mandag den 27. februar 2017

Misery - Stephen King

Sikke et gensyn ... 
Jeg har ikke læst Misery siden jeg var ung teenager, og faktisk er det også tusind år siden jeg så filmen, men min Reading Challenge tog mig forbi ved at udfordre mig til at læse en "story within a story".

Og hvad er så bedre end den kidnappede og forpinte forfatter Paul Sheldon, der skriver historien om Misery i Annie Wilkes fangenskab?

Hvis nogen mod al forventning ikke kender historien om Misery, så handler det om en bestsellerforfatter ved navn Paul Sheldon, der kører galt i sin bil.
Heldigvis for ham bliver han fundet og bragt i sikkerhed, men uheldigvis er det Annie Wilkes der finder ham.
Annie er hans allerstørste fan, og hun er VILD med hans bøger om den heltemodige Misery.

Problemet er dog at den bog der netop er på trapperne også er den bog, hvori Paul Sheldon afslutter serien om Misery ved at myrde hende, og det gør Annie lidt ... vred. Kan vi kalde det det? ;-)

Jeg mindedes bogen som værende skræmmende og intens, hvilket den også var igen, men hvad jeg ikke fik med, da jeg læste bogen som ung teenager, er den formidable skildring af en voksen, selvsikker og stærk mand, der langsomt knækker under et surrealistisk fangenskab.
Hvordan han langsomt men sikkert begynder at have 100% fokus på Annie, så hun ikke gør mere skade på ham, hvordan han adopterer hendes sprogbrug i tankerne, og hvordan hans overlevelsestrang ebber ud og forstærkes alt efter hændelserne.

Det her er en superb bog ... 

Igen sidder jeg og bliver lidt harm over at folk "bare" kalder det en horrorbog. Skildringen de to menneskers interaktioner er langt mere interessant end det hun bruger øksen til. Kings evne til at beskrive mennesker er fænomenal ...

Og spændingsopbygningen ... af og til lyder det som om Paul vil slippe væk, men man er ikke sikker. Det kan gå begge veje, hvilket holder læseren fast i bogen.
Det er altså godt håndværk!

PS. Det gjorde også gode ting ved lydbogen at oplæseren lød en smule som Kathy Bates. ;-)

Topkarakter herfra.



Forlag: Simon & Schuster Audio
Sider i trykt form: 400
Engelsk lydbog - 12 timer og 11 minutter - Oplæser: Lindsay Crouse

Omtale:
The #1 national bestseller about a famous novelist held hostage by his number one fan and suffering a frightening case of writer's block-that could prove fatal. One of Stephen King's best...genuinely scary (USA TODAY). Paul Sheldon is a bestselling novelist who has finally met his number one fan. Her name is Annie Wilkes, and she is more than a rabid reader-she is Paul's nurse, tending his shattered body after an automobile accident. But she is also furious that the author has killed off her favorite character in his latest book. Annie becomes his captor, keeping him prisoner in her isolated house. Annie wants Paul to write a book that brings Misery back to life-just for her. She has a lot of ways to spur him on. One is a needle. Another is an axe. And if they don't work, she can get really nasty. Terrifying (San Francisco Chronicle), dazzlingly well-written (The Indianapolis Star), and truly gripping (Publishers Weekly), Misery is classic Stephen King...full of twists and turns and mounting suspense (The Boston Globe).

4 kommentarer:

  1. Må jeg ikke anbefale Delphine de Vigans Baseret på en sand historie?! Den drager flere linjer til lige præcis Misery. Og så skriver de Vigan simpelthen fantastisk ��

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er fluks tilføjet til min læseliste! :-)
      Jeg har hverken hørt om hende eller hendes bøger før, så det glæder jeg mig til at stifte bekendtskab med.
      Tak for hintet!

      Slet
    2. Hvis du vil (jeg tror, det vil give mest mening - men så er der lidt længere tid til Misery-hints) så læs Alt må vige for natten først :-)

      Slet
    3. Den er kun som ebog på Storytel (og heller ikke tilgængelig på ereolen, ereolen.global eller Mofibo), så jeg tænker jeg går direkte til stålet. :-)

      Slet