søndag den 25. september 2016

Øjeblikke med Satan - Else Cederborg

En hyggelig bog om Satan.

Da jeg læste denne bog, kunne jeg ikke lade være med at tænke på Kandors kortroman-konkurrence, hvor danske forfattere blev bedt om at komme med deres bud på hvad/hvem Satan var.

Jeg skal ikke kunne sige om det er det, som forfatteren er blevet inspireret fra, men det er nok (desværre) det, som jeg sammenligner det med.

Hvilket ikke falder ud til denne bogs fordel.

Bogen er en samling af noveller, hvor personer møder Satan i en eller anden form, alt fra unge piger, der i fuldskab får ham fremmanet og senere finder ud af at deres ønsker måske ikke var det værd. Til folk der virkelig har fortjent en plads i helvede ved at myrde andre.

Bogen er ikke dårligt skrevet, selv om jeg syntes at nogle af udtrykkene er lige vel gammeldags. Sproget er okay, og der er ingen fejl i brugen af synsvinkler så vidt jeg har noteret mig. Den er også fint redigeret.

Novellerne er meget alsidige i den måde de beskriver mødet med Satan, selv om nogle af temaerne selvklart går igen. Der er de unge piger, som forskriver sig til ham under en druktur, folk der havner - i hvert fald i følge dem - fejlagtigt i helvede og andre igen, som bliver forført af ham.

Men den fangede mig ikke. Hvor Kandors serie havde nogle virkelig skarpe kortromaner med kant (nogle mytologisk, på horrorvis eller med menneskelig ondskab), er denne langt mere ... "hyggelig".

Igen ... jeg kan være urimelig, for jeg læser jo horror med jævne mellemrum, så måske er jeg en smule forhærdet, men jeg tænker at jeg måske er UNDER målgruppen til denne her. Der er sådan lidt bedstemorlæsning over det.

Intentionen er god nok, det er bare for uskarpt og blødt.

Tak til forlaget Mellemgaard for anmeldereksemplar.

Jeg giver denne bog 2 ud af 6 hjerter.


Forlag: Mellemgaard
Sider: 169
Trykt anmeldereksemplar

Bagsidetekst:
Forfatteren om bogen: Allerede da jeg skrev mit universitetsspeciale om hekse, blev jeg fascineret af Satan, både som ide og som mytisk figur. Som oprøreren Lucifer har han faktisk visse tiltalende egenskaber, men i de fleste af sine andre skikkelser står han unægteligt for noget meget mørkt og skræmmende. Jeg ser ham dog også som et symbol på konsekvens og indsigt, for han gennemskuer sammenhænge, som mange mennesker ignorerer eller måske ligefrem gør grin med. Kan Satan være god? Ikke som vi forstår dette begreb, men mødet med ham kan i visse tilfælde føre til noget godt, for pludselig forstår man sammenhænge, man ikke forstod før. Satan er bl.a. blevet kaldt ”forføreren”, og det må indrømmes, at han nogle gange kan være direkte sexet. Han er i hvert fald aldrig kedelig ...”          


5 kommentarer:

  1. Det lyder spændende med Kandors romankonkurrence, men det, du skriver her, er det første, jeg hører om den. Gad forøvrigt vide, hvem der vandt ....

    SvarSlet
  2. Hej Else.
    Den har også nogle år på bagen, men det kom der 7 spændende bidrag ud af (ud over min egen, som jeg selvfølgelig ikke har taget med i sammenligningen). Der var i øvrigt ikke nogen decideret vinder.
    Tak fordi jeg måtte læse din bog, jeg er ked af at den ikke faldt i bedre jord hos mig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tja, man kan ikke altid være heldig med de bøger, man skal/vil anmelde, for vi har jo alle forskellig smag. Derfor er det da også helt i orden, at du ikke kunne lide min bog.
      Dog vil jeg komme med ét lille, surt opstød: det er en uskik, når man anmelder noget med en anden bog i tankerne. Det tror jeg ikke, at jeg selv har gjort i mine anmeldelser, for på den måde forvandles ens udgydelser til noget, der ikke er en anmeldelse af det foreliggende værk, men et længselssuk efter noget, der ikke har med det at gøre.
      Den balancegang har John Chr. Jørgensen perfektioneret i sin anmeldelse af bogen på GUCCA, da han indrømmer, at han venter noget bestemt, men ikke finder det. Ikke desto mindre ser han kvaliteter i bogen, fordi han tager den på dens egne betingelser.
      Nå, men skidt nu være med det - og tak for at du gav dig tid til at læse bogen.

      Slet
    2. Hej Else
      Nej, bestemt ikke. Smag er jo som bekendt subjektiv.
      Som sagt havde jeg bare forventet mere kant og skarphed fra Satan, som jo bl.a. er det iflg. gængs opfattelse.
      Derudover er det jo ikke ualmindeligt at man i boganmeldelser sammenligner med relaterede boglige erfaringer, som man selv har gjort sig.
      Som jeg også skrev, så synes jeg ikke at bogen er dårlig, men fra min egen forventning om Satan og min sporadiske horrorlæsning havde jeg nok forventet noget mere ondskab.

      Slet
    3. Det er jeg godt klar over, men det er så dine forventninger - og ikke min bog - din anmeldelse gælder. "Min" Satan er fræk, forførende og nu og da en klovn, hvilket jo er noget andet end det onde væsen, du havde håbet på at møde i en bog, der bærer hans navn. Ind imellem er han også en tvivler, der er placeret i en umulig situation. Kort sagt: jeg er mere interesseret i psykologi end i triviallitteraturens specielle form for gys og gru.
      Nå, men som sagt: tak for, at du gav dig tid til at læse min bog.

      Slet