tirsdag den 30. juni 2015

Top Ti Tirsdag


Jeg har aldrig ført lavet de her Top 10 lister om tirsdagen, som jeg kan se at andre bogbloggere har, men nu vil jeg da også være med!

Det er da på høje tid. :-)

Dagens Top 10 for i dag skal omhandle de 10 bedste bøger, som jeg har læst i år.

Det er faktisk LIDT svært, for jeg har ikke læst andet end 22 bøger i år, så der er jo ikke så meget at vælge imellem. Meeeen ... jeg vil da gerne give det et forsøg alligevel.

1) Outlander af Diana Gabaldon
Det er først i år at jeg opdagede hele Diana Gabaldons univers med den tidsrejsende Claire, der ender i det skotske højland, men så opdagede jeg så til gengæld BÅDE TV-serie og bøger på samme tid, så det er helt klart den største oplevelse i år.

2) Dragonfly in amber af Diana Gabaldon
Og derfor er nr. 2 i serien selvfølgelig også nr. 2 på min liste, også selv om den første del af bogen, der foregår ved det franske hof ikke fangede mig nær så meget, som når de heltemodige mænd vandrer rundt i kilt i højlandet. ;-)

3) Dr. Søvn af Stephen King
Som jeg skrev i anmeldelsen så er det, at læse Stephen King, for mig som at vende hjem. Jeg har læst ham i stort set hele mit liv og i takt med at han bliver ældre og visere, og jeg bliver ældre og ... nårhja ... så synes jeg at jeg kan blive ved med at finde nye lag i hans bøger.

4) Vil du se min smukke navle af Hans Hansen
Jeg genlæste den her fordi jeg jo er i gang med at skrive ungdomsbøger selv. Jeg kan huske at jeg syntes den var vovet, da jeg selv var teenager. Og bam, i første kapitel er vi inde i en onani-scene. :-)
Men den er godt skrevet og den flyder godt, så der er ikke noget at sige til, at den stadig står på bibliotekerne.

5) Den 1. bog om Satan - Deroute - Martin Schjönning
Satan-serien kommer jeg jo selv til deltage i (lige om lidt), og jeg var temmelig spændt på den første bog her, og den tænker jeg godt nok stadig over ... Puha, hvor den Satan havde grobund for at vokse ...

6) Illa Isabella af Per Lau Jensen
Det er ikke fordi den her roman sprænger nogen rammer, eller rykker livsomstyrtende på ens holdninger, men den har alligevel noget, som jeg godt kunne lide.

7) Den 2. bog om Satan - En sand kunstner - Jakob Friis Andersen
Også andet bud i Satan serien var rigtig godt. Malerisk og er helt hensat i renæssancens tid. En sproglig fornøjelse.

8) De utilpassede - John Kenn Mortensen
Den her dystopiske vampyrfortælling fra Lolland var både morsom og skræmmende. Og illustrationerne var også imponerende.

9) Sandheder og løgne - Mette Julin
En ungdomsbog som er blevet siddende i min bevidsthed. Både af ting, der irriterede mig, men også af ting, jeg syntes var gode.

10) Den druknede - Kristoffer Jacob Andersen
En skræmmende og underholdende gyserroman, som jeg læste på forrygende kort tid.

Såeh ... det var det. Min debut ud i tirsdags-top-tier'ne. Lad os se om jeg kan holde fast ved det. :-)





lørdag den 27. juni 2015

Dr. Søvn - Stephen King

Har man læst Stephen Kings "Ondskabets Hotel" så må man endelig gå glip af efterfølgeren "Dr. Søvn".

Vi følger de overlevende fra "Ondskabens Hotel" og Danny, søn af Jack Torrance, er hovedpersonen. Han er ude på dybt vand - og han kan ikke bunde. Alkoholen har taget over og han står overfor moralsk forfald i alle henseender.

Men en dag får han en kvik opvågning, og han beslutter sig for at bruge sine særlige evner fra resterne af spøgelset, til at hjælpe andre mennesker.

Han bliver kaldt "Dr. Søvn" og alt går lidt bedre; men uhyggelige ting venter i krogene. En kult er på spil og en pige skal reddes.





Ahhhh ... at læse Stephen King er som at komme hjem. Jeg elsker den mands skrivestil, for han er så fantastisk nærværende og hans personbeskrivelser er altid totalt spot on.
Hans personligheder er så menneskelige, med ganske få ord får King beskrevet dagligdags bevægelser, adfærd og hændelser, som vi alle kan nikke genkendende til, selv om man ikke lige er en falleret alkoholiker.

Nåh, jeg forgriber vist begivenhedernes gang. :-)

Daniel Torrance er den dreng, som blev kendt fra "Ondskabens Hotel", eller som måske bedre kan beskrives som "Drengen, der skinnede", som de første oplag egentlig hed.
For Danny kunne "skinne" dengang, og kan det stadig.

At "skinne" er egentlig et udtryk for at have telepatiske evner, at have evner til at se ind i andres sfærer og hvad værre er  ... at de døde også har mulighed for at overkrydse grænsen mellem levende og døde.

Danny Torrance har i mange år forsøgt at drukne sine evner i alkoholens tåger. Alkohol er lig med glemsel og med de barndomsoplevelser som han havde på Hotel Overlook i "Ondskabens Hotel" er det nok ikke så sært at han endte sådan.

Han lever fra hånden til munden, fra den ene rus til den anden, indtil han en dag har en grim oplevelse, stiger på en greyhoundbus og af uransaglige årsager står af i den lille by Frazier.
Her forsøger han at komme på ret køl igen, forsøger at bekæmpe trangen til at drikke, mens fortidens spøgelser hjemsøger ham.

Han får ansættelse på et hospice, hvor han altid tilkaldes når patienterne er ved at dø, for han har en evne til at hjælpe dem roligt over på den anden side.
Alt i alt begynder livet igen for Danny Torrance og alt ånder ro og orden, indtil en lille pige pludselig begynder at kontakte ham telepatisk.

Herefter følger så en historie hvor han hjælper pigen, og jeg kan se på andre blogs og i boganmeldelserne at nogen synes at den historie ikke er så spændende og uhyggelig som "Ondskabens Hotel".

Og jeg er ... ja, indrømmet ... jeg er flintrende ligeglad med selve den historie, hvor Danny hjælper Abra mod "De sande forbundne". For mig er hovedhistorien faktisk sekundær, for det, som virkelig er fantastisk i denne bog, er at følge Dannys kamp til ædruelighed og hans kamp mod fortiden og endelig accept af denne.

For mig er det længe siden at Stephen King var en gyser/horror forfatter, selv om jeg da godt kan se at det er sådan han bliver markedsført som og også det at folk kender ham som.
Men det er ikke det, der gør hans bøger populære. Det er netop hans evne til at gøre alle personer levende. Og jeg mener alle. Fra hovedperson til ubetydelig statist står totalt levende i læserens bevidsthed, fordi det King kan, og som jeg sjældent har set hos andre, er at tage den lille bevægelse, det ubetydelige adfærd, og beskrive det, så vi alle ved, hvordan det ser ud.
Vi kender typen, alene ved ganske få ords beskrivelse. Og det er DET King han kan.

Desuden synes jeg at det er enormt spændende at følge Danny Torrance. Den lille, stakkels dreng, der gik så grueligt meget igennem. Og som nu er en voksen mand.

Den kan anbefales til alle og lad jer nu ikke afskrække af at det er en Stephen King. Han rummer langt mere end som så.

Forlag: Forlaget Ferdinand
ISBN: 978-87-93166-134
Sider: 545
Lydbog - 18 timer og 52 minutter - Oplæst af Peter Bøttger

fredag den 26. juni 2015

Månebarnet - Spejlporten 1 - Patrick Leis

Lucas er tre år gammel. Han taler ikke, har aldrig sagt et ord. Men han synger. Med en høj, klar stemme af overjordiske toner.
Og når Lucas synger, åbner spejlene sig og noget fra en anden verden kryber gennem revnerne i glasset.

Og selv om hans storebror, Mark og dennes venner fornemmer, at noget er frygteligt galt i Vejby, synes de voksne intet at bemærke.

Men de tror jo heller ikke på hverken hekse eller vampyrer.




Det hele starter på Lucas' tre års fødselsdag. En kæmpe havefest hvor Marks lillebror bliver fejret på bedste manér. Men noget er galt, men der er ikke andre end de fire venner; Mark, Sille, Peter og William, der ænser at tingene ikke er helt som de skal være.

Store flokke af fugle forsamles og det er som om der er noget trykkende i luften. Så meget at Sille får næseblod og de andre får dundrende hovedpine.
Efterfølgende sker der flere mystiske hændelser, der får børnene til at ænse at der snart vil ske noget grimt i den lille, rolige provinsby.

Månebarnet er den første bog af fire i bogserien Spejlporten, og det er vist første gang jeg stifter bekendtskab med Patrick Leis, selv om jeg har set hans navn poppe op flere gange. Nok også i forbindelse med illustrationer og det er da også forfatteren der har stået for den skræmmende illustration på forsiden her.
Skræmmende er den i hvert fald, for jeg har flere gange måtte tage mig i, ikke at lade den ligge med forsiden opad i nærheden af min datter, så hun ikke skulle få mareridt. :-)

Bogen henvender sig først og fremmest til de yngre læsere som både kan lide gysende fantasy, for der er virkelig nogle passager, der nok skal få de yngre til at sidde med puden foran øjnene.

Den er også fint opbygget, igen til den unge læser, der ikke gider at vente lang tid på at der sker noget. Der er fart over feltet allerede fra første side og det fortsætter lige til den bitre ende, hvor de fire unge mennesker ganske vist får has på den umiddelbare fjende, men man ved godt at noget ikke helt er som det skal være. De der spejle der ... fik de nu lukket dem helt? Og hvad med Peter ...? Er alt som det skal være?

I hvert fald greb jeg med det samme den næste bog i serien (fik dem heldigvis til anmeldelse alle sammen på samme tid), som jeg nu er i gang med. :-)

Personligt er jeg nok langt over målgruppen til disse bøger, og stiller lidt større krav til både opbygning og sprog, men til den yngre læser der vil have fart over feltet, uhygge og spænding, tror jeg den rammer rigtigt fint.

Tak til Forlaget Valeta for anmeldereksemplar.

Forlag: Valeta
ISBN: 978-87-7157-060-1
Sider: 190
Anmeldereksemplar

mandag den 22. juni 2015

Den 2. bog om Satan - En sand kunstner - Jakob Friis Andersen



Hvad hvis Satan af og til fører dagbog?

Hvad hvis Satan holder af at påtage sig en krop og færdes blandt mennesker?

Året er 1513. Vi er i renæssancens Firenze. Snart vil livet ændre sig for den skønne Isabella og for hendes to bejlere, Adalberto og Fortunato. En sand kunstner er kommet til byen.



Dette er Den 2. bog om Satan. En serie af kortromaner, som Forlaget Kandor er ved at udgive. Som jeg vist har fortalt nogle gange, så inviterede Forlaget Kandor danske forfattere om at skrive en fiktiv historie om netop deres bud på Satan. Der skulle komme ti bøger i serien og jeg var så heldig at min er udtaget til at være nummer 4 i rækken. Og den skulle efter sigende komme til august, hvis ikke der er klumper i produktionslinjen.

Jakob Friis Andersen har placeret sin Satan skikkelse i Firenze i renæssancen hvor han ... (Jakob Friis Andersens Satan er også en han. Min er også. Jeg er lidt spændt på om der kommer en kvindelig satan i alt det her :-) ... Nåh, det var et sidespring.

Andersens Satan har iført sig ganske klædelig mandlig skikkelse og har allerede udvalgt sig sine næste ofre. For det er det, han gør ... Satan ... lever for at skabe splid. Næres af de voldsomme følelser, der breder sig i hans kølvand.

Det her er en helt anden slags bog end Martin Schjönnings, som vel nærmest går over over i horror-genren, og som er virkelig, virkelig skræmmende. Også efter man har lagt den fra sig.
Andersens bog er meget mere malerisk. Både i tema, stemning og i sproget, som er smukt varieret og man kan næsten fornemme den italienske "smag". Men også Satans totale overlegenhed, han ved hvad han vil have, og han går målrettet efter det.

Satan-figuren er både skræmmende i sin hensynsløshed, men også tiltalende og dragende, lige præcis som Satan er blevet præsenteret igennem historien.

Uha, begge de første bidrag er rigtig gode ... de har også begge fået gode lektørudtalelser, så nu bliver jeg nervøs og håber at min lille historie kan være med i det fine selskab.

Forlag: Kandor
ISBN: 978-87-91589-27-0
Sider: 62
Købt trykt udgave

onsdag den 17. juni 2015

Den 1. bog om Satan - Deroute - Martin Schjönning



Livet i landsbyen er rytmisk og nemt. Størstedelen af indbyggerne ser ikke, hvad der bor iblandt dem. 

Men en lille dreng får gradvist åbnet sine øjne. I udkantsmørket er han pludselig den eneste med ægte nattesyn. Det han ser, er mageløst. Det vækker noget i ham, og han træffer et valg.

Deroute handler om valg og fravalg. Disse valg er ikke usædvanlige. Vi har alle stået overfor dem, og mødt en djævel, der har tilbudt os alverdens gaver.

Deroute er inspireret af virkelige hændelser, og handler om de valg, den lille dreng ikke tog.



Så er serien om Satan skudt i gang! Og sikke en åbning!

Sidste år inviterede Forlaget Kandor danske forfattere til at skrive en kortroman om Satan. Forlaget spurgte: Hvad er jeres definition af Satan?
Ud af alle de indsendte bidrag er der så blevet udvalgt 10 historier, som vil blive udgivet løbende. (Kan lige toote mit eget horn og nævne at min er planlagt til august 2015 ;-)).

Tilbage til Deroute, som ganske vist er en kortroman på kun 69 bogsider, men som har hjemsøgt mig i tankerne lige siden jeg læste den (på en eftermiddag).

Som bagsideteksten fortæller handler den om en dreng i en søvnig, lille landsby hvor de voksne er bedrøveligt usynlige. Drengen bliver udsat for en del mobning og psykisk terror men efterhånden som han vokser til, er det som om tingene ændrer sig. Som om at de hadske handlinger har hærdet drengen og måske gjort ham følelseskold?
Det kan jo ret sandsynligt være en konsekvens af mobning og psykisk terror, tryk avler modtryk og det er også det, der sker med drengen her.

Han tager de forkerte valg (i almindelige menneskers øjne), men man forstår ham jo godt. Hvilket valg havde han helt specifikt? Og det fører til hans deroute og undergang.

Som bagsiden rammende siger det ... "Deroute handler om valg og fravalg."
Og jeg er virkelig, virkelig glad for at langt de fleste mennesker trods alt vælger rigtigt, for ellers ville verden være et usandsynligt grum sted at leve i.

Jeg synes at Martin Schjönnings bud på Satan er intens og uhyggelig. Især skræmmende fordi den meget præcist og realistisk skildrer den "Satan" som vi kan møde i vores dagligdag.

Jeg glæder mig allerede til næste bidrag, og begynder at få en aaaanelse præstationsangst. :-)

Forlag: Kandor
ISBN-nr. 978-87-91589-31-7
Sider: Kortroman 70 sider
Købt trykt udgave

tirsdag den 16. juni 2015

Illa Isabella - Per Lau Jensen


I et nedslidt kvarter i en københavnsk forstad, lige op ad kirkegården, ligger en forsømt og træt herskabsvilla. 'V''et er forsvundet for længst, så i folkemunde er det Illa Isabella eller bare Isabella. For en del år siden er villaen blevet solgt til en ældre forfatter, som sjældent lader sig se. Han har ført et omflakkende liv, en årrække med adresse på den spanske solkyst. Dengang havde han succes med en række kriminalromaner af internationalt tilsnit. 
Nu har han lagt sit liv om, har fundet 'Illa Isabella' (eller er det mon villaen, der har fundet ham?). Forfatteren har fået adgang til nogle interessante dagbøger, der åbenbart stammer fra husets første ejer, og nu skriver han på en bog, der foregår, da huset var nyt.

Romanen befinder sig i krydsfeltet, hvor tid og skæbne, virkelighed og fantasi mødes. Romanen er en slægtshistorie, men den handler også om hovedstaden, Christiansborgs brand i 1884, de brølende opgangstider fra århundredeskiftet, om cabaretter, dansepiger og de første biler, frem til krisen i 1930'erne, og den handler om herskabsvillaen, der blev rammen om en familie, der gik til grunde.
Men ikke mindst er det historien om pigen, der i 1913 blev begravet under en tarvelig sten på kirkegårdens fattigafsnit.
Hvem var hun? Og hvem er bogens hovedperson, forfatteren, i grunden?


Jeg havde faktisk ingen forventninger til denne bog. Jeg havde sagt ja til at anmelde den pga. det historiske tilsnit, som bogen lover ud fra bagsideteksten og ... ja, jeg indrømmer det ... jeg kan godt lide historier, der har forfattere i hovedrollerne.

Forfattere elsker at skrive om forfattere. :-) Og jeg elsker skam også at læse om dem, men gad vide hvordan almindelige læsere har det med dem? Vil deres handlinger give mening for folk, der ikke skriver?
Nåh, lige meget. Det var en strøtanke.

Bogen starter med at vi får præsenteret den gamle herskabsvilla, og selv om jeg i starten tænkte at det dog var en ret minutiøs gennemgang af kvarterets bygninger og beliggenhed, virkede det ikke nær så kedeligt, som det egentlig burde. Normalt bør man starte en bog op med et brag, men det er der slet ikke i denne. Tværtimod.
Og alligevel læste jeg videre. Jeg blev drevet videre af nysgerrighed og jeg tror faktisk at det er sprogets skyld. Jeg blev taget ved hånden og ført ind i bogen, meget stilsikkert og selvsikkert gennem en intro, som normalt ville have fået mig til at sukke og rulle med øjnene. Det gjorde jeg slet ikke her.
Lidt pudsigt egentlig.

Herefter møder vi forfatteren, og her begynder jeg så at blive interesseret. Hvad er han for en mand? Ham den gamle, smårunde, skæggede ældre herre som har skrevet krimier, men ved (som vel de fleste forfattere går og drømmer om) at stadig har 'den store samtidsroman' i sig.
Og han er sgu hyggelig, ham Ole Sanchez, som forfatteren kalder sig. Selv om han af og til er en mavesur, gammel mand, så er han så genkendelig. Igen ... måske er det kun for os andre forfattere, men det tror jeg nu ikke. :-)

Han tøffer rundt i sit hus, skriver en linje på sin bog af og til og tænker tilbage på sit liv og ikke mindst på sin nye historie.

"Han rejste sig med et suk så dybt som kun en forfatter, hvis historie er modvillig, kan udstøde, og gik hen til vinduet."

eller

"En ældre mand, hvis ordforråd lød som resultatet af en litteraturuddannelse, havde en teori om en af Oles bipersoner i en ældre bog, som Ole havde glemt handlingen i. Det brugte manden en del tid på at indvie Ole i ..."

I det hele taget er Ole Sanchez vel arketypen på en forfatter. En sær enspænder, som ikke gider tale med nogen uden forudgående aftale. Han holder sig for sig selv, drikker en del kaffe (og så ryger der også noget sprut ned af og til), og går og småmumler for sig selv omkring handlingen i sine bøger.
Han begynder at dykke ned i husets historie da nogle håndværkere finder et gammelt skilt med et guldhjerte med navnet "Isabella" bag væggene, og vil vide hvem hende Isabella egentlig her.

Han vil skrive om hende, og da han endelig støder på nogle dagbøger fra Isabellas far, begynder historien at tage fart i hans hoved.
Han bliver dog forstyrret af hans hushjælps afløser (dennes niece), der er ung, nysgerrig og meget talende i forhold til den normale hushjælp. Bedre bliver det ikke af at hun en dag står med en taske i hånden og spørger om hun må flytte ind et par dage, fordi hendes ekskæreste er af den voldelige slags. Det er ikke noget, der huer den gamle forfatter, men alligevel lader han hende gøre det, og ... uden at afsløre for meget, så bliver han alligevel en smule glad for selskabet.

Historien bevæger sig mellem forfatterens eget liv, den roman han er ved at skrive og dagbogsnotaterne der beskriver beboerne i 'Illa Isabella's historie og det bliver rigtig fint flettet sammen til et stort hele.
Personlighederne er også virkelig godt skildrede, både de nutidige, men også dem fra historisk tid. De er fint beskrevne med både gode, dårlige og overraskende sider.
Især den ene historiske person var godt beskrevet. I starten syntes jeg nok at han var temmelig hård, men efterhånden kunne jeg godt se at han var et produkt af sin tid og sin egen opvækst, så skiftede jeg igen og syntes at han var en virkelig usympatisk person, så blødte jeg op, og til sidst ... årh ... dumme svin!
Jeg kan godt lide historier, der får mig til at skifte mening om personerne, og det er rigtig godt skildret i denne her roman.

Så alt i alt var jeg meget positivt overrasket over romanen her. Den var på en måde slet ikke hvad jeg forventede og alligevel indeholdt den alt det, som den lovede. Men også meget mere ... Det er en af de romaner som længe efter man er færdig, vil dukke op i ens underbevidsthed af og til, og som jeg vil mindes som en hyggelig, god og også vigtig historie.

Tak til Forlaget Hovedland for anmeldereksemplar.

Forlag: Modtryk
ISBN-nr. 978-87-7070-474-8
Sider: 211
Anmeldereksemplar

torsdag den 11. juni 2015

Livets barske Lektie III - Helen Th Svolgart



Som modsætninger har lejesoldaten Mike og massemorderen overkommet adskillige udfordringer sammen.

Men Keelans fortid har indhentet ham, og selvom tillid har været et tvivlsspørgsmål mellem de to, befinder de sig nu i den situation, at de kan stole på andre end dem selv - et svært spørgsmål, når Mike nu jages på lige fod med Keelan, og datteren Misery ser ud til at have arvet mere end et par af sin fars mere tvivlsomme talenter.

Fem år skulle der gå fra jeg læste 2'eren i denne serie, til jeg nu fik adgang til 3'eren. Fem år ...

I de fem år har jeg læst mange bøger, ikke kun dem, som jeg anmelder her på siden, men også romaner af mine skrivebuddies, og jeg tør ikke engang tænke på hvor mange plotbeskrivelser, prøvekapitler og ideer jeg har hørt om. For ikke at tale om mit eget skriv og min egen inspiration.

Alligevel var det hele så genkendeligt, da jeg åbnede første side og så Mikes og senere også Keelans navn. Jeg havde ikke noget besvær med at falde ind i hele sci-fi universet, hvor Mike og Keelan slår deres folder, så det var et glædeligt gensyn.

Mike som er tidligere lejesoldat har slået sig sammen med morderen Keelan, et noget ulige venskab, der skabtes allerede tilbage i bog 1, hvor de begge sad i fængsel og skulle overleve det barske og rå miljø på bedste vis.

De flygter fra fængslet og har nu både lovhåndhævere og dusørjægere åndende i nakken uanset hvor de befinder sig.

Bog 3 starter med at de lige har bragt Keelans datter, Misery i sikkerhed, men faren er så langt fra overstået, og de får hjælp af vel nok bogens mest humoristiske indslag; den homoseksuelle Danny som har en overordentlig stor libido. Han er så morsom og kær og selvironisk at man ikke kan undgå at holde af ham.

Det siges at Livets Barske Lektie III er den sidste i serien, men at der kommer andre bøger i EVO-universet med andre hovedpersoner. Jeg håber dog at vi finder ud af hvad der sker med de kære personligheder fra Livets Barske Lektie for slutningen er noget åben, og jeg ville godt have vidst, hvad der blev af dem. Bare for at forsikre mig selv om at de har det godt, med alt det, de har gennemgået. :-)

Rent teknisk synes jeg at bogen er godt udformet. Der er fart over feltet det meste af tiden, så der er masser af små spændingskurver undervejs indtil den store til sidst. Derudover er personerne godt skildret med både styrker og svagheder, så de virker godt velfunderede. Det er altid dejligt at se hovedpersoner, der både er elskelige og nogle fjolser af og til.

Alt i alt må jeg sige at Helene Th. Svolgart holder stilen fra de to tidligere bøger i universet, og for alle danske sci-fi læsere må de her bøger absolut være et must.

Tak til Forlaget Balatana for anmeldereksemplar.

Hov, og den her gav mig faktisk endnu en afkrydsning på min bogbingoplade. :-)

Forlag: Balatana
ISBN: 978-87-992388-7-3
Sider: 341
Signeret anmeldereksemplar

fredag den 5. juni 2015

Dragonfly in Amber - Diana Gabaldon


For twenty years Claire Randall has kept her secrets. But now she is returning with her grown daughter to Scotland's majestic mishrouded hills. Here Claire plans to reveal the truth as stunning as the events that gave it birth: about the mystery of an ancient circle of standing stones ... about a love that transcends the boundaries of time ... and about James Fraser, a Scottish warrior whose gallantry once drew a young Claire from the security of her century to the dangers of this.

Now a legacy of blood and desire will test her beautiful copperhaired daughter Brianna, as Claire's spellbinding journy of selfdiscovery continues in the intrigue-ridden Paris court of Charles Stuart ... in a race to thwart a doomed Highland uprising ... and in a desperate fight to save both the child and the man she loves.


Dette er den anden bog i serien "Outlander". I den første bog mødte vi Claire Fraser, en feltsygeplejerske fra 2. verdenskrig i 1945. Da hun er på sin anden bryllupsrejse med sin mand i 1945 for at genfinde forholdet, besøger de en hedensk stencirkel, og da hun vender alene tilbage til dem, bliver hun pludselig hvirvlet 200 år tilbage i tiden.
Se omtalen her.

I "Dragonfly i Amber" sker der et kæmpe tidsspring. Vi forlader Claire og James på vej til Paris for at stoppe Charles Stuart i sine planer om at gøre oprør mod den britiske overmagt i Skotland. Men dette skal naturligvis gøres med list for det er kun Claire der ved at den skotske oprørshær vil tabe og udradere højlændernes levevis.

Jeg må tilstå at jeg havde noget svært ved at komme igennem den del af bogen der foregik ved det franske hof. Af en eller anden årsag kan det franske hof virkelig, virkelig ikke fange mig (i modsætning til så mange andre hoffer), og jeg ville meget hellere høre om Claire og Jamie. Ikke fordi ... der var masser af Jamie & Claire scener (både af de alvorlige og de dampende), men det var starten af bogen og den sidste halvdel, hvori de vender tilbage til Skotland, der virkelig tænder mig.

Men da de så vender tilbage kunne jeg næsten heller ikke vende siderne hurtigt nok. Vi VED jo hvad der vil ske, for det har Claire fortalt os. Den skotske oprørshær vil tabe med kæmpemæssige tabstal og de skotske klaners levevis vil blive forbudt. Og selv om de forsøger at forpurre kongens planer, er der jo kun SÅ meget de kan gøre (uden i øvrigt at blive dømt for forræderi af både den ene og den anden side).

Til sidst må de erkende at de ikke kan afværge historiens gang, men blot sikre hinanden på bedste vis, også selv om det betyder endeløs sorg for dem begge.

I øvrigt har jeg lige hørt at Gyldendal har købt de danske rettigheder og at Outlander (den første bog i serien) kommer til efteråret. Godt nok med den gyselige titel: "Den engelske kvinde", men indholdet er forhåbentlig godt nok.
(Outlander eller Sassenach er skotske termer for en fremmed).

Hov, i øvrigt kan jeg sætte endnu et kryds af på min bogbingo-plade, da det her er den 2. bog i en serie.

Forlag: Random House Inc.
ISBN: 978-03-85302-319
Sider: 768 
Købt trykt eksemplar
Sprog: Engelsk