Hele grundlaget for læseklubben er selvfølgelig at man får læst noget, man ikke selv ville have valgt ud, men lige denne her var jeg nok kommet om ved på et tidspunkt alligevel for jeg er ret betaget af Jojo Moyes historier.
Denne var jeg dog ikke så sikker på, da jeg startede ud. Hovedpersonen Isabel, der er nylig enke og dermed tynget af sorg, faldt ikke lige i min smag.
Det skal nok være troværdigt nok, men måden hun lod sig glide ind i sorgen på og overlod alt til sin kun 14-15 årige datter, irriterede mig grænseløst. Der var jo trods alt den lille knægt på ... øh ... 6-9 år at tage sig af også.
Isabel var violinist i store orkestre og havde i mange år kun levet for musikken med mand og hushjælp til at tage sig af børnene, men nu hvor det viser sig at manden har efterladt en hulens masse gæld, må hun virkelig steppe op og tage ansvar. Ikke bare for hendes eget liv, men også børnenes.
Samtidig i en lille by ikke langt fra London dør en gammel mand. Han er ejer af "The Spanish House", som naboen, Matt der er entreprenør, virkelig gerne vil have fingre i. Hans kone, Laura, har i årevis taget sig af den gamle mand, givet ham mad og vasket hans tøj, i håb om (og med løfte om) at "The Spanish House" skal være deres når han engang er væk. I ni år har Laura taget sig af den sure gamle mand, men lige som hun er ved at give op, dør han.
Men selv i døden er han en ondsindet gammel stodder, og da han ikke har lavet testamente, overgår "The Spanish House" til hans eneste nulevende slægtning, Isabel.
Det falder et tørt sted, da Isabel, der netop har opdaget hendes mands gæld, ikke har andre muligheder end at tage imod det gamle faldefærdige hus og flytte.
Det er noget af en omvæltning for børnene, fra privatskole i London til almindelig folkeskole i en landsby. Og for Isabel, feteret og genial violinist der har kun har levet og åndet for musikken til at være ejer af et gammelt hus, der er ved at falde sammen om ørerne på hende. Så hun hyrer Matt til at tage sig af huset, men gør han det helt uden bagtanker?
Jeg vil ikke komme ind på mere, for der er mange forviklinger i denne bog, som læseren selv skal have fornøjelse af at finde ud af undervejs.
Efterhånden som bogen skred frem, begyndte jeg at føle mere og mere for Isabel. Hendes rejse ud af sorgen var svær, og det er faktisk fremragende beskrevet. Det er bare mig, der har det svært med at læse om (og skrive om) sorg. Det er så tungt og ukonstruktivt. (Selvklart).
Selv om det efterhånden er noget tid siden jeg læste den (jeg er så meget bagud med anmeldelserne) sidder den stadig i kroppen på mig og jeg er glad for at have læst den.
Jeg vil give den 4 hjerter, for den var noget tung at komme i gang med, syntes jeg.
Forlag: W F Howes
Sider i trykt form: 300
Hørt som engelsk lydbog - 11 timer og 50 minutter
Omtale:
The Spanish House is a mixture of designs, Georgian, Gothic and Moorish, as if whoever started it had simply got bored. It has long been known as an architectural folly to locals, and is now nearly derelict to boot. When its reclusive owner dies intestate, the Spanish House is left to his city-dwelling niece. For Isabel, recently widowed, the house is a potential lifeline - the only hope she has of providing for her two children without having to sell her most treasured possession. But for neighbour Matt McCarthy, the house is revenge - on the family who ruined his father. For his wife it's the key to the perfect family life, while a struggling property developer sees in it a whole new future. As desires clash and intertwine, lives and loves are demolished - and the Spanish House becomes a true folly indeed...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar