En ung agent i hemmelig svensk tjeneste får en vigtig opgave i et krigshærget Europa. Undervejs gifter han sig med en ung, smuk og velhavende kvinde. På bryllupsrejsen tilstår han, at han - uden løn i flere år - har forsynet sig groft af kostbarheder fra sin chef, den svenske konges, skatkammer.
Den unge handlekraftige kvinde må afgøre med sig selv, om hun vil blive hos sin mand eller forlade ham. Sammen forsøger parret at finde en vej ud af krisen, og hun bliver gradvist en stadig mere aktiv medspiller i mandens nødtvungne forbrydelse.
Svenske efterforskere tager jagten op på det unge par, og bryllupsrejsen bliver en desperat flugt for lovens og retfærdighedens lange arm.
Forfatteren har gennem flere år fulgt sporene i arkiver efter det unge radarpar og fundet nye sensationelle løsninger på en femhundrede år gammel kriminalgåde.
I pressemeddelelsen fortælles det at forfatter Åge Skjelborg i flere år har forsket i denne 500 år gamle kriminalgåde, og der er ingen tvivl om at forfatteren kender sit stof. Der er ikke noget tidspunkt jeg er i tvivl om rigtigheden i de facts jeg får serveret.
Jeg forstår også hans fascination af gåden, og det var hundrede procent noget jeg selv kunne finde på at nørde rundt i. :-)
Det er - fra en historikers synspunkt selvfølgelig - utrolig spændende at man på den måde kan forske i hvad der skete for 500 år siden, og man kan se personerne for sig, mens de flygter gennem det krigshærgede Europa. Deres kvaler, deres liv, deres latter, deres flugt og deres kærlighed til hinanden.
Jeg kan sagtens forstå hvordan forfatteren har haft det, for sådan har jeg også oplevet historie. Man kan nærmest lugte krudtrøgen fra kanonerne og høre hestehovene dundre i skovbunden. Og den følelse ønsker man at videregive til læseren.
Men jeg er ked af at sige at forfatteren her desværre ikke formår at give historien liv. Den refererende skrivestil gør at det bliver en afhandling med kød, fremfor en fiktiv gengivelse af de spændende hændelser, som vores unge helt bliver udsat for. Jeg savner nogle følelser, der kan få mig til at blive revet med af denne egentlig ret fantastiske historie. Noget dybde i personerne, der gør dem levende for mig. Men det sker desværre ikke.
Rent teknisk er der desværre også temmelig mange umotiverede synsvinkelskift, der kan gøre læsningen forvirrende og svært af følge med i hvem der siger hvad.
Som levende historisk afhandling fungerer det, men desværre ikke som et bud på en skønlitterær historisk roman.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar