget af Jojo Moyes historier.
Denne var jeg dog ikke så sikker på, da jeg startede ud. Hovedpersonen Isabel, der er nylig enke og dermed tynget af sorg, faldt ikke lige i min smag.
Det skal nok være troværdigt nok, men måden hun lod sig glide ind i sorgen på og overlod alt til sin kun 14-15 årige datter, irriterede mig grænseløst. Der var jo trods alt den lille knægt på ... øh ... 6-9 år at tage sig af også.
Isabel var violinist i store orkestre og havde i mange år kun levet for musikken med mand og hushjælp til at tage sig af børnene, men nu hvor det viser sig at manden har efterladt en hulens masse gæld, må hun virkelig steppe op og tage ansvar. Ikke bare for hendes eget liv, men også børnenes.
Samtidig i en lille by ikke langt fra London dør en gammel mand. Han er ejer af "The Spanish House", som naboen, Matt der er entreprenør, virkelig gerne vil have fingre i. Hans kone, Laura, har i årevis taget sig af den gamle mand, givet ham mad og vasket hans tøj, i håb om (og med løfte om) at "The Spanish House" skal være deres når han engang er væk. I ni år har Laura taget sig af den sure gamle mand, men lige som hun er ved at give op, dør han.
Men selv i døden er han en ondsindet gammel stodder, og da han ikke har lavet testamente, overgår "The Spanish House" til hans eneste nulevende slægtning, Isabel.
Det falder et tørt sted, da Isabel, der netop har opdaget hendes mands gæld, ikke har andre muligheder end at tage imod det gamle faldefærdige hus og flytte.
Det er noget af en omvæltning for børnene, fra privatskole i London til almindelig folkeskole i en landsby. Og for Isabel, feteret og genial violinist der har kun har levet og åndet for musikken til at være ejer af et gammelt hus, der er ved at falde sammen om ørerne på hende. Så hun hyrer Matt til at tage sig af huset, men gør han det helt uden bagtanker?
Jeg vil ikke komme ind på mere, for der er mange forviklinger i denne bog, som læseren selv skal have fornøjelse af at finde ud af undervejs.
Efterhånden som bogen skred frem, begyndte jeg at føle mere og mere for Isabel. Hendes rejse ud af sorgen var svær, og det er faktisk fremragende beskrevet. Det er bare mig, der har det svært med at læse om (og skrive om) sorg. Det er så tungt og ukonstruktivt. (Selvklart).
Selv om det efterhånden er noget tid siden jeg læste den (jeg er så meget bagud med anmeldelserne) sidder den stadig i kroppen på mig og jeg er glad for at have læst den.
Jeg vil give den 4 hjerter, for den var noget tung at komme i gang med, syntes jeg.
Forlag: W F Howes
Sider i trykt form: 300
Hørt som engelsk lydbog - 11 timer og 50 minutter
Omtale:
The Spanish House is a mixture of designs, Georgian, Gothic and Moorish, as if whoever started it had simply got bored. It has long been known as an architectural folly to locals, and is now nearly derelict to boot. When its reclusive owner dies intestate, the Spanish House is left to his city-dwelling niece. For Isabel, recently widowed, the house is a potential lifeline - the only hope she has of providing for her two children without having to sell her most treasured possession. But for neighbour Matt McCarthy, the house is revenge - on the family who ruined his father. For his wife it's the key to the perfect family life, while a struggling property developer sees in it a whole new future. As desires clash and intertwine, lives and loves are demolished - and the Spanish House becomes a true folly indeed...
Hele grundlaget for læseklubben er selvfølgelig at man får læst noget, man ikke selv ville have valgt ud, men lige denne her var jeg nok kommet om ved på et tidspunkt alligevel for jeg er ret betaget af Jojo Moyes historier.
Denne var jeg dog ikke så sikker på, da jeg startede ud. Hovedpersonen Isabel, der er nylig enke og dermed tynget af sorg, faldt ikke lige i min smag.
Det skal nok være troværdigt nok, men måden hun lod sig glide ind i sorgen på og overlod alt til sin kun 14-15 årige datter, irriterede mig grænseløst. Der var jo trods alt den lille knægt på ... øh ... 6-9 år at tage sig af også.
Isabel var violinist i store orkestre og havde i mange år kun levet for musikken med mand og hushjælp til at tage sig af børnene, men nu hvor det viser sig at manden har efterladt en hulens masse gæld, må hun virkelig steppe op og tage ansvar. Ikke bare for hendes eget liv, men også børnenes.
Samtidig i en lille by ikke langt fra London dør en gammel mand. Han er ejer af "The Spanish House", som naboen, Matt der er entreprenør, virkelig gerne vil have fingre i. Hans kone, Laura, har i årevis taget sig af den gamle mand, givet ham mad og vasket hans tøj, i håb om (og med løfte om) at "The Spanish House" skal være deres når han engang er væk. I ni år har Laura taget sig af den sure gamle mand, men lige som hun er ved at give op, dør han.
Men selv i døden er han en ondsindet gammel stodder, og da han ikke har lavet testamente, overgår "The Spanish House" til hans eneste nulevende slægtning, Isabel.
Det falder et tørt sted, da Isabel, der netop har opdaget hendes mands gæld, ikke har andre muligheder end at tage imod det gamle faldefærdige hus og flytte.
Det er noget af en omvæltning for børnene, fra privatskole i London til almindelig folkeskole i en landsby. Og for Isabel, feteret og genial violinist der har kun har levet og åndet for musikken til at være ejer af et gammelt hus, der er ved at falde sammen om ørerne på hende. Så hun hyrer Matt til at tage sig af huset, men gør han det helt uden bagtanker?
Jeg vil ikke komme ind på mere, for der er mange forviklinger i denne bog, som læseren selv skal have fornøjelse af at finde ud af undervejs.
Efterhånden som bogen skred frem, begyndte jeg at føle mere og mere for Isabel. Hendes rejse ud af sorgen var svær, og det er faktisk fremragende beskrevet. Det er bare mig, der har det svært med at læse om (og skrive om) sorg. Det er så tungt og ukonstruktivt. (Selvklart).
Selv om det efterhånden er noget tid siden jeg læste den (jeg er så meget bagud med anmeldelserne) sidder den stadig i kroppen på mig og jeg er glad for at have læst den.
Jeg vil give den 4 hjerter, for den var noget tung at komme i gang med, syntes jeg.
Forlag: W F Howes
Sider i trykt form: 300
Hørt som engelsk lydbog - 11 timer og 50 minutter
Omtale:
The Spanish House is a mixture of designs, Georgian, Gothic and Moorish, as if whoever started it had simply got bored. It has long been known as an architectural folly to locals, and is now nearly derelict to boot. When its reclusive owner dies intestate, the Spanish House is left to his city-dwelling niece. For Isabel, recently widowed, the house is a potential lifeline - the only hope she has of providing for her two children without having to sell her most treasured possession. But for neighbour Matt McCarthy, the house is revenge - on the family who ruined his father. For his wife it's the key to the perfect family life, while a struggling property developer sees in it a whole new future. As desires clash and intertwine, lives and loves are demolished - and the Spanish House becomes a true folly indeed...
mandag den 14. november 2016
Bogforum 2016
Så er jeg hjemvendt fra årets største bognørde-begivenhed, nemlig Bogforum i Bellacentret.
Vanen tro var jeg af sted med mine skrivebuddies og nu forfatterkollegaer; Carina Evytt, Pernille Eybye og Louise Haiberg. Vi er så forskellige, men for dælen, hvor jeg dog hygger mig i deres selskab. :-)
Det er andet år jeg er der i egenskab af at være Tellerup-forfatter og det er sgu så dejligt at se de fantastiske forlagsfolk. Hands down ... Tellerup er det forlag jeg har haft det allerbedst på, og jeg har været rundt omkring i min tid. Ikke frivilligt, men sådan har det bare flasket sig.
Men tilbage til Bogforum! Jeg var sat på til at signere allerede klokken 10 fredag formiddag, samtidig med at messen åbnede og samtidig med Kenneth Bøgh Andersen, så jeg havde ingen forventninger om at der kom nogen som helst.
Gangene er noget tomme lige når de åbner, men det ændrer sig godt nok hurtigt.
Se bare på billedet her. Der er jo fantastisk god plads.
(Billedet er taget af Pernille Eybye)
Men der kom faktisk mennesker!
Ikke alene nogle læsere, der skulle have bogen signeret, men også skoleelever, der interviewede mig og stillede en masse gode spørgsmål. Det var altså sjovt!
Især da jeg måtte skuffe nogle 9-11 årige piger med at MARIE og FIE nok ikke var for dem, da der var sex i.
Eeuuuwww var deres prompte reaktion, hvilket jeg bare syntes var så skønt. :-)
Forlaget har virkelig været fantastisk effektive. FIE-bogen var først planlagt til udgivelse i februar 2017, men det lykkedes faktisk at få den med allerede her til Bogforum. Den ankom til forlaget i sidste uge, så jeg fik den ikke selv i hænderne før jeg stod på messen.
Den er så smuk! Og så ser den vildt godt ud ved siden af MARIE. :-)
Fredag blev vi også shanghajet til et youtube-interview af foreningen for Håbefulde Unge Forfattere, hvor vi talte om skriveprocesser, plots og planlægning. Jeg glæder mig til at se filmen, når det bliver lagt. Også selv om jeg virkelig, virkelig hader at se mig selv på video. :-)
Til gengæld kom der et fint billede ud af det, hvor man kan se helt præcist hvor bange vi er for Louise Haiberg og hendes stok. ;-)
(Billedet er taget af Tellerup)
Men selv om vi kun havde to ting på programmet om fredagen, fløj tiden bare af sted. Der er så mange skønne mennesker at tale med; læsere, bloggere, forfattere og forlagsfolk. Det er altid en skøn fornøjelse at gense folk, som man ellers kun kommunikerer med på nettet.
Sjovt er det også, for jeg følger virkelig mange af bogbloggerne og nyder deres anmeldelser, men når jeg så møder dem ansigt til ansigt, så kan jeg simpelthen ikke komme på deres navne og jeg får konstant blandet dem sammen.
Så hvis jeg har dummet mig med det, så bær over med mig. :-)
Endelig kunne vi trække os tilbage til hotellet. I år havde vi indlogeret os på BellaSky, hvilket er virkelig praktisk. Vi endte så med at køre ud i byen efter aftensmad, fordi vi ikke troede at man kunne tillade sig at bestille pizza til levering der, men det var der andre der gjorde, så ender vi nok også med at gøre næste år. Hvis vi altså kan få værelser der til tilsvarende gode priser. :-)
Lørdag var programmet noget mere presset.
Carina og Pernille skulle på allerede klokken 11, så de kunne signere deres bøger. De er aktuelle med et helt unikt skriveprojekt, hvor de hver især har skrevet et bind 1, og så samles de i bind 2 (eller 3, som den kommer til at hedde). (Billedet til venstre er taget af Tellerup)
Vi blev også interviewet til et livestream på Tellerups facebook side, om bogmessen generelt og hvilke af vores karakterer vi har været forelskede i. ;-) Den kan stadig ses på Tellerups side, hvis I vil genfinde det.
Så blev det Louise Haibergs tur til at signere, og som vanligt trækker hun vildt lange køer. Men hun var forberedt og havde været så sød at bage småkager til folk i køen.
De blev prøvesmagt aftenen forinden og var virkelig gode! :-)
Der er mange billeder af Louise der signerer, men det her af Ruben Greis er absolut min favorit. ;-)
Klokken 15 havde Tellerup inviteret de danske bogbloggere til at mødes med forfattere og forlagsfolk i deres baglokale, og så skal jeg love for at der blev fyldt op. :-) Men hvor var det skønt at kunne sludre om bøger med andre bogentusiaster og det er sjovt, for jeg har jo også selv fulgt med på deres blogs i lang tid. Nogle af dem flere år!
Man når ikke at snakke med alle, men jeg fik en god snak med et par af dem, og blev lige sat under pres hvad angår de kommende bøger i Okay-serien. Du ved hvem du er! ;-)
Og der er en der skylder mig et billede af en tudegrim lampe. Du ved også hvem du er! ;-)
Det vildeste skete netop til den reception. Jeg blev præsenteret for Dennis Jürgensen. Jo, jeg har set ham på standen flere gange de andre år, men jeg har da aldrig turdet at tale med ham. Hvad skulle jeg også sige?
Men det var så cool, og jeg var virkelig starstruck! Og ved I hvad? Han er jo bare flink og helt menneskelig. :-)
(Billedet er taget af Dennis Renneberg Andersen)
Nu er min hjerne så en gang moset grød og jeg har holdt mandagen fri, for bare at kunne lade en lille smule op. Kunne dog godt have brugt en dag mere. ;-)
Tak til alle jer som jeg har mødt, snakket med, grinet med og hygget mig med. Jeg glæder mig til at vi ses igen til næste år. (Men det er dælme godt at det kun er én gang om året ;-))
(Hov, jeg skal huske at namedroppe den altid skønne Ruben Greis med hans lige så vidunderlige koner; Inge, Louise og Lisbeth. ;-) I er sgu altid en fornøjelse at hilse på)
Vanen tro var jeg af sted med mine skrivebuddies og nu forfatterkollegaer; Carina Evytt, Pernille Eybye og Louise Haiberg. Vi er så forskellige, men for dælen, hvor jeg dog hygger mig i deres selskab. :-)
Det er andet år jeg er der i egenskab af at være Tellerup-forfatter og det er sgu så dejligt at se de fantastiske forlagsfolk. Hands down ... Tellerup er det forlag jeg har haft det allerbedst på, og jeg har været rundt omkring i min tid. Ikke frivilligt, men sådan har det bare flasket sig.
Men tilbage til Bogforum! Jeg var sat på til at signere allerede klokken 10 fredag formiddag, samtidig med at messen åbnede og samtidig med Kenneth Bøgh Andersen, så jeg havde ingen forventninger om at der kom nogen som helst.
Gangene er noget tomme lige når de åbner, men det ændrer sig godt nok hurtigt.
Se bare på billedet her. Der er jo fantastisk god plads.
(Billedet er taget af Pernille Eybye)
Men der kom faktisk mennesker!
Ikke alene nogle læsere, der skulle have bogen signeret, men også skoleelever, der interviewede mig og stillede en masse gode spørgsmål. Det var altså sjovt!
Især da jeg måtte skuffe nogle 9-11 årige piger med at MARIE og FIE nok ikke var for dem, da der var sex i.
Eeuuuwww var deres prompte reaktion, hvilket jeg bare syntes var så skønt. :-)
Forlaget har virkelig været fantastisk effektive. FIE-bogen var først planlagt til udgivelse i februar 2017, men det lykkedes faktisk at få den med allerede her til Bogforum. Den ankom til forlaget i sidste uge, så jeg fik den ikke selv i hænderne før jeg stod på messen.
Den er så smuk! Og så ser den vildt godt ud ved siden af MARIE. :-)
Fredag blev vi også shanghajet til et youtube-interview af foreningen for Håbefulde Unge Forfattere, hvor vi talte om skriveprocesser, plots og planlægning. Jeg glæder mig til at se filmen, når det bliver lagt. Også selv om jeg virkelig, virkelig hader at se mig selv på video. :-)
Til gengæld kom der et fint billede ud af det, hvor man kan se helt præcist hvor bange vi er for Louise Haiberg og hendes stok. ;-)
(Billedet er taget af Tellerup)
Men selv om vi kun havde to ting på programmet om fredagen, fløj tiden bare af sted. Der er så mange skønne mennesker at tale med; læsere, bloggere, forfattere og forlagsfolk. Det er altid en skøn fornøjelse at gense folk, som man ellers kun kommunikerer med på nettet.
Sjovt er det også, for jeg følger virkelig mange af bogbloggerne og nyder deres anmeldelser, men når jeg så møder dem ansigt til ansigt, så kan jeg simpelthen ikke komme på deres navne og jeg får konstant blandet dem sammen.
Så hvis jeg har dummet mig med det, så bær over med mig. :-)
Endelig kunne vi trække os tilbage til hotellet. I år havde vi indlogeret os på BellaSky, hvilket er virkelig praktisk. Vi endte så med at køre ud i byen efter aftensmad, fordi vi ikke troede at man kunne tillade sig at bestille pizza til levering der, men det var der andre der gjorde, så ender vi nok også med at gøre næste år. Hvis vi altså kan få værelser der til tilsvarende gode priser. :-)
Lørdag var programmet noget mere presset.
Carina og Pernille skulle på allerede klokken 11, så de kunne signere deres bøger. De er aktuelle med et helt unikt skriveprojekt, hvor de hver især har skrevet et bind 1, og så samles de i bind 2 (eller 3, som den kommer til at hedde). (Billedet til venstre er taget af Tellerup)
Vi blev også interviewet til et livestream på Tellerups facebook side, om bogmessen generelt og hvilke af vores karakterer vi har været forelskede i. ;-) Den kan stadig ses på Tellerups side, hvis I vil genfinde det.
Så blev det Louise Haibergs tur til at signere, og som vanligt trækker hun vildt lange køer. Men hun var forberedt og havde været så sød at bage småkager til folk i køen.
De blev prøvesmagt aftenen forinden og var virkelig gode! :-)
Der er mange billeder af Louise der signerer, men det her af Ruben Greis er absolut min favorit. ;-)
Klokken 15 havde Tellerup inviteret de danske bogbloggere til at mødes med forfattere og forlagsfolk i deres baglokale, og så skal jeg love for at der blev fyldt op. :-) Men hvor var det skønt at kunne sludre om bøger med andre bogentusiaster og det er sjovt, for jeg har jo også selv fulgt med på deres blogs i lang tid. Nogle af dem flere år!
Man når ikke at snakke med alle, men jeg fik en god snak med et par af dem, og blev lige sat under pres hvad angår de kommende bøger i Okay-serien. Du ved hvem du er! ;-)
Og der er en der skylder mig et billede af en tudegrim lampe. Du ved også hvem du er! ;-)
Det vildeste skete netop til den reception. Jeg blev præsenteret for Dennis Jürgensen. Jo, jeg har set ham på standen flere gange de andre år, men jeg har da aldrig turdet at tale med ham. Hvad skulle jeg også sige?
Men det var så cool, og jeg var virkelig starstruck! Og ved I hvad? Han er jo bare flink og helt menneskelig. :-)
(Billedet er taget af Dennis Renneberg Andersen)
Nu er min hjerne så en gang moset grød og jeg har holdt mandagen fri, for bare at kunne lade en lille smule op. Kunne dog godt have brugt en dag mere. ;-)
Tak til alle jer som jeg har mødt, snakket med, grinet med og hygget mig med. Jeg glæder mig til at vi ses igen til næste år. (Men det er dælme godt at det kun er én gang om året ;-))
(Hov, jeg skal huske at namedroppe den altid skønne Ruben Greis med hans lige så vidunderlige koner; Inge, Louise og Lisbeth. ;-) I er sgu altid en fornøjelse at hilse på)
onsdag den 9. november 2016
Super 4 - Ry Kristensen
Super 4 er en ungdomsbog af Forlaget Mellemgaard, som min datter har fået til anmeldelse.
Indtil videre har hun ikke udvist stor interesse for den, så jeg tænkte at jeg hellere måtte læse den, og få den anmeldt.
Bogen handler om den 13-årige Max, hvis far arbejder på en tyggegummifabrik ved navn TygTyg.
Ved firmaets årlige sommerfest vinder Max tyggegummiboble-konkurrencen og ender med et sommerferieophold på den berygtede rigmands-kostskole, Anabelle.
Det var ikke lige hvad Max håbede på. Han havde håbet på 2. pladsen, som var en fed cykel, for hans mor og far har ikke mange penge, og han er ret sikker på at han ikke vil føle sig godt tilpas sammen med de rige møgunger.
Men afsted kommer han og her på skolen møder han Buller, der har et meget produktivt og travlt tarmsystem, Mini, der er et elektronik geni og så er der smukke Eva, der altid holder sig for sig selv, men som pludselig har nogle evner, som hun ikke kan skjule for andre.
Da skolen pludselig bliver omkring af terrorister, bliver den evne og andre, der snart kommer for dagen, ret nyttige at have.
Der er fart over feltet i denne her bog, og den er udmærket skrevet, så den er også nem at læse for det yngre publikum. Jeg tror de vil kunne lide den.
Personerne er måske lidt - ud over Max - for karikerede, men det gør ikke noget i bog som denne.
Der er to episoder, hvor jeg synes at personerne handler utroværdigt. Uden at afsløre noget vil jeg sige at det er to meget dramatiske episoder, hvor terroristerne er på spil, og kun 10-15 linjer er det eneste børnene fokuserer på, terroristernes våben. Der ville jeg godt have set noget mere chok og forfærdelse. Det var trods alt ret voldsomt.
Men bortset fra det, synes jeg at bogen holder hvad den lover, og kan sagtens være et underholdende bekendtskab for de yngre læsere.
Tak til Forlaget Mellemgaard for anmeldereksemplar.
Forlag: Forlaget Mellemgaard
Sider: 129
Trykt anmeldereksemplar
Bagsidetekst:
Super 4 handler om tyggegummi, uventede venskaber, terrorister og superkræfter. Vi møder Max på 13, som uheldigvis vinder 1. præmien i en tyggegummiboblekonkurrence, som afholdes på faderens arbejdsplads Tygtyg.
Præmien er et ophold på sommerskolen Anabelle, og modvilligt tager Max afsted. Her møder han den storfisende Buller, teknikgeniet Mini og altid-i-stødet-Eva.
Skolen, som vrimler med rige børn, er en helt ny verden for Max. Og terroristerne, der overtager skolen samt nye venskaber og overraskende superkræfter, var heller ikke noget, Max havde troet, han skulle opleve i sin sommerferie.
Indtil videre har hun ikke udvist stor interesse for den, så jeg tænkte at jeg hellere måtte læse den, og få den anmeldt.
Bogen handler om den 13-årige Max, hvis far arbejder på en tyggegummifabrik ved navn TygTyg.
Ved firmaets årlige sommerfest vinder Max tyggegummiboble-konkurrencen og ender med et sommerferieophold på den berygtede rigmands-kostskole, Anabelle.
Det var ikke lige hvad Max håbede på. Han havde håbet på 2. pladsen, som var en fed cykel, for hans mor og far har ikke mange penge, og han er ret sikker på at han ikke vil føle sig godt tilpas sammen med de rige møgunger.
Men afsted kommer han og her på skolen møder han Buller, der har et meget produktivt og travlt tarmsystem, Mini, der er et elektronik geni og så er der smukke Eva, der altid holder sig for sig selv, men som pludselig har nogle evner, som hun ikke kan skjule for andre.
Da skolen pludselig bliver omkring af terrorister, bliver den evne og andre, der snart kommer for dagen, ret nyttige at have.
Der er fart over feltet i denne her bog, og den er udmærket skrevet, så den er også nem at læse for det yngre publikum. Jeg tror de vil kunne lide den.
Personerne er måske lidt - ud over Max - for karikerede, men det gør ikke noget i bog som denne.
Der er to episoder, hvor jeg synes at personerne handler utroværdigt. Uden at afsløre noget vil jeg sige at det er to meget dramatiske episoder, hvor terroristerne er på spil, og kun 10-15 linjer er det eneste børnene fokuserer på, terroristernes våben. Der ville jeg godt have set noget mere chok og forfærdelse. Det var trods alt ret voldsomt.
Men bortset fra det, synes jeg at bogen holder hvad den lover, og kan sagtens være et underholdende bekendtskab for de yngre læsere.
Tak til Forlaget Mellemgaard for anmeldereksemplar.
Forlag: Forlaget Mellemgaard
Sider: 129
Trykt anmeldereksemplar
Bagsidetekst:
Super 4 handler om tyggegummi, uventede venskaber, terrorister og superkræfter. Vi møder Max på 13, som uheldigvis vinder 1. præmien i en tyggegummiboblekonkurrence, som afholdes på faderens arbejdsplads Tygtyg.
Præmien er et ophold på sommerskolen Anabelle, og modvilligt tager Max afsted. Her møder han den storfisende Buller, teknikgeniet Mini og altid-i-stødet-Eva.
Skolen, som vrimler med rige børn, er en helt ny verden for Max. Og terroristerne, der overtager skolen samt nye venskaber og overraskende superkræfter, var heller ikke noget, Max havde troet, han skulle opleve i sin sommerferie.
mandag den 7. november 2016
Søster Lagkage - Jannie Brinch Holdt
Denne bog er også en af dem, der er endt hos min datter til anmeldelse.
Min datter på 9 kunne sagtens læse den selv, men da det jo er sååå hyggeligt at mor læser, så blev den læst af mig. :-)
Bogen handler om pigen Søster Lagkage, der elsker at lave lagkage. Og hun tænker på lagkage, og hun laver lagkage og hun er dygtig til at lave lagkager og hun er kendt for sine lagkager og i dag har hun også lavet en lagkage.
Inden vi lige går videre vil jeg lige sige at som voksen læser bliver man RET træt af at læse ordet lagkage højt. Det er nævnt ufatteligt mange gange, og det bliver temmelig trættende.
Men Søster Lagkage her er en god pige. Hun er virkelig glad for den gamle Tusnelda og bliver meget bekymret, da Tusnelda ikke kan finde sit høreapparat, for så kan den gamle jo ikke fortælle sine fantastiske historier.
Og så begiver Søster Lagkage og hendes veninde Maja Minimus sig ud for at finde høreapparatet.
Det er en sød historie med nogle små, passende illustrationer undervejs. Som voksenlæser kunne jeg godt have ønsket mig mere af illustrationerne. De er noget barnlige og kantede, men da jeg spurgte ind til det hos min datter, havde hun ingen brok over det, og så kan jeg jo også bare klappe i. Det er jo ikke mig, der er målgruppen. :-)
Historien er fin og ligetil. Ikke så meget drama, men en hyggelig bog om en sød pige, der forsøger at gøre en god gerning.
En hyggelig lille julebog.
Tak til Forlaget Mellemgaard for anmelderseksemplar.
Forlag: Forlaget Mellemgaard
Sider. 76
Trykt anmeldereksemplar
Bagsidetekst:
Forestil dig lige, hvordan det vil være at være næsten 100 år ... Og at man ikke kan huske, hvorfor man ikke kan gøre, og høre kan man i hvert fald ikke!
Sådan er livet lige nu for søde, rare, gamle Tusnelda. Høreapparatet er blevet væk - helt væk!
Heldigvis er Søster Lagkage (der ellers helst laver lagkager) sammen med Maja Minimus på sagen!
De to veninder traver byen tynd i jagten på høreapparatet, så derse kære ven kan komme til at høre igen.
Men det sner, og det er snart jul ...
Min datter på 9 kunne sagtens læse den selv, men da det jo er sååå hyggeligt at mor læser, så blev den læst af mig. :-)
Bogen handler om pigen Søster Lagkage, der elsker at lave lagkage. Og hun tænker på lagkage, og hun laver lagkage og hun er dygtig til at lave lagkager og hun er kendt for sine lagkager og i dag har hun også lavet en lagkage.
Inden vi lige går videre vil jeg lige sige at som voksen læser bliver man RET træt af at læse ordet lagkage højt. Det er nævnt ufatteligt mange gange, og det bliver temmelig trættende.
Men Søster Lagkage her er en god pige. Hun er virkelig glad for den gamle Tusnelda og bliver meget bekymret, da Tusnelda ikke kan finde sit høreapparat, for så kan den gamle jo ikke fortælle sine fantastiske historier.
Og så begiver Søster Lagkage og hendes veninde Maja Minimus sig ud for at finde høreapparatet.
