fredag den 30. september 2016

Recap September 2016



Så er det atter tid til at lave en opsamling på hvad jeg har læst i den forgangne måned.
Den startede med 2 længere bøger, så derfor har jeg ikke fået læst helt så meget, som i de tidligere måneder.

I denne måned blev det til 2 fysiske bøger = anmelderbøger, en enkelt ebog, som jeg anmeldte før den blev sendt i trykken, og 6 lydbøger (5 på engelsk og 1 på dansk).

I alt 464 fysiske sider og 80,4 timers lydbog. (Damn, jeg laver alligevel mange huslige ting i løbet af en måned!).

Lad os kigge på det.

Som sagt havde jeg gang i to lange bøger, i starten af måneden.

Som fysisk bog var det Annette Ellegaards "Superwoman er en følelse". Et anmeldereksemplar og en selvhjælpsbog, der skal få én til at træffe de rigtige beslutninger og ikke mindst få det liv man ønsker. En af de bedre af slagsen, hvis jeg ellers vurderer det korrekt.

Den anden lange bog var "Drums of Autumn" af Diana Gabaldon. Bog 4 i Outlander-serien, som jeg til min store fryd har opdaget på Storytel. Næste bog i serien varer så 55 timer, så det afskrækker mig en smule. Men jeg glæder mig!

Som ebog nåede datteren og jeg at læse "Det bogførte bogstav" af Teddy Vork. Faktisk nåede vi at læse den inden den gik i trykken, hvilket fik min datter til at føle sig vildt sej. Og hun elskede den. Jeg læste den med et halvt lukket øje, for Teddy plejer at gøre grimme ting ved sine personer, men jeg kunne ånde lettet op. ;-)

Efter romantikken i Drums of Autumn trængte jeg til lidt noget andet, så jeg hørte "Road Rage". 2 kortromaner af hhv. Richard Matheson og Stephen King/Joe Hill. På trods af min forgudelse af Stephen King, må jeg erkende at Richard Mathesons var bedre.

Jeg havde stadig brug for at få rystet sødsuppen af mig, så jeg fortsatte med Slipknot-forsangerens 3. bog: "You're making me hate you." Han er så fantastisk velformuleret og morsom at høre på, og så er det ham selv, der har indlæst bøgerne og han har altså en fantastisk stemme.

Efter det, var jeg nået så langt at jeg ville færdiggøre The Raven Cycle, hvor jeg manglede bog nr. 3 (Blue Lily, Lily Blue) og nr. 4 (The Raven King). En meget unik og utrolig godt skrevet serie, men som jeg stadig havde lidt kritikpunkter på.

Den anden fysiske aka anmelderbog var "Øjeblikke med Satan" af Else Cederborg. En hyggelig bog om mødet med Satan i dagligdagen.

Og så afsluttede jeg måneden med det der også var månedens mest fantastiske læseoplevelse, nemlig "Monster" af Patrick Ness.
Jeg har set den nævnt så mange gange, men har hele tiden skyet den lidt. Den varer 3½ time, den er for børn, den handler om sorg ... der er mange grunde til at undgå den. Men lad være ... den er læseværdig. Og mindefuld.
Og hold kæft hvor jeg tudede. ;-)

Efterårets målsætning er stadig at få læst nogle af serierne færdige, men jeg holder mig aldrig til læselister, jeg hopper fra gren til gren og jeg skifter gerne genre, når jeg er færdig med en bog. Nok også derfor jeg gik direkte fra "Monster" til den første "Calendar Girl". ;-)

Har I læst "Monster"? Og kunne I godt lade være med at tude? ;-)

torsdag den 29. september 2016

Monster - Patrick Ness

Jeg græd OVERHOVEDET ikke, da jeg læste den her.

Slet ikke! Jeg var hård som sten! Det er jo en lille historie på kun 3½ time som lydbog. Og jeg er vel også langt over målgruppen, så hvad er der at tude for?

Okay, okay ... 

Jeg tudbrølede. Virkelig ... med umotiverede hulk og snøften og tårer ned ad kinderne.

Jeg mente jo ellers nok at jeg liiige kunne fise ind i Fakta, mens jeg lyttede, men da jeg stod og var ved at tude ned i rugbrødssektionen, måtte jeg stoppe lydbogen og vente til jeg kom hjem. :-)

Jeg har set MANGE bogbloggere rose den her til skyerne og fortælle om hvor dybt den berørte dem. Og nu forstår jeg dem.
Og det endda uden at have læst den fysiske udgave, hvor meget virkfulde illustrationer sikkert gør læseoplevelsen langt mere intens.

MONSTER handler om drengen Connor, hvis mor er syg. Af kræft. Den grimme slags.
Han forsøger at håndtere det så godt han kan, men han føler samtidig at han glider lige så meget ud af livet som hans mor gør. Ingen taler med ham, og når de gør, er det for at øse ud af deres medlidenhed.

Jeg blev vred over hans fars og mormors behandling af ham. Midt i alting syntes jeg at der var et kæmpe omsorgssvigt. Og lærerne! For guds skyld da!
Men er det ikke til at forstå. Også de står i denne uudholdelige situation.

Og bare tanken. Jeg er selv mor. Tænk at skulle fortælle sit barn ... Puha ...

Men Connor forsøger at overleve så godt han nu kan i en meget, grim situation. Han klarer det faktisk fint, også da et monster pludselig står uden for hans soveværelsesvindue, for det er jo ingenting i forhold til det monster han ser i sine mareridt.

Jeg synes det her er en virkelig smuk bog. En virkelig grim bog. Og for fanden hvor er den sørgelig! Men jeg er glad for at jeg læste den.

Jeg giver den 5 ud af 6 hjerter, fordi ... ja, fordi ovenfor.


Og hvad siger de andre bloggere? Jeg gætter på at de var lige så overvældede som jeg, for de omtaler jeg har set, har alle været positive.

Litteratursiden siger at den rammer som en hammer. Spot on. OG så fortæller de også at den bliver filmatiseret. Den ved jeg ikke om jeg har lyst til at se.
Sus' bogblog, der desværre har haft temaet inde på livet, følte sig beriget af at læse bogen, hvilket bare bekræfter mig i at den virker. 5 ud af 5 stjerner.
Boghjørnet var også overvældet på trods af de høje forventninger hun havde til den.

Forlag: Gyldendal
Sider: 214
Hørt som dansk lydbog. Oplæser Christian Engell
3 timer og 25 minutter

Omtale:
"Monster" er en smuk fantasyroman om den 13-årige Connor, der har været plaget af mareridt siden hans mor blev blev syg. Da et monster dukker op udenfor hans vindue er han ikke bange, da det ikke kan måle sig med uhyret fra hans mareridt. Monsteret fortæller Connor tre korte historier, men det kræver også et Connor fortæller det sin egen historie til gengæld.

"Monster" er en meget anderledes roman om sorg, følelser og dødens skræmmende skygge. Romanen er skrevet af Patrick Ness og illustreret af Jim Kay efter idé af forfatteren Siobhan Dowd, der døde af kræft før hun nåede at skrive historien selv.

The Raven King - Raven Cycle #4 - Maggie Stiefvater

Maggie Stiefvater har en meget unik skrivestil. Den er poetisk og smuk. Dragende og flagrende. Kortfattet og fyldig. Alt sammen på samme tid.

Det gør så også at serien her varer i fire bøger, og jeg må nok indrømme at jeg ville ønsket at den var kogt ned til 3.
Jeg var vild med bind 1 og 3, mens bind 2 og bind 4 godt kunne have været meget mindre.

Men det er vist bare mig, jeg kan se at andre storelsker serien, og jeg kan sagtens forstå det. Det her er en anderledes serie og ikke rigtig sammenlignelig med noget andet jeg har læst indtil nu.

I bog nr. 4 samles alle de sidste tråde. Hvem er Blue egentlig, hvad er hendes afstamning, hvad skete der med Piper, og hvad er den ondskab, der lurer i Cabeswater (bær over med mig, hvis der er stavefejl, jeg hørte den som lydbog).

Lydbogen er faktisk også et helstøbt produkt, der er musik, komponeret af Maggie Stiefvater selv og oplæseren - på trods af en til tider lidt træls ru stemme - er god til at definere de forskellige personligheder, med hver deres stemme uden at det bliver for meget.
Nogle af replikkerne bliver sunget og det fungerer også rigtig godt.

I det hele taget synes jeg at det har været en læseværdig serie, og jeg er glad for at have læst den, selv om jeg nok ikke kommer til at læse den igen.

Jeg skal dog helt klart have læst den anden serie hun har skrevet, for hun kan noget specielt med sproget, som man sjældent ser.

Selv om jeg var ret begejstret, vil jeg kun give bog 4 ... 4 hjerter ud af 6. Der var flere gange hvor jeg overvejede at skippe fremefter, fordi jeg følte den stod i stampe.

Forlag: Scholastic Audio
Sider i bogform: 439
Engelsk lydbog 11 timer og 51 minutter

Omtale:
The fourth and final installment in the spellbinding series from the irrepressible, #1 New York Times bestselling author Maggie Stiefvater. All her life, Blue has been warned that she will cause her true love's death. She doesn't believe in true love and never thought this would be a problem, but as her life becomes caught up in the strange and sinister world of the Raven Boys, she's not so sure anymore. In a starred review for Blue Lily, Lily Blue, Kirkus Reviews declared: 'Expect this truly one-of-a-kind series to come to a thundering close.'

søndag den 25. september 2016

Øjeblikke med Satan - Else Cederborg

En hyggelig bog om Satan.

Da jeg læste denne bog, kunne jeg ikke lade være med at tænke på Kandors kortroman-konkurrence, hvor danske forfattere blev bedt om at komme med deres bud på hvad/hvem Satan var.

Jeg skal ikke kunne sige om det er det, som forfatteren er blevet inspireret fra, men det er nok (desværre) det, som jeg sammenligner det med.

Hvilket ikke falder ud til denne bogs fordel.

Bogen er en samling af noveller, hvor personer møder Satan i en eller anden form, alt fra unge piger, der i fuldskab får ham fremmanet og senere finder ud af at deres ønsker måske ikke var det værd. Til folk der virkelig har fortjent en plads i helvede ved at myrde andre.

Bogen er ikke dårligt skrevet, selv om jeg syntes at nogle af udtrykkene er lige vel gammeldags. Sproget er okay, og der er ingen fejl i brugen af synsvinkler så vidt jeg har noteret mig. Den er også fint redigeret.

Novellerne er meget alsidige i den måde de beskriver mødet med Satan, selv om nogle af temaerne selvklart går igen. Der er de unge piger, som forskriver sig til ham under en druktur, folk der havner - i hvert fald i følge dem - fejlagtigt i helvede og andre igen, som bliver forført af ham.

Men den fangede mig ikke. Hvor Kandors serie havde nogle virkelig skarpe kortromaner med kant (nogle mytologisk, på horrorvis eller med menneskelig ondskab), er denne langt mere ... "hyggelig".

Igen ... jeg kan være urimelig, for jeg læser jo horror med jævne mellemrum, så måske er jeg en smule forhærdet, men jeg tænker at jeg måske er UNDER målgruppen til denne her. Der er sådan lidt bedstemorlæsning over det.

Intentionen er god nok, det er bare for uskarpt og blødt.

Tak til forlaget Mellemgaard for anmeldereksemplar.

Jeg giver denne bog 2 ud af 6 hjerter.


Forlag: Mellemgaard
Sider: 169
Trykt anmeldereksemplar

Bagsidetekst:
Forfatteren om bogen: Allerede da jeg skrev mit universitetsspeciale om hekse, blev jeg fascineret af Satan, både som ide og som mytisk figur. Som oprøreren Lucifer har han faktisk visse tiltalende egenskaber, men i de fleste af sine andre skikkelser står han unægteligt for noget meget mørkt og skræmmende. Jeg ser ham dog også som et symbol på konsekvens og indsigt, for han gennemskuer sammenhænge, som mange mennesker ignorerer eller måske ligefrem gør grin med. Kan Satan være god? Ikke som vi forstår dette begreb, men mødet med ham kan i visse tilfælde føre til noget godt, for pludselig forstår man sammenhænge, man ikke forstod før. Satan er bl.a. blevet kaldt ”forføreren”, og det må indrømmes, at han nogle gange kan være direkte sexet. Han er i hvert fald aldrig kedelig ...”          


fredag den 23. september 2016

Blue Lily, Lily Blue - The Raven Cycle #3 - Maggie Stiefvater

Jeg er glad for at have genoptaget denne serie. 

Da jeg havde læst (lyttet) nr. 2 (The Dream Thieves), var jeg temmelig skuffet. 
Jeg synes at Maggie Stiefvater har et fantastisk sprog og endnu mere billedsprog, hvilket adskiller hende fra mange andre fantasy-serier, men jeg var godt nok ikke særlig begejstret for 2'eren.

Den handlede for meget om Ronan og hele bogen syntes jeg var gennemsyret af hans meget bitre facon.
Nu har jeg så siden opdaget at man enten er på Team Ronan, Team Adam eller Team Gansey, og det kan sagtens være det, der gjorde udslaget.

Ronan synes jeg er virkelig irriterende, selv om jeg så absolut kan se sympatiske træk ved ham, og til dels har jeg det også sådan med Adam, der på grund af sin fattige opvækst virkelig har behov for at bevise sig selv over for de andre rigmandsbørn. Men det bliver for meget! Der er stolthed, og så er der stolthed, ikke?

Så jo, hvis jeg SKAL være på et eller andet team, så er det helt klart Ganseys, der er meget god. Man kan sige at der ikke er så meget kant på ham, men omvendt, så er han altså et virkelig godt mennesker.

Tingene eskalerer noget i denne bog. Blues mor er forsvundet, måske for at lede efter Blues far, og de finder en ny lovende grotte der kan skjule den forsvundne konge Glendower. Her finder de dog noget helt andet end de forventede.
Og historien forvikles yderligere da Hr. Greenmantle, lejemorderen Mr. Greys tidligere arbejdsgiver pludselig dukker op i Henrietta.

I denne bog bemærkede jeg virkelig sproget som er enormt fyldigt og sigende, samtidig med at mange af dialogerne er meget minimalistiske. Det er smukt arbejde.

Og hvad siger de andre bogbloggere? Er de stadig begejstrede? Og mon de også har nr. 3 som favorit i serien?
Lad os kigge. :-)

Louise fra Kære dig er stadig meget begejstret for serien, og betaget af personskildringer og sproget. 
Bente fra Trolderier er også begejstret, men det var hun også for 2'eren, så ingen overraskelser der. :-)
Og så kan jeg faktisk ikke finde flere ...

I hvert fald er jeg fluks gået i gang med fjerde og sidste bind i serien, så må vi se om jeg stadig er betaget, når jeg har fået hele billedet.

Jeg vil give bogen her 5 ud af 6 hjerter, for den fløj bare af sted og jeg var virkelig henført i sprog og stemning.



Forlag: Scholastic Audio
Sider på tryk: 391
Engelsk lydbog: 10 timer og 3 minutter

Omtale:

The third installment in the mesmerizing series from the irrepressible, #1 NEW YORK TIMES bestselling author Maggie Stiefvater. Blue Sargent has found things. For the first time in her life, she has friends she can trust, a group to which she can belong. The Raven Boys have taken her in as one of their own. Their problems have become hers, and her problems have become theirs. The trick with found things, though, is how easily they can be lost. Friends can betray. Mothers can disappear. Visions can mislead. Certainties can unravel. In a starred review, THE BULLETIN called THE DREAM THIEVES, the previous book in The Raven Cycle, 'a complex web of magical intrigue and heart-stopping action.' Now, with BLUE LILY, LILY BLUE, the web becomes even more complex, snaring readers at every turn.

tirsdag den 20. september 2016

You're Making Me Hate You - Corey Taylor


 Jeg er ret vild med Corey Taylor. :-)

Han er forsanger i Slipknot og Stone Sour, og godt kan jeg ikke lide Slipknot, men jeg er vild med hans stemme og enkelte sange fra Stone Sour.

Men det er ikke det, der gør at jeg er begejstret for hans bøger, selv om det er ham selv der læser dem ind (hvilket selvfølgelig højner oplevelsen), men fordi han er både vittig, velformuleret, intelligent og befriende ærlig.

YOU'RE MAKING ME HATE YOU er Corey Taylors seneste bog. Den første (Seven deadly sins) kunne have tålt noget redigering, men har så mange gode pointer at man tilgiver ham det. Den anden (A funny thing happened on my way to heaven) handler om Corey Taylors møde med det ukendte, og den er også meget velformuleret og gennemtænkt, og ikke mindst ærlig.

YOU'RE MAKING ME HATE ME er af en anden støbning. Her langer Corey Taylor ud efter menneskeheden og han er bange for (og med god grund kan man sige), at menneskeheden simpelthen bliver dummere og dummere af at se for mange realityshows og høre for meget musik, der ikke er andet end industrialiserede kopier af tidligere kunst.

Han fortæller også om folk i lufthavne, bilister, andre folks børn, realityshows og mode, og han gør det altså hylende morsomt.
Og man kan følge ham. Folk opfører sig sgu tåbeligt! Jeg vil måske ikke gå så vidt til at sige "Fuck you all" til menneskeheden, men han har ret i at man af og til må tage sig til hovedet.

Jeg håber Corey Taylor vil skrive flere bøger. Han er intelligent og pakker ikke noget ind, så det er forfriskende at læse hans tanker.

Jeg giver bogen her 4 ud af 6 hjerter, for jeg har virkelig hygget mig med en bog.


Omtale:
In his first book, front man of Slipknot and Stone Sour, Corey Taylor took on the Seven Deadly Sins, pulling them apart to reveal all that is irrelevant and wrong about the vices in the modern world through his own uniquely hilarious yet ferocious style. But in Coreys eyes thats not all that is wrong with the world today... 
From bad music, fame and infomercials to raising kids, sex and airport security, Youre Making Me Hate You is the result of a one-man mission to demonstrate the alarming rise in worldwide idiocy, buffoonery and out-and-out disregard for intelligent thought. Rant-filled but eloquent, shocking but intelligent, this is bestselling author Corey Taylor at his most Corey Taylor and he doesnt leave himself out either... turns out hes just as f***ing stupid as the rest of us, too.

Forlag: Random House UK
Sider: 243
Engelsk lydbog - 7 timer og 54 minutter.

søndag den 18. september 2016

Road Rage - Richard Matheson, Stephen King & Joe Hill

Nogle gange har man bare behov for noget rage ...

Efter at have tilbragt 44 timer i Diana Gabaldons meget fyldige og kærlighedsfulde univers i "Drums of Autumn" havde jeg vist i den grad brug for noget andet. 

Så valget faldt på en lille let sag, to lange noveller af hhv. Richard Matheson og den anden skrevet af Stephen King og hans søn Joe Hill i forening.

Selv om King er mit idol (og nogle gange min gud) og jeg også er ret begejstret for Joe Hill, så var Richard Mathesons novelle dog bedre.

Hans novelle handlede om en mand der var på vej til et møde og undervejs på den lange endeløse amerikanske highway kommer han i clinch med en lastbilchauffør, der først overhaler, sætter farten ned, lader manden overhale, igen overhaler selv og derefter begynder at trække ud i den modsatte side, når manden igen forsøger at overhale.
Dette spil fortsætter ad den lange vej, og ender selvfølgelig ret intenst.

Jeg synes det var super godt beskrevet med vreden, der langsomt byggede sig op i hovedpersonen, iblandet angst og tvivl.

Anden lange novelle, der er skrevet af King og Hill er anderledes i sin udfordring. Jeg tror at Joe Hill har været ideskaberen her, for den lugter mere af ham, end af King.
Den handler om en kriminel motorcykelbande, der også kommer i karambolage med en lastbilchauffør, men her handler det egentlig mere om relationerne i banden og de ting som de har gjort og set og roadrage delen med lastbilchaufføren er sekundær.

Så det var helt klart Mathesons novelle, der faldt bedst i min smag.

Jeg vil give denne her mini-roman 3 hjerter, for den var ikke imponerende, men alligevel underholdende nok.


Forlag: Harper Collins US
Sider 120
Engelsk lydbog 2 timer og 25 minutter

Road Rage unites Richard Mathesons classic Duel and the contemporary work it inspired-two power-packed short stories by three of the genres most acclaimed authors. Duel, an unforgettable tale about a driver menaced by a semi truck, was the source for Stephen Spielbergs acclaimed first film of the same name. Throttle, by Stephen King and Joe Hill, is a duel of a different kind, pitting a faceless trucker against a tribe of motorcycle outlaws, in the simmering Nevada desert. Their battle is fought out on twenty miles of the most lonely road in the country, a place where the only thing worse than not knowing what youre up against, is slowing down . . .

onsdag den 14. september 2016

Drums of Autumn - Outlander #4 - Diana Gabaldon

Det er længe siden jeg har været så meget fanget af en serie, som jeg har været og er med Diana Gabaldons Outlander-serie.
Ja, den har fejl og ja, den kunne forkortes, men jeg nyder at være i selskab med Jamie og Claire og jeg kan næsten ikke vente med at se filmatiseringen af bogen, men nu forgriber jeg vist det hele en smule. :-)

Lige for at opsummere og lad være med at læse, hvis du ikke har læst bøgerne endnu.

Bog nr. 1 handlede om Claire Fraser der er på sin 2. bryllupsrejse i 1945 sammen med sin mand, Frank Randall. Her "falder hun igennem tiden" ved en tilfældighed ved en skotsk stencirkel og lander i det herrens år 1743. Her bliver hun tvunget til at gifte sig med en højlænder; Jamie Fraser, men ikke nok med det, hun begynder at elske ham. Inderligt. 

Bog nr. 2 handler om at Jamie bliver nødt til at flygte fra Skotland sammen med Claire, og sammen forsøger de at forhindre Prins Charles i at finansiere det kommende forsøg på at generhverve den engelske trone, da Claire jo (i og med at hun er fra fortiden) ved at det slag vil mislykkes og betyde enden på hele den skotske højlandskultur.
Men uanset deres anstrengelser mislykkes deres forsøg og slaget ved Culloden er et faktum. Inden det sker, sender Jamie Claire tilbage til hendes egen tid gennem stenene, da hun er gravid.

Bog nr. 3 handler om Claire, 20 år efter. Frank er død og på trods af den kølighed der var mellem dem siden hun kom tilbage - gravid med en anden mands barn - har han været en god ægtemand og en god far for Brianna. 
Men nu hvor Frank er død, er hun ikke længere bundet af sit løfte til at finde ud af hvad der faktisk skete med Jamie efter Cullodan. OM han vitterligt døde der eller ej.
Og det viser sig, at det gjorde han ikke. Han overlevede.
Sideløbende med hendes undersøgelser hører vi om Jamie, hvordan han overlevede Culloden, fængselsstraffen og englændernes nådesløse pinsel af det skotske folk.
Da Claire endelig finder ud af at han stadig er live (vel at mærke i 1768, i Claires tid er det 1968),  hun vende tilbage til ham. Frank er død, og Brianna er voksen og flyttet hjemmefra.
(Der er i øvrigt en gensynsscene i den bog, der VIRKELIG trak tårer) :-))

I bog nr. 4: DRUMS OF AUTUMN, bliver Claire og Jamie nødt til at rejse over Atlanten for at redde hans nevøs (Ians) liv, fordi denne er blevet kidnappet af sørøvere. Og det er ikke ufarligt at krydse det store ocean og sætte efter sørøvere.
For ikke at tale om Vestindiens slaveoprør, den uvante natur og lovløsheden.
Til sidst finder de ham og drager op mod Georgia, USA, hvor Jamie har noget familie,  og her finder de et sted og slår sig ned.
Samtidig følger vi Briannas liv i fremtiden. Her finder hun en notits i en avis, hvori der står at ægteparret James og Claire Fraser dør ved en ildebrand. Men kan hun også rejse gennem stenene? Og vil hun overhovedet gøre det?
Der er jo også Roger Wakefield, den skotske mand, hun er forelsket i, at tænke på.

Altså ... når man sådan fortæller om det, så lyder det jo ganske plat, men der er gods i de her bøger. Der er mange konflikter og følelser at håndtere, helt nede på det menneskelige plan og oppe i de højpolitiske lag. 
Der er et vidunderligt rigt persongalleri med ufatteligt nuancerede personer. Folk er ikke bare sorte og hvide, de har alskens facetter og reagerer lige så uforudsigeligt som virkelige mennesker.
Så er der selvfølgelig kærligheden, som godt nok sættes på prøve tit og ofte, men der er kærlighed til elskende, til børn, til venner og familie.

Der er også hele den historiske side. Indblikket i hvordan indianerne tog i mod de allerførste nybyggere i Georgia, hvordan sørøvere hærgede, hvordan man opførte sig på de Vestindiske øer ... Der er en detaljerigdom så stor at jeg er ganske imponeret.

Det er også en lang bog. MEGET lang. På lydbog varede den 44 timer og jeg kan se at på Hardback version er den 880 sider.
Der var også en overgang hvor jeg tænkte at lige den her del kunne have været kogt ned, men alligevel viser det sig at give mening senere hen.

Jeg er fuld af "awe" og tager hatten af for Diana Gabaldon, for det er et imponerende værk hun er i gang med. Researchen og detaljerigdommen er så fantastisk, og man nyder at høre om selv dagligdags ting.
He ...  som kuriosum talte jeg faktisk med en IT mand fra Georgia her den anden dag, og så kunne jeg jo netop tale med om de første tilflyttere til Georgia, og det viste sig så at hans tip tip tip oldefar fra Irland, giftede sig med en Cherokee indianer. Lidt nørdet, men sejt! :-)

Og jeg har så endda meget tilgode endnu. Bogserien er på 8 bøger lige nu (den 9. er på vej), og de er hver især på over 800 sider. Den næste varer vist endda i 55 timer på lydbog, så det bliver helt klart den længste jeg nogensinde har hørt.

Så jeg tror lige at jeg napper et par kortere bøger inden jeg springer ud i det. ;-)

Men hvis du er vild med fyldige historier, som man bare gerne vil blive i, så giv den her serie en chance!

6 hjerter herfra. Okay 5½ for der var et tidspunkt hvor jeg tænkte at det kunne have været udeladt, men ellers var jeg godt underholdt i samfulde 44 timer. :-)


Forlag: HighBridge Audiobooks
Sider i fysisk form: 880
Engelsk lydbog 44 timer og 48 minutter
Omtale: In her long awaited new novel, Drums of Autumn, Diana Gabaldon continues the remarkable story of Claire and Jamie Fraser that began with the classicOutlander, and its bestselling sequels, Dragonfly in Amber and Voyager.

Cast ashore in the American colonies, the Frasers are faced with a bleak choice: return to a Scotland fallen into famine and poverty, or seize the risky chance of a new life in the New World?menaced by Claire's certain knowledge of the coming Revolution.

Still, a highlander is born to risk and so is a time-traveler. Their daughter, Brianna, is safe?they think?on the other side of a dangerous future; their lives are their own to venture as they will. With faith in themselves and in each other, they seek a new beginning among the exiled Scottish Highlanders of the Cape Fear, in the fertile river valleys of the Colony of North Carolina.

Even in the New World, though, the Frasers find their hope of peace threatened from without and within; by the British Crown and by Jamie's aunt, Jocasta MacKenzie, last of the MacKenzies of Leoch.

A hunger for freedom drives Jamie to a Highlander's only true refuge: the mountains. And here at last, with no challenge to their peace?save wild animals, Indians, and the threat of starvation?the Frasers establish a precarious foothold in the wilderness, secure in the knowledge that even war cannot invade their mountain sanctuary.

But history spares no one, and when Brianna follows her mother into the past, not even the mountains can shelter a Highlander. For Brianna too has an urgent quest: not only to find the mother she has lost and the father she has never met, but to save them both from a future that only she can see. 

tirsdag den 13. september 2016

Superwoman er en følelse - Anette Ellegaard

Selvhjælpsbøger er svære at anmelde, sindssygt svære faktisk, for det man får ud af én, afhænger i dén grad af ens aktuelle sindstilstand.

Nu skal en anmeldelse selvfølgelig ikke handle om mig, men på en eller anden måde kommer den nok til at gøre det alligevel.

Jeg gik ned med stress i 2009 og i den forbindelse læste jeg en del bøger om emnet, om hvordan man kommer ud af det, hvordan man kan ændre de vaner, der har ført til det osv osv osv.
Jeg gik også til en stresscoach, der fik mig til at læse "Syv gode vaner", som også er nævnt i SUPERWOMAN ER EN FØLELSE. Og det med god grund, for der er mange gode ting gemt i den.
Som der også er i SUPERWOMAN ...

Den siger i hvert fald alt det rigtige. Hvordan man skal mærke efter inde i sig selv og finde det, der er rigtigt for én, uanset hvordan omverdenen ser ud (eller vil have man skal se ud). Hvordan man skal ændre én vane ad gangen, og hvordan man skal finde sig selv.
Alt det har Anette Ellegaard fat i. Jeg kan genkende meget af det hun siger fra andre bøger og også fra egne erfaringer.

Der er gode eksempler på hvordan man finde ud af hvem man vil være, og gode øvelser til samme som er værd at afprøve for der er mange sandheder gemt i dem. 
Hvis du er åben for det.

Og det er så netop det, der er humlen ved selvhjælpsbøger ... Man kan sidde med verdens bedste selvhjælpsbog i hånden, men hvis man ikke er åben og villig til at se, så er der ingen bøger der kan gøre noget ved det.

Lige nu er jeg i total denial. Og jeg genkender det fra sidst jeg gik ned med stress. Jeg VED at den er gal på visse punkter, og når jeg så læser en bog som denne bliver jeg irriteret og tænker; Ja, det ved jeg sgu da godt. Men det er fandeme også nemt for dig når ...

Og det er uretfærdigt. Det ved mit rationelle jeg udmærket. For jeg har været der før. 
Åh gud, jeg kan huske min stresscoach, hold nu kæft hun var så positiv hele tiden at jeg havde lyst til at klappe hende én. ;-) Men hun havde ret! Og det har Anette Ellegaard også.
Det ved jeg udmærket godt, men lige nu er jeg ikke i stand til at tage imod fornuft. Eller ... jeg vil selvfølgelig prøve, men kan ikke love noget lige nu. Også fordi ... efter mit nedbrud ... jeg var så hamrende træt af at "mærke efter". Og jeg bliver træt bare ved tanken om at skulle gøre det igen, men omvendt ... det er det, der skal til. Jeg ved det godt, men ...

Suk.

Nåh, tilbage til boganmeldelsen. :-)

Anette Ellegaard har skrevet en bog om at være sig selv, om at turde at være en kvinde der tør stå ved sig selv, og at være tilfreds med sig selv. At finde de ting der giver værdi, for en selv og for familien.
Det hele er fint illustreret med gode, forståelige eksempler fra forfatterens eget liv. Der er også gode øvelser, som man virkelig bør tage alvorlige for det er her guldkornene til selverkendelse ligger.

Og det underliggende og helt igennem vigtige budskab, citeret fra bogen: "Det handler om at tage dig selv alvorligt."

Jeg vil give bogen 4 hjerter, for den vil alt det rigtige, men den nåede mig ikke. Ikke lige nu, men det er ikke bogens skyld. Det er nok nærmere min egen.


Tak til forlaget Egern & Co for anmeldereksemplar.

Forlag: Egern & Co
Sider: 295
Trykt anmeldereksemplar.

Bagsidetekst:
SUPERWOMAN ER EN FØLELSE er en modig og inspirerende bog om at få det liv, du drømmer om. Det er ikke en bog om universets kraft eller andre højere magter, men en jordnær beskrivelse af, hvordan du kan opnå et liv med mere ro og glæde. En håndgribelig selvudviklingsguide til dig der er klar til at kaste dit eget og damebladenes glansbillede af den perfekte kvinde på bålet og bare blive mere dig.

lørdag den 3. september 2016

Det bogførte bogstav - Teddy Vork


Sjov og original børnebog.

Indtil videre har jeg vist læst alt at Teddy Vork har udgivet. 
Hans bøger som tidligere har været i horror-genren, har altid haft en evne til at gå under huden på mig.
Som fx sådan en som "Diget", som den dag i dag sniger sig ind i mine drømme, selv om det er 4 år siden jeg har læst den. :-)

Nu har Teddy Vork så bevæget sig over i børnebogs-genren, og jeg må sige at jeg var noget spændt, da jeg fik tilbudt den til anmeldelse.
Flere af hans bøger har haft børn enten i hoved- eller biroller, og det var derfor med bange anelser at jeg satte mig til rette sammen med Mini-Eiben for at høre hendes mening om bogen.
Bare hun nu ikke fik mareridt tænkte jeg, men omvendt signalerede forsiden jo intet af den slags.

DET BOGFØRTE BOGSTAV handler om borgerne i Alfabetstrup, der en morgen finder ud af at Y mangler og iflg. undersøgelser af hendes hjem, se det ud som om hun er blevet bortført mod sin vilje.
Det fører til at modige S og knap så modige G sætter ud på en eftersøgning, der fører dem ud i den farlige Fnullerørken og den store mørk skov, hvor de gamle, farlige runer bor.

Både min datter og jeg var virkelig godt underholdt. Den var nem at læse op, sproget flød nemt og det var ganske få steder hvor jeg selv digtede ord til (det gør jeg af og til hvis jeg synes de mangler - men det skyldes nok bare fordi jeg selv er forfatter ;-)). Illustrationerne er søde og placeret i passende mængder.

Nu fik jeg denne som ebog, så hvordan den færdige indpakning ser ud, skal jeg ikke udtale mig om, men jeg håber den kommer i flotte klare farver til ungerne.

Og hvad sagde Mini-Eiben så til den, da jeg spurgte om de hhv. gode og dårlige ting:

ROS
Den var supergod. Det var smart fundet på at bruge bogstaver og gammeldags bogstaver. 
Supergodt fundet på!
Det var også spændende, for da N kravlede ud fra under sengen, var jeg sikker på at det var ham, der havde bogført Y, fordi fnulleret blev nævnt som spor.
Det var godt tænkt at [spoiler] bortførte Y, fordi han var ked af [spoiler]. 
Det var sjovt med blækfaldet og at de græder blæk.

KRITIK
At runen havde en vikingehjelm på når rigtige vikinger ikke gik med hjelm.
Jeg forstår ikke uglen på side 24. Alle andre er figurer, men ikke dyrene.
Du skriver at drengebogstaverne er blå og pigebogstaverne røde, men på husnumrene er det lige omvendt.
Jeg ville godt have set et bedre billede af viskelæderet.

Og så tog hun computeren fra mig og skrev følgende besked til forfatteren:
Kære Teddy 
Bogven var rigtig GOD! Du skal lave flere boger, det er en god ide!
Jeg elsker den så meget!
Kærlig hilsen 
N

Inden nogen harcelerer over stavefejlene, så vil jeg lige minde om at hun kun er 9 år. ;-)

Som børnebog betragtet vil jeg give denne bog 5 ud af 6 hjerter. Den var nemt at læse, godt og sjovt illustreret og en original historie. Der var både humor og spænding i, og målgruppen var begejstret.

Tak til Forlaget Calibat for anmeldereksemplar.



Forlaget Calibat
Sider: 44
E-bog