Bloggen drosler ned ...

Jeg har længe gået og tænkt over det, og nu tager jeg skridtet.

Da jeg startede bogbloggen tilbage i 2009 gik jeg og "hyggede" mig med et stressnedbrud, som betød at jeg intet skrev selv.
Heldigvis har dette ændret sig og jeg får både og skrevet (og udgivet) bøger, og har besluttet mig for at fokusere på det område. Det er vist også det, jeg er bedst til. :-)
Jeg vil aldrig blive så dygtig som de "rigtige" bogbloggere, som er fantastisk kreative med billeder og anmeldelser.

Jeg vil dog stadig nørde rundt i bøgernes verden også som læser (jeg vil da slet ikke kunne lade være :-)). 
Jeg vil være at finde på bogbloggernes kommentarspor og på Goodreads, og jeg tænker at de bøger der gør særligt indtryk på mig, vil jeg ævle om ovre på min forfatterblog:

www.anikaeibe.dk

De bøger jeg har til anmeldelse nu, vil jeg selvfølgelig stadig læse og anmelde her, men efter det, vil bloggen være inaktiv.

Jeg lukker den dog ikke ned for der skal stadig være adgang til de bøger jeg trods alt nåede at anmelde.

Måske vender jeg tilbage en dag. :-)

Tak for denne gang.

2016 Reading Challenge

I starten af året nappede jeg en læseudfordring fra POPSUGAR, hvor man skulle læse i forskellige kategorier og med forskellige krav.

Ak ja, jeg nåede ikke at komme gennem alle kategorierne, men faktisk har jeg gjort det helt okay alligevel, syntes jeg.

2016 bød på læseoplevelser på grund af denne challenge, som jeg ikke normalt ville have læst, og det er jeg glad for, så jeg gør noget tilsvarende i 2017

2015 kan ses her.

Under billedet er der links til de relevante bøger.

A book based on a fairytale: Red Riding Hood af Sarah Blakley-Cartwright

A YA Bestseller: Beautiful Creatures af Kami Garcias og Margaret Stohl

A book I haven't read since highschool: Den uendelige historie af Michael Ende

A book set in your home state: Heidi af Johanne Spyri

A book translated to english: My Grandmother asked me to tell you she's sorry af Fredrik Backman

A romance set in the future: The Selection - The Selection #1 af Kiera Cass

A book set in Europe: Den sorte tåge af Fred Hoyle

A book that's under 150 pages: Ormeføde af Irene Rasmussen

A New York Times bestseller: Ready Player One af Ernest Cline

A book that's becoming a movie this year: Miss Peregrine's Home for Peculiar Children af Ransom Riggs.

A book recommended to you: Den sorte tåge af Fred Hoyle

A self-improvement book: Superwoman er en følelse af Anette Ellegaard

A book you can finish in one day: Hels rejse af Signe Fahl

A book written by a celebrity: Seven deadly sins af Corey Taylor

A book that's more than 600 pages: 22.11.63 af Stephen King

A science-fiction novel: Labyrinten - Maze Runner #1 af James Dashner

A book that is published in 2016: Afsind af Martin Schjönning

A book that takes place during Summer: Usynlighed af David Levithan & Andrea Cremer

A book and its prequel: Vinden gennem nøglehullet af Stephen King

A murder mystery: I skyggen af Sadd 1 af Steen Langstrup m.fl.

A book by a comedian: The Girl with the Lower Back Tattoo af Amy Schumer

A dystopian novel: Warm bodies af Isaac Marion

A book with a blue cover: Will Grayson, Will Grayson af John Green & David Levithan

A classic from the 20th century: Alkymisten af Paulo Coelho

A book from the library: Eliksiren af Kristoffer Jacob Andersen

An autobiography: Stories I only tell my friends af Rob Lowe

A book about a roadtrip: The One plus One af Jojo Moyes

A book that's guaranteed to bring you joy: The bookshop around the corner af Jenny Colgan

Bogforum 2016

Så er jeg hjemvendt fra årets største bognørde-begivenhed, nemlig Bogforum i Bellacentret.
Vanen tro var jeg af sted med mine skrivebuddies og nu forfatterkollegaer; Carina Evytt, Pernille Eybye og Louise Haiberg. Vi er så forskellige, men for dælen, hvor jeg dog hygger mig i deres selskab. :-)

Det er andet år jeg er der i egenskab af at være Tellerup-forfatter og det er sgu så dejligt at se de fantastiske forlagsfolk. Hands down ... Tellerup er det forlag jeg har haft det allerbedst på, og jeg har været rundt omkring i min tid. Ikke frivilligt, men sådan har det bare flasket sig.

Men tilbage til Bogforum! Jeg var sat på til at signere allerede klokken 10 fredag formiddag, samtidig med at messen åbnede og samtidig med Kenneth Bøgh Andersen, så jeg havde ingen forventninger om at der kom nogen som helst. 
Gangene er noget tomme lige når de åbner, men det ændrer sig godt nok hurtigt.
Se bare på billedet her. Der er jo fantastisk god plads.
(Billedet er taget af Pernille Eybye)

Men der kom faktisk mennesker!
Ikke alene nogle læsere, der skulle have bogen signeret, men også skoleelever, der interviewede mig og stillede en masse gode spørgsmål. Det var altså sjovt!
Især da jeg måtte skuffe nogle 9-11 årige piger med at MARIE og FIE nok ikke var for dem, da der var sex i. 
Eeuuuwww var deres prompte reaktion, hvilket jeg bare syntes var så skønt. :-)

Forlaget har virkelig været fantastisk effektive. FIE-bogen var først planlagt til udgivelse i februar 2017, men det lykkedes faktisk at få den med allerede her til Bogforum. Den ankom til forlaget i sidste uge, så jeg fik den ikke selv i hænderne før jeg stod på messen.
Den er så smuk! Og så ser den vildt godt ud ved siden af MARIE. :-)

Fredag blev vi også shanghajet til et youtube-interview af foreningen for Håbefulde Unge Forfattere, hvor vi talte om skriveprocesser, plots og planlægning. Jeg glæder mig til at se filmen, når det bliver lagt. Også selv om jeg virkelig, virkelig hader at se mig selv på video. :-)

Til gengæld kom der et fint billede ud af det, hvor man kan se helt præcist hvor bange vi er for Louise Haiberg og hendes stok. ;-)
(Billedet er taget af Tellerup)

Men selv om vi kun havde to ting på programmet om fredagen, fløj tiden bare af sted. Der er så mange skønne mennesker at tale med; læsere, bloggere, forfattere og forlagsfolk. Det er altid en skøn fornøjelse at gense folk, som man ellers kun kommunikerer med på nettet.

Sjovt er det også, for jeg følger virkelig mange af bogbloggerne og nyder deres anmeldelser, men når jeg så møder dem ansigt til ansigt, så kan jeg simpelthen ikke komme på deres navne og jeg får konstant blandet dem sammen.
Så hvis jeg har dummet mig med det, så bær over med mig. :-)

Endelig kunne vi trække os tilbage til hotellet. I år havde vi indlogeret os på BellaSky, hvilket er virkelig praktisk. Vi endte så med at køre ud i byen efter aftensmad, fordi vi ikke troede at man kunne tillade sig at bestille pizza til levering der, men det var der andre der gjorde, så ender vi nok også med at gøre næste år. Hvis vi altså kan få værelser der til tilsvarende gode priser. :-)

Lørdag var programmet noget mere presset.
Carina og Pernille skulle på allerede klokken 11, så de kunne signere deres bøger. De er aktuelle med et helt unikt skriveprojekt, hvor de hver især har skrevet et bind 1, og så samles de i bind 2 (eller 3, som den kommer til at hedde). (Billedet til venstre er taget af Tellerup)

Vi blev også interviewet til et livestream på Tellerups facebook side, om bogmessen generelt og hvilke af vores karakterer vi har været forelskede i. ;-) Den kan stadig ses på Tellerups side, hvis I vil genfinde det.

Så blev det Louise Haibergs tur til at signere, og som vanligt trækker hun vildt lange køer. Men hun var forberedt og havde været så sød at bage småkager til folk i køen.
De blev prøvesmagt aftenen forinden og var virkelig gode! :-)

Der er mange billeder af Louise der signerer, men det her af Ruben Greis er absolut min favorit. ;-)

Klokken 15 havde Tellerup inviteret de danske bogbloggere til at mødes med forfattere og forlagsfolk i deres baglokale, og så skal jeg love for at der blev fyldt op. :-) Men hvor var det skønt at kunne sludre om bøger med andre bogentusiaster og det er sjovt, for jeg har jo også selv fulgt med på deres blogs i lang tid. Nogle af dem flere år!
Man når ikke at snakke med alle, men jeg fik en god snak med et par af dem, og blev lige sat under pres hvad angår de kommende bøger i Okay-serien. Du ved hvem du er! ;-)
Og der er en der skylder mig et billede af en tudegrim lampe. Du ved også hvem du er! ;-)

Det vildeste skete netop til den reception. Jeg blev præsenteret for Dennis Jürgensen. Jo, jeg har set ham på standen flere gange de andre år, men jeg har da aldrig turdet at tale med ham. Hvad skulle jeg også sige?
Men det var så cool, og jeg var virkelig starstruck! Og ved I hvad? Han er jo bare flink og helt menneskelig. :-)
(Billedet er taget af Dennis Renneberg Andersen)


Nu er min hjerne så en gang moset grød og jeg har holdt mandagen fri, for bare at kunne lade en lille smule op. Kunne dog godt have brugt en dag mere. ;-)

Tak til alle jer som jeg har mødt, snakket med, grinet med og hygget mig med. Jeg glæder mig til at vi ses igen til næste år. (Men det er dælme godt at det kun er én gang om året ;-))

(Hov, jeg skal huske at namedroppe den altid skønne Ruben Greis med hans lige så vidunderlige koner; Inge, Louise og Lisbeth. ;-) I er sgu altid en fornøjelse at hilse på)

Recap September 2016

Så er det atter tid til at lave en opsamling på hvad jeg har læst i den forgangne måned.
Den startede med 2 længere bøger, så derfor har jeg ikke fået læst helt så meget, som i de tidligere måneder.

I denne måned blev det til 2 fysiske bøger = anmelderbøger, en enkelt ebog, som jeg anmeldte før den blev sendt i trykken, og 6 lydbøger (5 på engelsk og 1 på dansk).

I alt 464 fysiske sider og 80,4 timers lydbog. (Damn, jeg laver alligevel mange huslige ting i løbet af en måned!).

Lad os kigge på det.

Som sagt havde jeg gang i to lange bøger, i starten af måneden.

Som fysisk bog var det Annette Ellegaards "Superwoman er en følelse". Et anmeldereksemplar og en selvhjælpsbog, der skal få én til at træffe de rigtige beslutninger og ikke mindst få det liv man ønsker. En af de bedre af slagsen, hvis jeg ellers vurderer det korrekt.

Den anden lange bog var "Drums of Autumn" af Diana Gabaldon. Bog 4 i Outlander-serien, som jeg til min store fryd har opdaget på Storytel. Næste bog i serien varer så 55 timer, så det afskrækker mig en smule. Men jeg glæder mig!

Som ebog nåede datteren og jeg at læse "Det bogførte bogstav" af Teddy Vork. Faktisk nåede vi at læse den inden den gik i trykken, hvilket fik min datter til at føle sig vildt sej. Og hun elskede den. Jeg læste den med et halvt lukket øje, for Teddy plejer at gøre grimme ting ved sine personer, men jeg kunne ånde lettet op. ;-)

Efter romantikken i Drums of Autumn trængte jeg til lidt noget andet, så jeg hørte "Road Rage". 2 kortromaner af hhv. Richard Matheson og Stephen King/Joe Hill. På trods af min forgudelse af Stephen King, må jeg erkende at Richard Mathesons var bedre.

Jeg havde stadig brug for at få rystet sødsuppen af mig, så jeg fortsatte med Slipknot-forsangerens 3. bog: "You're making me hate you." Han er så fantastisk velformuleret og morsom at høre på, og så er det ham selv, der har indlæst bøgerne og han har altså en fantastisk stemme.

Efter det, var jeg nået så langt at jeg ville færdiggøre The Raven Cycle, hvor jeg manglede bog nr. 3 (Blue Lily, Lily Blue) og nr. 4 (The Raven King). En meget unik og utrolig godt skrevet serie, men som jeg stadig havde lidt kritikpunkter på.

Den anden fysiske aka anmelderbog var "Øjeblikke med Satan" af Else Cederborg. En hyggelig bog om mødet med Satan i dagligdagen.

Og så afsluttede jeg måneden med det der også var månedens mest fantastiske læseoplevelse, nemlig "Monster" af Patrick Ness.
Jeg har set den nævnt så mange gange, men har hele tiden skyet den lidt. Den varer 3½ time, den er for børn, den handler om sorg ... der er mange grunde til at undgå den. Men lad være ... den er læseværdig. Og mindefuld.
Og hold kæft hvor jeg tudede. ;-)

Efterårets målsætning er stadig at få læst nogle af serierne færdige, men jeg holder mig aldrig til læselister, jeg hopper fra gren til gren og jeg skifter gerne genre, når jeg er færdig med en bog. Nok også derfor jeg gik direkte fra "Monster" til den første "Calendar Girl". ;-)

Har I læst "Monster"? Og kunne I godt lade være med at tude? ;-)

Bogblogger vs Forfatter

Jeg har egentlig længe tænkt over at jeg ville lave et blogindlæg om det at være BÅDE bogblogger og forfatter.

Nogle har ymtet at det kan man ikke. Man kan ikke være både forfatter og samtidig anmelde bøger, at det ikke er professionelt samt at det kan skævvride anmeldelser af mine egne bøger, når jeg også færdes i bogbloggerverdenen.

Og det kan der måske godt være noget om. Jeg kan i hvert fald godt forstå at nogen tænker tanken.

Jeg har altid elsket bøger. Jeg læste længe før jeg blev forfatter, og vil - hvis jeg dør af alderdom - nok også læse efter jeg selv er holdt op med at skrive.

Jeg har altid registreret de bøger jeg har læst, i gamle dage bare på lister eller databaser for mig selv, men efter at det blev normalt at blogge, faldt det mig naturligt at gøre det her i stedet.
(Det irriterer mig stadig væk at de lister fra min barn/ungdom er blevet væk). 

I starten var det bare de bøger jeg selv læste. Uanset om det var danske eller udenlandske forfattere. Men på et tidspunkt fik især selvudgiverne øje på min blog, og tilbød mig bøger til anmeldelse.
Det syntes jeg var lidt sjovt, og jeg følte mig ærligt talt også lidt smigret. Min blog er intet ved siden af nogle af de andres, jeg får ikke lavet smukke billeder og giver sjældent så fyldestgørende anmeldelser som andre, men jeg siger altid min ærlige mening.

Jeg har ALDRIG bedt om en bog til anmeldelse. Aldrig.

Og det er nok det jeg lidt hænger min hat på. Hvis folk beder mig om en anmeldelse, så har de forhåbentlig også set linket ude i siden, hvor der står et link til forfatterbloggen.
Så går folk ind til det med åbne øjne.
Desuden ...at jeg er forfatter gør vel ikke mig til en større litteraturkritiker end andre der har en årelang uddannelse?

Desuden er jeg ikke selv en finlitterær forfatter. Det bliver jeg aldrig. Jeg elsker historierne for historiernes skyld. Ikke for sprogets. :-) Det skal helst slet ikke være der, eller i hvert fald skal man ikke lægge mærke til det i mine øjne, men det er et sidespring. :-)

Hvor jeg så nok er en anelse inhabil er, at jeg nok er for blød. Uanset hvor dårlig en bog er, så ved jeg på egen krop hvor fandens hårdt det kan være at skrive skidtet. Selv når det er skidt. Jeg er også mangeårig betalæser, hvor jeg er vant til at pakke det dårlige ind med godt. Også kaldet sandwich-metoden. ;-)

Og derfor er det nok også en blid opstart at sende en dårlig bog af en debutant ud til mig. ;-) Jeg bider ikke så hårdt som andre, men jeg bider stadig.

Omvendt ... når jeg så selv får en bog på gaden, og den kommer ud i bogbloggerland, hvad så?
Gør det, at jeg har kommenteret på deres blogs eller at vi har pludret om de fælles bøger vi måtte have slugt på Goodreads, at jeg får ekstra gode anmeldelser?

Jeg tror det ikke. Hånden på hjertet, så kan jeg ærligt talt ikke forestille mig det. 
Som jeg kender bogbloggerne er de et folkefærd med passion for bøger - lige som jeg selv - og de har integritet.
Måske lider de af samme sygdom som jeg selv lige har beskrevet ovenfor - måske pakker de de dårlige ting ind, men derfor er de stadig ærlige. Eller sådan oplever jeg det i hvert fald.

Under alle omstændigheder har jeg på fornemmelsen at de sætter en ære i det de gør, og det gør jeg også. Uanset om jeg er forfatter eller "en læser med en blog". :-)

Hvis jeg skal identificere mig med noget, så er jeg jo nok først og fremmest forfatter. Det ville jeg ikke kunne leve foruden. Jeg kunne godt leve uden at være bogblogger, men jeg kunne ikke leve uden at læse.
Og så længe at jeg er bevidst om at jeg i visse tilfælde har 2 kasketter på, så håber jeg kan færdes i begge verdener.

God læselyst til jer alle sammen derude, uanset hvad I er. :-)

25 Bookish facts about me

Mens vi venter på at jeg får færdiggjort en bog mere, kan vi da lige tage et af de tags, som florerer på nettet.

Et af dem er: "25 Bookish facts about me", som jo bare har til formål at jeg taler endnu mere om bøger.

Og det gør jeg gerne. :-)

Lad os se om jeg kan finde på hele 25 af slagsen.

1) Mit første boglæseglæde-minde stammer fra Disneys Børnebogsklub. Hver måned kom en bog med posten, alt fra "Black Beauty" til "De 5" eller klassikere som "Klokkeren fra Notre Dame" osv. Jeg elskede dem.

2) Jeg elsker bøger og historier så meget at jeg selv skriver og en af mine drømme som barn var netop at blive forfatter.

3) Jeg er ikke bog-æstetiker. Jeg elsker bøger for historierne indeni og er flintrende ligeglad med hvilken udgave jeg har og om bøgerne i en serie er ens.

4) På trods af ovenstående, så synes jeg at hardbacks er SÅ meget federe end softcover-bøger.

5) Jeg er ikke særlig god til at læse klassikere (ud over de forkortede børnebogsklassikere jeg læste som barn). Som oftest når en bog bliver klassificeret som klassiker (både de gamle og nye) keder de mig gudsjammerligt.

6) Jeg laver glad og fro æselører i bøger. Især når jeg skal anmelde dem. Ellers bruger jeg hvad der lige er for hånden som bogmærke.

7) Jeg kan blive helt bleg, når jeg hører om bogdestruering. Jeg har stadig restoplaget fra min debutroman fra 2003, bare fordi jeg ikke kunne tåle at det blev destrueret.

8) Jeg tuder tit over bøger. Og smiler, men det er sjældent jeg griner højt mens jeg læser.

9) Min bogreol roder. Jeg starter ellers fint med at sætte dem ind efter genre og/eller forfatter, men når pladsen begynder at blive trang bliver de bare stablet ind.

10) Jeg har 91 signerede bøger.

11) Jeg har fundet ud af at jeg elsker lydbøger og storelsker mit Storytel og Mofibo-abonnement. 

12) Jeg har også fundet ud af at jeg efterhånden kan holde ud at høre på de engelske oplæsere. Danske oplæsere er desværre noget kedelige.

13) De trykte bøger som jeg læser, består kun af anmeldereksemplarer (sådan har det været de sidste års tid).

14) Som både forfatter og "bogblogger" (eller nærmere bare en læser med en blog), føler jeg at nogen måske mener at det konflikter. Jeg kan nu godt skille det ad (synes jeg).

15) Jfr. ovennævnte anmelder jeg kun bøger, som jeg bliver bedt om. Jeg har aldrig selv forespurgt.

16) Det er sjældent at min hjerne associerer bøger med specielle hændelser, musik eller andet. Men jeg kan huske at den gang jeg læste "Boriblerne slår igen" af Michael de Larrabeiti spiste jeg konstant salat med majs og creme fraiche dressing. Det er over 30 år siden.

17) Jeg kan blive dybt misundelig over en eller anden bestemt vending i en bog og love mig selv at jeg vil genbruge den på en eller anden måde, men glemmer dem altid igen.

18) Min yndlingsforfatter er og vil altid være Stephen King. Ikke nødvendigvis for hans historier (der er flere dårlige imellem), men for hans måde at skrive på.

19) Jeg storelsker Margits Sandemo om Isfolket. Næsten alle 47 af dem. Også selv om det er husmoderporno med magisk islæt. Men de er fantastiske og jeg har læst serien 9 gange siden firserne.

20) Jeg begyndte først at læse YA og NA som 40 årig.

21) Somme tider kan jeg blive helt trist over at der er så mange bøger og det ikke er muligt at læse dem alle.

22) Jeg er blevet bedre til at droppe bøger, hvis de ikke fanger mig inden for 50 sider / ½ time som lydbog.

23) Jeg skammer mig over at jeg ikke bruger biblioteket mere efter at jeg er begyndt at anmelde bøger selv og lytter til lydbøger.

24) Jeg ville elske at arbejde i et bibliotek.

25) Jeg skal læse bogen før jeg ser en eventuel filmatisering af den. 


Hey, så VAR der 25 facts om mig selv. :-)

Læseåret 2015 - Så gik der lige et år til

Så gik der endnu et år. Er det ikke utroligt??

Nåh, jeg er måske for tidligt ude, hvad angår status over årets læste bøger, men det var så lige nu jeg havde lyst til at gøre det. :-)

Året i år bød på noget af en aha-oplevelse. I årevis har jeg ikke lyttet til lydbøger, fordi jeg ikke har særligt langt til arbejde, men pludselig gik det op for mig, at der er masser af muligheder i mit liv for at lytte til bøger. Tøjvask, støvsugning, madlavning etc.

Og det åbnede bare op for en hel ny verden. :-)

Min læsning af trykte bøger består primært af anmelderbøger og derfor er den stigende mængde at bøger, som jeg selv havde lyst til at læse bare blevet større og større, og det kan jeg så pludselig gøre nu.

Jeg er nærmest lykkelig. :-)

Det betyder så også at jeg har fået læst mere end de andre år. Og det kunne være blevet til endnu mere, hvis jeg ikke havde ventet til juni med at finde lydbogsmediet OG at jeg havde været lidt mere læsende her i november.

Så lad os se på lidt statistik. 

I år har jeg læst 66 bøger (mod 54 sidste år).

34 af disse var trykte bøger og 21 af dem var anmelderbøger. 

På et halvt år har jeg lyttet til 31 lydbøger

Men det er så kun blevet til en enkelt e-bog. Det var jo ikke meget. Jeg har åbenbart ikke så meget ventetid i mit liv, at jeg får læst på det medie. :-)

Nåh, det var så statistikken, nu kommer vi til oplevelserne. Sidste år indførte jeg nogle kategorier, så dem tager jeg bare igen. :-)

Under huden:

Det må være Jojo Moyes "Mig før dig". En bog om en lammet mand, der ikke har lyst til at leve længere og en kvinde der forsøger at overbevise ham om at livet stadig er værd at leve. Jeg var vild med den bog, og jeg stortudede (!) kan jeg godt afsløre.

Kedeligste:

Jeg er lidt ked af at skulle give denne pris til en debutant, men jeg bebrejder nu stadig hans forlag. Det drejer sig om "Året rundt" af March Krak-Nielsen. En bog, hvori en mand sidder på en bænk og kommenterer årets begivenheder. Jeg synes stadig at forlaget burde have fortalt forfatteren, at den slags levende årbøger ikke fungerer.

Pudsigste:

Indtil videre er der intet der kan slå min læseoplevelse med Yeti-sex sidste år, som var sidste års vinder, så det var lidt svært at finde noget fra i år.

Men ved nærmere eftertanke må det være "Dage med slave" af Dorrit Willumsen. En 57 årig kvindelig ejendomsmægler, der køber sig en slave til 50 kroner kiloet.

Den var sær, men alligevel fængende på den underlige måde. :-)

Mest overraskende læseoplevelse:

Hmm ... den her er lidt svær. Jeg tror faktisk at det må være "Hunger Games". Jeg havde hørt navnet tusinde gange, men anede egentlig ikke hvad det var for noget. Men da jeg så fik hørt bogen, var jeg totalt grebet. Jeg læste bøgerne, så filmene og var i det hele taget temmelig opslugt.

Mest sympatiske hovedperson:

Åårh, her kan jeg ikke være i tvivl. Det er absolut James Alexander Malcom Fraser eller bare Jamie fra Diana Gabaldons "Outlander"-serie.

*heeeeeenført suk*.

Ham må man bare elske.

Lækreste biperson:

Will Herondale fra "Dødens Instrumenter" af Cassandra Clare. Han er den mest fantastiske antihelt og jeg tjekker jævnligt om 3 del ikke snart bliver indlæst som lydbog. Han er for lækker. :-)

Mest irriterende hovedperson:

Passpartout fra "Jorden rundt på firs dage" af Jules Verne. Jeg ruller stadig med øjnene over ham. :-)

Fedeste/smukkeste bogomslag:

"Wahreils arv" af Kenneth Lund. Jeg modtog deluxe udgaven som anmeldereksemplar og den var VILDT fed med mange gode effekter. Det var virkelig lækkert lavet.

Kedeligste bogomslag:

"Dage med slave" af Dorrit Willumsen. Hvad er der med den tidselblosmt?? Særlig køn er den ikke.

Jeg glæder mig til at se hvad 2016 har at byde på. :-)

Kamelot - Haven

Det her er godt nok en bogblog, meeeen ... jeg bliver altså nødt til at skrive om det her også. :-)

Jeg er totalt skudt i det amerikanske metal-band Kamelot, og har været det i lang tid. Og nu inden at I himler med øjnene ved genren metal, så er metal altså mange forskellige genrer, selv om langt de fleste bare forbinder det med råben/skrigen uden melodi.
Det er det ikke.
Der findes et hav af subgenrer i metalmusikken og Kamelot her er en blanding mellem progressiv metal, power metal og symfonisk metal. Det er storladent, det er melodisk og vanvittigt smukt.
Okay, jeg er forudindtaget, for jeg var helt solgt i forvejen, også selv om de måtte ud og lede efter en ny forsanger for at erstatte den legendariske Roy Khan (han havde/har en fænomenal stemme).
De endte med svenske Tommy Karevik som var det eneste logiske valg, og han gør det fantastisk godt.

Deres sidste album; "Silverthorn" var det første med Tommy Karevik som forsanger. Det var et conceptalbum (altså en fortsat historie gennem hele pladen), der foregik i 1800 tallet, hvor to brødre er skyld i deres søsters død.
Det var et fantastisk album, så jeg var ret spændt på at høre deres nyeste udspil, der havde officiel release dato her den anden dag.
I dag fik jeg så endelig fingrene i mit eksemplar og jeg er helt solgt.
Jeg synes det er et mesterværk! :-) Kvalitet i højeste klasse.

Nu skal jeg ikke gøre mig klog på det tekniske i musik. Om harmonierne passer, om akkorderne er korrekte og hvad man nu kan finde af tekniske ting.
Alt det er jeg sådan set ligeglad med, for som musiknyder er det stemningen, følelserne, vokalen og selvfølgelig musikken som helhed, som betyder noget for mig.

Deres nye album "Haven" er ikke et concept-album, selv om ... de siger at det ikke er et concept-album, hvor man følger en kronologisk historie, men det kunne faktisk godt være. Alle sange har en følelse af apokalyptisk undergang over sig, om afmagt, om desperation, om revolution, om forbitrelse og om håb, tro, tilgivelse, kærlighed og nye begyndelser.
Der er et væld af følelsesmæssige nuancer i denne udgivelse, og som sagt ... jeg er helt solgt.

Da jeg lyttede den igennem og fulgte med i teksterne samtidig havde jeg vitterligt en film kørende inde i hovedet. Jeg kunne se historien for mig og jeg fik en enorm lyst til at skrive en apokalyptisk historie der var baseret på følelserne og stemningen i det her album.
Og hvis man sætter sangene i en anden rækkefølge, så VIL det faktisk give en kronologisk historie.

Selve musikken er enormt storladen, meget af det er klassisk inspireret (hvilket ikke er usædvanligt for metal musik generelt, men flere af medlemmerne af bandet er også klassisk uddannede). Man burde lave musicals ud af Kamelots albums! :-)

Og så glæder jeg mig enooormt meget til september 2015, hvor man kan opleve dem i Viften på Rødovre. Årh, det bliver godt!

Ord, ord og atter ord ...

Der har været lidt stille på bogbloggen her på det seneste. Ja, faktisk også forfatterbloggen ... tsk tsk tsk.

Altså hvad angår bogbloggen, så er det bestemt ikke fordi jeg ikke læser. Tværtimod!

Men lige nu er jeg i gang med to velvoksne bøger hhv. Diana Gabaldons "Dragonfly in Amber" på over 800 sider og Tom Egelands "Nostradamus' Testamente" på godt 400 sider.
Og dem bliver jeg da vist ikke lige færdig med, med det første. :-)

Der er fordele og ulemper ved tykke bøger. Af og til kan jeg gå og lure på bibliotekets hylder og simpelthen udvælge en af de tykkeste bøger, for i dem får man lov til at være sammen med personerne i længere tid. Det er vel også derfor at serier er så populære. Når man endelig finder nogen man kan lide, så vil man også gerne blive sammen med dem.

Men jeg er da ca. halvvejs i begge to, så det varer nok ikke så længe inden der kommer anmeldelser af dem.

I mellemtiden er der så også dukket flere bøger op til anmeldelse:

"De unge pirater" af Jens Jørgen Hansen
"Livets Barske Lektie III" af Helene Th. Svolgart
"Illa Isabella" af Per Lau Jensen

så hvis I forfattere kigger med, så tager jeg dem i rækkefølge og skal nok give jer et praj, når anmeldelsen bliver uploadet.

Outlander

Jeg har en manisk åre i mig. Det vedgår jeg gerne.
Af og til finder jeg noget at gå helt amok over, men det er efterhånden ved at være lang tid siden sidst, så jeg havde faktisk helt glemt hvordan det føltes. :-)

Det ved jeg så nu. ;-)

Her i sidste weekend blev jeg ramt af en virus med tilhørende forkølelse og indvendigt brændende kranie/svimmelhed og generel elendighed. En skrivebuddie talte om TV-serier, så jeg tænkte at det vist var tiden til at genoptage bekendtskabet med det visuelle medie, da det er virkelig, virkelig lang tid siden at jeg har set andet end børne/ungdoms TV pga Mini-Eiben. :-)

Jeg surfede gennem Viaplays serieliste og faldt over en serie ved navn "Outlander". Den lød spændende, havde et historisk islæt og var kun på 8 afsnit, så det var jo overkommeligt. Og ... så har jeg vist ikke været i virkeligheden siden. ;-)

Den handler om Claire Randall, en kvinde, der har tjent som feltsygeplejerske under 2. verdenskrig. Efter krigen genforenes hun og hendes mand og tager på en 2. bryllupsrejse til det skotske højland. Ikke alene for at genfinde hinanden efter krigen men også for at lede efter Franks (gemalen) aner.
Ved Samhain (højlandsk halloween) overværer de druidernes dans ved en stencirkel og da Claire dagen efter går derop, rører hun ved stenene og bliver hvirvlet tilbage i tiden til 1743.
Og herfra går historien slag i slag. Hun skal akklimatiseres og prøver med al magt at vende tilbage til stencirklen, men den skotske klan, som hun endte i favnen på, er langt fra sikker på hende. Hun er englænder i en tid hvor skotterne så bestemt ikke var glade for dem.
I 1743 møder hun en skotte ved navn Jamie Fraser, og som er *henført suk* en mand i den aller ypperligste forstand. Han forsvarer kvinders ærer, slås så det brager og er rebel og med i organiseringen af det kommende skotske oprør. Og så er han pivlækker, hvilket også hjælper ret godt. ;-)

Da jeg så havde set de her afsnit, brændte jeg efter mere, for afsnit 8 blev afsluttet med noget af en cliffhanger og her finder jeg så ud af at hele serien er baseret på en bogserie ved navn "Outlander" af Diana Gabaldon. Der findes åbenbart en kæmpe fanbase for det her som er næsten lige så stort som "Games of Thrones". Hendes bøger har solgt i over 20 mio eksemplarer verden over, bare ikke på dansk.
Så jeg fik fluks bestilt de første 3 bøger i serien (3 moppedrenge á hver mindst 850 sider), og har da også kastet mig over dem, for næste afsnit sendes først den 4. april, og så lang tid kan jeg sørme da ikke vente. c,")

Men det der også trigger min fanatiske fascination er hele stemningen i dem. Det minder mig om Barbara Erskines "Stemmer fra fortiden", en bog som også er vanvittigt fremragende, og jeg blev vildt misundelig. Og tændt. Jeg vil sgu også skrive en bog med sådan en stemning. Det MÅ jeg da kunne!!

Nåh, men inden længe vil I få en boganmeldelse på den første bog, og hvis I ikke har set TV-serien, så gør det!

Læseudfordring 2015

Jeg kan se at flere bogbloggere gør det, og jeg synes egentlig det er en ret god idé.
At udfordre sig selv lidt på læsefronten.

Ikke på mængden af bøger, for selv om jeg er vildt imponeret over at jeg kan se at folk kan læse både 100-200 bøger på et år, så er jeg ikke i nærheden af at komme derop.

Derimod så kunne jeg godt tænke mig at udfordre mig selv lidt på hvilke typer bøger jeg læser, så hvis jeg kan nå det ind imellem de bøger jeg får til anmeldelser og hvad der ellers dumper ind, så kunne det da være lidt sjovt at prøve sig lidt af.

Efter lidt søgen på nettet fandt jeg så nedenstående "Bog-bingo-plade", og den vil jeg så prøve at se om jeg kan "udfylde". :-)

Hvis der er nogen derude, der har gode ideer til hvad de forskellige udfordringer kan bestå af, så tager jeg gerne imod gode forslag. :-)

Indtil videre har jeg, med kun 5 læste bøger allerede været i stand til at krydse de 3 første af:

"Vil du se min smukke navle" blev jo faktisk filmatiseret i 1978, to år efter bogen udkom. Så ... check! :-)
og
"Sandheder og Løgne" foregår også i en skole, så den kan jeg også krydse af.
og
"Ghostman", som er på 344 sider.

Check! :-)

Tilføjet:

Januar 2015: Micki 19:50 (A book with a number in its title)
Februar 2015: En stille uge i Lake Wobegon (A book with a place name in its title)
Marts 2015: Outlander (A non-english book eller i mit tilfælde en ikke-dansk bog)
Marts 2015: V for Vendetta (en graphic novel)
Maj 2015: De unge Pirater (udgivet i 2015)
Maj 2015: Dragonfly in Amber (2. bog i en serie)
Juni 2015: Livets barske lektie (En sci-fi bog)
Juli 2015: Urværksenglen (En bog med magi)
Juli 2015: Jorden rundt på 80 dage (En klassiker)
Juli 2015: Mig før dig (en bog som din ven elsker)
August 2015: War Horse (En bog med dyr som hovedpersoner)
September 2015: A funny way happened on the way to heaven (en bog om en berømt person)

Læseåret - 2014

Medmindre jeg når at blive færdig med at læse den bog jeg er i gang med OG får skrevet en anmeldelse i morgen aften, så må det her vist blive 2014's sidste post.

Og det har jo været et godt læseår. Hele 56 blogindlæg er det blevet til, hvoraf det er 54 læste bøger
Det er faktisk ret sejt, når man tænker på mit ellers så propfyldte liv. :-)

I år har der også været enormt mange bøger til anmeldelse, hvilket jeg er både beæret over og glad for. Der er så meget godt dansk litteratur derude, som jeg endnu mangler at stifte bekendtskab med, og jeg er virkelig glad for at både selvudgivere og forlag er begyndt at sende bøger i min retning.

Ud af de 54 bøger, jeg har haft læst er de 36 af dem danske, hvilket er et væsentligt højere tal end tidligere år, og det er jeg virkelig glad for. Som sagt ... der er så mange gode forfattere ude i det danske og det glæder mig virkelig at se hvor godt mange af dem behersker og behandler sproget.

I år var så også året hvor jeg havde min debut som ebogslæser. Altså jeg har jo læst bøger på skærmen i årevis qua betalæsningsopgaverne, men det har jo været i word og hvor jeg har kunnet markere gode og dårlige sætninger. Men i år fik jeg læst en hel roman som ebog, og selv om jeg stadig sværger til den fysiske bog, kan det godt være at der kommer mere af den slags.

Og hvordan har læseoplevelserne så været i år? Vær klar med statuetterne, for her kommer de. :-)

Under huden
Når jeg sådan kigger min læseliste igennem, så er det helt klart Susan Hintons Outsideren, der som altid slår benene væk under mig. Det er den, der altid får mig til at tude (og jeg mener tude, ikke engang bare blanke øjne, men tude).

Kedeligste
Umberto Eco - I Rosens Navn. Beklager, jeg kan ikke med klassikere i den kaliber, og her bruger forfatteren alt for lang tid til omstændelige beskrivelser, som ikke giver romanen nogen fremdrift overhovedet. Havde den været skrevet i dag, havde der stået en redaktør og revet sig i håret og bedt forfatteren om at skære mindst 20% fra.

Pudsigste
Det mest "pudsige" jeg har læst i år, må helt klart være Andrea Bastians I Yetiens Hule. En ebogsnovelle i kategorien monstersex, altså sex mellem en yeti og en dansk pige. Det var en spøjs oplevelse, for jeg havde ikke rigtig nogen fornemmelse af hvad jeg forventedes at føle, mens jeg læste den. Men morsom, anderledes og bevidsthedsudvidende.

Mest overraskende læseoplevelse
Martin Dan Rasmussen i Kbh Noir. Jeg havde ærligt talt ikke forventet mig særlig meget af den, men da jeg først kom i gang med at læse den, var jeg solgt.

Mest sympatiske hovedperson
Robert Hunter i Chris Carters serie om seriemordere. Han er vildt sympatisk, underholdende og behagelig. Ham kunne jeg godt tænke mig at "møde". ;-)

Lækreste biperson
Dallas Winston fra Outsideren. Jeg sukker henført bare ved tanken om den lækre greaser, som skjuler sin sårbare sjæl med et hårdt ydre. I øvrigt godt portrætteret af Matt Dillon i den gamle film af samme navn.

Mest irriterende hovedperson
Det må helt klart være Eremitten i Thomas Rydahls krimi af samme navn. En gammel, gnaven og utiltalende taxachauffør, som i det hele taget gør alt det forkerte.

Fedeste/Smukkeste bogomslag
Martin Dan Rasmussens Kbh Noir får også en ekstra plads her. Jeg synes det er en virkelig fed forside, som passer rigtigt godt til bogen.

Kedeligste bogomslag
Det slag må stå mellem Anja Dunas Elinors Efterår og Åge Skjelborgs Mestertyven og Røverskatten. Og så er jeg endda tilbøjelig til at give Anja Dunas historie en fordel, da det kun er en novelle og derfor ikke et decideret bogsomslag.

Nye tider ... nu er jeg også kommet med ...

Det er egentlig skammeligt at man som forfatter er så sløv til at tage den nye teknologi til sig. Det bestyrker jo bare troen på at forfattere er mennesker, der sidder i deres støvede biblioteker og med jævne mellemrum får deres fix ved at snuse i bøger.

Men man kan jo lige så godt indse at e-bogen er kommet for at blive, og det format har helt klart nogle fordele. For det første er det nemt at lagre tusindvis af bøger, som ikke fylder en hujende fis og ej heller samler støv. Man kan tage dem med på ferie uden at skulle tænke på overvægt i flyet, og bogmærket falder ikke bare ud og forsvinder.
Det var læser fordelene.

Som forfatter har det jo også klare fordele. Man kan producere en bog og udgive den selv. Helt uden fordyrende mellemled som forlag og boghandlere. Direkte ud i hænderne på læserne. Det er da den direkte vej.
Sidst nævnte giver så også nogle ulemper.

Jeg er selv typen, der er ret glad for forlagsmodellen uanset hvor forældet og gammeldags den er. Der er altså noget rart ved at der ikke kun sidder kyndige korrekturlæsere og redaktører, men også dygtige grafikere, der kan levere blikfang og skarpe marketingsfolk, der allerede har etablerede salgskanaler.
Det er altså en service man ikke skal kimse ad.
Og det er måske det der ofte er fejlen ved selvudgivne e-bøger. Netop at korrekturlæseren er sparet væk og at man af og til står med noget i hænderne, der godt kunne tåle en ekstra redigering eller to.
Ikke dermed sagt at alt selvudgivent er dårligt. Slet ikke. Flere og flere etablerede forfattere er da også ved at få øjnene op for det, men der er desværre også skidt iblandt.

Nåh, den verden er jeg så ved at opdage nu, for jeg har godt nok ikke fået en professionel ebogslæser, men har taget en gammel tablet, som ikke reagerer voldsomt hurtigt, og derfor var ved at lide elektronik-døden, og har fået installeret mig et ebogslæserprogram (Aldiko).

Nu er jeg så ved at læse min allerførste ebog, som jeg har fået tilbudt af en forfatter, og som der vil komme en anmeldelse af snarest muligt.

Ærligt ... jeg kommer aldrig til at slippe papirbøgerne helt. Det ER sgu hyggeligere at ligge i sengen med en rigtig bog, men jeg kan lige så godt vænne mig til det. I fremtiden vil det garanteret kun være bestsellerne, der kommer på trykt form, og derfor vil man gå glip af rigtig mange gode historier, hvis ikke man kommer med på bølgen.

Så ... let's surf! :-)

So sorry ...

Jeg er ved at lave om på min bogblog, og i den forbindelse er jeg ved at indsætte forsidebilleder på de gamle bøger jeg har læst. Fordi ... nårhja, det skal jo være lidt mere lækkert at se på, ikke?

Og nu ser jeg så nogle af de gamle "anmeldelser", og det øhh ... ja, er jo ikke anmeldelser, men bare en hurtig konstatering af om jeg synes at det er skidt eller kanel.

Et øjeblik overvejede jeg om jeg skulle slette dem, men nu har jeg besluttet mig at lade dem stå. Alene for at minde mig om at jeg skal gøre mig umage, når jeg læser en bog og vil skrive om læseoplevelsen af den.