Det er en sød historie med nogle små, passende illustrationer undervejs. Som voksenlæser kunne jeg godt have ønsket mig mere af illustrationerne. De er noget barnlige og kantede, men da jeg spurgte ind til det hos min datter, havde hun ingen brok over det, og så kan jeg jo også bare klappe i. Det er jo ikke mig, der er målgruppen. :-)
Historien er fin og ligetil. Ikke så meget drama, men en hyggelig bog om en sød pige, der forsøger at gøre en god gerning.
En hyggelig lille julebog.
Tak til Forlaget Mellemgaard for anmelderseksemplar.
Forlag: Forlaget Mellemgaard
Sider. 76
Trykt anmeldereksemplar
Bagsidetekst:
Forestil dig lige, hvordan det vil være at være næsten 100 år ... Og at man ikke kan huske, hvorfor man ikke kan gøre, og høre kan man i hvert fald ikke!
Sådan er livet lige nu for søde, rare, gamle Tusnelda. Høreapparatet er blevet væk - helt væk!
Heldigvis er Søster Lagkage (der ellers helst laver lagkager) sammen med Maja Minimus på sagen!
De to veninder traver byen tynd i jagten på høreapparatet, så derse kære ven kan komme til at høre igen.
Men det sner, og det er snart jul ...
tirsdag den 1. november 2016
The Lake of Souls & Lord of the Shadows & Sons of Destiny - Cirque du Freak #10, #11 & #12 af Darren Shan
Jeg er kommet lidt bagud med anmeldelserne, da bøgerne i Cirque du Frek serien er så korte, så jeg tænkte at jeg ville anmelde de tre sidste bøger sammen.
De sidste tre bøger i sagaen om halvvampyren og vampyrprinsen Darren Shan hedder hv. The Lake of Souls, Lord of the Shadows og Sons of Destiny.
Under hele serien har jeg været temmelig godt underholdt.
Jeg havde en "krise" i bog nr. 2, hvor jeg fandt Darren var lidt (meget) irriterende og gjorde alting mere besværligt end godt var.
Og så er der to bøger, som jeg fandt næsten overflødige. Den ene har jeg anmeldt tidligere (nr. 8), og den anden var "Lake of Souls" som er med her. MEN det viste sig så i sidste bog at "Lake of Souls" havde sin berettigelse.
Efter at Darren og hans venner havde mødt "The lord of the Vampaneze" i de underjordiske tunneller i Mr. Crepsleys hjemby og en af de udvalgte er blevet slået ihjel (ingen spoilere her :-)), er Darren knuget af sorg. Han vælger at rejse tilbage til Cirque du Freak sammen med Harkat Mulds, den lille genopvågnede døde.
Her dukker Mr. Tiny igen op. Den mægtige Hr. Tiny, som har evnen til at se frem i tiden og har så store evner at ingen rigtigt kender omfanget af det, og han fortæller at Harkats mareridt vil blive værre og værre, indtil han bliver sindssyg, hvis ikke han drager til Sjælenes Sø for at finde ud af hvem han var.
Det bringer Darren og Harkat ind i en mærkelig verden med misfostre og drager, og som bestemt ikke er ufarlig.
I Lord of The Shadows bliver det åbenbaret for Darren at den der overlever den snarlige kamp mellem Vampanezerne og vampyrerne, vil blive "Lord of the Shadows" og uanset hvem af det det bliver, vil vedkommende ødelægge jorden. Det gør Darren noget deprimeret (næsten til en irriterende grad), men i denne bog strammes trådene og fører os til sidst frem til sidste bog: Sons of Destiny, hvor den endelig slutkamp kulminerer.
Og det vil jeg så faktisk ikke fortælle mere om, for ikke at ødelægge læseglæden for dem, der måtte kaste sig over serien.
Jeg synes det har været en god serie, underholdende og med spændende nye aspekter (nu er jeg også relativt ny til fantasy-genren). Jeg kunne godt lide skrivestilen og oplæseren, så jeg har virkelig været glad for serien, på trods af et par svage bøger.
Hvis man kan finde på dem dansk, eller har et ungt menneske, der sagtens kan forstå engelske lydbøger, så vil jeg helt klart anbefale dem.
Forlag: Blackstone Audio
Trykt format: 272, 220 og 240 sider
Hørt som engelske lydbøger på hhv. 6 timer og 13 minutter, 4 timer og 57 minutter og 5 timer og 16 minutter.
Omtaler:
The Lake of Souls
“If you step through after Harkat, you might never come back. Is your friend worth such an enormous risk?” It’s time for Harkat to learn the truth about who he used to be. Darren and Harkat face monstrous obstacles on their desperate quest to the Lake of Souls. Will they survive the savage journey full of killer animals, monstrous mutants, and fiery winged beasts? And what awaits them in the murky waters of the dead? The two companions must unravel the riddle of Harkat’s identity before they are destroyed. Be careful what you fish for.
Lord of the Shadows
Darren Shan is going home and his world is going to hell. Darren is going back to where it all started, back to where he was reborn as a child of the night. But like Darren, the town has changed a lot over the years. Back home, old enemies await. Scores must be settled. Destiny looks certain to destroy him, and the world is doomed to fall to the Ruler of the Night. Travel home with Darren in this, the penultimate book in the saga.
Sons of Destiny
Time seemed to collapse…There was a sharp stabbing sensation in my stomach…Steve crowed, “Now I have you! Now you’re gonna die!” Dead if he loses damned if he wins. The time has finally come for Darren to face his archenemy, Steve Leopard, and fight for control of the night. One of them will die. The other will become the Lord of the Shadows … and destroy the world. Is the future written, or can Darren trick destiny?
De sidste tre bøger i sagaen om halvvampyren og vampyrprinsen Darren Shan hedder hv. The Lake of Souls, Lord of the Shadows og Sons of Destiny.
Under hele serien har jeg været temmelig godt underholdt.
Jeg havde en "krise" i bog nr. 2, hvor jeg fandt Darren var lidt (meget) irriterende og gjorde alting mere besværligt end godt var.
Og så er der to bøger, som jeg fandt næsten overflødige. Den ene har jeg anmeldt tidligere (nr. 8), og den anden var "Lake of Souls" som er med her. MEN det viste sig så i sidste bog at "Lake of Souls" havde sin berettigelse.
Efter at Darren og hans venner havde mødt "The lord of the Vampaneze" i de underjordiske tunneller i Mr. Crepsleys hjemby og en af de udvalgte er blevet slået ihjel (ingen spoilere her :-)), er Darren knuget af sorg. Han vælger at rejse tilbage til Cirque du Freak sammen med Harkat Mulds, den lille genopvågnede døde.
Her dukker Mr. Tiny igen op. Den mægtige Hr. Tiny, som har evnen til at se frem i tiden og har så store evner at ingen rigtigt kender omfanget af det, og han fortæller at Harkats mareridt vil blive værre og værre, indtil han bliver sindssyg, hvis ikke han drager til Sjælenes Sø for at finde ud af hvem han var.
Det bringer Darren og Harkat ind i en mærkelig verden med misfostre og drager, og som bestemt ikke er ufarlig.
I Lord of The Shadows bliver det åbenbaret for Darren at den der overlever den snarlige kamp mellem Vampanezerne og vampyrerne, vil blive "Lord of the Shadows" og uanset hvem af det det bliver, vil vedkommende ødelægge jorden. Det gør Darren noget deprimeret (næsten til en irriterende grad), men i denne bog strammes trådene og fører os til sidst frem til sidste bog: Sons of Destiny, hvor den endelig slutkamp kulminerer.
Og det vil jeg så faktisk ikke fortælle mere om, for ikke at ødelægge læseglæden for dem, der måtte kaste sig over serien.
Jeg synes det har været en god serie, underholdende og med spændende nye aspekter (nu er jeg også relativt ny til fantasy-genren). Jeg kunne godt lide skrivestilen og oplæseren, så jeg har virkelig været glad for serien, på trods af et par svage bøger.
Hvis man kan finde på dem dansk, eller har et ungt menneske, der sagtens kan forstå engelske lydbøger, så vil jeg helt klart anbefale dem.
Forlag: Blackstone Audio
Trykt format: 272, 220 og 240 sider
Hørt som engelske lydbøger på hhv. 6 timer og 13 minutter, 4 timer og 57 minutter og 5 timer og 16 minutter.
Omtaler:
The Lake of Souls
“If you step through after Harkat, you might never come back. Is your friend worth such an enormous risk?” It’s time for Harkat to learn the truth about who he used to be. Darren and Harkat face monstrous obstacles on their desperate quest to the Lake of Souls. Will they survive the savage journey full of killer animals, monstrous mutants, and fiery winged beasts? And what awaits them in the murky waters of the dead? The two companions must unravel the riddle of Harkat’s identity before they are destroyed. Be careful what you fish for.
Lord of the Shadows
Darren Shan is going home and his world is going to hell. Darren is going back to where it all started, back to where he was reborn as a child of the night. But like Darren, the town has changed a lot over the years. Back home, old enemies await. Scores must be settled. Destiny looks certain to destroy him, and the world is doomed to fall to the Ruler of the Night. Travel home with Darren in this, the penultimate book in the saga.
Sons of Destiny
Time seemed to collapse…There was a sharp stabbing sensation in my stomach…Steve crowed, “Now I have you! Now you’re gonna die!” Dead if he loses damned if he wins. The time has finally come for Darren to face his archenemy, Steve Leopard, and fight for control of the night. One of them will die. The other will become the Lord of the Shadows … and destroy the world. Is the future written, or can Darren trick destiny?
Abonner på:
Opslag (Atom)