Kandor, som er et af de ganske få forlag i Danmark der udgiver horror, havde udskrevet en af sine skønne konkurrencer.
Jeg siger skønne fordi horror har ganske trange kår i Danmark, og fordi Kandor tidligere har haft nogle fantastiske konkurrencer, der udfordrede genrerne.
Også med MONSTER gik Kandor ud med bønnen; skriv gedigen horror, men hvor monsteret ikke er den slidte gamle traver som man altid ser.
Jeg elsker når man udfordrer genrerne på den måde. For at toote mit eget horn var jeg jo selv med i antologien darc erotica, som bød på virkelig mange velskrevne bidrag. Og de har også tidligere haft konkurrencer hvor vampyren skulle tilbage til at være et blodtørstigt monster og hvor varulven ikke bare var en pelset ven.
Jeg synes det er dejligt at se nyskabende litteratur på den måde. :-)
I MONSTER var udfordringen som sagt at finde en ondskab, der ikke var en gammel traver, og jeg må sige at vi kommer vidt omkring i denne bog.
Der er vand, marer, tatoveringer, træer, gamle koner og sindssyge. Der er både fordums og nutidige fortællinger og de er begået af flere respekterede kendinge inden for genren.
Novellerne er skrevet af:
Tomme kar - Teddy Vork
Om blod og blæk - A. Silvestri
Fornuftens Søvn - Alice Aagaard
Vand - Ditte Kure
Spøgelseshistorier - Lars Ahn Pedersen
Thorolfs saga - Luna Petersen
Bølgerne - Malou Shigebu
Fucking lykkelige slutninger - Martin Schjönning
Almas Minde - Mikkel Harris Carlsen
Interiør i spundet silke - Morten Carlsen
At slå rødder - Nikolaj Johansen
Mine favoritter var helt klart (og måske ikke uventet) Teddy Vork med sin historie om den sindssyge kæreste, der måske nærmere viser sig at være besat, og Nikolaj Johansens historie om elmetræet i baghaven, hvis grene og rødder rækker længere end man aner.
De to historier var først og fremmest dem, der greb mig og som krøb ind under huden. De andre knap så meget.
Desværre syntes jeg ikke helt at antologien lever helt op til den høje standard som vi plejer at se fra forlaget. Det kan også være at man som nutidig læser er så vant til at se de "gængse" monstre at andre monstre virker lidt "far fetched" og at man ikke bliver grebet helt så meget.
Det kan sagtens være det der er årsagen, for kvalitetsmæssigt er langt de fleste af novellerne i højsædet.
Tak til forlaget Kandor for anmeldereksemplar.
Forlag: Kandor
Sider: 217
Trykt anmeldereksemplar
Bagsidetekst:
Vampyren. Varulven. Zombien. Ikoniske monstre fra utallige film og bøger. Fra utallige mareridt.
De er dog ikke de eneste. Verden myldrer med monstre. Med ånder. Med dæmoner. Med det, der er værre.
Nogle monstre skal man lede efter. Men alle skal man skjule sig for.
I denne bog kan du opleve 11 monstre på sikker afstand. Og så måske alligevel ikke. De findes iblandt os. De findes i os. Men ingen af dem vil os det godt.
Novellesamlingen er blevet til på baggrund af en konkurrence, hvor 42 forfattere indsendte deres bidrag. 11 noveller er blevet valgt ud og udgør det samlede værk, MONSTER.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar