mandag den 26. december 2016

Året der gik - 2016

Så gik der endnu et år. Er det ikke utroligt?
Eller nej, det er det jo ikke. Det her sker sjovt nok hvert år, men alligevel føltes det lidt underligt når vi kommer til det.

Igen i år har det været et år i bøgernes tegn. Både mine egne - hvor jeg har været så heldig og velsignet at have to udgivelser i år - men også at jeg stadig holder ved lydbogsmediet og derfor har fået rigtig mange gode læseoplevelser i år. 
Og kodeordet er mange, for fysiske bøger læser jeg faktisk ikke så mange af. Slet ikke i forhold til lydbøgerne

Men lad os kigge lidt på noget statistik. Goodreads holder jo styr på min læsning for mig, så de fortæller mig at jeg har læst 116 bøger i år på i alt 32.192 sider.

Den korteste bog er Teddy Vorks børnebog "Det bogførte bogstav" med sine 44 sider. Diana Gabaldons "Drums of Autumn" den længste med sine 880.

I alt har jeg læst 37 trykte bøger, 1 ebog og 78 lydbøger. 
Heraf var 65 af dem danske, 51 på engelsk. De engelske er udelukkende lydbøger, for det tager mig en krig at fysisk læse engelske bøger.
Det svarer til i alt 32.192 sider, hvoraf 741 timer blev brugt på lydbogsfronten.

Mand, jeg føler mig nærmest beæret over alle skønne historier jeg har fået fortalt i år.

Nåh, jeg har tidligere indført nogle kategorier, så lad os se om vi kan fordele dem.

UNDER HUDEN
Det kan der vist ikke være meget tvivl om. Det var selvfølgelig Patrick Ness' "Monster".
Den meget anmelderroste historie om drengen Connor der er ved at miste sin mor til kræft. Alle i bogbloggerland har talt om den, og selv om jeg egentlig hader at læse sorg-historier, så måtte jeg læse denne. 
Og det fortryder jeg ikke. Den er smuk, den er barsk og hold da op den trak tårer hos mig.

KEDELIGSTE
Det her er ikke en af de fedeste priser at få, men hvis den ikke skal gå til de ikke-færdiggjorte bøger, så må det være denne her: The Vanishing Season af Jody Lynn Anderson. Der skete så at sige intet i den bog, og det der skete, var bare kedeligt.

PUDSIGSTE
Forrige år var det en bog om yeti-sex, sidste år om en kvinde der købte en slave til 50,- kroner kiloet, så det er selvfølgelig lidt svært at slå. I år må det være Child of God af Cormac McCarthy, der handler om en enspænder, der ender med at være en nekrofil psykopat. Den var underlig.

MEST OVERRASKENDE LÆSEOPLEVELSE
Faktisk er det nok Darren Shans saga - Cirque du Freak af Darren Shan. Jeg hørte bare den første for sjov, og blev grebet af serien selv om den egentlig er til børn og unge. Den var virkelig underholdende.

MEST SYMPATISKE HOVEDPERSON
Tja, det må stadig være James Fraser fra Diana Gabaldons Outlander-serie. I år har jeg læst nr. 3 og 4 i serien, og er i skrivende stund i gang med at lytte til nr. 5, der dog trækker lidt tænder ud. Der sker intet i den bog, og det er kun fordi jeg elsker hendes univers og Jamie Fraser at jeg overhovedet overvejer at tage den op igen.

LÆKRESTE BIPERSON
I år var året hvor jeg læste "The Selection" serien, som jeg også var ret betaget af. Den kunne i øvrigt også komme under "Mest Overraskende", for den havde jeg slet ikke regnet med at falde for. Men det gjorde jeg. Og det gjorde jeg også for prinsen i historien. Go Team Maxon!!

MEST IRRITERENDE HOVEDPERSON
Må være Elsa fra "Min mormor hilser og siger undskyld" af Fredrik Backman. Jeg ved godt at mange var betagede af den lille 8 årige vidunderpige, men jeg rullede konstant med øjnene. 

FEDESTE/SMUKKESTE BOGOMSLAG
Det bliver nok også bøgerne fra Selection-serien. De er da så fiiine. :-)

KEDELIGSTE BOGOMSLAG
Det må blive John Greens "An abundance of Katherines". Historien er god, men forsiden er da vanvittigt kedelig.

Tak for 2016 til alle ude i bogbloggerland som er med til at give inspiration og dejlige indlæg, og så håber jeg vi ses i 2017, hvor flere bøger skal sluges og læses! :-)

Godt nytår!

søndag den 25. december 2016

The Girl with the Lower Back Tattoo - Amy Schumer

Jeg kendte ikke Amy Schumer på forhånd. Havde ikke set hverken hendes film eller de standup-shows hun laver.
Jeg havde måske hørt navnet ude i periferien, men ikke vidst hvad hun stod for.

Derfor kan det også virke lidt mærkeligt at jeg kastede mig over denne biograf, men det skyldes måske fordi der var flere af bloggerne der havde læst den og sagde gode ting om bogen.

Og det er en underholdende og god bog. Amy er halvjøde og vokset op i en lidt dysfunktionel familie, der gik fra velhavende til bankerot, til kernefamilie til skilsmisse, hvor moren har en affære med en af Amys venners fædre, og en far der lider af MS.

Amy Schumer er vittig og hele bogen har et godt flow, og så kommer hun faktisk ind på nogle væsentlige pointer ifm. fx sex kontra overgreb, om kvindeidealerne og om taknmelighed over velstand og success.

Hun virker generelt som en sympatisk person, så det kan være at jeg skal have set noget af hendes arbejde på et senere tidspunkt.

Omvendt så vil jeg også tro at jeg har glemt denne bog om mindre end en måned.


Forlag: Harper Collins UK'
Sider i trykt format: 352
Hørt som engelsk lydbog - 8 timer og 1 minut - Oplæser: Amy Schumer

Omtale: 
'Amy's got your back. She's in your corner. She's an honesty bomb. And she's coming for you.' (Actress Tilda Swinton, Trainwreck costar) The Emmy Award-winning comedian, actress, writer, and star of Inside Amy Schumer and the acclaimed film Trainwreck has taken the entertainment world by storm with her winning blend of smart, satirical humor. Now Amy Schumer has written a refreshingly candid and uproariously funny collection of (extremely) personal and observational essays. In The Girl with the Lower Back Tattoo, Amy mines her past for stories about her teenage years, her family, relationships, and sex and shares the experiences that have shaped who she is - a woman with the courage to bare her soul to stand up for what she believes in, all while making us laugh. Down to earth and relatable, frank and unapologetic, Amy Schumer is one of us: She relies on her sister for advice, still hangs out with her high school pals, and continues to navigate the ever-changing boundaries in love, work, and life. Ranging from the raucous to the romantic, the heartfelt to the harrowing, this highly entertaining and universally appealing collection is the literary equivalent of a night out with your best friend - an unforgettable and fun adventure that you wish could last forever. Whether she's experiencing lust at first sight while in the airport security line, sharing her own views on love and marriage, admitting to being an introvert, or discovering her cross-fit instructor's secret bad habit, Amy Schumer proves to be a bighearted, brave, and thoughtful storyteller that will leave you nodding your head in recognition, laughing out loud, and sobbing uncontrollably - but only because it's over.

April - Calendar Girl #4 - Audrey Carlan

 Så røg der endnu et afsnit af Calendar Girl ned. Jeg havde måske håbet på at kunne nå at få hele serien i 2016, men sådan skulle det ikke være.

Jeg synes afsnittene er underholdende, men når jeg har taget 2 i rap, så får jeg brug for at høre noget andet.

April syntes jeg så også var et svagt afsnit.

Mia som er escortpige (læs årsag i tidligere anmeldelser) har netop tilbragt marts sammen med et homoseksuelt par, der på grund af hende fik styrke til at springe ud og vise deres kærlighed for verden.

I april bliver hun sendt af sted til et ungt stortalent i football (eller var det baseball). En ung irer, som er både brovtende, ubehøvlet og ikke ved hvordan han skal behandle kvinder.
Hans PR-team har vurderet at han vil få flere sponsorer hvis han bare i én måned kan fremvise en trofast kæreste ved sin side i stedet for at vælte sig i sprit og kvinder som normalt.

Mia får han selvfølgelig sat på plads så han taler pænt til kvinder, og så får hun ham endda ført ham sammen med sin store kærlighed, der selvfølgelig har befundet sig under hans snude hele tiden.

Hmmm nahhh .... jeg er ikke imponeret. Det er stadig let tilgængelig underholdning men sådan som hun farer frem risikerer hun jo at ændre verden totalt. Måske hun ligefrem kan skabe fred i verden med sin ligefremhed?
Okay, ironi kan forekomme. :-)

Jeg ved ikke om jeg fortsætter serien på et senere tidspunkt, men lige nu har jeg vist fået nok af Mia Saunders. Men jeg vil ikke lyve, bortset fra det lige vel fantastiske, så var jeg stadig godt underholdt i de 3-4 timer det varede. 


Forlag: Lindhardt & Ringhof
Sider i trykt form: 155
Dansk lydbog - 3 timer og 52 minutter - Oplæser Thea Boel Gjerum

Omtale: 
Årets frækkeste læseoplevelse I APRIL flytter Mia ind hos Mason "Mace" Murphy, som er en af stjernespillerne i baseballklubben Boston Red Sox. Mason er talentfuld, flot, muskuløs og ... drønhamrende arrogant. Mia sværger, at hun vil modstå fristelsen denne gang - men vil det alligevel lykkes Mason at trænge igennem hendes forsvarsværker i løbet af den måned, de har sammen? Mia Saunders skal skaffe 1 million dollars til at betale sin fars spillegæld. Siden hun var barn, og hendes mor forlod familien, har hun taget sig af sin far og søster, og også denne gang beslutter hun sig for at tage sagen i egen hånd. Alting virker håbløst, for Mia er bare en 24-årig servitrice med skuespillerdrømme - men så bliver hun tilbudt et job hos Exquisite Escorts. Opgaven er enkel: I løbet af det næste år skal Mia tilbringe hver måned sammen med en ny mand i en ny by. Om 12 måneder vil gælden være betalt. Og Mias liv forandret for altid. CALENDAR GIRL er en serie i 12 afsnit, der alle er opkaldt efter årets måneder. Hver måned flytter Mia Saunders ind hos en ny mand i en ny by. Følg Mias rejse her. AUDREY CARLAN er en amerikansk bestsellerforfatter, som skriver sexede kærlighedshistorier. Hendes erotiske romanceserie om Mia Saunders har solgt over 2 millioner eksemplarer på rekordtid i USA alene og har ligget på bestsellerlisterne i New York Times, USA Today og Wall Street Journal.



torsdag den 22. december 2016

Temeraire - Naomi Novak

Jeg bliver nødt til at gå til bekendelse ...
Det her er min første dragebog.

Jeps. Det er rigtigt. Jeg ved godt at drager har været det helt store, men jeg nåede ikke at komme med på bølgen, og siden da er der ikke nogen der er faldet ned i mit skød.

Ikke ud over "Den uendelige historie", hvor den store fluffy og meget smukke ønskedrage er med.

TEMERAIRE er en anmelderbog, som jeg har fået fra forlaget Alhambra, og jeg havde hverken hørt om forfatteren eller bogen før, så jeg var temmelig spændt på den.
Især fordi jeg så heller ikke har den store erfaring med drager. 

Men jeg er solgt. Jeg forstår nu hvorfor alle er så vilde med drager. Hvorfor drager var det nye sort for ikke så lang tid siden. De er jo fantastiske!
Eller ... i hvert fald Temeraire er, men han er jo også en kinesisk himmeldrage. Men nu forgriber jeg vist begivenhedernes gang. :-)

Bogens menneskelige hovedperson, Kaptajn Laurence, tjener ved den britiske flåde. Han er en meget pligtopfyldende officer og korrekt gentleman. En dag kaprer de et fransk fartøj, hvori de finder en uventet gevinst. Et drageæg, der endda er lige ved at klække.
Det er således (og det ved jeg ikke om det er generelt eller om det bare er for denne bog) at den første som kommunikerer med dragen, er dens kaptajn.
Det ender med at blive Laurence, selv om det føles som en frygtelig degradering, for at være en kaptajn hos aviatikerne er langt fra så prestigefyldt som at være kaptajn ved flåden.

