Når jeg er på biblioteket i denne tid, så er det desværre ikke for at nusse rundt for at finde gode titler til mig selv. Nej, det er for at finde titler som "Peter Plys og hafferlaffen" eller "Olivia går i bad".
Og på vejen hen til indscanningsskranken river jeg en vilkårlig bog ned til mig selv, hvad jeg sådan lige får øje på.
Det her er så en af de bøger, som jeg godt kunne have undværet at have læst. Der var sgu ikke så meget ved den.
Det er kriminalforfatteren PD James' selvbiografi, og selv om den sine steder var interessant nok, så var den dybest set kedelig.
Egentlig var vel nok det der fascinerede mig mest, at kvindemennesket stort set ikke skrev noget, og hvordan hun overhovedet får tid til det med alle de komiteer, bestyrelser, taler, foredrag etc. er mig et under.
Men som sagt ... den kan man godt springe over med mindre man er hardcore PD James fan.
mandag den 25. januar 2010
fredag den 8. januar 2010
Historikeren - Elisabeth Kostova
Det her er en ganske fantastisk bog. Det er anden gang jeg læser den, og jeg var lige så grebet denne gang.
For det første er den uhyre interessant og med en krybende spænding, den har det historiske islæt, som jeg er vild med, og så er der det rent tekniske ... Forfatteren forstår at flette ikke mindre end tre handlings- forløb over forskellig tid, så man stadig kan følge de alle. Det er ret godt.
Den handler kort sagt om Dracula, som alle jo kender, men i denne roman bliver hele hans liv som Vlad Tepes oprullet. Alle kender også til hans grusomme torturmetoder, men mindre kendt er det at han både havde søskende, koner og børn.
Der er dog passager, hvor jeg som forfatter ikke kan lade være med at tænke på at tilfældighederne er lige letkøbte nok, men jeg kan sagtens bære over med det i denne roman. Mens jeg misundeligt tænker at det ville min egen redaktør (for ikke at tale om mine betalæsere) ikke lade mig slippe godt fra. :-)¨
Og så er den faktisk ret svær at genrebestemme. Er det en historisk? En gyser? En spændingsroman? Den er alle tre ting, og den er ganske enkelt fremragende.

Abonner på:
Opslag (Atom)