The circle - Dave Eggers

Min reading challenge udfordrede mig til at læse en bog, der ville blive filmatiseret i år.

Jeg kunne finde to i Storytel, men hældte egentlig mere til en bog om hunde, end denne her, for forsiden fangede mig aldrig.
Det gør den dog nu, hvor jeg har læst bogen, hvilket ikke er forfærdelig hensigtsmæssigt, men meget pudsigt.

Bogen er nu blevet filmatiseret med Tom Hanks og Emma Watson i hovedrollerne, og jeg har lige opdaget at filmen kommer her i juni, så den skal jeg helt klart se.
Traileren kan ses her.

Firmaet The Circle er - som Tom Hanks netop sagde det i et interview jeg så på YouTube: Apple, Google, Amazon og Uber samlet i ét firma.
Hvis man samler sine ting der, behøver man aldrig huske på flere koder eller bekymre sig om andre udbydere. The Circle har det hele.

Men med deres innovation forøges også deres monopol og senere deres totalitarisme (hold da op, det måtte jeg da lige slå op :-)).

Mae Holland er den unge og søde pige, der efter college arbejder på det lokale forsyningsselskab i en bås med brune hessianvægge. Hendes veninde Annie har fået arbejde hos The Circle, og ender med at skaffe Mae et jobinterview.
Da Mae får jobbet, er hun ekstatisk.
The Circle er en fantastisk arbejdsplads. Der er luksus og rum til at være dedikeret medarbejder, der er fantastiske sundhedsforsikringer og imponerende arbejdsforhold.

Langsomt men sikkert bliver Mae fanget ind i The Circles visioner, men er de nu også så fantastiske som de lyder til?

Jeg vil ikke afsløre mere her, for bogen havde et twist som jeg bestemt ikke havde set komme, og jeg vil glæde mig til at se filmen.

Fem hjerter herfra.

Forlag: People's Press
Sider i trykt form: 458
Hørt som dansk lydbog - 16 timer og 5 minutter - Oplæser: Tina Kruse Andersen

Omtale:
Da Mae bliver ansat i firmaet The Circle, det mest magtfulde internetselskab i verden, tror hun, at hun har fået sit livs chance. Hun er mere end begejstret, da hun bliver vist rundt i The Circles imposante kontorlandskaber af glas, campusområdet og kollegieværelserne for dem, der ender med aldrig at gå hjem. Hun er fascineret af firmaets dynamik, forført af den ultimative fællesskabsånd og visionen om, at alle er forbundne og online 24/7. Ikke engang da Maes liv uden for The Circle og forholdet til forældrene og ekskæresten Mercer svinder mere og mere ind, og Maes egen rolle i virksomheden bliver mere og mere... offentlig, aftager hendes begejstring. Det, der begynder som en fængslende historie om en ung idealistisk kvinde med ambitioner, forvandles til en højaktuel og tankevækkende thriller om personlig integritet og demokrati. The Circle bliver filmatiseret i 2016 med Emma Watson og Tom Hanks i hovedrollerne. ANMELDERNE SKREV "Fantastisk roman: Vores smukkeste ideer er rædselsfulde realiteter" -Politiken, 5 hjerter "»The Circle« er Dave Eggers' hårrejsende skræmmevision om, hvordan de sociale medier kan misbruges i de forkerte hænder." -Berlingske, 4 stjerner 

Radiosignalet - Steffen Nohr

Spændende ungdomsbog fra Steffen Nohr.

Det er absolut ikke første gang jeg læser en bog af Steffen Nohr, og garanteret heller ikke den sidste.
Jeg synes at han er en af de få danske forfattere, der mestrer hele den der Dan-Brown-genre (som jeg stadig ikke kender betegnelsen på.

(Nåh, nu blev jeg altså lige nødt til at google og det viser sig at der nok er flere kategorier her: Religious Thriller, Action adventure thriller og Historical thriller.)

RADIOSIGNALET vil jeg kategorisere under Action adventure thriller, og som sagt er det den genre at Steffen Nohr har befundet sig indtil videre. Jeg har læst DET FORSVUNDNE BIBLIOTEK, DOBBELTLIV og DEN GEMTE HEMMELIGHED. Klik på linkene for anmeldelser.

RADIOSIGNALET handler om Peter, der bor i Danmark anno 1958. Han arbejder som håndværker, men under en hård efterårsstorm bliver han nødt til at søge tilflugt på en havneknejpe. Her ender han i håndgemæng og bliver nødt til at tage flugten på et containerskib, der er ved at stævne ud.

Da han 9 måneder senere sejler i det Indiske Ocean på selvsamme skib, modtager de pludselig en mystisk radiomeddelse efter at en storm har sendt dem ud af kurs og længere sydpå.
Med forbløffelse konstaterer de at radiosignalet er fra 1944 og kommer fra en lille ø, som de snart får i syne. Men er der stadig nogen på øen? 

Historien er spændende helt fra starten af, og Peter er en hovedperson som man hurtigt fatter sympati for. 
På et tidspunkt blev jeg en smule irriteret på bogens opbygning. Den består af nogle flashbacks (hvad jeg også for nyligt harcelerede over ifm. en anden bog), men efterhånden som bogen skred frem, gav det mening at bogen var bygget således op, og til sidst måtte jeg så sande at der var fornuft i det. Det er nok meget godt, at man venter med anmeldelsen til helt til sidst. ;-)

Jeg kan godt lide historien om Peter, og mændenes ekspedition ind på øen, jeg kan lide hvad de finder der og slutningen (hvilket jeg selvfølgelig ikke vil afsløre - så må I bare læse den selv :-)), men jeg har et enkelt ankepunkt.

Som jeg åbenbart også bitchede over ved en af den andre af Nohrs bøger, så synes jeg ikke sproget og målgruppen passer helt sammen. Misforstå mig ikke, jeg er ret vild med Nohrs sprog, der meget præcist og stadigt meget billedskabende danner en god grobund for historien, men jeg syntes at der var for mange gammeldags ord i, hvis man tager in mente at denne er rettet til unge.
Igen ... jeg vil nødig misforstås. Jeg er slet ikke fortaler for at man "taler ned" til børn og unge i litteraturen, men mange af udtrykkene er lidt gammeldags. Hvilket kolliderer med at det er en ungdomsbog.

Men bortset fra det. Jeg syntes Steffen Nohr igen har begået en spændende og medrivende Action Adventure Thriller, som kan læses både af unge og gamle.

Fem hjerter herfra.

Forlag: Lindhardt & Ringhof
Sider i trykt form: 184
Hørt som dansk lydbog: 4 timer og 32 minutter - Oplæser: Jesper Dupont

Omtale:
Under en rasende efterårsstorm i 1958 bliver en ung mand involveret i et slagsmål på en bodega, hvor han har søgt læ for regnen. Beværtningen er fuld af berusede søfolk, og i selvforsvar gør han det værst tænkelige - han tager et andet menneskes liv. I et anfald af panik flygter han ud i natten, og næste morgen kommer han mod alle odds med på et fragtskib, der har kurs langt væk fra Danmark. Dage bliver til måneder. Alt er godt. Næsten. Ni måneder senere opfanger skibet pludselig et mystisk radiosignal, der leder besætningen mod en afsides ø, som ikke er opført på noget søkort. Usikker på hele situationen indvilger kaptajnen til sidst i at gå i land på øen med ønske om at finde ud af, hvorfor tyske soldater udsendte et nødsignal herfra i 1944 ... Tag med på en mørk rejse i Det Indiske Ocean, hvor bølgerne gemmer på gamle mysterier. Hvad er sandt, og hvad er falsk? Langsomt bliver linjerne visket ud ...

Misery - Stephen King

Sikke et gensyn ... 
Jeg har ikke læst Misery siden jeg var ung teenager, og faktisk er det også tusind år siden jeg så filmen, men min Reading Challenge tog mig forbi ved at udfordre mig til at læse en "story within a story".

Og hvad er så bedre end den kidnappede og forpinte forfatter Paul Sheldon, der skriver historien om Misery i Annie Wilkes fangenskab?

Hvis nogen mod al forventning ikke kender historien om Misery, så handler det om en bestsellerforfatter ved navn Paul Sheldon, der kører galt i sin bil.
Heldigvis for ham bliver han fundet og bragt i sikkerhed, men uheldigvis er det Annie Wilkes der finder ham.
Annie er hans allerstørste fan, og hun er VILD med hans bøger om den heltemodige Misery.

Problemet er dog at den bog der netop er på trapperne også er den bog, hvori Paul Sheldon afslutter serien om Misery ved at myrde hende, og det gør Annie lidt ... vred. Kan vi kalde det det? ;-)

Jeg mindedes bogen som værende skræmmende og intens, hvilket den også var igen, men hvad jeg ikke fik med, da jeg læste bogen som ung teenager, er den formidable skildring af en voksen, selvsikker og stærk mand, der langsomt knækker under et surrealistisk fangenskab.
Hvordan han langsomt men sikkert begynder at have 100% fokus på Annie, så hun ikke gør mere skade på ham, hvordan han adopterer hendes sprogbrug i tankerne, og hvordan hans overlevelsestrang ebber ud og forstærkes alt efter hændelserne.

Det her er en superb bog ... 

Igen sidder jeg og bliver lidt harm over at folk "bare" kalder det en horrorbog. Skildringen de to menneskers interaktioner er langt mere interessant end det hun bruger øksen til. Kings evne til at beskrive mennesker er fænomenal ...

Og spændingsopbygningen ... af og til lyder det som om Paul vil slippe væk, men man er ikke sikker. Det kan gå begge veje, hvilket holder læseren fast i bogen.
Det er altså godt håndværk!

PS. Det gjorde også gode ting ved lydbogen at oplæseren lød en smule som Kathy Bates. ;-)

Topkarakter herfra.

Forlag: Simon & Schuster Audio
Sider i trykt form: 400
Engelsk lydbog - 12 timer og 11 minutter - Oplæser: Lindsay Crouse

Omtale:
The #1 national bestseller about a famous novelist held hostage by his number one fan and suffering a frightening case of writer's block-that could prove fatal. One of Stephen King's best...genuinely scary (USA TODAY). Paul Sheldon is a bestselling novelist who has finally met his number one fan. Her name is Annie Wilkes, and she is more than a rabid reader-she is Paul's nurse, tending his shattered body after an automobile accident. But she is also furious that the author has killed off her favorite character in his latest book. Annie becomes his captor, keeping him prisoner in her isolated house. Annie wants Paul to write a book that brings Misery back to life-just for her. She has a lot of ways to spur him on. One is a needle. Another is an axe. And if they don't work, she can get really nasty. Terrifying (San Francisco Chronicle), dazzlingly well-written (The Indianapolis Star), and truly gripping (Publishers Weekly), Misery is classic Stephen King...full of twists and turns and mounting suspense (The Boston Globe).

Carrie - Stephen King

Ikke at jeg har behov for en undskyldning for at læse Stephen King, men denne røg op i rækken af genlæsninger, da min Reading Challenge udfordrede mig i at læse en bog, med et navn som titel.

Og hvad er så bedre end at genlæse CARRIE, Stephen Kings debutroman, som stadig holdder. 
Især fordi Storytel nu har fået en hel masse Stephen King bøger ind, og som jeg glæder mig til at få læst.

CARRIE er historien om pigen Carrie White. Hun vokser op i et sygeligt strengt historisk hjem, hvor hendes mor tordner om fordømmelse og synd konstant.
I skolen er det ikke meget bedre, for her bliver Carrie mobbet så ens hjerte krymper sig. Det stakkels barn.

En dag i badet efter idræt, får hun sin første menstruation. Fantastisk religiøs som hendes mor er, har hun aldrig fortalt Carrie om menstruation som jo er kvindens straf for ugerningen i Paradis. Og stakkels Carrie tror hun skal dø, da hun opdager blodet der løber ned ad hendes ben.
Hendes klassekammerater opdager blodet (især fordi Carrie begynder at skrige) og begynder at bombardere hende med tamponer og hygiejnebind.
Det er den scene der starter både bog og film (fra 1976) op, og også den scene som Stephen King startede med at have i hovedet, da han begyndte at skrive bogen (jfr. On Writing og andre interviews).
Men Carries angst og fortvivlelse udløser noget andet, nemlig pigens latente telekinese.

En af pigerne - Sue Schnell - får dårlig samvittighed over det og beder sin kæreste - en af de mest populære på skolen - om at tage Carrie med til deres afslutningsbal. En anden af pigerne (Chris) er dog - som straf for brusebadsscenen - blevet forment adgang til ballet og beslutter sig for at tage hævn ved at hælde griseblod over Carrie, da hun bliver valgt som ballets dronning.
Dette udløser i den grad Carries telekinese og det ender med et blodbad hvor over 400 mennesker bliver dræbt.

Alle kender historien og derfor er jeg ikke gået så meget ind i det. Hvad jeg hellere vil tale om er at for det første er romanen bygget rigtigt godt op. Især med tanke på at det var en debutroman. Med krydsklip fra sagsakterne, Sue Schnells memoirer og Carries egne oplevelser bliver langsomt men sikkert bragt hen mod den fatale slutning.

Bogen er klassificeret som horror - det samme er filmen fra 1976 (den nye har jeg ikke set) - men jeg følte ikke horror eller angst, da jeg læste den. Allermest er det her nemlig historien om et mobbeoffer, der går grueligt galt. Den stakkels pige kammer over og har så "heldigvis" sin telekinese, som hun bruger til at reagere.
Det er en historie om menneskelig ondskab, som vi stadig ser den dag i dag - både i skolerne og på arbejdspladserne. Her ganske vist i sin mest udfarende form, men stadig ... det foregår stadig.
Faktisk tror jeg at de fleste mobbeofre gerne ville have bare en lille smule telekinesiske evner. ;-)

Forlag: Penguin Random House UK
Sider i trykt form: 228
Hørt som engelsk lydbog - 7 timer og 24 minutter  - Oplæser Sissy Spacek

Omtale: 
Stephen King's legendary debut, about a teenage outcast and the revenge she enacts on her classmates. Carrie White may have been unfashionable and unpopular, but she had a gift. Carrie could make things move by concentrating on them. A candle would fall. A door would lock. This was her power and her sin. Then, an act of kindness, as spontaneous as the vicious taunts of her classmates, offered Carrie a chance to be a normal and go to her senior prom. But another act, this time of ferocious cruelty, turned her gift into a weapon of horror and destruction that her classmates would never forget.

The Grownup - Gillian Flynn

Jeg er imponeret over folk der kan lave læselister og rent faktisk holde sig til dem.

Min læsning springer konstant, og jeg skifter ofte og gerne genre.
De sidste spring gik fra fantasy, en sorg-bog til unge, en erotisk til denne gysernovelle.

Faktisk anede jeg ikke engang hvad den handlede om, for jeg surfede rundt på Ereolen.Global, hvor jeg ikke havde været et stykke tid, og så Gillian Flynns navn.
Jeg er VILD med "Mørke steder" og "Skarpe Objekter" (og den genlæste jeg så faktisk i 2015.

Og derfor betænkte jeg mig heller ikke to gange, da jeg trykkede "lån" og til min glæde opdagede at den allerede var tilgængelig. 

(Hvilket i øvrigt er ulempen ved Ereolen.Global, da der tit er ventetid på at man kan låne den - Omvendt havde de fx Maggie Stiefvaters Raven-serie meget tidligere end både Mofibo og Storytel).

Hvad jeg så troede var en ny roman fra Gillian Flynn, viste sig så at være en novelle, der har været med i en novellesamling, hvor temmelig mange af de store forfattere var med. Den hedder "Rogues" og tæller forfattere som Neil Gailman, George RR Martin, Joe Abercrombie m.fl. Den må være et læs værd.

Historien her fylder kun 64 bogsider eller 1 time og 17 minutter, så det er en kort lille sag, men den er MEGET Gillian Flynn.

Den handler om en ung kvinde, der er noget af en hustler. Vokset op med en mor, hvis beskæftigelse var at tigge og narre folk. Som ung kvinde bliver hovedpersonen (hvis navn vi ikke får) en del af et etablisement, der giver handjobs i baglokalet og spirituelle råd i forlokalet. Og da HP har fået karpaltunnelsyndrom af alle de mange handjobs, må hun jo lære at blive spirituel (man MÅ elske Gillian Flynn. :-))

En dag bliver hun opsøgt af den forsigtige og ulykkelige Susan Burke, som fortæller om hendes stedsøn Miles, som gør livet surt for dem alle. Og hun mener at det måske er det victorianske hus de bor i, der gør det.

Her drejer bogen sig så fra de skæbner, som Gillian er så fantastisk til at skildre og over til en halvgotisk gyserhistorie, og så tvister den lige til sidst igen til noget man slet ikke ser komme.

Jeg er vild med den forfatter!

Jeg vil give denne novelle 5 ud af 6 hjerter, netop fordi den overrasker mig og fordi hendes skildringer er så gode.

Yndlingscitat:
“She is an incredibly intelligent idiot”

Ja, og så den der med at hun har fået karpaltunnelsyndrom af at give håndjobs. ;-)

Forlag: Penguin Random House Audio Publishing Group
Sider i bogform 64
Engelsk lydbog - 1 time og 17  minutter - Oplæst af Julia Whelan

Omtale:
Gillian Flynn's Edgar Award-winning homage to the classic ghost story, published for the first time as a standalone.
A canny young woman is struggling to survive by perpetrating various levels of mostly harmless fraud. On a rainy April morning, she is reading auras at Spiritual Palms when Susan Burke walks in. A keen observer of human behavior, our unnamed narrator immediately diagnoses beautiful, rich Susan as an unhappy woman eager to give her lovely life a drama injection. However, when the psychic visits the eerie Victorian home that has been the source of Susan's terror and grief, she realizes she may not have to pretend to believe in ghosts anymore. Miles, Susan's teenage stepson, doesn't help matters with his disturbing manner and grisly imagination. The three are soon locked in a chilling battle to discover where the evil truly lurks and what, if anything, can be done to escape it. 
"The Grownup," which originally appeared as "What Do You Do?" in George R. R. Martin's Rogues anthology, proves once again that Gillian Flynn is one of the world's most original and skilled voices in fiction.

Road Rage - Richard Matheson, Stephen King & Joe Hill

Nogle gange har man bare behov for noget rage ...

Efter at have tilbragt 44 timer i Diana Gabaldons meget fyldige og kærlighedsfulde univers i "Drums of Autumn" havde jeg vist i den grad brug for noget andet. 

Så valget faldt på en lille let sag, to lange noveller af hhv. Richard Matheson og den anden skrevet af Stephen King og hans søn Joe Hill i forening.

Selv om King er mit idol (og nogle gange min gud) og jeg også er ret begejstret for Joe Hill, så var Richard Mathesons novelle dog bedre.

Hans novelle handlede om en mand der var på vej til et møde og undervejs på den lange endeløse amerikanske highway kommer han i clinch med en lastbilchauffør, der først overhaler, sætter farten ned, lader manden overhale, igen overhaler selv og derefter begynder at trække ud i den modsatte side, når manden igen forsøger at overhale.
Dette spil fortsætter ad den lange vej, og ender selvfølgelig ret intenst.

Jeg synes det var super godt beskrevet med vreden, der langsomt byggede sig op i hovedpersonen, iblandet angst og tvivl.

Anden lange novelle, der er skrevet af King og Hill er anderledes i sin udfordring. Jeg tror at Joe Hill har været ideskaberen her, for den lugter mere af ham, end af King.
Den handler om en kriminel motorcykelbande, der også kommer i karambolage med en lastbilchauffør, men her handler det egentlig mere om relationerne i banden og de ting som de har gjort og set og roadrage delen med lastbilchaufføren er sekundær.

Så det var helt klart Mathesons novelle, der faldt bedst i min smag.

Jeg vil give denne her mini-roman 3 hjerter, for den var ikke imponerende, men alligevel underholdende nok.

Forlag: Harper Collins US
Sider 120
Engelsk lydbog 2 timer og 25 minutter

Road Rage unites Richard Mathesons classic Duel and the contemporary work it inspired-two power-packed short stories by three of the genres most acclaimed authors. Duel, an unforgettable tale about a driver menaced by a semi truck, was the source for Stephen Spielbergs acclaimed first film of the same name. Throttle, by Stephen King and Joe Hill, is a duel of a different kind, pitting a faceless trucker against a tribe of motorcycle outlaws, in the simmering Nevada desert. Their battle is fought out on twenty miles of the most lonely road in the country, a place where the only thing worse than not knowing what youre up against, is slowing down . . .

In Absentia - Daniel Henriksen

Væmmelig, makaber og ... humoristisk.

Det her er nok en af de bøger, hvor jeg BURDE have læst bagsideteksten først, hvilket jeg forsøger at undgå når jeg læser anmelderbøger. Jeg vil gerne blive overrasket og det gjorde jeg i den grad her.

Af bagsideteksten (i bunden af denne anmeldelse), står der nemlig at hovedpersonen er syg og er i færd med at iscenesætte sin egen død ... DET havde jeg ikke lige fanget, altså at han var døende, så jeg havde grumme svært ved at forstå hvad dælen der drev det her sindssyge menneske. :-)
Så jeg må tilstå at jeg bandede forfatteren væk i starten, men det må Daniel Henriksen altså undskylde. Det GAV mening. Også for mig. Senere. ;-)

Jeg-personen (jeg fik aldrig fat i hans navn, hvis det da nogensinde fremgår) har sagt til sin kæreste Stine at han er på kursus, men i virkeligheden er han ved at få "gjort tingene op" og gøre sig klar til at begå selvmord. 
Han elsker Stine, der er hans et og alt, hun kan intet gøre forkert, og derfor er det også med hendes fremtid in mente at han ikke bare hævner de fortrædeligheder de har været udsat for i deres tid sammen, men også samler penge sammen til hendes fremtid.

Det gør han så på en ... ret (!) bestialsk og grum måde. Desværre kommer han på kant med den kriminelle og meget grumme underverden, hvor han ironisk nok fortsætter sin morderiske sti, men pludselig med helt andre motiver.

Havde denne bog ikke haft den humoristiske undertone og de til tider komiske scener, ville jeg have kastet bogen lang fra mig. Og jeg mener langt væk.
Hovedpersonen gør nogle virkelig afstumpede ting uden at reflektere synderligt meget over den vold han omgiver sig med. Her er ikke meget medlidenhed og empati, og alligevel dukker det så op glimtvis under læsningen.

Jeg synes det her er en meget modig bog, og den er dygtigt skrevet. Der er ikke mange der kan harmonisere grum splatter horror med humor uden at det kammer over til den ene eller den anden side. Uanset hvad vej, det ville tippe, ville det blive latterligt og tåkrummende, men Daniel Henriksen rammer balancen perfekt.
Det er igen meget subjektivt, for netop humor er noget af det allersværeste at skrive, da folks humoristiske sans er så forskellige, men måske det er nemmere i horror? Deler horror -læsere også det galgenhumoristiske gen?

Under alle omstændigheder var jeg godt underholdt under læsningen og sad skiftevis med ansigtet i smil eller i forvrænget adr-effekt. 
Jeg er spændt på hvad der ellers måtte komme fra hans hånd.

Jeg vil give den 5 ud af 6 hjerter. Ikke fordi jeg kommer til at læse den igen eller at den har sat sig fast i min hjerne for bestandig, men fordi jeg er meget imponeret over balancegangen mellem humor og horror. Det er altså godt håndværk.

Og hvad siger de andre bloggere?

Gyseren er vild med den. Det vidste jeg, Jette Holst har fantastisk smag (siger jeg fordi hun har anmeldt nogle af mine egne bøger positivt ;-))

Og så kan jeg faktisk ikke finde flere ... :-(

Tak til forlaget Valeta for anmeldereksemplar.

Bagsidetekst:
"Det ene øje er reduceret til takkede stumper af brusk. Et øje mangler, og øjenhulen er fyldt med beskadiget væv, matteret af mørkt blod, og har en klam leveragtig farve.
Det andet øje er misfarvet af slag. Næsen er skæv og hævet. Det meste af læberne er væk, så det ser ud som om han smiler hele tiden.
Der er revet et grimt hul gennem den ene kind, og man kan se tungen bevæge sig. 
Jeg sætter kaffen fra mig. Min hånd ryster, jeg håber ikke han bemærker det."

Han e syg, og har ringe selvtillid, han søger midler og retfærdighed. Han tøjler sin skæbne og iscenesætter sin egen død. Men hans gerninger leder ham ned ad en skummel, dyster vej - mod kyniske eksistenser i det sociale mørke.

En historie om lemfældig omgang med penge, mordvåben, elendig automatkaffe, asiatiske kvinder og nedlagte landbrug. Rutcheturen ender med appel i denne humoristiske, men grove og blodige spændingsroman.

Forlag: Valeta
Sider: 184
Trykt anmeldereksemplar

In Absentia - Daniel Henriksen

Væmmelig, makaber og ... humoristisk.

Det her er nok en af de bøger, hvor jeg BURDE have læst bagsideteksten først, hvilket jeg forsøger at undgå når jeg læser anmelderbøger. Jeg vil gerne blive overrasket og det gjorde jeg i den grad her.

Af bagsideteksten (i bunden af denne anmeldelse), står der nemlig at hovedpersonen er syg og er i færd med at iscenesætte sin egen død ... DET havde jeg ikke lige fanget, altså at han var døende, så jeg havde grumme svært ved at forstå hvad dælen der drev det her sindssyge menneske. :-)
Så jeg må tilstå at jeg bandede forfatteren væk i starten, men det må Daniel Henriksen altså undskylde. Det GAV mening. Også for mig. Senere. ;-)

Jeg-personen (jeg fik aldrig fat i hans navn, hvis det da nogensinde fremgår) har sagt til sin kæreste Stine at han er på kursus, men i virkeligheden er han ved at få "gjort tingene op" og gøre sig klar til at begå selvmord. 
Han elsker Stine, der er hans et og alt, hun kan intet gøre forkert, og derfor er det også med hendes fremtid in mente at han ikke bare hævner de fortrædeligheder de har været udsat for i deres tid sammen, men også samler penge sammen til hendes fremtid.

Det gør han så på en ... ret (!) bestialsk og grum måde. Desværre kommer han på kant med den kriminelle og meget grumme underverden, hvor han ironisk nok fortsætter sin morderiske sti, men pludselig med helt andre motiver.

Havde denne bog ikke haft den humoristiske undertone og de til tider komiske scener, ville jeg have kastet bogen lang fra mig. Og jeg mener langt væk.
Hovedpersonen gør nogle virkelig afstumpede ting uden at reflektere synderligt meget over den vold han omgiver sig med. Her er ikke meget medlidenhed og empati, og alligevel dukker det så op glimtvis under læsningen.

Jeg synes det her er en meget modig bog, og den er dygtigt skrevet. Der er ikke mange der kan harmonisere grum splatter horror med humor uden at det kammer over til den ene eller den anden side. Uanset hvad vej, det ville tippe, ville det blive latterligt og tåkrummende, men Daniel Henriksen rammer balancen perfekt.
Det er igen meget subjektivt, for netop humor er noget af det allersværeste at skrive, da folks humoristiske sans er så forskellige, men måske det er nemmere i horror? Deler horror også det galgenhumoristiske gen?

Under alle omstændigheder var jeg godt underholdt under læsningen og sad skiftevis med ansigtet i smil eller i forvrænget adr-effekt. 
Jeg er spændt på hvad der ellers måtte komme fra hans hånd.

Jeg vil give den 5 ud af 6 hjerter. Ikke fordi jeg kommer til at læse den igen eller at den har sat sig fast i min hjerne for bestandig, men fordi jeg er meget imponeret over balancegangen mellem humor og horror. Det er altså godt håndværk.

Og hvad siger de andre bloggere?

Gyseren er vild med den. Det vidste jeg, Jette Holst har fantastisk smag (siger jeg fordi hun har anmeldt nogle af mine egne bøger positivt ;-))

Og så kan jeg faktisk ikke finde flere ... :-(

Tak til forlaget Valeta for anmeldereksemplar.

Bagsidetekst:
"Det ene øje er reduceret til takkede stumper af brusk. Et øje mangler, og øjenhulen er fyldt med beskadiget væv, matteret af mørkt blod, og har en klam leveragtig farve.
Det andet øje er misfarvet af slag. Næsen er skæv og hævet. Det meste af læberne er væk, så det ser ud som om han smiler hele tiden.
Der er revet et grimt hul gennem den ene kind, og man kan se tungen bevæge sig. 
Jeg sætter kaffen fra mig. Min hånd ryster, jeg håber ikke han bemærker det."

Han e syg, og har ringe selvtillid, han søger midler og retfærdighed. Han tøjler sin skæbne og iscenesætter sin egen død. Men hans gerninger leder ham ned ad en skummel, dyster vej - mod kyniske eksistenser i det sociale mørke.

En historie om lemfældig omgang med penge, mordvåben, elendig automatkaffe, asiatiske kvinder og nedlagte landbrug. Rutcheturen ender med appel i denne humoristiske, men grove og blodige spændingsroman.

Forlag: Valeta
Sider: 184
Trykt anmeldereksemplar

Midnight is a lonely place - Barbara Erskine

After a broken love affair, biographer Kate Kennedy retires to a remote cottage on the wild Essex coast to work on her new book, until her landlord's daughter uncovers a Roman site nearby and long-buried passions are unleashed…

In her lonely cottage, Kate is terrorized by mysterious forces. What do these ghosts want? Should the truth about the violent events of long ago be exposed or remain concealed? Kate must struggle for her life against earthbound spirits and ancient curses as hate, jealousy, revenge and passion do battle across the centuries …

Det er altid et problem, når man tager fat i en forfatter, som man har STORELSKET en bog af. Det kan ikke andet end gå galt.

Barbara Erskine har skrevet en bog ved navn Stemmer fra fortiden, som jeg er temmelig vild med, og som jeg har læst flere gange. Nu opdagede jeg så lige at der på Storytel lå nogle af hendes andre bøger som engelske lydbøger, og så måtte jeg jo lige forsøge mig.

Meh.

Den handler om forfatteren Kate, som bor sammen med en snylter ved navn John. De går fra hinanden og da hun ingen penge har (snylteren har lånt dem) flytter hun ind i en hytte, langt ude i den engelske vildmark. Her bliver hun så lynhurtigt viklet ind i et spøgelses-trekant-drama, hvor både den romerske officer fra fortiden samt dennes kone og konens elsker besætter folk lidt på må og få.

Der er nogle enkelte scener som er fantastiske, men der er godt nok også meget der ikke fungerer ved denne bog. På natten for kulminationen af bogen pibler det frem med forskellige mennesker, som slet ikke er blevet præsenteret i bogen før øjeblikket hvor de kommer i problemer og hele det nutidige trekantsdrama mellem Kate, snylteren og udlejerens søn er noget utroværdig og forjappet.

Det kunne have været gjort meget, meget bedre.

Men jeg kan så se på Goodreads, at visse læsere siger at nogle af hendes andre bøger er bedre, så det kan være jeg forsøger mig med dem alligevel.

Min yndlingsbog ligger der i hvert fald som engelsk lydbog, og den SKAL jeg i hvert fald genhøre.

Forlag: Harper Collins Publishers

Sider: 448

Engelsk lydbog - 3 timer og 5 minutter

Afsind - Martin Schjönning

I en dunkel kælder fører den psykisk syge Gregor en ensom, men harmonisk tilværelse indtil han finder et grynet fotografi ved sin hoveddør.

Dæmoner fra hans forvirrede fortid begynder at forfølge ham, men ikke nok med det. Overalt i byen begynder ellers helt normale mennesker at begå de mest groteske og makabre forbrydelser.

En epidemi af vanvid er øjensynlig brudt ud.

Gregors syge sind kan dårligt håndtere hans egne problemer, men pludselig befinder han sig også i centrum af en krise, der truer med at få samfundet til at bryde sammen. Sammen med sin eneste ven, en mystik fremmed og en fjendtligt indstillet hospitalschef jager Gregor sandheden, mens sandheden jager ham.

Samtidigt spreder afsindet sig med rædselsvækkende hast.

Jeg kan godt lide Martin Schjönnings stil. Jeg har tidligere stiftet bekendtskab med ham i "Deroute - den 1. bog om Satan" som virkelig gjorde indtryk på mig. Han skriver i et velformuleret, glidende og varieret sprog, som er en ren fornøjelse at læse.

Men denne bog havde jeg det lidt svært med.

I starten er der en del forskellige synsvinkler, hvor navnene først kommer langt nede i teksten, og det tog mig et stykke tid (og adskillige gange hvor jeg lige blev nødt til at gå tilbage for at tjekke) før jeg fandt ud af hvordan de forskellige synsvinkler hang sammen.

Vi fulgte også "dæmonernes" synsvinkler, og hvor jeg normalt godt kan lide at læse fra fjendens POV, så gav det mig ikke så meget i denne bog. Måske fordi det ikke er "tænkende" væsner som sådan, hvilket kan gøre det svært at identificere sig med dem.

Gregor - det arme barn - har en traumatisk oplevelse med i bagagen, det er først til allersidst man hører om hvad der egentlig skete dengang, og hvad der fik ham til at ende på et psykiatrisk hospital.
Efterhånden går det dog både op for Gregor og hans ven, lægen Lacedon, at Gregor er nøglen til det vanvid, der fører til at hospitalet ender i undtagelsestilstand. Læssevis af mennesker bliver indlagt efter de har gjort de mest modbydelige ting.

Det skorter ikke på meget grafiske scener af vanviddet, og de er godt fabrikerede. Selv om det er nemt at kamme over og blive splattet, så synes jeg ikke at det sker i bogen her. Jeg synes at Schjönning klarer balancen rigtigt godt.

Men jeg må tilstå at bogen aldrig fangede mig helt. Om det skyldes at jeg for tiden er inde i en pladderromantisk periode, hvor jeg ikke læser meget gys, kan godt være, for jeg er egentlig ret sikker på at hardcore horrorfans vil være meget begejstrede for denne bog.

Tak til forlaget Kandor for anmeldereksemplar.

Forlag: Kandor
Sider: 292
Trykt dansk anmeldereksemplar

Harmony House - Nic Sheff

Carrie meets American Horror Story meets The Shining in this terrifying YA horror novel from the author of Tweak and Schizo.
Something is not right in Beach Haven. Jen Noonan's father thinks a move to Harmony House is the key to salvation, but to everyone who has lived there before, it is a portal to pure horror.
After her alcoholic mother's death, Jen's father cracked. He dragged Jen to a dilapidated old manor on the shore of New Jersey to start their new lives - but Jen can tell that the place has an uhappy history.
She can feel it the same way she can feel her anger flowing out of her, affecting the world in strange ways she can't explain.
But Harmony House is more than just a creepy old estate. It's got a chilling past - and the more Jen discovers its secrets, the more the house awakens. Visions of a strange boy who lived in the house long ago follow Jen wherever she goes, and her father's already-fragile sanity disintegrates before her eyes.
As the forces in the house join together to terrorize Jen, she must find a way to escape the past she didn't know was haunting her - and the mysterious and terrible power she didn't realize she had.

Efter glimmeret og romantikken i "The Selection"-serien havde jeg brug for noget væsentligt mere dystert, så da mit blik faldt på den her bog hos Mofibo, måtte det jo bare være den. 

Det er en middelmådig bog. Plottet er nemt gennemskueligt (far og datter flytter ind i et hjemsøgt gammelt hotel), settingen velkendt (de skal varetage hotellet henover vinteren) og den der dreng, som altid dukker op på de mest belejlige tidspunkter ... *ruller med øjnene*.
Selvfølgelig ved man godt hvad der vil ske. Husets kræfter - forenet med pigens - bliver værre og værre og til sidst kulminerer det i en heftig storm, som (måske - måske ikke) er blevet hidkaldt af pigens kræfter.
Heldigvis er der jo også en synsk kvinde i nærheden til at hjælpe.

Så alt i alt, så er det her ret gennemskueligt og der er ikke nogen uventede faktorer her.

Hvad der så gjorde at jeg faktisk godt kunne lide historien var at at det farens religiøse fanatisme virkelig, virkelig gav mig gåsehud og højt hår.
Ud over at have været et hotel, har huset også tidligere været et hjem for kvinder, der var kommet i ulykke, ledet af hard-core-religiøse nonner og deres lige så fanatiske overhoved.
Og det er DET, som skræmmer mig fra vid og sans.
At man kan lade sin tro overtrumfe det kristne budskab om godhed, og være sadistisk og ondskabsfuld, har altid gået over min forstand, og man kan jo se at det stadig er den dag i dag.
De kristne er heldigvis blevet (en smule) bedre, men islam er nøjagtigt samme sted, som kristendommen var for flere hundrede år siden, og det er vildt skræmmende.

Jeg kan se på Goodreads at folk beklager sig over hovedpersonen, og kalder hende usympatisk og utroværdig, men lige den kritik synes jeg slet ikke er berettiget. Hun er teenager, hendes mor var alkoholiker og endte med at dø ved at blive kvalt i sit eget opkast. Og nu lever hun under det strenge regime af en fanatisk religiøs far.
Jeg tror de fleste teenagere ville blive mutte og aggressive af det liv.

Hov, et kritikpunkt mere. De lange bønner fra faren kunne sagtens have været forkortet væsentligt, uden at man havde mistet meningen. Fra at være skræmmende blev det trættende.

Forlag: Harperteen
Sider: 296
Engelsk lydbog - 5 timer og 37 minutter

Stokers' manuscript - Royce Prouty

When Joseph Barkeley receives a call enlisting his services to authenticate the original draft of Bram Stoker's Dracula, he is intrigued.

Ignoring the warnings from friends and family, he agrees to return to his childhood home of Romania. And hand-deliver the manuscript to a mysterious buyer.
Once there Joseph discovers a truth more terrifying than he could ever have imagined.

One that threatens to reignite a centuries-old family feud and bring down mankind with it.

And Stoker's manuscript holds the key to ending this fata conflict once and for all.

Det der drog mig til denne bog var helt klart forsiden. Og referencen til Stoker og Dracula, som er en fremragende og skelsættende roman.

Joseph er noget af en enspænder. Det eneste familie han har, er hans bror Bernhard, og de to blev reddet ud af et rumænsk børnehjem og blev bragt til Amerika af den katolske kirke.
Bernhard er siden blevet præst mens Joseph lever af at sælge sjældne førsteudgaver og han har et sjældent talent for at kunne bedømme ægtheden af en underskrift eller et dokument.
En dag bliver han kontaktet af en agent, der har en anonym køber til Bram Stokers oprindelige manuskript "Dracula", en køber som er villig til at betale en enddog meget høj pris for at bringe manuskriptet til Brans Castle i Rumænien, hvor Vlad Dracul sagdes at have gæstet, og som i dag bruges til turisme, selv om det egentlig ikke var hans egen borg.

Men der er noget muggent ved denne køber og inden længe er Joseph viklet ind i intriger, som han ikke havde forudset.

Jeg kan godt lide historien, og jeg kan virkelig godt lide måden den er fortalt på. Det er nærmest en hyldest til netop Stoker, for hovedpersonen og stemningen er meget lig den stil, Stoker lagde for dagen.
Jeg kan se at forfatteren har fået en del kritik for hovedpersonens utroværdighed, noget som jeg også tænkte over da han ikke altid reagerer som man skulle forvente. Han kommer meget nemt over "ting", hvilket man måske kan tilskrive hans opvækst på et rumænsk børnehjem. Det ville selvklart gøre noget ved folks psyke.
Men jeg tror faktisk nærmere det er for at træde i Stokers fodspor, for Jonathan Harker, hovedpersonen i "Dracula" virkede også meget tilbageholdende i sine reaktioner. Meget 1800-tals agtigt, hvor man skulle bevare masken. Og jeg tror faktisk at det var det forfatteren forsøgte at fange.

Hvad der gav den ekstra pift var også at jeg hørte den oplæst på engelsk, og oplæseren talte med rumænsk accent, når det var rumænere der talte, hvilket gjorde det endnu bedre. Jeg kan se at bogen vist er skrevet "med accent", hvilket har irriteret engelske læsere, men som lydbog fungerer det bare.

Jeg var forbi forfatterens hjemmeside, og kan se at det er den eneste bog han har skrevet indtil nu, men kommer der flere, kunne jeg godt finde på at tjekke dem ud. 

Forlag: Random House
Sider: 352
Engelsk lydbog - 9 timer og 1 minut

Kærlighedsfrugt - 14 rædsler - A. Silvestri

Ud af mørket voksede mennesket og gjorde sig til herre over verden. Hvorend det gik, undertrykte det, dræbte det, hånede det og grinede det.
Dog var menneskets største forbrydelse at det glemte.
At verden engang havde indeholdt mere end villaveje og lejligheder. At der var en tid, hvor menensket ikke turde gå i mørket, fordi det ikke var deres. At døden kun er en dørtærskel, ikke et bundløst fald. Mennesket glemte og glemsomheden formede verden. Men alt det der glemmes vil gerne huskes. Og mennesket er begyndt at erindre igen.

Fjorten rædsler på rad.

Markus, der mangler sin døde undulat, husker.
Andrea, der har givet sit hjerte bort, husker.
Christian, der har de vildeste hovedpiner, husker.
Angelique, der kan tage de højeste toner, husker.
Oliver, der løber det bedste han har lært, husker.
Manden i kæder i laden på landet, husker.

Jeg husker. Og du vil også huske.

Hvad ER det helt præcist, der er på den forside???
Jeg har kigget længe på forsiden og hver gang jeg overbeviser mig selv om at det rent faktisk er en frugt og den er ganske ufarlig og måske smuk på sin egen særegne måde, kammer jeg over og tænker at det er vitterligt noget af det klammeste jeg har set.
Jeg HAR googlet en kærlighedsfrugt, og der er ikke noget på google der popper op og bare er i nærheden af at ligne det her.
Så jo, jeg er sikker på at det er lige så rædselsvækkende, som det ser ud.

Det er første gang jeg rent faktisk stifter bekendtskab med forfatteren A. Silvestri. Jeg har længe bemærket ham, for han udgav en mursten omkring zombier ved navn Pandemonium, som man ikke kan undgå at lægge mærke til, men som jeg dog ikke har læst endnu.

Så en dag dumpede denne bog ned i min postkasse og jeg glædede mig til at læse den. Og nu hvor jeg så har læst den ... hvad så?
Yrk! A. Silvestri er dygtig. Derom hersker ingen tvivl. Mange af novellerne er virkelig klamme og skræmmende og nogle af dem får man det helt fysisk dårlig af at læse.
Nogle af dem er lige ... på kanten af erotisk-klam (er det det, der hedder vaginal horror mon?), hvor jeg vrængede ansigt mens jeg læste dem, men er det ikke det, body-horror skal? 
I så fald, har Silvestri ramt plet hos mig.

Nåh, jeg forgriber tingenes gang her. I forordet fortæller Silvestri om hvordan horror er en af de mest rummelige genrer, der findes. Hvordan det kan spænde fra gys med genkendelige regler og en fjende man som regel kan gøre noget ved, indtil horror, hvor fjenden er langt mere subtil. Og horror i sig selv kan jo også både være fysisk og psykisk og alle mulige steder derimellem.
Silvestre forsøger i sin bog at gå fra den ene ende til den anden, hvilket at en relativ blødsøden læser som jeg nok starter med at bide negle til netop at sidde med det vrængede ansigt i sidste ende.

At den kun ender på fire hjerter hos mig, er netop det klamme. Jeg syntes at nogle er lige vel grænseoverskridende for mig, men hardcore horrorlæsere vil med garanti bare grine af mig. 

Så det er en imponerende samling det her. Jeg synes den er ambitiøs og grundig, og frem for alt velskrevet. Han blev da også nomineret til Årets Horrorpris 2016 for den, hvilket er fuldt fortjent nominering.

En ting, der i øvrigt freakede mig totalt ud ... Ved hver novelle er der en illustration. I starten ligner det bare noget mønster, men efterhånden går det op for én, at det netop ER en illustration, og da det går op for én HVAD der er på illustrationen ... yrk.
Fed detalje.

Edit: Det er lige gået op for mig at #Flyvehjoernet5 udfordringen er at læse en dansk forfatter i marts. Det HAR jeg jo gjort ... :-)

Tak for anmeldereksemplar til Forlaget Kandor.

Forlag: Kandor
Sider 362
Anmeldereksemplar.

Ormeføde - Den 7. bog om Satan - Irene Rasmussen

En lille pige dør efter flere års vanrøgt og indgår i en nedslående statistik over børn ladt i stikken af både forældre og det system, der skulle tage over.

Journalisten, Regitze, der skal skrive om sagen, får rippet op i smertefulde minder fra sin egen opvækst - og en gammel plageånd dybt inde i hende vågner af sin dvale.
Hun forsøger at rette op på fortiden ved at stille de ansvarlige for pigens død til regnskab.

Men er resultatet, eller er det intentionen bag, der afgør, om en handling er ond?

Historien er indspireret af virkelige hændelser.

Så er jeg nået til 7. og næstsidste bog i Forlaget Kandors serie af kortromaner om Satan, eller nærmere ... danske forfatteres bud på deres egne Satanfigurer.

Og Irene Rasmussen leverer faktisk et ret spændende bud, som man kan tænke virkelig længe over.
Nu vil jeg selvfølgelig ikke afsløre for meget, men som der står på bagsiden: Er det resultatet, eller intentionen bag, der afgør om en handling er ond?
Det er jo temmelig interessant og en diskussion værd. Fx dødsstraf. Er det okay at dømme folk til døden, hvis de har begået utilgivelige forbrydelser? Er man så ikke lige så ond? Eller er retsfølelsen og hævntørsten mere tilgivelig end det end morder retfærdiggør sine mord med?

Jeg har været længe om at læse denne bog, men det skyldes emnet. Børn der bliver mishandlet ... årh, jeg kan slet, slet ikke tage det. Også selv om Irene Rasmussen ikke svælger i det, er det nok til at mit meget ømtålelige moderhjerte går amok.

Jeg synes at Kandors serie virkelig har udmærket sig med gode og læseværdige bidrag, og de kunne med fordel bruges i skoler mv. til gode etiske diskussioner.
Jeg er stolt af at være en del af dette her!

Ormeføde er Irene Rasmussens debut og hende skal vi helt sikkert også høre mere til i fremtiden. Hun har et godt sprog og et godt øje for de mange facetter som alle mennesker har. Intet er sort og hvidt, og intet er godt og ondt. 

Hov, og så klarede jeg forresten lige et punkt mere på min læseudfordring for 2016. En bog under 150 sider. :-)

Forlag: Kandor
Sider: 70
Trykt eksemplar