Der er forudsagt i en profeit, at Tom er den, som kan hjælpe landet til at rette op på de falske begreber og erkende livets natur. Langsomt erkender Tom, at det forholder sig således og han vælger at påtage sig sin opgave.
Sammen med sine tro følgesvende begiver han sig ud på en pilgrimsvandring for at møde skæbnen. Han henter sin urkraft et mytologisk sted og bliver bærer af kraften og udfører meget på sin vej.
Det er de oldgamle livsvejledninger, der er taget op i teksten. Disse er stadig relevante livsvejledninger for mennesket på jord, der ønsker at finde lys i mysteriernes skyggeland.
Jeg er noget i vildrede med denne bog, må jeg erkende. Jeg har tænkt meget over bogen og over hvad jeg ville skrive i min anmeldelse.
Når man ser på eventyr som genre, er der jo et kæmpe spillerum. Er det et folkeeventyr, et kunsteventyr, skæmteeventyr, dyreeventyr eller noget helt andet? Fælles for dem er at "det er underholdende fiktion som i metaforisk form udtrykker et samfunds religiøse og kosmologiske forestillinger".
For så vidt opnår Kong Pukkelrygs Saga jo det kriterium, men det der gør at det ikke falder i min smag, er at det ikke bare udtrykker "et samfunds religiøse og kosmologiske forestilling", den prøver på at indoktrinere mig.
Her har forfatteren jo ganske smart helgarderet sig mod dårlig omtale ved at skrive:
De gamle myter er magiske og vækker indsigt og visdom, der allerede findes i dig. Men du er nødt til at turde dette! Og det kræver mod, vilje og åbenhed. Med en sådan indstilling vil der være meget at hente i dette eventyr.
Ergo, hvis jeg ikke forstår det, så har jeg enten ikke modet, viljen eller åbenheden for at kunne forstå det.
Hmmm ...
Historien starter med Tom der af en eller anden årsag er ved at blive kørt væk af en ambulance og er klar til indlæggelse på psykiatrisk afdeling. Hvorfor ved man ikke, men det er heller ikke væsentligt. Han stikker af fra "øvrigheden", klatrer over et hegn og ender i Kong Pukkelrygs rige.
Her begiver han sig på vandring sammen med følgesvenden Peter Pind (et pindsvin) og ravnene Hugin og Munin fra asatroen. De møder også andre væsner fra den nordiske mytologi og på denne vandring går Tom fra at være tom til at blive fyldt med universets kræfter som han har blokeret for i sit almindelige liv som revisor. Til sidst er han - som en anden Messias - i stand til at helbrede lamme og blinde.
Jeg kan godt lide nogle af budskaberne i denne bog. Mange af dem er sande, og mange af dem glemmer vi i vores travle hverdag. Det kan ikke benægtes, men jeg føler mig som en foie gras gås efter endt læsning, stoppet med informationer og indsigter. Tvunget ned i halsen på mig mod min vilje.
Jeg kan godt se hvad det er forfatteren vil. Han har selv "set lyset" og vil gerne formidle sin sandhed til læserne, men jeg synes ikke det fungerer. Det er for mange klicheer (jeg er klar over at forfatteren forsøger at bruge klicheerne i deres oprindelige mening) og for mange gentagelser. Plus at replikker der fylder mere end halvanden side er altså en no-go, man taber læserne undervejs.
Jeg er ked af at skulle levere sådan en svada, for jeg er sikker på at forfatteren har gjort sit yderste for at fremstille sin livsanskuelse i en fiktiv fortælling, men det fungerer ikke. Og jeg er ikke sikker på at det overhovedet kan lade sig gøre medmindre man toner de universelle sandheder ned til et absolut minimum, og lader historien og handlingen bære moralen.
Tak til forlaget Kahrius for anmeldereksemplar.
Forlag: Forlaget Kahrius
Sider 175
Anmeldereksemplar