lørdag den 1. april 2017

The walking Dead - The Rise of the Governor - Jay Bonansinga (Robert Kirkman)

Jeg er ret begejstret for "The Walking Dead". De første sæsoner har jeg set et utal af gange, og selv om jeg ikke er superbegejstret for den nuværende sæson, så er jeg stadig vild med det univers, Robert Kirkman har skabt med sine tegneserier.
Dem har jeg så godt nok ikke læst, må jeg tilstå.

Dette er en spin-off af disse tegneserier, hvori Rick Grimes er den egentlige hovedperson. En sherif fra en lille søvnig by uden for Atlanta, Georgia, der sammen med en vekslende gruppe bliver udsat for lidt af hvert.

Blandt andet "The Governor", som er skurken i sæson 3.

Spinoff-romanen her følger The Governor eller Philip Blake, som han rigtigt hedder, fra hans begyndelse da "verden gik af lave" og zombierne overtog verdenen.

Philip undslipper Atlanta med sin lille datter Penny, sin bror Brian og 2 venner, og kæmper sig vej gennem en verden som de skal lære at forstå og beherske.

Det sjove ved zombieromaner/serier er faktisk at det er allersjovest i starten. Der hvor alting går ad helvede til, og hvor de forsøger at finde sig selv i den nye verden. Når det hele bliver for organiseret, bliver det sjovt nok bare kedeligt igen.

Jeg er ret begejstret for historien, for den viser virkelig hvordan Philip blev som han gjorde. Fra TV-serien ved vi at han holder sin døde datter Penny som "kæle-zombie" fordi han ikke kan få sig selv til at slå hende endeligt ihjel, og man sidder hele tiden og venter på at den stakkels lille pige skal dø, for det skal hun, det ved vi jo.

Der er et plottvist, som jeg dog havde mistanke om allerede fra starten af, som vil overraske nogen, så det vil jeg undlade at komme ind på her.

Men er man vild med zombier og specielt "The Walking Dead", så er det her et must-read. Iflg. Storytel skulle dette så endda være starten af en trilogi, så jeg håber da virkelig at resten også kommer.

Forlag: Pan Macmillan
Sider i trykt form: 308 sider
Hørt som engelsk lydbog - 10 timer og 47 minutter - Oplæser: Fred Berman

Omtale:
Following in the footsteps of the New York Times best-selling graphic novels and the record-breaking new television show, this debut novel in a trilogy of original Walking Dead books chronicles the back story of the comic book series' greatest villain, The Governor. In the Walking Dead universe, there is no greater villain than The Governor. The despot who runs the walled-off town of Woodbury, he has his own sick sense of justice: whether it’s forcing prisoners to battle zombies in an arena for the townspeople’s amusement, or chopping off the appendages of those who cross him. The Governor was voted “Villain of the Year” by Wizard magazine the year he debuted, and his story arc was the most controversial arc in the history of The Walking Dead comic book series. Now, for the first time, fans of The Walking Dead will discover how The Governor became the man he is, and what drove him to such extremes.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar