Bagsidetekst:
Da vi sidst sagde farvel til Jimmy og Otto, var de på vej i fængsel. Og hvad kan være værre end at tilbringe resten af livet bag tremmer? Det skulle da lige være at blive bortført fra fængslet af en tidsrejsende tyran ved navn Tippe Tissetrusse.
Drengene tager tilbage til de sorgløse dage i børnehaven, før Jimmy og Otto måtte kæmpe mod gale videnskabsmænd og rumvæsencafeteriedamer. Til gengæld står de over for bøllen Kenneth, der er nevø af deres afskyelige skoleinspektør Knold, som ikke aner en pind om, hvem han også er. Og eftersom Jimmy og Otto ikke opfinder Kaptajn Underhyler før fjerde klasse må de selv klare bøllen, kun ved hjælp af deres egne geniale hjerner ...
Denne her røg lige ned mellem alt det seriøse jeg ellers læser, men det var også fordi jeg læste den højt for min datter.
Det gør jeg selvfølgelig med mange bøger, men det her er aller første gang at min datter på den måde har tryglet mig om at læse, læse og læse ... Hun har storgrinet, når jeg har forsøgt at udtale Tippe Tissetrusses navn om og om igen, og hun er dybt underholdt af Kaptajn Underhyler og Professor Blé.
Der er illustrationer på hver side, hvilket gør højtlæsningen levende, og det er varieret imellem tegneseriestil og almindelige illustrationer, samt der var enkelte passager, hvor man skulle "flappe" mellem siderne, så det næsten lignede en tegneserie.
Min datter var enormt betaget.
Historien var måske lige vel avanceret for hende (hun er seks), da det var med tidsrejser og deres paradokser, men hun var alligevel godt med.
Så hvis nogen ønsker en opskrift på en god børnebog, så læs "Kaptajn Underhyler". Den tog kegler hos os i hvert fald. :-)
søndag den 25. maj 2014
tirsdag den 20. maj 2014
Mestertyven og Røverskatten - Åge Skjelborg
Bagsidetekst:
En ung agent i hemmelig svensk tjeneste får en vigtig opgave i et krigshærget Europa. Undervejs gifter han sig med en ung, smuk og velhavende kvinde. På bryllupsrejsen tilstår han, at han - uden løn i flere år - har forsynet sig groft af kostbarheder fra sin chef, den svenske konges, skatkammer.
Den unge handlekraftige kvinde må afgøre med sig selv, om hun vil blive hos sin mand eller forlade ham. Sammen forsøger parret at finde en vej ud af krisen, og hun bliver gradvist en stadig mere aktiv medspiller i mandens nødtvungne forbrydelse.
Svenske efterforskere tager jagten op på det unge par, og bryllupsrejsen bliver en desperat flugt for lovens og retfærdighedens lange arm.
Forfatteren har gennem flere år fulgt sporene i arkiver efter det unge radarpar og fundet nye sensationelle løsninger på en femhundrede år gammel kriminalgåde.
I pressemeddelelsen fortælles det at forfatter Åge Skjelborg i flere år har forsket i denne 500 år gamle kriminalgåde, og der er ingen tvivl om at forfatteren kender sit stof. Der er ikke noget tidspunkt jeg er i tvivl om rigtigheden i de facts jeg får serveret.
Jeg forstår også hans fascination af gåden, og det var hundrede procent noget jeg selv kunne finde på at nørde rundt i. :-)
Det er - fra en historikers synspunkt selvfølgelig - utrolig spændende at man på den måde kan forske i hvad der skete for 500 år siden, og man kan se personerne for sig, mens de flygter gennem det krigshærgede Europa. Deres kvaler, deres liv, deres latter, deres flugt og deres kærlighed til hinanden.
Jeg kan sagtens forstå hvordan forfatteren har haft det, for sådan har jeg også oplevet historie. Man kan nærmest lugte krudtrøgen fra kanonerne og høre hestehovene dundre i skovbunden. Og den følelse ønsker man at videregive til læseren.
Men jeg er ked af at sige at forfatteren her desværre ikke formår at give historien liv. Den refererende skrivestil gør at det bliver en afhandling med kød, fremfor en fiktiv gengivelse af de spændende hændelser, som vores unge helt bliver udsat for. Jeg savner nogle følelser, der kan få mig til at blive revet med af denne egentlig ret fantastiske historie. Noget dybde i personerne, der gør dem levende for mig. Men det sker desværre ikke.
Rent teknisk er der desværre også temmelig mange umotiverede synsvinkelskift, der kan gøre læsningen forvirrende og svært af følge med i hvem der siger hvad.
Som levende historisk afhandling fungerer det, men desværre ikke som et bud på en skønlitterær historisk roman.
En ung agent i hemmelig svensk tjeneste får en vigtig opgave i et krigshærget Europa. Undervejs gifter han sig med en ung, smuk og velhavende kvinde. På bryllupsrejsen tilstår han, at han - uden løn i flere år - har forsynet sig groft af kostbarheder fra sin chef, den svenske konges, skatkammer.
Den unge handlekraftige kvinde må afgøre med sig selv, om hun vil blive hos sin mand eller forlade ham. Sammen forsøger parret at finde en vej ud af krisen, og hun bliver gradvist en stadig mere aktiv medspiller i mandens nødtvungne forbrydelse.
Svenske efterforskere tager jagten op på det unge par, og bryllupsrejsen bliver en desperat flugt for lovens og retfærdighedens lange arm.
Forfatteren har gennem flere år fulgt sporene i arkiver efter det unge radarpar og fundet nye sensationelle løsninger på en femhundrede år gammel kriminalgåde.
I pressemeddelelsen fortælles det at forfatter Åge Skjelborg i flere år har forsket i denne 500 år gamle kriminalgåde, og der er ingen tvivl om at forfatteren kender sit stof. Der er ikke noget tidspunkt jeg er i tvivl om rigtigheden i de facts jeg får serveret.
Jeg forstår også hans fascination af gåden, og det var hundrede procent noget jeg selv kunne finde på at nørde rundt i. :-)
Det er - fra en historikers synspunkt selvfølgelig - utrolig spændende at man på den måde kan forske i hvad der skete for 500 år siden, og man kan se personerne for sig, mens de flygter gennem det krigshærgede Europa. Deres kvaler, deres liv, deres latter, deres flugt og deres kærlighed til hinanden.
Jeg kan sagtens forstå hvordan forfatteren har haft det, for sådan har jeg også oplevet historie. Man kan nærmest lugte krudtrøgen fra kanonerne og høre hestehovene dundre i skovbunden. Og den følelse ønsker man at videregive til læseren.
Men jeg er ked af at sige at forfatteren her desværre ikke formår at give historien liv. Den refererende skrivestil gør at det bliver en afhandling med kød, fremfor en fiktiv gengivelse af de spændende hændelser, som vores unge helt bliver udsat for. Jeg savner nogle følelser, der kan få mig til at blive revet med af denne egentlig ret fantastiske historie. Noget dybde i personerne, der gør dem levende for mig. Men det sker desværre ikke.
Rent teknisk er der desværre også temmelig mange umotiverede synsvinkelskift, der kan gøre læsningen forvirrende og svært af følge med i hvem der siger hvad.
Som levende historisk afhandling fungerer det, men desværre ikke som et bud på en skønlitterær historisk roman.
fredag den 9. maj 2014
Drifter - 13 mørke erotiske noveller - Antologi
Bagsidetekst:
I mørk erotik kombineres gys og lyst. Effekten kan være ganske foruroligende, hvilket du opdager, når du læser denne bog.
Her møder du blandt andet ægteparret, der pifter deres sexliv op ved at invitere døden ind i ægtesengen.
Du kommer også til at møde manden, der en dag får henvendelse fra en søn, han ikke anede eksisterede. Og som ikke burde eksistere.
Og så er der kvinden, der efter en skilsmisse og hensygnende sexliv en dag kommer til at røre en ældre kvindes hånd. Og mærker knoglerne under den tynde hud.
Alle tre foruroligende noveller. Og der er yderligere ti i samlingen
Som vist alle læsere af både min blog og facebookvæg ved, så udskrev Forlaget Kandor sidste sommer en konkurrence, hvor bidragene skulle være af genren "darc erotica".
Det er en genre, som er populær i USA, men som endnu ikke helt har nået de danske boghylder.
Forlaget var så modigt at opfordre danske forfattere til at give deres bud på genren, og som sagt lod jeg det bare fare, da jeg så konkurrencen første gang. En ven af mig, der er horrorforfatter udfordrede mig så (på en barnlig, men alligevel sært overtalende måde), og jeg endte med at skrive et bidrag. Og som jeg også har udbasuneret vidt og bredt, så blev jeg overraskende udvalgt til at deltage i antologien med flere af Danmarks skarpe horror-hjerner.
Jeg har været utrolig spændt på at læse antologien, for ... hvilke andre "syge" ting, havde de andre fundet på? Hvordan havde de kombineret elementerne horror og erotik.
Og jeg må godt nok sige at der er historier imellem, som jeg bestemt ikke havde set komme. Der er en skøn kombination af hede, dampende erotik, grumhed, råhed, klamhed, rygradskrybende angst og ren og skær vantro.
Fælles for dem alle er, at det er forfattere, der kan deres kram. Der er ikke nogen slinger i valsen sprogligt, så der er ingen grund til IKKE at læse denne bog.
Om ikke andet så for at læse noget meget nyskabende og anderledes. Selvfølgelig vil genren afskrække mange, men der er mange rigtigt fine portrætter af den menneskelige psyke, når den er bedst ... eller værst. :-)
Min egen favorit er "Drifter" af Flemming Rasch. Den fik mig både til at grine, spærre øjnene op i vantro og havde også sin del af begær. Men alle de andre er også fremragende, og så fantastisk fantasifulde. Jeg havde aldrig troet at man kunne få så mange forskellige historier ud af det samme oplæg.
Mere vil jeg ikke afsløre. Når man læser denne bog, bør man blive overrasket undervejs. Og det gør man. :-)
I mørk erotik kombineres gys og lyst. Effekten kan være ganske foruroligende, hvilket du opdager, når du læser denne bog.
Her møder du blandt andet ægteparret, der pifter deres sexliv op ved at invitere døden ind i ægtesengen.
Du kommer også til at møde manden, der en dag får henvendelse fra en søn, han ikke anede eksisterede. Og som ikke burde eksistere.
Og så er der kvinden, der efter en skilsmisse og hensygnende sexliv en dag kommer til at røre en ældre kvindes hånd. Og mærker knoglerne under den tynde hud.
Alle tre foruroligende noveller. Og der er yderligere ti i samlingen
Som vist alle læsere af både min blog og facebookvæg ved, så udskrev Forlaget Kandor sidste sommer en konkurrence, hvor bidragene skulle være af genren "darc erotica".
Det er en genre, som er populær i USA, men som endnu ikke helt har nået de danske boghylder.
Forlaget var så modigt at opfordre danske forfattere til at give deres bud på genren, og som sagt lod jeg det bare fare, da jeg så konkurrencen første gang. En ven af mig, der er horrorforfatter udfordrede mig så (på en barnlig, men alligevel sært overtalende måde), og jeg endte med at skrive et bidrag. Og som jeg også har udbasuneret vidt og bredt, så blev jeg overraskende udvalgt til at deltage i antologien med flere af Danmarks skarpe horror-hjerner.
Jeg har været utrolig spændt på at læse antologien, for ... hvilke andre "syge" ting, havde de andre fundet på? Hvordan havde de kombineret elementerne horror og erotik.
Og jeg må godt nok sige at der er historier imellem, som jeg bestemt ikke havde set komme. Der er en skøn kombination af hede, dampende erotik, grumhed, råhed, klamhed, rygradskrybende angst og ren og skær vantro.
Fælles for dem alle er, at det er forfattere, der kan deres kram. Der er ikke nogen slinger i valsen sprogligt, så der er ingen grund til IKKE at læse denne bog.
Om ikke andet så for at læse noget meget nyskabende og anderledes. Selvfølgelig vil genren afskrække mange, men der er mange rigtigt fine portrætter af den menneskelige psyke, når den er bedst ... eller værst. :-)
Min egen favorit er "Drifter" af Flemming Rasch. Den fik mig både til at grine, spærre øjnene op i vantro og havde også sin del af begær. Men alle de andre er også fremragende, og så fantastisk fantasifulde. Jeg havde aldrig troet at man kunne få så mange forskellige historier ud af det samme oplæg.
Mere vil jeg ikke afsløre. Når man læser denne bog, bør man blive overrasket undervejs. Og det gør man. :-)
torsdag den 1. maj 2014
Kbh Noir - Martin Dan Rasmussen
Bagsidetekst:
Danmark har mistet sin uskyld. Terrorangreb, borgerkrig og en mindre revolution har gjort, at grænsen mellem rigtigt og forkert er visket ud. Våben kan købes som almen dagligvare og må anvendes til forsvar. Selvtægtsmænd og privatdetektiver er et lovligt og privat alternativ til politiet og alt er til salg.
I denne gråzone trives Klaus Lerchenfeldt, tidligere kriminel, nu privatdetektiv. Han ønsker at være din bedste ven og den værste fjende for den, du ønsker, så længer du betaler de rette penge.
For Klaus er alt forretning, pengene dikterer hans loyalitet, og hans eneste motto i livet er, at alt er tilladt, så længe man er professionel. Intet er personligt, det er kun forretning.
Klaus engageres dog personligt, da hans fortrængte fortid dukker op til overfladen som følge af et angreb på sin person. Her starter en jagt efter, hvem der kender Klaus' dybeste og mørkeste hemmelighed, gennem Københavns og menneskets mørkeste afkroge.
Jeg har fået denne bog til anmeldelse, og vidste egentlig ikke ret meget om den, andet end at den lød spændende og anderledes i forhold til de andre jeg normalt får tilbudt.
Nu er jeg så nået til vejs ende, og ...
Det tog mig ca. en side eller to, men så var jeg fanget. Og jeg mener helt fanget, for jeg har læst i den i hvert ledigt sekund. Den eneste grund til at jeg har været næsten halvanden uge om den, er fordi der har været så meget virkeligt liv, der trængte sig på. :-)
Det sidste læste jeg her til aften, mens jeg halvhjertet rørte rundt i en lettere påbrændt sovs.
Bogen er fortalt i jeg-form, hvilket jeg normalt ikke er særlig tosset med, men i denne bog fungerer det perfekt. Klaus Lerchenfeldt er privatdetektiv, men som han selv siger, så ligner han overhovedet ikke Humphrey Bogart. Han er en usympatisk skiderik, der kun er sig selv nærmest og alt er forretning for ham. Det skulle man tro at man lynhurtigt blev træt af, men der er tilpas meget drengerøv over ham til at man alligevel holder af ham.
Citat: "Lad mig lige ryge en cigaret, så skal jeg fortælle dig en historie, der vil få dig til at indse, at jeg er, hvad jeg påstår jeg er. En professionel og kynisk forretningsmand. Et røvhul med licens fra staten til at røvrende og ødelægge liv, som det passer mig."
Historien foregår i et alternativt nutidsdanmark, der ligger i ruiner efter et terrorangreb. En frygtelig dystopisk virkelighed, som man desværre alt for let kan forestille sig kunne ske. Det gør hele præmissen så virkelighedsnær at det virker skræmmende. Det kunne lade sig gøre, og er det virkelig sådan et samfund vi ville blive, hvis det var?
Den tanke i sig selv er vanvittigt skræmmende, for der er ting i bogen, der virkelig fik det til at vende sig i mig.
Det er en fantastisk historie, der går fra rå, til barsk, til gusten, til barbarisk, til skræmmende, til afskyvækkende for så at ende i et inferno af forviklinger hvor man ikke kan vide hvem man kan stole på, hvis overhovedet nogen.
Grænserne for rigtigt og forkert er delvis forsvundet, og der er absolut intet politisk korrekthed i bogen. Selv hovedpersonen når vel at ryge mindst tusind cigaretter undervejs. :-)
Jeg vil overhovedet ikke fortælle noget om handlingen, for jeg vil ikke berøve kommende læsere for fornøjelsen af at blive suget ind i Klaus Lerchenfeldts univers. Man bliver revet med fra de første sider og fanges omgående af den hæsblæsende historie med farverige personligheder, der lyser op i alt det sorte.
Jeg kan forstå at det er Martin Dan Rasmussens debutroman udi krimi/thriller genren, og jeg må sige at jeg er meget imponeret. Bogen er et forfriskende bud på en efterhånden lidt fortærsket krimigenre, den er anderledes, nyskabende og absolut læseværdig.
Tak til forlaget Valeta for anmeldereksemplar. Et godt og helstøbt produkt med en meget fængende og stemningsmættet forside.
Danmark har mistet sin uskyld. Terrorangreb, borgerkrig og en mindre revolution har gjort, at grænsen mellem rigtigt og forkert er visket ud. Våben kan købes som almen dagligvare og må anvendes til forsvar. Selvtægtsmænd og privatdetektiver er et lovligt og privat alternativ til politiet og alt er til salg.
I denne gråzone trives Klaus Lerchenfeldt, tidligere kriminel, nu privatdetektiv. Han ønsker at være din bedste ven og den værste fjende for den, du ønsker, så længer du betaler de rette penge.
For Klaus er alt forretning, pengene dikterer hans loyalitet, og hans eneste motto i livet er, at alt er tilladt, så længe man er professionel. Intet er personligt, det er kun forretning.
Klaus engageres dog personligt, da hans fortrængte fortid dukker op til overfladen som følge af et angreb på sin person. Her starter en jagt efter, hvem der kender Klaus' dybeste og mørkeste hemmelighed, gennem Københavns og menneskets mørkeste afkroge.
Jeg har fået denne bog til anmeldelse, og vidste egentlig ikke ret meget om den, andet end at den lød spændende og anderledes i forhold til de andre jeg normalt får tilbudt.
Nu er jeg så nået til vejs ende, og ...
WOW, what a ride!
Det tog mig ca. en side eller to, men så var jeg fanget. Og jeg mener helt fanget, for jeg har læst i den i hvert ledigt sekund. Den eneste grund til at jeg har været næsten halvanden uge om den, er fordi der har været så meget virkeligt liv, der trængte sig på. :-)
Det sidste læste jeg her til aften, mens jeg halvhjertet rørte rundt i en lettere påbrændt sovs.
Bogen er fortalt i jeg-form, hvilket jeg normalt ikke er særlig tosset med, men i denne bog fungerer det perfekt. Klaus Lerchenfeldt er privatdetektiv, men som han selv siger, så ligner han overhovedet ikke Humphrey Bogart. Han er en usympatisk skiderik, der kun er sig selv nærmest og alt er forretning for ham. Det skulle man tro at man lynhurtigt blev træt af, men der er tilpas meget drengerøv over ham til at man alligevel holder af ham.
Citat: "Lad mig lige ryge en cigaret, så skal jeg fortælle dig en historie, der vil få dig til at indse, at jeg er, hvad jeg påstår jeg er. En professionel og kynisk forretningsmand. Et røvhul med licens fra staten til at røvrende og ødelægge liv, som det passer mig."
Historien foregår i et alternativt nutidsdanmark, der ligger i ruiner efter et terrorangreb. En frygtelig dystopisk virkelighed, som man desværre alt for let kan forestille sig kunne ske. Det gør hele præmissen så virkelighedsnær at det virker skræmmende. Det kunne lade sig gøre, og er det virkelig sådan et samfund vi ville blive, hvis det var?
Den tanke i sig selv er vanvittigt skræmmende, for der er ting i bogen, der virkelig fik det til at vende sig i mig.
Det er en fantastisk historie, der går fra rå, til barsk, til gusten, til barbarisk, til skræmmende, til afskyvækkende for så at ende i et inferno af forviklinger hvor man ikke kan vide hvem man kan stole på, hvis overhovedet nogen.
Grænserne for rigtigt og forkert er delvis forsvundet, og der er absolut intet politisk korrekthed i bogen. Selv hovedpersonen når vel at ryge mindst tusind cigaretter undervejs. :-)
Jeg vil overhovedet ikke fortælle noget om handlingen, for jeg vil ikke berøve kommende læsere for fornøjelsen af at blive suget ind i Klaus Lerchenfeldts univers. Man bliver revet med fra de første sider og fanges omgående af den hæsblæsende historie med farverige personligheder, der lyser op i alt det sorte.
Jeg kan forstå at det er Martin Dan Rasmussens debutroman udi krimi/thriller genren, og jeg må sige at jeg er meget imponeret. Bogen er et forfriskende bud på en efterhånden lidt fortærsket krimigenre, den er anderledes, nyskabende og absolut læseværdig.
Tak til forlaget Valeta for anmeldereksemplar. Et godt og helstøbt produkt med en meget fængende og stemningsmættet forside.
Og bogtraileren kan ses her:
(Af en eller anden grund kan jeg ikke indsætte youtube klippet, men linket er der i hvert fald)
Abonner på:
Opslag (Atom)