Der eksperimenteres med karmabølger i Danmark.
Dette er hovedplottet i bogen EKSPERIMENT EROS, som jeg har fået til anmeldelse, men selv uden karmabølgerne, kunne dette have været en interessant bog.
Læs ikke videre, hvis du vil undgå spoilere.
Bogen handler om tvillingerne Olivia og Frida, sidstnævnte blev bortadopteret efter fødslen, da forældrene ikke kunne overskue tvillinge-arbejdsbyrden.
Det ved Aron ikke, da hans sindssyge besættelse af Olivia begynder. Han forfølger hende og sidder glad og fro uden for den lokale Netto og halvmasturberer mens hans sindsforvirrede hjerne fantaserer om hvad han skal gøre med hende. Hun er hans gudinde og hun skal bære hans barn.
At han er sådan, skyldes selvfølgelig karmabølgerne, der trænger ind i hans hjerne (går jeg ud fra).
Han ender med at bortføre Olivia og holde hende indespærret i et hightech fængsel, som han har fået indrettet i sin kælder.
Samtidig sidder Frida længere oppe i Jylland og mærker tvillingesøsterens ubehag, smerte og angst, og det driver hende - uden at hun ved hvorfor - mod Rønde, hvor hun møder sine biologiske forældre og også møder Aron, som hun bliver hovedkulds forelsket i.
Ideen er faktisk rigtig god - og den kunne også sagtens fungere uden karmabølger. Tvillinge-telepati er ikke et ukendt fænomen og Arons psykopatiske træk er desværre heller ikke. Den kunne have været meget spændende og nervepirrende, for vil det lykkes Frida at finde sin tvillingesøster, nu hvor hun er bekendt med hendes eksistens og skæbne?
Men ...
Hvor god ideen end er, så halter den desværre noget i sin udførelse.
Jeg ved godt at mindst 3 af personerne er under indflydelse af karmabølger, men selv irrationelle fiktive personer skal opføre sig troværdigt, og det synes jeg ikke de gør.
Heller ikke de "normale" personer i bogen.
Jeg studsede over det flere gange, fx der hvor Frida afslører sin graviditet overfor sine forældre, eller situationen i bilen, hvor Betty først bryder storhulkende sammen og kort efter griner voldsomt. Ja, sommetider kan man grine hysterisk, men nej, det fungerer desværre ikke.
Derudover er der dialogen. Den hænger ikke sammen, og der burde virkelig have været en dygtig redaktør ind over den, for den er utroværdig og usammenhængende.
Jeg ved godt at jeg er virkelig hård her, især når forfatteren ser ud til at være debutant, men det er kærligt ment. Der skal arbejdes meget mere med troværdigheden omkring personerne både i dialog og handling, men ideen er der som sagt intet i vejen med.
Der er sikkert flere gode og originale ideer i forfatteren, men der er plads til forbedring og ting at arbejde med.
Tak til forfatteren for anmeldereksemplar.
Forlag: DreamLitt
Sider: 159
Trykt anmeldereksemplar
Bagsidetekst:
Der eksperimenteres med karmabølger i Danmark. Dét har negative og positive bivirkninger.
"Udvidelse af stikprøve 04
Globussen snurrede, indtil omdrejningerne faldt, og da den stod stille, var kun Rønde og Skagen.
Globussen falmede. I stedet poppede tre billeder op.
Individer: 1 mand og 2 kvinder.
Stråling: middel."
Aron er overbevist om, at han skal herske over landet sammen med Olivia Aurora. Han er ikke bare betaget, men besat af hende. Og bortfører hende.
Samtidig bryder Frida Parce op med vante omgivelser og følger et instinkt, som leder hende fra Skagen til Rønde. Uden betgreb om hvad hun er på sporet af ...
EKSPERIMENT EROS er en grum spændingsroman om menneskets lyse og mørke sider - og hvad der sker, når disse mødes.
Viser opslag med etiketten Blandingsgenrer. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Blandingsgenrer. Vis alle opslag
onsdag den 19. oktober 2016
tirsdag den 29. marts 2016
Kong Pukkelrygs Saga - Ingvart Thyge Christiansen
Hovedpersonen Tom er revisor, og han hvirvles ind i en anden virkelighedsverden, hvor Odins to ravne og kæmpepindsvinet Peter Pind inspirerer ham, når han begiver sig ud på sin vandring og opnår til nye indsigter og erkendelser. Tom er nemlig havnet i Kong Pukkelrygs rige, hvor der er vendt op og ned på begreberne. Småt hedder stort, og skævt hedder lige.
Der er forudsagt i en profeit, at Tom er den, som kan hjælpe landet til at rette op på de falske begreber og erkende livets natur. Langsomt erkender Tom, at det forholder sig således og han vælger at påtage sig sin opgave.
Sammen med sine tro følgesvende begiver han sig ud på en pilgrimsvandring for at møde skæbnen. Han henter sin urkraft et mytologisk sted og bliver bærer af kraften og udfører meget på sin vej.
Det er de oldgamle livsvejledninger, der er taget op i teksten. Disse er stadig relevante livsvejledninger for mennesket på jord, der ønsker at finde lys i mysteriernes skyggeland.
Jeg er noget i vildrede med denne bog, må jeg erkende. Jeg har tænkt meget over bogen og over hvad jeg ville skrive i min anmeldelse.
Når man ser på eventyr som genre, er der jo et kæmpe spillerum. Er det et folkeeventyr, et kunsteventyr, skæmteeventyr, dyreeventyr eller noget helt andet? Fælles for dem er at "det er underholdende fiktion som i metaforisk form udtrykker et samfunds religiøse og kosmologiske forestillinger".
For så vidt opnår Kong Pukkelrygs Saga jo det kriterium, men det der gør at det ikke falder i min smag, er at det ikke bare udtrykker "et samfunds religiøse og kosmologiske forestilling", den prøver på at indoktrinere mig.
Her har forfatteren jo ganske smart helgarderet sig mod dårlig omtale ved at skrive:
De gamle myter er magiske og vækker indsigt og visdom, der allerede findes i dig. Men du er nødt til at turde dette! Og det kræver mod, vilje og åbenhed. Med en sådan indstilling vil der være meget at hente i dette eventyr.
Der er forudsagt i en profeit, at Tom er den, som kan hjælpe landet til at rette op på de falske begreber og erkende livets natur. Langsomt erkender Tom, at det forholder sig således og han vælger at påtage sig sin opgave.
Sammen med sine tro følgesvende begiver han sig ud på en pilgrimsvandring for at møde skæbnen. Han henter sin urkraft et mytologisk sted og bliver bærer af kraften og udfører meget på sin vej.
Det er de oldgamle livsvejledninger, der er taget op i teksten. Disse er stadig relevante livsvejledninger for mennesket på jord, der ønsker at finde lys i mysteriernes skyggeland.
Jeg er noget i vildrede med denne bog, må jeg erkende. Jeg har tænkt meget over bogen og over hvad jeg ville skrive i min anmeldelse.
Når man ser på eventyr som genre, er der jo et kæmpe spillerum. Er det et folkeeventyr, et kunsteventyr, skæmteeventyr, dyreeventyr eller noget helt andet? Fælles for dem er at "det er underholdende fiktion som i metaforisk form udtrykker et samfunds religiøse og kosmologiske forestillinger".
For så vidt opnår Kong Pukkelrygs Saga jo det kriterium, men det der gør at det ikke falder i min smag, er at det ikke bare udtrykker "et samfunds religiøse og kosmologiske forestilling", den prøver på at indoktrinere mig.
Her har forfatteren jo ganske smart helgarderet sig mod dårlig omtale ved at skrive:
De gamle myter er magiske og vækker indsigt og visdom, der allerede findes i dig. Men du er nødt til at turde dette! Og det kræver mod, vilje og åbenhed. Med en sådan indstilling vil der være meget at hente i dette eventyr.
Ergo, hvis jeg ikke forstår det, så har jeg enten ikke modet, viljen eller åbenheden for at kunne forstå det.