Laurence skal vænne sig til den noget friere og løse disciplin der kendetegner aviatikerne, og skal også vænne sig til at være der for Temeraire, der er en meget videbegærlig og lærenem drage.

Jeg er vild med tanken om den kultiverede og veltalende drage. Og jeg er ret begejstret for at Naomi Novik har placeret dragerne midt i historiske begivenheder. Her i Napoleons æra. 

Bogen er skrevet i et let og tilgængeligt sprog, der bare fører læseren gennem historien uden at man skal standse læsningen (altid min favorit), og er både spændende, interessant og menneskelig.
Skal man komme med kritikpunkter er det at Temeraire indtil videre ikke begår nogen fejl og bare bliver mere og mere fantastisk, men da jeg har fundet ud af at dette er første bog i en serie, kan det være at det ændrer sig efterhånden.

Jeg vil i hvert fald glæde mig til at læse de næste i serien.


Tak til Forlaget Alhambra for anmeldereksemplar.

Forlag: Alhambra
Sider: 366
Trykt anmeldereksemplar

Bagsidetekst:
TEMERAIRE handler om dragen Temeraire og hans kaptajn Will Laurence, som sammen må kæmpe for England, mens Napoleonskrigene hærger.


Laurence har været til søs siden sin tidligste ungdom og er glad og tilfreds med sin kaptajnstilling, sit skib og sit velordnede liv. Men da hans mand kaprer en fransk fregat og beslaglægger dens dyrebare last, et uudklækket drageæg, river skæbnen Laurence bort fra havet og af sted mod en usikker fremtid - og et uventet nyt venskab med et ganske særligt væsen.
Sammen med Temeraire bliver Laurence optaget i det britiske luftkorps, hvor både og kaptajn ikke blot skal vænne sig til et helt nyt liv, men også i al hast må lære de vanskelige flyvemanøvrer, der kræves for at føre krig højt til vejrs.
For Napoleon planlægger at bruge Frankrigs dragestyrker til at invadere England, og snart må Laurence og Temeraire på vingerne for at forsvare konge og fædreland.

søndag den 18. december 2016

Marts - Calendar Girl #3 - Audrey Carlan

Som sagt har jeg lige haft lyst til et par lette og korte bøger efter at have tilbragt 30 timer i Diana Gabaldons selskab, så jeg tænkte at det var et passende tidspunkt at gå tilbage til Calendar Girl serien, som jeg var gået i gang med.

Med de små afsnit på kun 3-4 timer i lydbogsform er de jo nemme at komme om.

Historien handler grundlæggende om Mia Saunders, en pige fra Las Vegas, hvis mor skred da hun og søsteren var lille, og hvis far er en fordrukken ludoman.
Dermed er Mia vant til at tage tingene i egen hånd og hun har mere eller mindre selv opfostret søsteren.
Hendes far kom i karambolage med en lånehaj, og ligger nu i koma på et hospital og med en spillegæld på en million dollars.
Den eneste mulighed Mia derfor havde, var at tage arbejde som escort-pige i mosterens bureau. Et job, der fører Mia fra den ene lækre, rige fyr til den næste.

Som jeg vist nævnte i mine første omtaler om bøgerne her, så har jeg selvfølgelig officielt en holding til at man på en måde glorificerer prostitution, men det her bare feel good litteratur og skal derfor også bare tages på den måde.

I MARTS er Mia blevet sendt til Chicago (tror jeg det var), hvor hun skal forestille at være forlovet med en usandsynlig lækker italiener, hvis familie ejer en kæde af restauranter. Han er familiens eneste søn og den eneste der kan føre familienavnet videre, men der er lige den hage at han er bøsse.
Derfor er der heller ikke lige udsigt til de ekstra 20.000 dollars, som hun får, hvis hun har sex med klienten. ;-)

Men det løser sig, for heldigvis kommer Wes (Mr. Januar) et smut til byen, så læserne ikke skal undvære en sådan scene. :-)

Jeg synes ikke det her står lige så stærkt som bog nr 1 og 2, men det er selvfølgelig også svært at skrive en erotisk serie, når der er en måned, hvor der så ikke er så meget af den slags i. :-)

Jeg fortsætter dog gerne. Nu skal jeg jo se hvem det er hun ender op med i sidste ende. :-)


Forlag: Lindhardt & Ringhof
Sider i trykt form: 137
Dansk lydbog - 3 timer og 15 minutter - Oplæser: Thea Boel Gjerum

Omtale:
rets frækkeste læseoplevelse I MARTS rejser Mia til Chicago, hvor den smukke, velhavende restauratør og forhenværende elitebokser Anthony "Tony" Fasano har hyret Mia som ledsager til en stor familiemiddag, hvor hun skal udgive sig for at være hans forlovede. Først forstår Mia ikke, hvorfor en mand som han behøver en falsk kæreste, men da sandheden går op for hende, er hun allerede en del af et spil, hun ikke havde forudset. Mia Saunders skal skaffe 1 million dollars til at betale sin fars spillegæld. Siden hun var barn, og hendes mor forlod familien, har hun taget sig af sin far og søster, og også denne gang beslutter hun sig for at tage sagen i egen hånd. Alting virker håbløst, for Mia er bare en 24-årig servitrice med skuespillerdrømme - men så bliver hun tilbudt et job hos Exquisite Escorts. Opgaven er enkel: I løbet af det næste år skal Mia tilbringe hver måned sammen med en ny mand i en ny by. Om 12 måneder vil gælden være betalt. Og Mias liv forandret for altid. CALENDAR GIRL er en serie i 12 afsnit, der alle er opkaldt efter årets måneder. Hver måned flytter Mia Saunders ind hos en ny mand i en ny by. Følg Mias rejse her. AUDREY CARLAN er en amerikansk bestsellerforfatter, som skriver sexede kærlighedshistorier. Hendes erotiske romanceserie om Mia Saunders har solgt over 2 millioner eksemplarer på rekordtid i USA alene og har ligget på bestsellerlisterne i New York Times, USA Today og Wall Street Journal.

lørdag den 17. december 2016

Child of God - Cormac McCarthy

Ehm ... får sådan en lyst til at udbryde 

Dafuck ... ?

Som jeg fortalte i sidste indlæg, parkerede jeg Diana Gabaldons mursten og havde lyst til at læse (lytte) til nogle kortere romaner, så jeg tog lige nogle korte i rap.

Mit blik faldt på denne, og jeg læste lige hurtigt at den handler om en enspænder der bor i bjergene og er socialt udstødt.

Okay, tænkte jeg og kastede mig over det.

Jeg havde det vildt svært med denne historie, på trods af hvor kort den var. Den handler om Lester Ballard som har haft en ret uheldig barndom. Han blev forældreløs ret tidligt, da han en dag finder sin far hængende i laden, hvorefter Lester trak sig langt ind i sig selv.
Bogen er krydsklip, hvor vi følger hhv. Lester, men også andre i nabolaget, der fortæller om Lester og hvad han har gjort.

Nu er Lester så blevet voksen og er temmelig socialt handicappet. Især overfor kvinder. Om det skyldes en psykisk lidelse eller om det er noget han er blevet efter at være blevet udstødt af det lille samfund er svært at sige, men i hvert fald har han det ret svært med levende mennesker.
En dag støder han på en bil hvori han finder en dødt par. De har tydeligvis været i gang med noget, og ligene er stadig varme, da han rører ved dem.
Og han rører. Især ved pigen, der som den første nogensinde ikke siger nej til ham. Så han fortsætter ...
Jeg havde bestemt ikke regnet med at skulle læse en bog om nekrofili eller den udvikling Lester tager derfra, og på en eller anden måde er den både dybt foruroligende, men også afskyvækkende på samme tid.

Jeg følte mig dog aldrig forbundet med Lester, hvilket jeg synes er ret synd, for ideen er virkelig god, hvis ellers jeg havde kunnet føle sympati med ham.
Havde jeg kunnet dette, havde jeg været blæst bagover af denne bog. Som det er nu sidder man lidt tilbage med en grimasse og flagrende næsebor, for det var ikke spor behagelig læsning.



Forlag: WF Howes
Sideantal i trykt form: 192
Hørt som engelsk lydbog - 3 timer og 41 minutter - Oplæst af Tom Stechschulte

Omtale: 
Lester Ballard, a violent, solitary and introverted young backwoodsman, is released from jail and allowed to haunt the hill country of East Tennessee, preying on the population with his strange lusts. McCarthy transforms commonplace brushes with humanity into stunning scenes of the comic and the grotesque, and as the story hurtles toward its unforgettable conclusion, depicts the most sordid aspects of life with dignity, humour, and characteristic lyrical brilliance.

fredag den 16. december 2016

Fangirl - Rainbow Rowell

Jeg var ellers i gang med Diana Gabaldons mursten "A fiery cross" på ca 1400 sider, men den holder jeg pause i lige nu.
Ikke at det normalt er noget jeg gør, men det blev bare for langsommeligt for mig.
Lige nu ved jeg så faktisk slet ikke om jeg kommer i gang med den igen, men så må det jo være sådan.

I stedet fik jeg lyst til at tage nogle små lettere bøger, og her faldt jeg i første omgang over Rainbow Rowells FANGIRL.

Og den er da søøød. :-) Jeg var vild med ELEANOR OG PARK af samme forfatter, og vidste - lige så snart jeg så FANGIRL - at jeg blev nødt til at læse den.
Jeg synes dog helt klart at ELEANOR OG PARK var meget bedre. Det socialrealistiske islæt slog mere igennem, og gjorde større indtryk end i denne her.

Men den her er absolut læseværdig. Eleanor er bare bedre. ;-)

Cath og Wren er tvillinger og har altid været uadskillelige. De bor sammen med deres far, da deres mor forlod dem for mange år siden, da hun følte hun skulle realisere sig selv.
Det har Cath aldrig tilgivet hende.
Hun og Wren har en fælles interesse: Simon Snow. En fiktiv karakter der i Rainbow Rowells verden er den samme som Harry Potter.
Alle er vilde med Simon Snow og Cath og Wren har sammen skrevet en masse Simon Snow fanfiction.

Men så skal de starte på college, og tingene forandrer sig væsentligt. 

Wren, der har trukket sig lidt tilbage, vil slet ikke bo sammen med Cath på kollegiet, hvilket Cath ellers havde forventet, men vil ud og more sig. Cath derimod, som er pinefuldt introvert, bliver noget overrumplet af college og sin nye værelseskammerat.

Hun får sig nogle drøje hug, ikke alene fra sin nye bofælle, men også fra sin lærer i kreativ skrivning, en ny skrivemakker og ikke mindst sin mor, der pludselig dukker op og gerne vil have kontakt igen.

Det er mere end Cath kan klare, og hun forsvinder ned i trygheden hos Simon Snow.

Men der er masser af lyspunkter, fx er der hendes bofælles kæreste, som virkelig forstår hende ...

Det her er en roman, der får en til at smile, og blive glad!


Forlag: Gyldendal Lyd
469 sider i trykt form 
Dansk lydbog - 13 timer og 21 minutter - Oplæst af Ida Cæcilie Rasmussen

Omtale:
Det er blevet tid til at Cath og hendes tvillingesøster Wren skal starte på college. Wren er den udadvendte af de to, hvorimod Cath er stille, indesluttet og nørdet.

Cath lever og ånder for fantasybøgerne om Simon Snow. Da de var små læste søstrene bøgerne sammen, de skrev fanfiction og de klædte sig ud som karakterene til filmpremieren. Wren er vokset fra Simon Snow og sin nørdede fortid, men Cath nægter at følge trop. Men er der plads til Simon Snow i Caths nye collegeliv?

I "Fangirl" har Cath en sur roommate med en sød kæreste, der hele tiden er i nærheden. Hun har en lækker klassekammerat, som kun vil tale om undervisningen. Og hun kan ikke lade være med at bekymre sig om sin far derhjemme.

"Fangirl" en en fantastisk og undeholdende historie om venskab, kærlighed, fangirling og college, skrevet af forfatteren bag "Eleanor & Park".