American on Purpose - Craig Ferguson

Jeg har besluttet mig for at læse mere fakta. 
Nu betragter jeg egentlig ikke biografier som fakta, men jeg tror at det ville være godt at læse mindst en ikke-fiktiv bog om måneden, bare for at få udvidet min horisont. 
Det tager man jo aldrig skade af. ;-)

Craig Ferguson er kendt for sit Late Night Talkshow, som jeg har streamet flere gange på Youtube. Han er en interessant talkshowvært, der - selv om han tit er under bæltestedet - faktisk kan føre interessante samtaler på de svære betingelser som et talkshow jo er.
Her er ikke tid til dybe diskussioner, men jeg synes han gør det godt, og har som sagt set flere shows med ham.

Ud over det kendte jeg egentlig ikke så meget til ham, så det var spændende at dykke ned i.
Jeg havde dog hørt at han havde haft et misbrug, men jeg havde ingen anelse om hvor slemt det egentlig var.
Craig Ferguson fortæller ærligt - uden at blive hverken fordømmende eller ynkelig - om alt det lort han har lavet. Han fortæller om chancer han forspildte og kærlighedsforhold som han saboterede.

Man kæmper med ham undervejs, og man bliver så glad da det endelig lykkes for ham, for han er - på trods af at han er en kæmpe nar når han er høj eller fuld - et meget sympatisk og vindende person.

Og så har han jo den der kære skotske accent, som man næsten ikke kan stå for.

Fire hjerter herfra.

Forlag: Harper Collins US
Sider i trykt form: 377
Hørt som engelsk lydbog: 7 timer og 24 minutter - Oplæser Craig Ferguson

Omtale:
In American on Purpose, Craig Ferguson delivers a moving and achingly funny memoir of living the American dream as he journeys from the mean streets of Glasgow, Scotland, to the comedic promised land of Hollywood. Along the way he stumbles through several attempts to make his mark-as a punk rock musician, a construction worker, a bouncer, and, tragically, a modern dancer. To numb the pain of failure, Ferguson found comfort in drugs and alcohol, addictions that eventually led to an aborted suicide attempt. (He forgot to do it when someone offered him a glass of sherry.) But his story has a happy ending: in 1993, the washed-up Ferguson washed up in the United States. Finally sober, Ferguson landed a breakthrough part on the hit sitcom The Drew Carey Show, a success that eventually led to his role as the host of CBSs The Late Late Show. By far Fergusons greatest triumph was his decision to become a U.S. citizen, a milestone he achieved in early 2008, just before his command performance for the president at the White House Correspondents Association Dinner. In American on Purpose, Craig Ferguson talks a red, white, and blue streak about everything our Founding Fathers feared.

Ti års frihed - Natascha Kampusch

Hvis ikke det også havde været et punkt på årets Reading Challenge, ville jeg nok ikke have læst noget af Natascha Kampusch. 
Jeg har ofte set hendes første roman (3096 DAGE), men også altid vidst at jeg ikke ville læse den. Hun virker som et sympatisk menneske, men jeg var ikke sikker på at jeg kunne holde ud at læse om de uhyrligheder den stakkels pige blev udsat for fra hun var 10 til hun formåede at flygte som 18-årig.

Men da jeg så denne her (TI ÅRS FRIHED) tænkte jeg at den ville jeg gerne læse. Hvordan mon det var gået hende siden hun flygtede og hele verden lærte hendes navn at kende.

Og jeg må sige at jeg faktisk er chokeret. Det kan godt være at jeg ikke har fulgt særlig godt med i medierne, men det viser sig at Natascha Kampusch's sag er blevet genoptaget flere gange siden da. Forskellige interessenter påstår at hun ikke har fortalt hele sandheden og er sikre på at der må stå en international pornoring bag. En ring der trækker tråde op til de højeste steder.
Sagen har været kulegravet af flere kommissioner, blandt andet på grund af fejl i efterforskningen, og det er hjerteskærende at høre at Priklopil (hendes gerningsmand) faktisk var i politiets søgelys flere gange uden at det opklarede sagen.

Så Natascha Kampusch har måtte lægge ryg til alskens konspirationsteoretikeres krav om at genoptage sagen gang på gang. Forsvare sig selv og sine handlinger, som om det er hende der var gerningsmanden og ikke Priklopil. Rygter om at hun skulle have født et barn i fangenskab og dræbt det eller aborteret. Rygter om at hun rendte hjemmefra og indvilligede at blive hans sexslave (hun var 10 for christs sake!). Rygter om at hun formåede at flygte fra ham 2 gange før og vendte tilbage. Osv osv ...
Igen og igen har hun måtte forklare sine bevæggrunde.
Hun har også stået model til smædeartikler hvori hun blev kritiseret for at modtage penge for rettigheder til interviews, bogsalg og nu også filmroyalties, og da hun opretter et hjem incl lægeklinik for børn på Sri Lanka bliver hun også kritiseret, for der er jo masser af østrigske børn der har brug for hjælp.
Folk har tjent penge på hende, samtidig med at de har svinet hende og hendes familie til. Plus at folk åbenbart mener at de har ret til at gå hen til hende på åben gade og fortælle hende at de tror hun lyver. Stadigvæk. Ti år efter ...

Det er som om at hun ikke kan gøre noget, uden at folk kritiserer hende for det.

Nu er jeg jo ikke psykolog, men bare et menneske med empati, og jeg kan sagtens forstå hendes behov for at holde misbrugsdetaljerne for sig selv. Hvis hun siger hun er blevet misbrugt, betyder det så noget om vi kender detaljerne ved det?
Hvis hun føler/følte noget for Priklopil er det så så underligt? Folk kaster sig straks over Stockholm-syndromet og ser så på hende med endnu mere afsky.
Come on ... Hun var 10 da hun blev kidnappet og manden indprentede hende at hendes familie ikke ville have hende tilbage. At de havde afskrevet hende. At han var alt hun havde.
Hun var 10! 
Hvor sørgeligt det end er, så har han - uanset ydmygelser, misbrug, misrøgt og ondsindet tortur (tortur kommer i øvrigt i mange former, det behøver ikke betyde udrevne negle mm) - stået som det eneste menneske der "tog sig af hende". Og det gjorde han jo! Han gav hende mad (sparsomt og under syge forhold), gav hende læsestof og gav hende selskab.
Hvilket menneskeligt væsen ville ikke hungre efter selskab? Og hun var endda et barn på ti, der bliver smidt ned i et mørkt kælderrum, fuldstændig isoleret. Selvfølgelig vil hun få et had/kærlighedsforhold til ham.
Og hvorfor skal hun blive ved med at bortforklare det?

Beklager at denne anmeldelse bliver lidt lang, men jeg var faktisk temmelig forarget undervejs. Lad dog kvinden komme videre med sit liv uden at have en mening om alt hvad hun gør.

Det falder også mange for brystet at hun i dag ejer huset, hun blev holdt fanget i. Staten tildelte det til hende som erstatning, da Priklopils arv skulle gøres op. Mange tænker at det er "sygt" af hende at beholde det, men hun har fuldstændig ret i at hvis hun solgte det, ville folk gøre det til noget det ikke er. Bare et hus.
Omvendt forstår jeg også hvis hun har et behov for - også selv om det ikke står i bogen - af og til at mindes. Netop især fordi hun er blevet behandlet som hun er. Alene det at komme tilbage og få bekræftet at det ikke bare var indbildning, men at det rent faktisk skete på trods af hvad alle andre måtte mene. Det giver også mening for mig.

Jeg håber virkelig at der en skønne dag vil flyde nok vand i åen til at hun kan komme videre med sit liv og forhåbentlig forsvinde fra offentlighedens søgelys.
Og så håber jeg at der snart kommer et opgør med den måde vi accepterer dårlig journalistik og mediernes styring af det offentlige rum på.

Fem hjerter herfra.

Forlag: Gyldendal Lyd
Sider i trykt form: 194
Hørt som dansk lydbog: 5 timer og 54 minutter - Oplæst: Sara Emilie Nielsen

Omtale:
I Ti års frihed fortæller Natascha Kampusch for første gang om tiden efter sin flugt. Det er en modig kvindes bevægende og rystende beretning om kampen for at finde tilbage til en normal hverdag. Ti års frihed er den selvstændige opfølger til 3096 dage, der udkom på dansk i 2011. Om bogen: 23. august 2006 sluttede en af de mest spektakulære kidnapningssager i nyere tid, da det lykkedes den dengang 18-årige Natascha Kampusch efter 8,5 års fangenskab at fl ygte fra bortføreren Walter Priklopils hus i Østrig. Men det, der skulle have været en ny start for den nu voksne kvinde, blev i stedet en fortsættelse af hendes klaustrofobiske mareridt. For offentligheden krævede svar på alle spørgsmål om hendes 3096 dage i det fem kvadratmeter store kælderrum - selv de mest private - og spekulerede i alt fra medgerningsmænd til børn født i fangenskab, og om hun selv havde planlagt sin bortførelse. En uforstående og chokeret omverden var og er stadig ikke parat til at slippe et nationalt traume og sætte hende fri. Det er derfor, Natascha Kampusch nu fortæller, hvad der videre skete efter befrielsen. Hun ønsker at sætte et punktum...

On writing - Stephen King

Read a book by someone you admire ...

Sådan lød udfordringen fra PopSugars ReadingChallenge for 2017, og min helt er helt klart Stephen King.
Det har det altid været.
Han kan skrive så levende og fantastisk, og jeg elsker at hans sprog er så let og ligetil. Det historien der er grundpillen i alle hans bøger, ikke sproget, og det er netop det jeg elsker ham for.
Givet ... han har skrevet dårlige bøger, men også nogle absolut fantastiske, og selv når jeg læser hans dårlige bøger, er der ting, som jeg kan imponeres over.
Typisk hans personkarakteristikker, som er ganske formidable.

Så var det jeg opdagede at Storytel havde fået "On Writing" ("Om at skrive" på dansk) på lydbog PLUS at det var ham selv der havde indlæst den, og så var der ingen tvivl i mit hjerte om at jeg skulle høre den. :-)

Og jeg elsker den!
Den giver mig SÅ meget lyst til at skrive. Han kvæler ikke glæden ved skrivningen med grammatiske regler og løftede pegefingre.

Hans gyldne regel er: Læs meget og skriv meget.
Lad være med at forøge dit ordforråd ved kunstigt at læse fremmedordbøger. Det kommer af sig selv, hvis du læser meget.

Hans råd: "If you don't have the time to read, you don't have the time or the tools to write." kunne jeg ikke være mere enig i. Hvordan kan man skrive bøger uden at læse andres? Det har jeg aldrig forstået.

Han skriver også: Følg dit hjerte og rediger så, hvis der er noget der ikke fungerer. Lad historien bære bogen.
Der er SÅ mange af hans råd jeg kan sætte mig ind i, fordi det fungerer for mig.

Derfor er der også mange skrivespirer, der virkelig ikke kan udstå hans skrivebog, for hvis du er typen der plotter, og nørkler, og finpudser og og og ... så er hans "løse" måde at håndtere det på, slet ikke til at bære.

Jeg kan ikke anbefale den her bog nok. Selvfølgelig ISÆR til forfatterspirer (eller den garvede forfatter, der lige har brug for at genfinde glæden ved at skrive), men også til folk der gerne vil have et indblik i en legendarisk forfatters liv og tanker.

Som sædvanlig (og som givet ved de tidligere 8-10 genlæsninger): 6 hjerter herfra.

Forlag: Simon & Shuster Audio
Sider i trykt form: 384
Hørt som engelsk lydbog - 8 timer - Oplæst af Stephen King

Omtale:
If you don't have the time to read, you don't have the time or the tools to write. Here is Stephen King's master class on his craft. On Writing begins with a mesmerizing account of King's childhood and his early focus on writing to tell a story. A series of vivid memories from adolescence, college, and the struggling years that led up to his first novel, Carrie, offer a fresh and often funny perspective on the formation of a writer. King then turns to the tools of his trade, examining crucial aspects of the wriiter's art and life, offering practical and inspiring advice on everything from plot and character development to work habits and rejection. King was in the middle of writing this book when he was nearly killed in a widely reported accident. On Writing culminates with a profoundly moving account of how his need to write spurred him toward recovery, and brought him back to his life.

The Girl with the Lower Back Tattoo - Amy Schumer

Jeg kendte ikke Amy Schumer på forhånd. Havde ikke set hverken hendes film eller de standup-shows hun laver.
Jeg havde måske hørt navnet ude i periferien, men ikke vidst hvad hun stod for.