Hmmm ...
Historien starter med Tom der af en eller anden årsag er ved at blive kørt væk af en ambulance og er klar til indlæggelse på psykiatrisk afdeling. Hvorfor ved man ikke, men det er heller ikke væsentligt. Han stikker af fra "øvrigheden", klatrer over et hegn og ender i Kong Pukkelrygs rige.
Her begiver han sig på vandring sammen med følgesvenden Peter Pind (et pindsvin) og ravnene Hugin og Munin fra asatroen. De møder også andre væsner fra den nordiske mytologi og på denne vandring går Tom fra at være tom til at blive fyldt med universets kræfter som han har blokeret for i sit almindelige liv som revisor. Til sidst er han - som en anden Messias - i stand til at helbrede lamme og blinde.
Jeg kan godt lide nogle af budskaberne i denne bog. Mange af dem er sande, og mange af dem glemmer vi i vores travle hverdag. Det kan ikke benægtes, men jeg føler mig som en foie gras gås efter endt læsning, stoppet med informationer og indsigter. Tvunget ned i halsen på mig mod min vilje.
Jeg kan godt se hvad det er forfatteren vil. Han har selv "set lyset" og vil gerne formidle sin sandhed til læserne, men jeg synes ikke det fungerer. Det er for mange klicheer (jeg er klar over at forfatteren forsøger at bruge klicheerne i deres oprindelige mening) og for mange gentagelser. Plus at replikker der fylder mere end halvanden side er altså en no-go, man taber læserne undervejs.
Jeg er ked af at skulle levere sådan en svada, for jeg er sikker på at forfatteren har gjort sit yderste for at fremstille sin livsanskuelse i en fiktiv fortælling, men det fungerer ikke. Og jeg er ikke sikker på at det overhovedet kan lade sig gøre medmindre man toner de universelle sandheder ned til et absolut minimum, og lader historien og handlingen bære moralen.
Tak til forlaget Kahrius for anmeldereksemplar.
Forlag: Forlaget Kahrius
Sider 175
Anmeldereksemplar
fredag den 25. april 2014
Molly Gabe & Den Snoede Pistol - P.H.A. Krogh
Bagsidetekst:
Da Molly bliver efterladt hos sin Onkel Freedo af sin far, er det kun meningen at hun skal bo der i et par måneder. Men da hendes far forsvinder i junglen, bliver den massive SteamWorks bygning, hvor hun og Freedo bor og arbejder, hendes hjem.
Hun får hurtigt nye venner og møder en fascinerende dreng fra Germania. Og så finder hun en helt speciel bog ...
Molly Gabe og Den Snoede Pistol er den første bog i tetralogien om Dommedagsbøgerne.
I beskrivelsen bliver bogen defineret som et genremix mellem magisk realisme, alternativ historie og steampunk, så jeg vidste faktisk ikke hvad jeg skulle forvente, da jeg modtog romanen til anmeldelse.
Genren steampunk havde jeg så heller ikke lige en klar forventning til.
Hvad er steampunk helt konkret? Den eneste reference jeg havde, var den gamle film med Will Smith "Wild "Wild West", og efterhånden som jeg kom ind i bogen blev det tydeligt for mig, at det ikke var de helt samme retningslinjer der blev skrevet efter. Så jeg blev selvfølgelig nødt til at google det.
Og for dem, som heller ikke lige er bekendt med genren er det en blanding af victoriansk teknologi mikset ind i en fantasy eller sci-fi verden (nærmere forklaring her).
Det tog mig noget tid at blive fanget af bogen, må jeg tilstå. Jeg blev distraheret af opsætningen i starten. Jeg ved ikke om det er noget, der er sket ved konverteringen til trykfilen, men at der er et hårdt linjeskift efter hver gang der er blevet trykket enter, generer min læsning.
Det var først da det gik op for mig at det måske var med vilje, fordi bogen kunne være ment til unge, at jeg kunne acceptere det.
Historien handler om pigen Molly Gabe, som - må man nok sige - har haft et ret turbulent liv. Hendes mor døde, mens Molly var lille, hendes far forsvandt i junglen og hun bor sammen med sin onkel i SteamWorks-bygningen, der virker som en helt landsby i sig selv.
