The vanishing season - Jody Lynn Anderson

Girls started vanishing in the fall, and now winter's come to lay a white sheet over the horror. 
Door County, it seems, is swallowing the young, right into its very dirt. 
From beneath the house on Water Street, I've watched the danger swell. The residents know me as the noises in the house at night, the creaking on the stairs. I'm the reflection behind them in the glass, the feeling of fear in the cellar. 
I'm tied—it seems—to this house, this street, this town. I'm tied to Maggie and Pauline, though I don't know why. 

I think it's because death is coming for one of them, or both. 
All I know is that the present and the past are piling up, and I am here to dig. I am looking for the things that are buried. 

Altså, jeg vil da ikke ligefrem påstå at jeg har været heldig med de blå/turkis bøger. Ud over dem jeg har valgt ud, har jeg startet på en 3-4 stykker, som jeg slet ikke har nævnt herinde, og som jeg trak stikket på allerede inden de første 5 minutter.
Det er måske hårdt, men livet er for kort til bøger (eller oplæsere) som man ikke magter.

Og denne skulle jeg nok også have sprunget over. Ikke fordi oplæseren var dårlig eller noget, men ... åh du godeste, hvor var den langsommelig. Der sker så at sige intet, der er værd at hidse sig op over.
Selv i scener, hvor der ellers kunne have grobund for at få læseren ud på kanten af stolen, skete der bare ikke nok. Der er ellers både ildebrand, mordere, dødscener, drukningsfare osv osv osv, men jeg gabte mig hele vejen igennem dem, og i de sidste 2 timer, spolede jeg endda fremad af og til.

Personerne er også virkelig irriterende. Hovedpersonen Maggie, som er flyttet til den lille flække fra Chicago, er så intetsigende at jeg dårligt nok lærte hende at kende. Nabopigen Pauline er bare en forkælet rigmandstøs, som selvfølgelig er gudesmuk og Liam, som ellers havde noget potentiale, er bare en slatten hundehvalp.

Nej, den burde jeg vist ikke have spildt tid på.

Forlag: Harper Collins
Sider 247
Engelsk lydbog - 6 timer + 41 minutter

Neverwhere - Neil Gaiman

Richard Mayhew is a young man with a good heart and an ordinary life, which is changed forever when he stops to help a girl he finds bleeding on a London sidewalk. 

His small act of kindness propels him into a world he never dreamed existed. 

There are people who fall through the cracks, and Richard has become one of them. And he must learn to survive in this city of shadows and darkness, monsters and saints, murderers and angels, if he is ever to return to the London that he knew.

Jeg er vild med titlen på den her bog. Den har bare en klang til sig, som man bare må elske. Og jeg har tidligere læst noget af Neil Gaiman (Oceanet hvor grusvejen endte), som jeg egentlig endte med at synes okay om.

Men denne her ... nej. Hvilket på en eller anden måde er bekymrende for jeg kan se på Goodreads at mange folk - som jeg ellers deler bogsmag med - storelsker den og giver den både fire og fem stjerner.

Jeg hørte den som engelsk lydbog og det er endda Neil Gaiman der selv læser den op. Og der er sgu kræset for projektet. Der er lidt musik mellem nogle af kapitlerne, når hovedpersonen taler med én i en tunnel er der genklang på stemmen, så det virkelig lyder som om de står dernede og selv susende telefonlinjer har de med.
Han får også givet de forskellige mennesker forskellige stemmer og måder at tale på (jeg kan ikke komme på hvad det hedder, googlede det endda, men den er helt blank ;-)).

Så det er der jo heller ikke noget vi vejen med. Hvad er det så der gør at jeg ikke kan lide den?

Altså hovedpersonen Richard Mayhew er et intetsigende noksagt af et fjols, der er forlovet med en overfladisk og dominerende kvindemenneske, der kører ham rundt i manegen. Den eneste gang han virkelig gør oprør er også det eneste forsonende træk ved ham, netop fordi han samler den sårede Door op fra fortovet, hvor hans forlovede bare vil gå videre.

Det er så det eneste ... derefter kastes Richard ud i en helt ny verden, fordi den gamle verden ikke længere kan se ham, og han bliver involveret i mord, intriger og ... ja, jeg hørte den så ikke færdig, så jeg ved ikke hvad han ellers bliver udsat for.
Men uanset hvad der sker for ham - han får frataget hele sit liv - så labber han bare videre og er nærmest en stor undskyldning for sig selv.

Da jeg var nået 5 timer ind i lydbogen (ud af i alt 12,5 time), gav jeg op.

Beklager Neil Gaiman, denne var så bestemt ikke mig, men jeg har tænkt mig at give dig et par chancer mere, for alle er jo så begejstrede. :-)


Forlag: HarperCollins
Engelsk lydbog