Viser opslag med etiketten 5 hjerter. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten 5 hjerter. Vis alle opslag

onsdag den 10. maj 2017

The circle - Dave Eggers

Min reading challenge udfordrede mig til at læse en bog, der ville blive filmatiseret i år.

Jeg kunne finde to i Storytel, men hældte egentlig mere til en bog om hunde, end denne her, for forsiden fangede mig aldrig.
Det gør den dog nu, hvor jeg har læst bogen, hvilket ikke er forfærdelig hensigtsmæssigt, men meget pudsigt.

Bogen er nu blevet filmatiseret med Tom Hanks og Emma Watson i hovedrollerne, og jeg har lige opdaget at filmen kommer her i juni, så den skal jeg helt klart se.
Traileren kan ses her.

Firmaet The Circle er - som Tom Hanks netop sagde det i et interview jeg så på YouTube: Apple, Google, Amazon og Uber samlet i ét firma.
Hvis man samler sine ting der, behøver man aldrig huske på flere koder eller bekymre sig om andre udbydere. The Circle har det hele.

Men med deres innovation forøges også deres monopol og senere deres totalitarisme (hold da op, det måtte jeg da lige slå op :-)).

Mae Holland er den unge og søde pige, der efter college arbejder på det lokale forsyningsselskab i en bås med brune hessianvægge. Hendes veninde Annie har fået arbejde hos The Circle, og ender med at skaffe Mae et jobinterview.
Da Mae får jobbet, er hun ekstatisk.
The Circle er en fantastisk arbejdsplads. Der er luksus og rum til at være dedikeret medarbejder, der er fantastiske sundhedsforsikringer og imponerende arbejdsforhold.

Langsomt men sikkert bliver Mae fanget ind i The Circles visioner, men er de nu også så fantastiske som de lyder til?

Jeg vil ikke afsløre mere her, for bogen havde et twist som jeg bestemt ikke havde set komme, og jeg vil glæde mig til at se filmen.

Fem hjerter herfra.


Forlag: People's Press
Sider i trykt form: 458
Hørt som dansk lydbog - 16 timer og 5 minutter - Oplæser: Tina Kruse Andersen

Omtale:
Da Mae bliver ansat i firmaet The Circle, det mest magtfulde internetselskab i verden, tror hun, at hun har fået sit livs chance. Hun er mere end begejstret, da hun bliver vist rundt i The Circles imposante kontorlandskaber af glas, campusområdet og kollegieværelserne for dem, der ender med aldrig at gå hjem. Hun er fascineret af firmaets dynamik, forført af den ultimative fællesskabsånd og visionen om, at alle er forbundne og online 24/7. Ikke engang da Maes liv uden for The Circle og forholdet til forældrene og ekskæresten Mercer svinder mere og mere ind, og Maes egen rolle i virksomheden bliver mere og mere... offentlig, aftager hendes begejstring. Det, der begynder som en fængslende historie om en ung idealistisk kvinde med ambitioner, forvandles til en højaktuel og tankevækkende thriller om personlig integritet og demokrati. The Circle bliver filmatiseret i 2016 med Emma Watson og Tom Hanks i hovedrollerne. ANMELDERNE SKREV "Fantastisk roman: Vores smukkeste ideer er rædselsfulde realiteter" -Politiken, 5 hjerter "»The Circle« er Dave Eggers' hårrejsende skræmmevision om, hvordan de sociale medier kan misbruges i de forkerte hænder." -Berlingske, 4 stjerner 


Ting min søn skal vide om verden - Fredrik Backman

Efter at have læst selvhjælpsbogen "Orden i Kaos", var jeg vist ikke klar til at læse noget fiktivt, så jeg kastede mig over denne bog.

Jeg har tidligere stiftet bekendtskab med forfatteren i "Min mormor hilser og siger undskyld", som jeg både fandt voldsomt underholdende, men også meget irriterende på visse steder.
Jeg havde dog hørt virkelig meget godt om denne bog, som er en kærlighedserklæring til forfatterens søn.
Og en forklaring på mange af de mærkelige ting knægten måtte opleve i sin barndom.

Jeg kan især godt lide undskyldningen for at forfatterens (og dermed min) generation er nogle skvatnavler og vores forældres generation meget mere handlekraftige og effektive. Så effektive at de er "lige som schweizerknive med skægvækst". ;-)

Jeg smilede under det meste af lytningen af denne bog, og grinede endda højt, hvilket er ret sjældent, så den her kan anbefales til alle der vil have et lille uforpligtende humørløft, og især er den velvalgt, hvis du selv har børn. 

I hvert fald hvis du kan huske hvordan det var, da de var små, vil du hygge dig med kapitlet om lort. ;-)

Fem hjerter herfra.


Forlag: People's Press
Sider i trykt form: 175 sider
Hørt som dansk lydbog: 3 timer og 25 minutter - Oplæser: Torben Sekov

Omtale:
"Jeg vil godt sige undskyld. For alt det, jeg kommer til at gøre i de næste sådan cirka atten år. For alt det, jeg går glip af og alt det, jeg ikke forstår.” Ting, min søn skal vide om verden er en fars forsøg på at forberede sin søn på den verden, der venter. En bog med fabelagtig snak og rørende råd om hverdagens ulidelighed og livets højdepunkter. Om Ikea, mand(l)ighed, bilnøgler, fodbold, mødre, kvinder, kærester og plastikgiraffer. Og mest af alt om at forsøge at være en god far! Fredrik Backman tegner med stor komisk træfsikkerhed denne generations fædre og forældre. Med hudløs ærlighed og ubetinget kærlighed skriver Backman til sin søn, og det går direkte i hjertekulen, hvad enten du er far, barn, forælder eller bedsteforælder.

mandag den 3. april 2017

Radiosignalet - Steffen Nohr

Spændende ungdomsbog fra Steffen Nohr.

Det er absolut ikke første gang jeg læser en bog af Steffen Nohr, og garanteret heller ikke den sidste.
Jeg synes at han er en af de få danske forfattere, der mestrer hele den der Dan-Brown-genre (som jeg stadig ikke kender betegnelsen på.

(Nåh, nu blev jeg altså lige nødt til at google og det viser sig at der nok er flere kategorier her: Religious Thriller, Action adventure thriller og Historical thriller.)

RADIOSIGNALET vil jeg kategorisere under Action adventure thriller, og som sagt er det den genre at Steffen Nohr har befundet sig indtil videre. Jeg har læst DET FORSVUNDNE BIBLIOTEK, DOBBELTLIV og DEN GEMTE HEMMELIGHED. Klik på linkene for anmeldelser.

RADIOSIGNALET handler om Peter, der bor i Danmark anno 1958. Han arbejder som håndværker, men under en hård efterårsstorm bliver han nødt til at søge tilflugt på en havneknejpe. Her ender han i håndgemæng og bliver nødt til at tage flugten på et containerskib, der er ved at stævne ud.

Da han 9 måneder senere sejler i det Indiske Ocean på selvsamme skib, modtager de pludselig en mystisk radiomeddelse efter at en storm har sendt dem ud af kurs og længere sydpå.
Med forbløffelse konstaterer de at radiosignalet er fra 1944 og kommer fra en lille ø, som de snart får i syne. Men er der stadig nogen på øen? 

Historien er spændende helt fra starten af, og Peter er en hovedperson som man hurtigt fatter sympati for. 
På et tidspunkt blev jeg en smule irriteret på bogens opbygning. Den består af nogle flashbacks (hvad jeg også for nyligt harcelerede over ifm. en anden bog), men efterhånden som bogen skred frem, gav det mening at bogen var bygget således op, og til sidst måtte jeg så sande at der var fornuft i det. Det er nok meget godt, at man venter med anmeldelsen til helt til sidst. ;-)

Jeg kan godt lide historien om Peter, og mændenes ekspedition ind på øen, jeg kan lide hvad de finder der og slutningen (hvilket jeg selvfølgelig ikke vil afsløre - så må I bare læse den selv :-)), men jeg har et enkelt ankepunkt.

Som jeg åbenbart også bitchede over ved en af den andre af Nohrs bøger, så synes jeg ikke sproget og målgruppen passer helt sammen. Misforstå mig ikke, jeg er ret vild med Nohrs sprog, der meget præcist og stadigt meget billedskabende danner en god grobund for historien, men jeg syntes at der var for mange gammeldags ord i, hvis man tager in mente at denne er rettet til unge.
Igen ... jeg vil nødig misforstås. Jeg er slet ikke fortaler for at man "taler ned" til børn og unge i litteraturen, men mange af udtrykkene er lidt gammeldags. Hvilket kolliderer med at det er en ungdomsbog.

Men bortset fra det. Jeg syntes Steffen Nohr igen har begået en spændende og medrivende Action Adventure Thriller, som kan læses både af unge og gamle.

Fem hjerter herfra.

Forlag: Lindhardt & Ringhof
Sider i trykt form: 184
Hørt som dansk lydbog: 4 timer og 32 minutter - Oplæser: Jesper Dupont

Omtale:
Under en rasende efterårsstorm i 1958 bliver en ung mand involveret i et slagsmål på en bodega, hvor han har søgt læ for regnen. Beværtningen er fuld af berusede søfolk, og i selvforsvar gør han det værst tænkelige - han tager et andet menneskes liv. I et anfald af panik flygter han ud i natten, og næste morgen kommer han mod alle odds med på et fragtskib, der har kurs langt væk fra Danmark. Dage bliver til måneder. Alt er godt. Næsten. Ni måneder senere opfanger skibet pludselig et mystisk radiosignal, der leder besætningen mod en afsides ø, som ikke er opført på noget søkort. Usikker på hele situationen indvilger kaptajnen til sidst i at gå i land på øen med ønske om at finde ud af, hvorfor tyske soldater udsendte et nødsignal herfra i 1944 ... Tag med på en mørk rejse i Det Indiske Ocean, hvor bølgerne gemmer på gamle mysterier. Hvad er sandt, og hvad er falsk? Langsomt bliver linjerne visket ud ...






lørdag den 1. april 2017

The walking Dead - The Rise of the Governor - Jay Bonansinga (Robert Kirkman)

Jeg er ret begejstret for "The Walking Dead". De første sæsoner har jeg set et utal af gange, og selv om jeg ikke er superbegejstret for den nuværende sæson, så er jeg stadig vild med det univers, Robert Kirkman har skabt med sine tegneserier.
Dem har jeg så godt nok ikke læst, må jeg tilstå.

Dette er en spin-off af disse tegneserier, hvori Rick Grimes er den egentlige hovedperson. En sherif fra en lille søvnig by uden for Atlanta, Georgia, der sammen med en vekslende gruppe bliver udsat for lidt af hvert.

Blandt andet "The Governor", som er skurken i sæson 3.

Spinoff-romanen her følger The Governor eller Philip Blake, som han rigtigt hedder, fra hans begyndelse da "verden gik af lave" og zombierne overtog verdenen.

Philip undslipper Atlanta med sin lille datter Penny, sin bror Brian og 2 venner, og kæmper sig vej gennem en verden som de skal lære at forstå og beherske.

Det sjove ved zombieromaner/serier er faktisk at det er allersjovest i starten. Der hvor alting går ad helvede til, og hvor de forsøger at finde sig selv i den nye verden. Når det hele bliver for organiseret, bliver det sjovt nok bare kedeligt igen.

Jeg er ret begejstret for historien, for den viser virkelig hvordan Philip blev som han gjorde. Fra TV-serien ved vi at han holder sin døde datter Penny som "kæle-zombie" fordi han ikke kan få sig selv til at slå hende endeligt ihjel, og man sidder hele tiden og venter på at den stakkels lille pige skal dø, for det skal hun, det ved vi jo.

Der er et plottvist, som jeg dog havde mistanke om allerede fra starten af, som vil overraske nogen, så det vil jeg undlade at komme ind på her.

Men er man vild med zombier og specielt "The Walking Dead", så er det her et must-read. Iflg. Storytel skulle dette så endda være starten af en trilogi, så jeg håber da virkelig at resten også kommer.

Forlag: Pan Macmillan
Sider i trykt form: 308 sider
Hørt som engelsk lydbog - 10 timer og 47 minutter - Oplæser: Fred Berman

Omtale:
Following in the footsteps of the New York Times best-selling graphic novels and the record-breaking new television show, this debut novel in a trilogy of original Walking Dead books chronicles the back story of the comic book series' greatest villain, The Governor. In the Walking Dead universe, there is no greater villain than The Governor. The despot who runs the walled-off town of Woodbury, he has his own sick sense of justice: whether it’s forcing prisoners to battle zombies in an arena for the townspeople’s amusement, or chopping off the appendages of those who cross him. The Governor was voted “Villain of the Year” by Wizard magazine the year he debuted, and his story arc was the most controversial arc in the history of The Walking Dead comic book series. Now, for the first time, fans of The Walking Dead will discover how The Governor became the man he is, and what drove him to such extremes.


lørdag den 11. februar 2017

Ti års frihed - Natascha Kampusch

Hvis ikke det også havde været et punkt på årets Reading Challenge, ville jeg nok ikke have læst noget af Natascha Kampusch. 
Jeg har ofte set hendes første roman (3096 DAGE), men også altid vidst at jeg ikke ville læse den. Hun virker som et sympatisk menneske, men jeg var ikke sikker på at jeg kunne holde ud at læse om de uhyrligheder den stakkels pige blev udsat for fra hun var 10 til hun formåede at flygte som 18-årig.