Der sker mærkelige ting i SteamWorks bygningen. Onkel Freedos husholderske gennem mange år forsvinder, der bliver skrevet på væggene og udenfor i verden ulmer en begyndende verdenskrig, der har temmelig mange paralleller til den virkelige WW2. Alt er dog alternativt benævnt, hvilket også giver forfatteren nogle friheder, som han ellers ikke ville have haft, og det fungerer ret godt.
Her i bog et bliver der lagt en masse små spor ud, som formentlig vil blive fulgt op i de kommende bind i serien, og jeg er sikker på at de yngre læsere vil kaste sig over fortsættelsen.
Desværre fangede bogen mig ikke synderligt. Jeg syntes ikke at dialogen virkede troværdig mellem de unge, og det irriterede mig undervejs. Generelt er sproget dog godt varieret og letlæseligt, og selv om der var det brokpunkt med typografien, så var der læst udmærket korrektur på den.
For mig at se er det en bog, der fortrinsvis henvender sig til de yngre læsere, som i forvejen læser meget fantasy. For dem vil der åbne sig en verden, fuld af forunderligt konstruerede maskiner, skæve personligheder og magiske bøger, der suger Molly ind i andre verdener.
Tak til forlaget Phook Books for anmeldereksemplar.
Da Molly bliver efterladt hos sin Onkel Freedo af sin far, er det kun meningen at hun skal bo der i et par måneder. Men da hendes far forsvinder i junglen, bliver den massive SteamWorks bygning, hvor hun og Freedo bor og arbejder, hendes hjem.
Hun får hurtigt nye venner og møder en fascinerende dreng fra Germania. Og så finder hun en helt speciel bog ...
Molly Gabe og Den Snoede Pistol er den første bog i tetralogien om Dommedagsbøgerne.
I beskrivelsen bliver bogen defineret som et genremix mellem magisk realisme, alternativ historie og steampunk, så jeg vidste faktisk ikke hvad jeg skulle forvente, da jeg modtog romanen til anmeldelse.
Genren steampunk havde jeg så heller ikke lige en klar forventning til.
Hvad er steampunk helt konkret? Den eneste reference jeg havde, var den gamle film med Will Smith "Wild "Wild West", og efterhånden som jeg kom ind i bogen blev det tydeligt for mig, at det ikke var de helt samme retningslinjer der blev skrevet efter. Så jeg blev selvfølgelig nødt til at google det.
Og for dem, som heller ikke lige er bekendt med genren er det en blanding af victoriansk teknologi mikset ind i en fantasy eller sci-fi verden (nærmere forklaring her).
Det tog mig noget tid at blive fanget af bogen, må jeg tilstå. Jeg blev distraheret af opsætningen i starten. Jeg ved ikke om det er noget, der er sket ved konverteringen til trykfilen, men at der er et hårdt linjeskift efter hver gang der er blevet trykket enter, generer min læsning.
Det var først da det gik op for mig at det måske var med vilje, fordi bogen kunne være ment til unge, at jeg kunne acceptere det.
Historien handler om pigen Molly Gabe, som - må man nok sige - har haft et ret turbulent liv. Hendes mor døde, mens Molly var lille, hendes far forsvandt i junglen og hun bor sammen med sin onkel i SteamWorks-bygningen, der virker som en helt landsby i sig selv.
Der sker mærkelige ting i SteamWorks bygningen. Onkel Freedos husholderske gennem mange år forsvinder, der bliver skrevet på væggene og udenfor i verden ulmer en begyndende verdenskrig, der har temmelig mange paralleller til den virkelige WW2. Alt er dog alternativt benævnt, hvilket også giver forfatteren nogle friheder, som han ellers ikke ville have haft, og det fungerer ret godt.
Her i bog et bliver der lagt en masse små spor ud, som formentlig vil blive fulgt op i de kommende bind i serien, og jeg er sikker på at de yngre læsere vil kaste sig over fortsættelsen.
Desværre fangede bogen mig ikke synderligt. Jeg syntes ikke at dialogen virkede troværdig mellem de unge, og det irriterede mig undervejs. Generelt er sproget dog godt varieret og letlæseligt, og selv om der var det brokpunkt med typografien, så var der læst udmærket korrektur på den.
For mig at se er det en bog, der fortrinsvis henvender sig til de yngre læsere, som i forvejen læser meget fantasy. For dem vil der åbne sig en verden, fuld af forunderligt konstruerede maskiner, skæve personligheder og magiske bøger, der suger Molly ind i andre verdener.
Tak til forlaget Phook Books for anmeldereksemplar.
torsdag den 3. april 2014
I Yetiens Hule - Andrea Bastian
Omtale:
De er på jagt efter Yetien, Himalayas Bigfoot, et mytologisk monster, som ingen troede på. Men yetien eksisterer og er særdeles veludstyret. Følg den unge kvinde, Sofia på sin vej gennem Tibets landsbyer og bjerge i et erotisk eventyr befolket af mystiske mænd, lokkende unge kvinder, buddhistiske, tantradyrkende indfødte samt et overnaturligt bæst, hvis seksuelle lidenskab ingen kan holde nede!
Andrea Bastian har skrevet en føljeton i tre dele i en - for os i Danmark - ny genre, der hedder "Erotiske monsterhistorier".
Da hun skrev til mig og bad mig anmelde føljetonen, var jeg i første omgang ved at sige nej, for hvilke forudsætninger har jeg for at kunne anmelde en historie som denne? Jeg må også tilstå at jeg trak en del på smilebåndet over tanken om monstersex generelt. Altså sex med afskyelige snemænd, havmænd og sumpmonstre.
På den anden side er der måske ikke noget at sige til det. Det må vel være en naturlig afledning efter hele Twilight-æraen, der jo også damper af erotik mellem mennesker og overnaturlige væsner som vampyrer og varulve.
Nu har jeg jo også - i den kommende antologi Drifter - 13 mørke fortællinger fra forlaget Kandor - selv stiftet bekendtskab med genren "darc erotica", så jeg har jo bevæget mig lidt ad den boldgade selv.
Nåh, historien her ...
Selve genren, har jeg lidt svært ved at tage alvorligt, må jeg tilstå. Det er lidt med smil på læben at jeg anmelder første del her, men man skal også kunne læse (og anmelde) værker, der ligger uden for ens "comfortzone". Og alt andet lige skal man have respekt for det værk, man har læst.
Så hvordan oplever jeg så læsningen?
Først og fremmest er der læst godt korrektur på historien. Der er ikke mange stavefejl, som jo ellers - desværre - godt kan præge selvudgivelser.
Rent skrivemæssigt er der også et fornuftigt flow og variation i udtrykket, selv om der selvfølgelig er passager, der godt kunne have brugt en erfaren redaktør.
Men alt i alt fremstår historien velskrevet og godt funderet.
Historien kommer godt fra start med Sofia i flyet, der møder danske Frank, der er i Tibet på forretningsrejse. Hun og hendes kollega Sarah, der også arbejder frivilligt på børnehjemmet, støder ind i ham igen, og det kommer til en hed trekant i hans lejlighed. Og her fungerer præmissen. Det erotiske er lystent og dampende, præcis som sådan noget skal være.
Efterfølgende går de på jagt efter Yeti'en, og her kommer Frank og de to piger væk fra hinanden, hvorefter Yeti'en bortfører pigerne. Det viser sig at Yeti'er også bliver ensomme, og kan bruge lidt kærlighed. ;-)
Det er så her, at jeg står lidt af, må jeg tilstå. Jo, nogen (mange?) tænder på "mørk erotik", men jeg synes slippet mellem brutalitet og lyst er for kort. Det er trods alt en uvant situation for Sofia, og jeg synes måske ikke lysten retfærdiggøres eller gøres rigtig virkelig for mig.