Derfor kan det også virke lidt mærkeligt at jeg kastede mig over denne biograf, men det skyldes måske fordi der var flere af bloggerne der havde læst den og sagde gode ting om bogen.

Og det er en underholdende og god bog. Amy er halvjøde og vokset op i en lidt dysfunktionel familie, der gik fra velhavende til bankerot, til kernefamilie til skilsmisse, hvor moren har en affære med en af Amys venners fædre, og en far der lider af MS.

Amy Schumer er vittig og hele bogen har et godt flow, og så kommer hun faktisk ind på nogle væsentlige pointer ifm. fx sex kontra overgreb, om kvindeidealerne og om taknmelighed over velstand og success.

Hun virker generelt som en sympatisk person, så det kan være at jeg skal have set noget af hendes arbejde på et senere tidspunkt.

Omvendt så vil jeg også tro at jeg har glemt denne bog om mindre end en måned.

Forlag: Harper Collins UK'
Sider i trykt format: 352
Hørt som engelsk lydbog - 8 timer og 1 minut - Oplæser: Amy Schumer

Omtale: 
'Amy's got your back. She's in your corner. She's an honesty bomb. And she's coming for you.' (Actress Tilda Swinton, Trainwreck costar) The Emmy Award-winning comedian, actress, writer, and star of Inside Amy Schumer and the acclaimed film Trainwreck has taken the entertainment world by storm with her winning blend of smart, satirical humor. Now Amy Schumer has written a refreshingly candid and uproariously funny collection of (extremely) personal and observational essays. In The Girl with the Lower Back Tattoo, Amy mines her past for stories about her teenage years, her family, relationships, and sex and shares the experiences that have shaped who she is - a woman with the courage to bare her soul to stand up for what she believes in, all while making us laugh. Down to earth and relatable, frank and unapologetic, Amy Schumer is one of us: She relies on her sister for advice, still hangs out with her high school pals, and continues to navigate the ever-changing boundaries in love, work, and life. Ranging from the raucous to the romantic, the heartfelt to the harrowing, this highly entertaining and universally appealing collection is the literary equivalent of a night out with your best friend - an unforgettable and fun adventure that you wish could last forever. Whether she's experiencing lust at first sight while in the airport security line, sharing her own views on love and marriage, admitting to being an introvert, or discovering her cross-fit instructor's secret bad habit, Amy Schumer proves to be a bighearted, brave, and thoughtful storyteller that will leave you nodding your head in recognition, laughing out loud, and sobbing uncontrollably - but only because it's over.

Stories I only tell my friends - Rob Lowe

A wryly funny and surprising moving account of an extraordinary life lived almost entirely in the public eye.

A teen idol at fifteen, an international icon and founder of the Brat Pack at twenty, and one of Hollywood's top stars to this day, Rob Lowe chronicles his experiences as a painfully misunderstood child actor in Ohio uprooted to the wild counterculture of mid-seventies Malibu, where he embarked on his unrelenting pursuit of a career in Hollywood.

The Outsiders placed Lowe at the birth of the modern youth movement in the entertainment industry. During his time on The West Wing, he witnessed the surreal nexus of show business and politics both on the set and in the actual White House. And in between the deft and humorous stories of the wild excesses that marked the eighties, leading to his quest for family and sobriety.

Never mean-spirited or salacious, Lowe delivers unexpected glimpses into his successes, disappointments, relationships, and one-of-a-kind encounters with people who shaped our world the last twenty-five years. These stories are as entertaining as they are foregettable.

Jeg har egentlig aldrig læst biografier før. Jeg plejer at holde mig langt væk fra dem, men efter at jeg har opdaget lydbogsmediet og at mange selvbiografier er indlæst af personen selv, så tiltaler de mig faktisk.
Der er noget meget intimt og direkte over det, og det kan jeg virkelig godt lide.

Og så lige Rob Lowe, jeg havde et virkelig hårdt teenagecrush på ham efter jeg så ham første gang i The Outsiders, som virkelig gjorde indtryk på mig. Selvfølgelig først og fremmest bogen, som jeg også genlæste for ikke så lang tid siden. Men også filmen, som var spækket med nye, lækre skuespillere, som blev toneangivende i de film vi så i mange år fremover.

En af dem var Rob Lowe, som måske ikke har gjort det så stort som Tom Cruise, men som faktisk har været aktiv i alle årene efterfølgende (noget som jeg faktisk ikke lige var klar over), og det var spændende at høre om både hans liv og debut i The Outsiders, men også hvordan han jagtede de næste film, både dem han fik, og dem han ikke fik.
Han er ikke bleg for at beskrive både successer og fiaskoer, og han gør det på en sympatisk og spændende måde.

Jeg kan vældig godt lide den og har også været underholdt af den, men den vil omvendt nok ikke blive hængende ret længe i min gennemhullede hukommelse, så den må nøjes med 3 hjerter. :-)

Og med denne her fik jeg også lige streget endnu et punkt på min læseudfordring for 2016.

Forlag: Griffin
Sider: 308
Lydbog på engelsk - 9 timer og 10 minutter

A funny thing happened on the way to heaven - Corey Taylor

Corey Taylor has seen a lot of unbelievable things.

The Grammy Award-winning singer of Slipknot and Stone Sour's curiosity has drawn him into situations that would've sent most people screaming scared and running for the hills. Corey's ballsy enough to go into the darkness and deal with the consequences though.
As result he's seen ghosts up close and personal, whether it be while combing through an abandoned house in his native Iowa as a child or recording an album in the fabled Houdini Hollywood Hills mansion. He's also got the memories (and scars) to prove it.
For some reason, he can't seem to shake these spectral stories, and that brings us to this little tome right here ...

At the same time, being an erudite, tattoed, modern Renaissance Man, he never bought into the whole God thing. Simply put, he's seen ghosts, but he hasn't seen Jesus. Corey especially can't find a reason why people do the insane things they do in HIS name. That's where everything really gets interesting.

His second book, "A Funny Thing happened on the way to Heaven", compiles Corey's most intimate, incredible and insane moments with the supernatural. His memories are as vivid as they ar vicious. As he recounts these stories, he questions the validity of religious belief systems and two-thousand-year-old dogma. As always his rapid-fire writing, razor sharp sense of humor, unbridled honesty, and cosy anecdotes make quite the case for his point. You might end up believing him or not. That's up to you, of course. Either way, you're in for a hell of a ride.

Jeg havde faktisk ikke rigtig nogen forventninger til denne bog. Jo, jeg vidste at Corey Taylor var forsanger i Slipknot og Stone Sour, og kan rigtigt godt lide hans stemme, men derudover kender jeg intet til hans evner til at formulere sig.
Derfor blev jeg ret (behageligt) overrasket over at han både var skarp, intelligent og velformuleret. Ja, og vittig. 
Der var flere gange i løbet af bogen, hvor jeg måtte trække på smilebåndet eller fnise lidt, hvilket altid er lidt underligt når man hører lydbøger, mens man handler. :-)

Derudover så var det faktisk befriende at høre et talesprog som var totalt renset for "gode manerer". Han bandede sig igennem (det er Corey Taylor selv der står for lydsporet), lavede lydeffekter og det var som sagt rigtig underholdende.

Jeg var faktisk heller ikke helt klar over hvad bogen handlede om. Jeg troede det var en selvbiografisk roman om hans tid med musikken, men den viste sig faktisk at handle om spøgelser.

Tilsyneladende har Corey Taylor gennem meget af sit liv har møder med "det ukendte". Han er stødt på spøgelser ved uheld, men har også opsøgt såkaldte hjemsøgte huse for at komme til bunds i sagen, og han har egentlig nogle meget interessante teorier omkring masse og energi, der kunne udgøre sjæl/spøgelser. Også nogen der lyder ret plausible.

Jeg er totalt enig med ham omkring hans betragtninger af religion. Dem, der kender mig, ved at jeg hader organiseret religion. Folk må tro hvad de vil, men de skal holde det for sig selv, og det er uanset hvilken religion vi taler om.

Spøgelser er en anden sag, og da jeg ikke selv nogensinde er stødt på nogen, må jeg bare holde sindet åbent og afvente og se om der nogensinde dukker noget op. Skulle der gøre det, ville jeg sikkert sk*** grønne grise, men det er så en anden sag.

Det er egentlig en modig bog. Corey Taylor er en kendt person inden for sit felt, og kan risikere at miste mange fans på sine meget bastante udemeldinger (that is hvis der er nogen i Bibelbæltet der hører Slipknot). :-) Men som han siger; "Believe me, or not. I don't give a fuck."