Men da jeg så denne her (TI ÅRS FRIHED) tænkte jeg at den ville jeg gerne læse. Hvordan mon det var gået hende siden hun flygtede og hele verden lærte hendes navn at kende.

Og jeg må sige at jeg faktisk er chokeret. Det kan godt være at jeg ikke har fulgt særlig godt med i medierne, men det viser sig at Natascha Kampusch's sag er blevet genoptaget flere gange siden da. Forskellige interessenter påstår at hun ikke har fortalt hele sandheden og er sikre på at der  stå en international pornoring bag. En ring der trækker tråde op til de højeste steder.
Sagen har været kulegravet af flere kommissioner, blandt andet på grund af fejl i efterforskningen, og det er hjerteskærende at høre at Priklopil (hendes gerningsmand) faktisk var i politiets søgelys flere gange uden at det opklarede sagen.

Så Natascha Kampusch har måtte lægge ryg til alskens konspirationsteoretikeres krav om at genoptage sagen gang på gang. Forsvare sig selv og sine handlinger, som om det er hende der var gerningsmanden og ikke Priklopil. Rygter om at hun skulle have født et barn i fangenskab og dræbt det eller aborteret. Rygter om at hun rendte hjemmefra og indvilligede at blive hans sexslave (hun var 10 for christs sake!). Rygter om at hun formåede at flygte fra ham 2 gange før og vendte tilbage. Osv osv ...
Igen og igen har hun måtte forklare sine bevæggrunde.
Hun har også stået model til smædeartikler hvori hun blev kritiseret for at modtage penge for rettigheder til interviews, bogsalg og nu også filmroyalties, og da hun opretter et hjem incl lægeklinik for børn på Sri Lanka bliver hun også kritiseret, for der er jo masser af østrigske børn der har brug for hjælp.
Folk har tjent penge på hende, samtidig med at de har svinet hende og hendes familie til. Plus at folk åbenbart mener at de har ret til at gå hen til hende på åben gade og fortælle hende at de tror hun lyver. Stadigvæk. Ti år efter ...

Det er som om at hun ikke kan gøre noget, uden at folk kritiserer hende for det.

Nu er jeg jo ikke psykolog, men bare et menneske med empati, og jeg kan sagtens forstå hendes behov for at holde misbrugsdetaljerne for sig selv. Hvis hun siger hun er blevet misbrugt, betyder det så noget om vi kender detaljerne ved det?
Hvis hun føler/følte noget for Priklopil er det så så underligt? Folk kaster sig straks over Stockholm-syndromet og ser så på hende med endnu mere afsky.
Come on ... Hun var 10 da hun blev kidnappet og manden indprentede hende at hendes familie ikke ville have hende tilbage. At de havde afskrevet hende. At han var alt hun havde.
Hun var 10! 
Hvor sørgeligt det end er, så har han - uanset ydmygelser, misbrug, misrøgt og ondsindet tortur (tortur kommer i øvrigt i mange former, det behøver ikke betyde udrevne negle mm) - stået som det eneste menneske der "tog sig af hende". Og det gjorde han jo! Han gav hende mad (sparsomt og under syge forhold), gav hende læsestof og gav hende selskab.
Hvilket menneskeligt væsen ville ikke hungre efter selskab? Og hun var endda et barn på ti, der bliver smidt ned i et mørkt kælderrum, fuldstændig isoleret. Selvfølgelig vil hun få et had/kærlighedsforhold til ham.
Og hvorfor skal hun blive ved med at bortforklare det?

Beklager at denne anmeldelse bliver lidt lang, men jeg var faktisk temmelig forarget undervejs. Lad dog kvinden komme videre med sit liv uden at have en mening om alt hvad hun gør.

Det falder også mange for brystet at hun i dag ejer huset, hun blev holdt fanget i. Staten tildelte det til hende som erstatning, da Priklopils arv skulle gøres op. Mange tænker at det er "sygt" af hende at beholde det, men hun har fuldstændig ret i at hvis hun solgte det, ville folk gøre det til noget det ikke er. Bare et hus.

Omvendt forstår jeg også hvis hun har et behov for - også selv om det ikke står i bogen - af og til at mindes. Netop især fordi hun er blevet behandlet som hun er. Alene det at komme tilbage og få bekræftet at det ikke bare var indbildning, men at det rent faktisk skete på trods af hvad alle andre måtte mene. Det giver også mening for mig.

Jeg håber virkelig at der en skønne dag vil flyde nok vand i åen til at hun kan komme videre med sit liv og forhåbentlig forsvinde fra offentlighedens søgelys.

Og så håber jeg at der snart kommer et opgør med den måde vi accepterer dårlig journalistik og mediernes styring af det offentlige rum på.

Fem hjerter herfra.


Forlag: Gyldendal Lyd
Sider i trykt form: 194
Hørt som dansk lydbog: 5 timer og 54 minutter - Oplæst: Sara Emilie Nielsen

Omtale:
I Ti års frihed fortæller Natascha Kampusch for første gang om tiden efter sin flugt. Det er en modig kvindes bevægende og rystende beretning om kampen for at finde tilbage til en normal hverdag. Ti års frihed er den selvstændige opfølger til 3096 dage, der udkom på dansk i 2011. Om bogen: 23. august 2006 sluttede en af de mest spektakulære kidnapningssager i nyere tid, da det lykkedes den dengang 18-årige Natascha Kampusch efter 8,5 års fangenskab at fl ygte fra bortføreren Walter Priklopils hus i Østrig. Men det, der skulle have været en ny start for den nu voksne kvinde, blev i stedet en fortsættelse af hendes klaustrofobiske mareridt. For offentligheden krævede svar på alle spørgsmål om hendes 3096 dage i det fem kvadratmeter store kælderrum - selv de mest private - og spekulerede i alt fra medgerningsmænd til børn født i fangenskab, og om hun selv havde planlagt sin bortførelse. En uforstående og chokeret omverden var og er stadig ikke parat til at slippe et nationalt traume og sætte hende fri. Det er derfor, Natascha Kampusch nu fortæller, hvad der videre skete efter befrielsen. Hun ønsker at sætte et punktum...



onsdag den 8. februar 2017

Black Beauty - Anna Sewell


A book you loved as a child ... hed udfordringen på PopSugars Reading Challenge, som jeg har valgt at følge i år.

Og hvad kan så være bedre end BLACK BEAUTY?
Jeg elskede den bog som barn! Jeg var medlem af Disneys Juniorklub, som hver måned sendte mig en bog. Det kunne være De Fem, Jan eller Kim bøger, eller det kunne være klassikere, forkortet til de unge læsere.
Det var faktisk en virkelig god idé, og jeg slugte dem.

Og det var skam også med nostalgi at jeg dykkede ned i denne fortælling om hesten Black Beauty. Den smukke sorte hingsteplag, som har så godt et temperament og som kommer fra et dejligt barndomshjem, for så at blive solgt videre og videre og videre.

Vi følger ham gennem mange ejere, der ikke alle behandler ham lige godt. Om hans liv som ridehest, kørehest og droschehest med de mange strabadser det nu betød.

Det er en sørgelig bog, og smuk, og den har så meget mening og morale, der kommer ind uden at blive for meget.
Black Beauty fortæller meget pragmatisk om de vilkår som heste i den tid levede under, og det er nok netop det, der gør den så utrolig.
Havde den været mere antropomorf og "sovset ind" i menneskelige følelser, havde den ikke fungeret så godt, som den gør.
For fungerer ... det gør den.
Det er nok også derfor at BLACK BEAUTY er en af historiens bedst sælgende bøger med mere end 50 millioner solgte kopier.

".... there is no religion without love, and people may talk as much as they like about their religion, but if it does not teach them to be good and kind to man and beast, it is all a sham...."

Det er en virkelig smuk bog og jeg er glad for at have genlæst den.


Forlag: Penguin UK
Sider i trykt form: 200 sider
Hørt som engelsk lydbog - 2 timer og 29 minutter - Oplæser: Martin Jarvis

Omtale: 
Anna Sewells Black Beauty, one of the best-loved childrens tales of all time, read by Martin Jarvis. Black Beauty is a handsome, sweet-tempered colt with a strong spirit. As a young colt he is free to gallop in the fresh green meadows with his beloved mother, Duchess, and their kind master. But when his owners are forced to sell him, Black Beauty goes from a life of comfort and kindness to one of hard labour and cruelty. Bravely he works as hard as he can, suffering at the hands of men who treat animals badly. But Black Beauty has an unbreakable spirit and will, and is determined to survive ...

søndag den 8. januar 2017

The Problem with Forever - Jennifer Armentrout

Åh, hvor er denne bog dog sød og dejlig og opløftende og ... det var bare en dejlig fornemmelse den efterlod hos mig.

THE PROBLEM WITH FOREVER handler om Mallory, som har haft en rimelig traumatisk barndom. 
Hun og en dreng ved navn Rider boede som plejebørn i et hjem, der virkelig var dysfunktionelt. Plejefaren slog Ryder og de var virkelig, virkelig ikke rare.
For at kapere den ondskab der hvilede i huset, lærte Mallory at trække sig helt ind i sig selv. Hun lærte at tavshed var det bedste hun kunne gøre for ikke at tiltrække unødig opmærksomhed, og Rider gjorde alt for at beskytte hende, selv om de egentlig var jævnaldrende.

Efter en virkelig grim hændelse bliver de skilt ad og Mallory kommer til en ny plejefamilie. Søde og gode mennesker, der forstår at Mallory er PTSD ramt og ikke vil sige noget. Hun kan simpelthen ikke. Struben lukker af og ingen ord forlader hendes læber.
Efter fire år hvor Mallory har fået hjemmeundervisning og har fået psykologhjælp, tør hun nu endelig tage springet og gå på en almindelig high school.
Det er en hård kamp for Mallory, alene det at træde ind i et klasseværelse er en kæmpe overvindelse, men hun kæmper og hun gør det. 
Men den første dag i sidste time opdager hun at Rider også er der. 
Rider som altid var der for hende, som altid beskyttede hende og som hun ikke har set i fire år.

Men hun er ikke den samme, som hun var for fire år siden, og det er svært ikke at falde tilbage i rollen som den der har brug for at blive beskyttet.
Det er også svært at begynde at sige fra overfor sine plejeforældre, der har været vant til at hun bare har føjet dem.
I det hele taget er det svært at stole på sin egen dømmekraft, når man er vant til at blive fortalt lige præcis hvad man skal gøre.

Den her bog handler om at finde sig selv og ikke mindst om modet til at gøre det.

Jeg syntes den var virkelig god, så derfor får den også 5/6 hjerter.


Forlag: Harper Collins US
Sider i trykt form: 474
Hørt som engelsk lydbog - 14 timer - Oplæst af Amy Landon

Omtale:
From #1 New York Times bestselling author Jennifer L. Armentrout comes a riveting new story about friendship, survival and finding your voice For some people, silence is a weapon. For Mallory Mouse Dodge, it's a shield. Growing up, she learned that the best way to survive was to say nothing. And even though it's been four years since her nightmare ended, she's beginning to worry that the fear that holds her back will last a lifetime. Now, after years of homeschooling with loving adoptive parents, Mallory must face a new milestone, spending her senior year at public high school. But of all the terrifying and exhilarating scenarios she's imagined, there's one she never dreamed of, that she'd run into Rider Stark, the friend and protector she hasn't seen since childhood, on her very first day. It doesn't take long for Mallory to realize that the connection she shared with Rider never really faded. Yet the deeper their bond grows, the more it becomes apparent that she's not the only one grappling with lingering scars from the past. And as she watches Rider's life spiral out of control, Mallory must make a choice between staying silent and speaking out, for the people she loves, the life she wants and the truths that need to be heard.

torsdag den 22. december 2016

Temeraire - Naomi Novak

Jeg bliver nødt til at gå til bekendelse ...
Det her er min første dragebog.

Jeps. Det er rigtigt. Jeg ved godt at drager har været det helt store, men jeg nåede ikke at komme med på bølgen, og siden da er der ikke nogen der er faldet ned i mit skød.

Ikke ud over "Den uendelige historie", hvor den store fluffy og meget smukke ønskedrage er med.

TEMERAIRE er en anmelderbog, som jeg har fået fra forlaget Alhambra, og jeg havde hverken hørt om forfatteren eller bogen før, så jeg var temmelig spændt på den.
Især fordi jeg så heller ikke har den store erfaring med drager. 

Men jeg er solgt. Jeg forstår nu hvorfor alle er så vilde med drager. Hvorfor drager var det nye sort for ikke så lang tid siden. De er jo fantastiske!
Eller ... i hvert fald Temeraire er, men han er jo også en kinesisk himmeldrage. Men nu forgriber jeg vist begivenhedernes gang. :-)

Bogens menneskelige hovedperson, Kaptajn Laurence, tjener ved den britiske flåde. Han er en meget pligtopfyldende officer og korrekt gentleman. En dag kaprer de et fransk fartøj, hvori de finder en uventet gevinst. Et drageæg, der endda er lige ved at klække.
Det er således (og det ved jeg ikke om det er generelt eller om det bare er for denne bog) at den første som kommunikerer med dragen, er dens kaptajn.
Det ender med at blive Laurence, selv om det føles som en frygtelig degradering, for at være en kaptajn hos aviatikerne er langt fra så prestigefyldt som at være kaptajn ved flåden.

Laurence skal vænne sig til den noget friere og løse disciplin der kendetegner aviatikerne, og skal også vænne sig til at være der for Temeraire, der er en meget videbegærlig og lærenem drage.

Jeg er vild med tanken om den kultiverede og veltalende drage. Og jeg er ret begejstret for at Naomi Novik har placeret dragerne midt i historiske begivenheder. Her i Napoleons æra. 

Bogen er skrevet i et let og tilgængeligt sprog, der bare fører læseren gennem historien uden at man skal standse læsningen (altid min favorit), og er både spændende, interessant og menneskelig.
Skal man komme med kritikpunkter er det at Temeraire indtil videre ikke begår nogen fejl og bare bliver mere og mere fantastisk, men da jeg har fundet ud af at dette er første bog i en serie, kan det være at det ændrer sig efterhånden.

Jeg vil i hvert fald glæde mig til at læse de næste i serien.


Tak til Forlaget Alhambra for anmeldereksemplar.

Forlag: Alhambra
Sider: 366
Trykt anmeldereksemplar

Bagsidetekst:
TEMERAIRE handler om dragen Temeraire og hans kaptajn Will Laurence, som sammen må kæmpe for England, mens Napoleonskrigene hærger.


Laurence har været til søs siden sin tidligste ungdom og er glad og tilfreds med sin kaptajnstilling, sit skib og sit velordnede liv. Men da hans mand kaprer en fransk fregat og beslaglægger dens dyrebare last, et uudklækket drageæg, river skæbnen Laurence bort fra havet og af sted mod en usikker fremtid - og et uventet nyt venskab med et ganske særligt væsen.
Sammen med Temeraire bliver Laurence optaget i det britiske luftkorps, hvor både og kaptajn ikke blot skal vænne sig til et helt nyt liv, men også i al hast må lære de vanskelige flyvemanøvrer, der kræves for at føre krig højt til vejrs.
For Napoleon planlægger at bruge Frankrigs dragestyrker til at invadere England, og snart må Laurence og Temeraire på vingerne for at forsvare konge og fædreland.

lørdag den 26. november 2016

Prøven - Den barske sandhed om Thor + Loke #1 - Emil Blichfeldt & Søren Tim Nordbo

Jeg har længe set denne i mit newsfeed hvor jeg kom omkring. Det er også en meget stemningsfuld forside, som bare drager én til sig.

Da jeg var til Fantasy Festival i Esbjerg havde Forlaget Calibat en stand der, og var så søde at give mig et anmeldereksemplar med hjem.
Nogle gange føler man sig bare vildt priviligeret.

Senere til Fantasy Bogmessen i Herlufsholm, så jeg et foredrag hvor den legendariske boganmelder Steffen Larsen interviewede Emil Blichfeldt og hvor der blev læst uddrag op fra bogen.
Jeg gik derfra med to indtryk. 

For det første at Steffen Larsen var meget betaget, hvilket i sig selv er et kvalitetsstempel (jeg har en forkærlighed for manden, fordi han gav mig en fremragende anmeldelse af Atalanta dengang for tusind år siden).

Det andet var at Emil Blichfeldt er en virkelig dygtig oplæser. Han læste op med så meget energi at jeg sad og hoppede. Okay, jeg sad lige under højttaleren, men stadigvæk! :-)

Så jeg glædede mig meget til at komme i gang med første bind af DEN BARSKE SANDHED OM THOR + LOKE.

Vi har selvfølgelig læst om nordisk mytologi før, men jeg er selv en sucker for gendigtninger og fortællinger med de mytologiske figurer, men jeg tror aldrig jeg har læst et take på Thor og Loke, som saftspændte og overtændte teenagere.

Og det fungerer bare så godt. Den indestængte vrede, dysterheden, spændingerne, drabeligheden men også de blødere følelser som venskab og spirende forelskelser kommer så godt til udtryk i bogen.
Tekst og billeder fungerer så utroligt godt sammen. Korte præcise sætninger der understreger intensiteten, samtidig med de sort/røde tegninger.

Det her skal I ikke snyde jer selv for.

Og jeg glæder mig meget til næste bind i serien.


Forlag: Calibat
Sider 141
Trykt anmeldereksemplar.

Bagsidetekst: 
"Jeg retter mig langsomt op.Kaldte Frigg mig lige en tåbe? De andre fniser.
Tusinder af ord syder på min tunge, men Lokes blik fanger mit. Blinker han? Kun jeg ser det. Nu kommer det til at gå galt.
Jeg kender det blik.
Vi har en regel. Ingen pisser på os. Hvis nogen gør det, så går vi hele vejen."

Du kender Thor og Loke. De er stødt på dem i sagaer, tegneserier og film, men hvem var de, før de blev voksne guder? Og hvorfor gik det så galt, hvorfor endte det med verdens undergang?

Følg med ind i en verden, hvor du møder aserne som unge. Følg med ind i en anden og mere rå tidsalder.

Det her er Thor og Loke uden filter!

fredag den 25. november 2016

The Bookshop on the Corner - Jenny Colgan

Da jeg havde slugt Jojo Moyes "Night Music" var jeg stadig i humør til noget let, sødt og underholdende og er der noget skønnere end at læse om andre bogelskere?
Det tror jeg ikke. :-)

Så jeg kastede mig over denne lille skønne bog.

Den handler om den unge Nina Redmont, som er bibliotekar i Birmingham. Hun sætter en ære i og er også dygtig til at matche den helt rigtige bog til enhver læser, og hun elsker sit job, og hun elsker bøger.
Så meget at hun har problemer med sin sambo, der klager over mængden af bøger overalt.

Men biblioteket som Nina arbejder på skal nedlægges og i stedet bliver der bygget et kæmpe mediatek, som hun kan ansøge en stilling til. De får også påduttet en coach der skal anspore til et nyt job, og således presset ud af sin comfortzone og ind i et hjørne, svarer Nina på spørgsmålet om hvad hun aller-inderst ønsker sig; at hun vil have en mobil bogbutik.

Hun googler og finder en kæmpestor og gammel varevogn, som lige passer til hende. Problemet er at den befinder sig i Skotland, langt væk fra Birmingham, men Nina drager af sted og ender med at købe den.

Det betyder et helt nyt liv for hende, som hun slet ikke er forberedt på.

Altså bogen er ikke epokegørende. Den er ikke uforudsigelig og man kan lure romancen på 100 km's afstand, men det gør absolut intet.

Det er en sød, skøn, dejlig, uforpligtende og dejlig historie, som jeg ville ønske at jeg stadig havde til gode.

Jeg vil give den 5 hjerter, alene fordi den fik mig til at føle mig fantastisk godt tilpas.


Forlag: Harper Collins US
Sider i trykt format: 368
Engelsk lydbog - 9  timer og 13 minutter.

Omtale:

Nina Redmond is a literary matchmaker. Pairing a reader with that perfect book is her passion... and also her job. Or at least it was. Until yesterday, she was a librarian in the hectic city. But now the job she loved is no more. Determined to make a new life for herself, Nina moves to a sleepy village many miles away. There she buys a van and transforms it into a mobile bookshop that she drives from neighborhood to neighborhood, changing one life after another with the power of storytelling. From helping her grumpy landlord deliver a lamb to sharing picnics with a charming train conductor who serenades her with poetry, Nina discovers there's plenty of adventure, magic, and soul in a place that's beginning to feel like home... a place where she just might be able to write her own happy ending.

lørdag den 22. oktober 2016

Jeg er Frankenstein - Bjarke Schjødt Larsen

En dyster og spændende børne-/ungdomsbog.

Mere skummelt bliver det næppe. :-) Frank omkommer i en bilulykke sammen med sine forældre, men da han vågner igen er alt forandret.

Bagsidetekst: 
Med min hånd støtter jeg mig til bordet og kommer på benene. Men der er noget galt. Det er ikke min hånd. Det er en voksen mands. Der sidder en voksen mands arm fast til min skulder!

Og det er ikke engang det værste. Hele min krop har været sprættet op og er syet sammen igen. 
Jeg er et monster.
Frankensteins monster.
Og jeg vil have hævn ...

Det sidste jeg læste af Bjarke Schjødt Larsen var hans Citysurfer, som jeg også har anmeldt her på bloggen.

Citysurfer var også en del af Turbines "Dynamo-serie", der henvender sig til børn og unge med spændende og/eller uhyggelige emner, men stadig er lette at læse, da de har et relativt lavt lixtal på trods af emnet.

Som sagt ... Frank vågner op fra de døde og opdager en maskine på sit bryst, der holder ham kunstigt i live. Men hvem har genoplivet ham? Og hvem har myrdet ham og hans familie? Hvem kan han i det hele taget stole på?

Der er fart over feltet i denne ungdomsbog, og man bliver hele tiden drevet videre af den stramt skrevne historie samt af nysgerrighed for at se hvad der så vil ske.

Bogen er illustreret af Natascha Friis, og selv om jeg ikke lige på stående fod kan huske, hvor jeg har stiftet bekendtskab med hendes illustrationer før, så mindes jeg hendes arbejde med respekt, så det må jo have været godt. Måske nogen lige kan minde mig om det? :-)

Således også i JEG ER FRANKENSTEIN, hvor de sort/hvide illustrationer virkelig fanger stemningen i bogen. De skarpe kanter mod den lidt drømmende/tågede midte giver et vildt godt indtryk.

Samtidig er bogen også i lækker hardback med blank papirkvalitet, så jeg synes jeg står med et virkelig gennemført produkt i hånden. Det hele spiller sammen; tekst, farvevalg, illustrationer ...

Såeh ... nu mangler vi bare to'eren, Bjarke Schjödt Larsen ... Hvornår kommer den?

Tak til Forlaget Turbine for anmeldereksemplar.


Forlag Turbine
Sider: 72
Trykt anmeldereksemplar

lørdag den 15. oktober 2016

Vækkelse - Stephen King

Det er sjovt som oplæseren Peter Bøttger er blev synonymt med Stephen King for mig, men det skyldes jo selvfølgelig at han har oplæst de King bøger, som jeg har lyttet til.
Her synes jeg dog at han rammer lidt forbi de tonefald som JEG forventede fra personerne. Det kan være at jeg tager fejl, men det gør jo lidt for bogen, hvis personerne opfattes forskelligt.

Bogen er en typisk King, som vi har set ham i de senere år. En stille og rolig opbygning, hvor hele persongalleriet og de menneskelige relationer er langt vigtigere end det gys, som folk forventer MÅ komme, når det nu er King.

Men det er bare ikke det King handler om. I hvert fald ikke længere. Jeg så for nylig et interview med ham, hvori han skrev at europæere har så travlt med at genreindele bøger og han ofte blev forbavset over at se nogle af sine bøger klassificeret som gys, når de egentlig "bare" var magisk realisme.

Denne her bog er så heller ikke en gyser, selv om jeg følte en voldsom rislen op ad rygraden, da vi nåede et bestemt punkt, men det vender jeg lige tilbage til.

VÆKKELSE handler om sorg, om at miste troen på Gud, når man lider umenneskeligt store tab og om at komme videre på trods af alt. Den handler om den første kærlighed, om familiens sammenhold, kærlighed og uenigheder, den handler om stoffer og afhængighed, om kærlighed til andre af samme køn eller over store aldersforskelle.
Den handler om hvordan man glider fra hinanden som familie og hvordan man kan fare vild og finde tilbage til et liv man kan og vil leve.
Og dybest set handler den om døden og livet, og hvad der kommer efter livet.

Det var så Kings bud på sidstnævnte der fik det til at risle op ad ryggen på mig, og jeg håber da så sandelig ikke at han har ret.

Jeg kan virkelig godt lide denne bog, og jeg synes den er fin og smuk. Nu hvor King også er blevet ældre (jeg læste lige et sted at han fylder 70 næste år. 70!) er hans hovedpersoner også blevet ældre og kigger tilbage på deres liv. Han er stadig fænomenal til skildre børns opfattelse af verden, og jeg synes bare at hans alder gør hans bøger endnu mere bedre.

Bogen handler om Jamie Morton, der som 6 årig møder byens nye præst; Charles Jacobs, der flytter til byen sammen med sin unge kone og lille barn. Desværre omkommer kone og barn i en trafikulykke, hvilket får præsten til at miste troen og flytte fra byen. Senere bliver Jamie musiker og får et voldsomt heroinmisbrug, men netop som han allerdybest nede, møder han præsten igen.

Jeg kan virkelig godt lide denne bog, så den får 5 ud af 6 hjerter hos mig.


Forlag: Hr. Ferdinand
Sider i trykt form: 461
Hørt som dansk lydbog - 13 timer og 26 minutter - Oplæst af Peter Bøttger

Omtale:
“Vækkelse er blandt Kings allerbedste… inderlig, gribende og skræmmende.” – New York Daily News

 Jamie Morton er seks år gammel, da en skygge falder over ham, mens han sidder og leger med sine tinsoldater. Det er i Maine i begyndelsen af 60’erne. Han kigger op og ser en bemærkelsesværdig mand, som viser sig at være den nye metodistpræst i byen; Charles Jacobs. Sammen med sin smukke hustru vil han reformere den lokale kirke.

   Alle i byen er betaget af det karismatiske par, men det går op for Jamie, at pastoren er besat af en hemmelig lidenskab. Da en tragedie rammer Jacobs-familien, forbander pastoren Gud, fnyser af alle religiøse overbevisninger og bliver forvist fra den chokerede by.   

Da Jamie er i midten af trediverne og på turné med sit rockband, desperat og heroinafhængig, møder han igen Charles Jacobs, der nu fungerer som healende mirakelmager. Mødet får voldsomme konsekvenser for dem begge. Forbindelsen mellem dem bliver en pagt, som selv djævlen dårligt ville kunne have udtænkt. Jamie opdager, at vækkelse har mange betydninger. Han sætter sig for at finde sandheden om den gådefulde mand, der nu kalder sig Pastor Danny Jacobs.  

    “Kings vidunderlige nye roman byder på den gammeldags fornøjelse, det er at krybe sammen om lejrbålet i mørket for at høre en historie fortalt af en, som ved præcis, hvordan han skal få det til at løbe koldt ned ad ryggen på enhver tilhører.” 


mandag den 3. oktober 2016

The Grownup - Gillian Flynn

Jeg er imponeret over folk der kan lave læselister og rent faktisk holde sig til dem.

Min læsning springer konstant, og jeg skifter ofte og gerne genre.
De sidste spring gik fra fantasy, en sorg-bog til unge, en erotisk til denne gysernovelle.

Faktisk anede jeg ikke engang hvad den handlede om, for jeg surfede rundt på Ereolen.Global, hvor jeg ikke havde været et stykke tid, og så Gillian Flynns navn.
Jeg er VILD med "Mørke steder" og "Skarpe Objekter" (og den genlæste jeg så faktisk i 2015.

Og derfor betænkte jeg mig heller ikke to gange, da jeg trykkede "lån" og til min glæde opdagede at den allerede var tilgængelig. 

(Hvilket i øvrigt er ulempen ved Ereolen.Global, da der tit er ventetid på at man kan låne den - Omvendt havde de fx Maggie Stiefvaters Raven-serie meget tidligere end både Mofibo og Storytel).

Hvad jeg så troede var en ny roman fra Gillian Flynn, viste sig så at være en novelle, der har været med i en novellesamling, hvor temmelig mange af de store forfattere var med. Den hedder "Rogues" og tæller forfattere som Neil Gailman, George RR Martin, Joe Abercrombie m.fl. Den må være et læs værd.

Historien her fylder kun 64 bogsider eller 1 time og 17 minutter, så det er en kort lille sag, men den er MEGET Gillian Flynn.

Den handler om en ung kvinde, der er noget af en hustler. Vokset op med en mor, hvis beskæftigelse var at tigge og narre folk. Som ung kvinde bliver hovedpersonen (hvis navn vi ikke får) en del af et etablisement, der giver handjobs i baglokalet og spirituelle råd i forlokalet. Og da HP har fået karpaltunnelsyndrom af alle de mange handjobs, må hun jo lære at blive spirituel (man MÅ elske Gillian Flynn. :-))

En dag bliver hun opsøgt af den forsigtige og ulykkelige Susan Burke, som fortæller om hendes stedsøn Miles, som gør livet surt for dem alle. Og hun mener at det måske er det victorianske hus de bor i, der gør det.

Her drejer bogen sig så fra de skæbner, som Gillian er så fantastisk til at skildre og over til en halvgotisk gyserhistorie, og så tvister den lige til sidst igen til noget man slet ikke ser komme.

Jeg er vild med den forfatter!

Jeg vil give denne novelle 5 ud af 6 hjerter, netop fordi den overrasker mig og fordi hendes skildringer er så gode.

Yndlingscitat:
“She is an incredibly intelligent idiot”

Ja, og så den der med at hun har fået karpaltunnelsyndrom af at give håndjobs. ;-)


Forlag: Penguin Random House Audio Publishing Group
Sider i bogform 64
Engelsk lydbog - 1 time og 17  minutter - Oplæst af Julia Whelan

Omtale:
Gillian Flynn's Edgar Award-winning homage to the classic ghost story, published for the first time as a standalone.
A canny young woman is struggling to survive by perpetrating various levels of mostly harmless fraud. On a rainy April morning, she is reading auras at Spiritual Palms when Susan Burke walks in. A keen observer of human behavior, our unnamed narrator immediately diagnoses beautiful, rich Susan as an unhappy woman eager to give her lovely life a drama injection. However, when the psychic visits the eerie Victorian home that has been the source of Susan's terror and grief, she realizes she may not have to pretend to believe in ghosts anymore. Miles, Susan's teenage stepson, doesn't help matters with his disturbing manner and grisly imagination. The three are soon locked in a chilling battle to discover where the evil truly lurks and what, if anything, can be done to escape it. 
"The Grownup," which originally appeared as "What Do You Do?" in George R. R. Martin's Rogues anthology, proves once again that Gillian Flynn is one of the world's most original and skilled voices in fiction.


torsdag den 29. september 2016

Monster - Patrick Ness

Jeg græd OVERHOVEDET ikke, da jeg læste den her.

Slet ikke! Jeg var hård som sten! Det er jo en lille historie på kun 3½ time som lydbog. Og jeg er vel også langt over målgruppen, så hvad er der at tude for?

Okay, okay ... 

Jeg tudbrølede. Virkelig ... med umotiverede hulk og snøften og tårer ned ad kinderne.

Jeg mente jo ellers nok at jeg liiige kunne fise ind i Fakta, mens jeg lyttede, men da jeg stod og var ved at tude ned i rugbrødssektionen, måtte jeg stoppe lydbogen og vente til jeg kom hjem. :-)

Jeg har set MANGE bogbloggere rose den her til skyerne og fortælle om hvor dybt den berørte dem. Og nu forstår jeg dem.
Og det endda uden at have læst den fysiske udgave, hvor meget virkfulde illustrationer sikkert gør læseoplevelsen langt mere intens.

MONSTER handler om drengen Connor, hvis mor er syg. Af kræft. Den grimme slags.
Han forsøger at håndtere det så godt han kan, men han føler samtidig at han glider lige så meget ud af livet som hans mor gør. Ingen taler med ham, og når de gør, er det for at øse ud af deres medlidenhed.

Jeg blev vred over hans fars og mormors behandling af ham. Midt i alting syntes jeg at der var et kæmpe omsorgssvigt. Og lærerne! For guds skyld da!
Men er det ikke til at forstå. Også de står i denne uudholdelige situation.

Og bare tanken. Jeg er selv mor. Tænk at skulle fortælle sit barn ... Puha ...

Men Connor forsøger at overleve så godt han nu kan i en meget, grim situation. Han klarer det faktisk fint, også da et monster pludselig står uden for hans soveværelsesvindue, for det er jo ingenting i forhold til det monster han ser i sine mareridt.

Jeg synes det her er en virkelig smuk bog. En virkelig grim bog. Og for fanden hvor er den sørgelig! Men jeg er glad for at jeg læste den.

Jeg giver den 5 ud af 6 hjerter, fordi ... ja, fordi ovenfor.


Og hvad siger de andre bloggere? Jeg gætter på at de var lige så overvældede som jeg, for de omtaler jeg har set, har alle været positive.

Litteratursiden siger at den rammer som en hammer. Spot on. OG så fortæller de også at den bliver filmatiseret. Den ved jeg ikke om jeg har lyst til at se.
Sus' bogblog, der desværre har haft temaet inde på livet, følte sig beriget af at læse bogen, hvilket bare bekræfter mig i at den virker. 5 ud af 5 stjerner.
Boghjørnet var også overvældet på trods af de høje forventninger hun havde til den.

Forlag: Gyldendal
Sider: 214
Hørt som dansk lydbog. Oplæser Christian Engell
3 timer og 25 minutter

Omtale:
"Monster" er en smuk fantasyroman om den 13-årige Connor, der har været plaget af mareridt siden hans mor blev blev syg. Da et monster dukker op udenfor hans vindue er han ikke bange, da det ikke kan måle sig med uhyret fra hans mareridt. Monsteret fortæller Connor tre korte historier, men det kræver også et Connor fortæller det sin egen historie til gengæld.

"Monster" er en meget anderledes roman om sorg, følelser og dødens skræmmende skygge. Romanen er skrevet af Patrick Ness og illustreret af Jim Kay efter idé af forfatteren Siobhan Dowd, der døde af kræft før hun nåede at skrive historien selv.

fredag den 23. september 2016

Blue Lily, Lily Blue - The Raven Cycle #3 - Maggie Stiefvater

Jeg er glad for at have genoptaget denne serie. 

Da jeg havde læst (lyttet) nr. 2 (The Dream Thieves), var jeg temmelig skuffet. 
Jeg synes at Maggie Stiefvater har et fantastisk sprog og endnu mere billedsprog, hvilket adskiller hende fra mange andre fantasy-serier, men jeg var godt nok ikke særlig begejstret for 2'eren.

Den handlede for meget om Ronan og hele bogen syntes jeg var gennemsyret af hans meget bitre facon.
Nu har jeg så siden opdaget at man enten er på Team Ronan, Team Adam eller Team Gansey, og det kan sagtens være det, der gjorde udslaget.

Ronan synes jeg er virkelig irriterende, selv om jeg så absolut kan se sympatiske træk ved ham, og til dels har jeg det også sådan med Adam, der på grund af sin fattige opvækst virkelig har behov for at bevise sig selv over for de andre rigmandsbørn. Men det bliver for meget! Der er stolthed, og så er der stolthed, ikke?

Så jo, hvis jeg SKAL være på et eller andet team, så er det helt klart Ganseys, der er meget god. Man kan sige at der ikke er så meget kant på ham, men omvendt, så er han altså et virkelig godt mennesker.

Tingene eskalerer noget i denne bog. Blues mor er forsvundet, måske for at lede efter Blues far, og de finder en ny lovende grotte der kan skjule den forsvundne konge Glendower. Her finder de dog noget helt andet end de forventede.
Og historien forvikles yderligere da Hr. Greenmantle, lejemorderen Mr. Greys tidligere arbejdsgiver pludselig dukker op i Henrietta.

I denne bog bemærkede jeg virkelig sproget som er enormt fyldigt og sigende, samtidig med at mange af dialogerne er meget minimalistiske. Det er smukt arbejde.

Og hvad siger de andre bogbloggere? Er de stadig begejstrede? Og mon de også har nr. 3 som favorit i serien?
Lad os kigge. :-)

Louise fra Kære dig er stadig meget begejstret for serien, og betaget af personskildringer og sproget. 
Bente fra Trolderier er også begejstret, men det var hun også for 2'eren, så ingen overraskelser der. :-)
Og så kan jeg faktisk ikke finde flere ...

I hvert fald er jeg fluks gået i gang med fjerde og sidste bind i serien, så må vi se om jeg stadig er betaget, når jeg har fået hele billedet.

Jeg vil give bogen her 5 ud af 6 hjerter, for den fløj bare af sted og jeg var virkelig henført i sprog og stemning.



Forlag: Scholastic Audio
Sider på tryk: 391
Engelsk lydbog: 10 timer og 3 minutter

Omtale:

The third installment in the mesmerizing series from the irrepressible, #1 NEW YORK TIMES bestselling author Maggie Stiefvater. Blue Sargent has found things. For the first time in her life, she has friends she can trust, a group to which she can belong. The Raven Boys have taken her in as one of their own. Their problems have become hers, and her problems have become theirs. The trick with found things, though, is how easily they can be lost. Friends can betray. Mothers can disappear. Visions can mislead. Certainties can unravel. In a starred review, THE BULLETIN called THE DREAM THIEVES, the previous book in The Raven Cycle, 'a complex web of magical intrigue and heart-stopping action.' Now, with BLUE LILY, LILY BLUE, the web becomes even more complex, snaring readers at every turn.