Måske er jeg også uretfærdig, for lige så vel som der i pornofilm kun ligger en ganske tynd og plotmæssigt udfordret historie forud for dampen, så behøver der måske i genren monstersex, heller ikke være den psykologiske indsigt mellem lyst og brutalitet med et behåret væsen.
Så for folk, der vil rystes ud af deres læsemæssige comfortzone, så er dette måske det helt rigtige. :-)
Det er i hvert fald både anderledes og nyskabende.
De er på jagt efter Yetien, Himalayas Bigfoot, et mytologisk monster, som ingen troede på. Men yetien eksisterer og er særdeles veludstyret. Følg den unge kvinde, Sofia på sin vej gennem Tibets landsbyer og bjerge i et erotisk eventyr befolket af mystiske mænd, lokkende unge kvinder, buddhistiske, tantradyrkende indfødte samt et overnaturligt bæst, hvis seksuelle lidenskab ingen kan holde nede!
Andrea Bastian har skrevet en føljeton i tre dele i en - for os i Danmark - ny genre, der hedder "Erotiske monsterhistorier".
Da hun skrev til mig og bad mig anmelde føljetonen, var jeg i første omgang ved at sige nej, for hvilke forudsætninger har jeg for at kunne anmelde en historie som denne? Jeg må også tilstå at jeg trak en del på smilebåndet over tanken om monstersex generelt. Altså sex med afskyelige snemænd, havmænd og sumpmonstre.
På den anden side er der måske ikke noget at sige til det. Det må vel være en naturlig afledning efter hele Twilight-æraen, der jo også damper af erotik mellem mennesker og overnaturlige væsner som vampyrer og varulve.
Nu har jeg jo også - i den kommende antologi Drifter - 13 mørke fortællinger fra forlaget Kandor - selv stiftet bekendtskab med genren "darc erotica", så jeg har jo bevæget mig lidt ad den boldgade selv.
Nåh, historien her ...
Selve genren, har jeg lidt svært ved at tage alvorligt, må jeg tilstå. Det er lidt med smil på læben at jeg anmelder første del her, men man skal også kunne læse (og anmelde) værker, der ligger uden for ens "comfortzone". Og alt andet lige skal man have respekt for det værk, man har læst.
Så hvordan oplever jeg så læsningen?
Først og fremmest er der læst godt korrektur på historien. Der er ikke mange stavefejl, som jo ellers - desværre - godt kan præge selvudgivelser.
Rent skrivemæssigt er der også et fornuftigt flow og variation i udtrykket, selv om der selvfølgelig er passager, der godt kunne have brugt en erfaren redaktør.
Men alt i alt fremstår historien velskrevet og godt funderet.
Historien kommer godt fra start med Sofia i flyet, der møder danske Frank, der er i Tibet på forretningsrejse. Hun og hendes kollega Sarah, der også arbejder frivilligt på børnehjemmet, støder ind i ham igen, og det kommer til en hed trekant i hans lejlighed. Og her fungerer præmissen. Det erotiske er lystent og dampende, præcis som sådan noget skal være.
Efterfølgende går de på jagt efter Yeti'en, og her kommer Frank og de to piger væk fra hinanden, hvorefter Yeti'en bortfører pigerne. Det viser sig at Yeti'er også bliver ensomme, og kan bruge lidt kærlighed. ;-)
Det er så her, at jeg står lidt af, må jeg tilstå. Jo, nogen (mange?) tænder på "mørk erotik", men jeg synes slippet mellem brutalitet og lyst er for kort. Det er trods alt en uvant situation for Sofia, og jeg synes måske ikke lysten retfærdiggøres eller gøres rigtig virkelig for mig.
Måske er jeg også uretfærdig, for lige så vel som der i pornofilm kun ligger en ganske tynd og plotmæssigt udfordret historie forud for dampen, så behøver der måske i genren monstersex, heller ikke være den psykologiske indsigt mellem lyst og brutalitet med et behåret væsen.
Så for folk, der vil rystes ud af deres læsemæssige comfortzone, så er dette måske det helt rigtige. :-)
Det er i hvert fald både anderledes og nyskabende.
Abonner på:
Opslag (Atom)