Bogen her var sjov og anderledes, og jeg er glad for at jeg stødte på den. Nu skal jeg have fundet hans andre bøger, så jeg kan høre dem også.

Forlag: Perseus Book Group
ISBN: 978-030682164-6
Sider: 233
Engelsk lydbog

Livsglæde - Margit Sandemo

Jeg har to store idoler. Den ene er Stephen King, der altid formår at fortælle en god historie med fantastiske personskildringer. Den anden er Margit Sandemo.

Som forfatter til de bøger jeg har læst allermest og har elsket allerhøjest, har hun en stor stjerne i min verden. Sagaen om Isfolket har jeg læst ikke mindre end 8 gange, og lysten er der såmænd allerede igen.

Den giver mig SÅ meget inspiration, så meget glæde og så meget skrivelyst. Det kan godt være at den klassificeres som husmoderporno, men den er genial, eventyrlig og fantastisk.

Jeg kan ikke rose den nok. :-)

I denne biografi fortæller Margit Sandemo hudløst ærligt omkring sit liv, som er ubarmhjertigt barskt. Som barn blev hun voldtaget flere gange, og hendes sind reagerede med at lukke ned via hukommelsestab. I meget af hendes liv vandrede hun på kanten af afgrunden uden at vide hvad der var galt med hende, men først som 40-årig fandt hun sin niche. Som forfatter, hvor hun kunne digte sine historier, få flettet sine synske evner ind og ellers slå sig til ro.

Det er en meget gribende selvbiografi, som jeg da vist bliver nødt til at købe.

Og så må jeg i gang med at overveje i hvilken af mine flyttekasser at mine Isfolke-bøger står i. c,")

Levende brændt - Souad

Puha, det her var en barsk omgang at læse. Den handler om en ung pige, der overhældt af en brandfarlig væske, og sat ild til. Af sin svoger. En dåd bestilt af hendes far - og mor.
Bogen handler om æresdrab. Den unge Souad er pige/kvinde og ved godt at hun intet er værd som menneske. Hun skal adlyde mænd, og da en ung mand foregøgler hende ægteskab, ender hun selvfølgelig ensom og gravid.

Dødeligt forbrændt ligger hun i et hospital for at dø, hvor også moderen dukker op med et glas gift, for at pigen skal dø og redde og familiens ære.

Heldigvis bliver hun reddet af en humanitær hjælpeorganisation, der lader hende forsvinde et sted i Europa.

Man harmes og forbitres over at der stadig i vor tid kan findes sådan et menneske- og kvindesyn.

Hvori består æren at behandle kvinder på den måde?

Øv, for en væmmelig læseoplevelse! (Bortset fra det, så er bogen naturligvis ret god - på den grimme måde.)

Tiden er inde - PD James

Når jeg er på biblioteket i denne tid, så er det desværre ikke for at nusse rundt for at finde gode titler til mig selv. Nej, det er for at finde titler som "Peter Plys og hafferlaffen" eller "Olivia går i bad".
Og på vejen hen til indscanningsskranken river jeg en vilkårlig bog ned til mig selv, hvad jeg sådan lige får øje på.

Det her er så en af de bøger, som jeg godt kunne have undværet at have læst. Der var sgu ikke så meget ved den.

Det er kriminalforfatteren PD James' selvbiografi, og selv om den sine steder var interessant nok, så var den dybest set kedelig.

Egentlig var vel nok det der fascinerede mig mest, at kvindemennesket stort set ikke skrev noget, og hvordan hun overhovedet får tid til det med alle de komiteer, bestyrelser, taler, foredrag etc. er mig et under.

Men som sagt ... den kan man godt springe over med mindre man er hardcore PD James fan.

En heldig mand - Michael J Fox

Som de fleste ved er Michael J Fox en amerikansk skuespiller, der i en tidlig alder fik konstateret Parkinsons.

Det er en relativt underholdende bog (så underholdende den nu kan blive, når en ung person bliver syg), da det er Michael J Fox, der har skrevet bogen, og hans humor skinner igennem. Den virker meget ægte, og det er formentlig netop fordi den er skrevet af en ”ikke-forfatter/journalist”.

Puha, bare sådan noget altid ville ramme naboen og ikke én selv…