Neverwhere - Neil Gaiman

Richard Mayhew is a young man with a good heart and an ordinary life, which is changed forever when he stops to help a girl he finds bleeding on a London sidewalk. 

His small act of kindness propels him into a world he never dreamed existed. 

There are people who fall through the cracks, and Richard has become one of them. And he must learn to survive in this city of shadows and darkness, monsters and saints, murderers and angels, if he is ever to return to the London that he knew.

Jeg er vild med titlen på den her bog. Den har bare en klang til sig, som man bare må elske. Og jeg har tidligere læst noget af Neil Gaiman (Oceanet hvor grusvejen endte), som jeg egentlig endte med at synes okay om.

Men denne her ... nej. Hvilket på en eller anden måde er bekymrende for jeg kan se på Goodreads at mange folk - som jeg ellers deler bogsmag med - storelsker den og giver den både fire og fem stjerner.

Jeg hørte den som engelsk lydbog og det er endda Neil Gaiman der selv læser den op. Og der er sgu kræset for projektet. Der er lidt musik mellem nogle af kapitlerne, når hovedpersonen taler med én i en tunnel er der genklang på stemmen, så det virkelig lyder som om de står dernede og selv susende telefonlinjer har de med.
Han får også givet de forskellige mennesker forskellige stemmer og måder at tale på (jeg kan ikke komme på hvad det hedder, googlede det endda, men den er helt blank ;-)).

Så det er der jo heller ikke noget vi vejen med. Hvad er det så der gør at jeg ikke kan lide den?

Altså hovedpersonen Richard Mayhew er et intetsigende noksagt af et fjols, der er forlovet med en overfladisk og dominerende kvindemenneske, der kører ham rundt i manegen. Den eneste gang han virkelig gør oprør er også det eneste forsonende træk ved ham, netop fordi han samler den sårede Door op fra fortovet, hvor hans forlovede bare vil gå videre.

Det er så det eneste ... derefter kastes Richard ud i en helt ny verden, fordi den gamle verden ikke længere kan se ham, og han bliver involveret i mord, intriger og ... ja, jeg hørte den så ikke færdig, så jeg ved ikke hvad han ellers bliver udsat for.
Men uanset hvad der sker for ham - han får frataget hele sit liv - så labber han bare videre og er nærmest en stor undskyldning for sig selv.

Da jeg var nået 5 timer ind i lydbogen (ud af i alt 12,5 time), gav jeg op.

Beklager Neil Gaiman, denne var så bestemt ikke mig, men jeg har tænkt mig at give dig et par chancer mere, for alle er jo så begejstrede. :-)


Forlag: HarperCollins
Engelsk lydbog

En flænge i himlen - John Green

En flænge i himlen handler om noget yderst alvorligt. 

Kræft.

Hazel er en ung pige, som på sit fjerde år lever med kræft. Hun forsøger at leve livet, så godt som hun kan, men det er først da hun møder den ligeledes kræftsyge Augustus, at det går op for hende, hvordan livet egentlig skal leves.

Den her roman ender som en af de ufuldendte. Ikke fordi den ikke er skrevet godt, for det er den. Og ikke fordi den ikke fænger, for det gør den.

Men fordi jeg simpelthen ikke kan holde ud at læse om børn, der får kræft.

Jeg ved det findes, men jeg lever fint i min fornægtelse af det, indtil jeg - guderne forbyde det - skulle støde på det selv.

Og derfor kunne jeg simpelthen ikke få mig selv til at fortsætte med bogen.

Kald mig bare kylling, men det kunne jeg bare slet ikke klare ...

Forlag: Politikens Forlag

ISBN: 978-87-400172-29

Medie: Lydbog

Glasur - Astrid Heise-Fjeldgren

-
Jeg er sytten år og bor på Nørrebro. Leila er mit livsindhold. Stort set.

En roman om Carsten - og onani, heavy metal, broderhad, sex, kærlighed og hindbærsnitter.

YYYYYY




Jeg har jo lånt en masse ungdomsbøger på mit lokale bibliotek i Rudkøbing og er generelt gået efter danske forfattere. Ikke fordi jeg mistror udenlandske forfattere at de ikke kan skrive gode ungdomsbøger, men fordi jeg gerne vil have "forbindelse" til den danske ungdomslitteratur med danske unge i hovedrollerne i den danske hverdag.

Der har så faktisk været en overvægt at netop kvindelige hovedpersoner i de bøger jeg har læst indtil nu og netop blandt teenagerne er der jo en enorm forskel i psykerne og hvordan man i det hele taget opfatter det modsatte køn.
Jeg var ikke i tvivl om at pigerne er noget mere romantiske end drengene, der nok er mere ... ehm ... "teknisk" interesserede.

Om den kvindelige forfatter her ved hvad hun taler om, ved jeg ikke. Men hovedpersonen blev for meget for mig. Han var usympatisk, temmelig ensporet og river den af ved enhver given lejlighed. Han har en sygelig besættelse af en pige, og ærligt talt var jeg da på nærmeste lidt bange for hvad det skulle ende med.

Jeg må så tilstå at jeg ikke har læst den færdig. 61 sider inde gav jeg op. Han blev simpelthen for meget og der var ingen fremdrift i hverken ham eller bogen.

Så desværre ...

Forlag: Gyldendal
ISBN: 978-87-02-11591-8
Sider: 198
Biblioteksbog

Dommedag - Dean Koontz

En nat vågner Molly og Neil Sloan op til et afsindigt regnvejr og en mærkelig duft, der hænger i luften. Mens regnen bliver ved med at falde over deres hjem i Californiens bjerge, lytter de til radioens reportager om ekstreme vejrforhold kloden over. I nattens løb mister de deres radio- og TV forbindelse, og inden længe ryger deres internetforbindelse også.

Da dagen begynder at gry, drager Molly og Neil mod den nærmeste bjergby for sammen med deres naboer at stå sammen mod den ukendte fare, der lurer udenfor. Med den ubønhørlige regn er fulgt en tæt lilla tåge, der har forvandlet den hyggelige by til en spøgelsesagtig labyrint. En større forsamling af byens indbyggere finder ide i færd med en rådslagning på den lokale bar, men der hersker ingen enighed om, hvordan de skal gribe den ukendte situation an. Stærkt foruroligende er det, at nogen af dem nærmest har skiftet personlighed, og Molly og Neil beslutter sig for på egen hånd at drage ud i den uhyggelige øde børn, for at redde de børn, som de kan finde.

YYYYYY

For mange år siden slugte jeg nærmest alt det Dean Koontz jeg kunne komme i nærheden af, og der er jo nok at tage af, for han er en af verdens mest produktive forfattere. Jeg mener endda at kunne huske at han havde udgivet langt over 80 romaner. 80! Det er dælme mange.

Men denne her er nu ikke en af de bedre, og det er måske ikke så underligt. Med over 80 romaner, må der være noget hø imellem, og det her er så én af dem.
Den er lang tid om at komme i gang, og personerne Molly og Neil er ikke videre interessante. Jo, Molly har da en skræmmende fortid og selvfølgelig (hør det lidt trætte tonefald) har hendes biologiske far som adskillige børns liv på samvittigheden, valgt at trodse både vejr og rumvæsner for at konfrontere sin datter efter så mange års indespærring på sindssygehospitaler.

Allerede efter de første 50 sider overvejede jeg at lægge den fra mig, men jeg gav den 50 sider til, men nej ... den gider jeg ikke læse til ende.

Forlag: Cicero
ISBN: 87-7714-714-6
Sider: 261
Eget eksemplar

Rosens navn - Umberto Eco

Alle kender vel "Rosens Navn". Bogen om den kloge munk William og hans hjælper Adso, der skal opklare nogle mord i et kloster i 1100-tallet.
Den er filmatiseret med Sean Connery i hovedrollen, og har efterhånden nogle år på bagen.

Jeg er også ret ked af at skulle give fortabt på den, men jeg orker den altså simpelthen ikke.

Jeg kan ellers godt lide den. Jeg har læst den før, for mange år siden, og har også set filmen, men ... jeg ved ikke om det skyldes at jeg stadig har hovedet fuld af for mange ting, eller ... men jeg magter simpelthen ikke detaljegraden i bogen.

Der er lange beskrivende passager, mange historiske detaljer, som man faktisk godt kunne være foruden og også lange passager på latin, som man jo ikke forstår.

Det er måske også noget af et spring. Fra Chris Carters letlæste og fantastiske krimier og direkte over i en tungere historisk roman.

Som sagt, det er ellers en god bog, men den kræver noget af sin læser, og den koncentration har jeg desværre ikke for tiden.

De gyldne sporer - Susanne Clod Pedersen

Året er 1415 og Hialmar Gunwardsøn slås til ridder i Søborg Kirke.

Slægtsfejde, turneringsridt, fjendskab og hævn. Voldsomme og uventede begivenheder kaster den unge ridder ud i en hovedkulds flugt mod en større verden.


Jeg havde fået disse bøger (det er en trilogi om ridderen Hjalmar) anbefalet, fordi jeg havde efterlyst historier, der foregik i Europa i 1400-1500 tallet.
Årsagen herfor er selvfølgelig at jeg selv - forhåbentligt på et tidspunkt - får skrevet den roman idé jeg går og tumler med, der netop foregår i den periode.
Jeg kan jo ellers godt lide at læse andre bøger, for netop at se andres tilgang til perioden, "smage" på holdninger, stemning og beskrivelser, men ...

Det er nok fordi jeg har haft stressmonsteret boende i mit hoved her på det sidste, og derfor har haft lidt svært ved at koncentrere mig, men ... jeg kunne simpelthen ikke med sproget i denne roman. Det var meget malerisk og poetisk, men det havde jeg slet ikke hoved til at kunne kapere.

Så den må tilbage til biblioteket.

Helligt forræderi - James Forrester

Året er 1563. England er en bekymret nation. Katolske sammensværgelser mod den unge dronning Elizabeth har efterladt landet i en tilstand af frygt og mistænksomhed. En sen nat får den respekterede budbringer William Harley, kendt som kongens overherold, besøg af en uventet gæst - katolikken Henry Machyn, der er desperat efter at gemme i et manuskript til en krønike, der indeholder en så farlig hemmelighed, at han frygter for sit liv. Snart er staten, i form af Francis Walsingham og hans skrupelløse håndlangere i gang med fuldstændigt at ødelægge William Harleys fredelige hjem i deres søgen efter Machys krønike.

Jeg har jo givet mig selv et løfte. Min grænse er egentlig 50 sider, men denne gav jeg alligevel 124 sider før jeg gav op.

Forfatteren kender sit stof. Han er (iflg. bagsiden) både prisbelønnet historiker og medlem af Det Kongelige Historiske Selskab i UK), men skønlitterært ...

Efter 124 sider er der faktisk kun sket det der er beskrevet ovenfor, og det er ret dræbende.
Ligeledes synes jeg også at personen reagerer utroværdigt af og til, hvilket jo bidrager til den almene irritation.

Så ... nope ...

Ravnekrog - Ben Gadd

Jeg har lovet mig selv at jeg ikke længere vil spilde min tid på bøger, der ikke fange mig. Hvis ikke de har fanget mig på de første 50 sider, må de væk.
Desværre er det jo gået op for mig at jeg ikke lever for evigt, og derfor er der altså bare ikke plads til dårlige eller ligegyldige bøger. :-)

Ravnekrog fangede mig slet ikke, selv om jeg vist endda gav den 75 sider.

Den handler om en ravn, der ved et tilfælde ankommer til Rocky Mountains. Han kan ikke huske hvor han kommer fra, men er "pludselig faldet ned fra himlen."
De andre ravne tager ham til sig og på den måde kan jo meget belejligt fortælle om ravnenes livssyn og forklare de hændelser de kommer ud for.

Det er ikke fordi ... bogen er faktisk velskrevet, og det er morsomt at læse det fra en ravns perspektiv. Beskrivelserne af både ravne og omgivelser er også rigtig godt skrevet, så det er ikke derfor, den ikke fanger.
Det er bare ... den er ikke interessant.

Så den må videre til Kirkens Korshær.

Skynd Dem, kom og se! - Lotta Lundberg

Hmmm ... egentlig kunne jeg godt lide denne bog, men ...

Skynd Dem, kom og se! handler om nogle dværge, der arbejder i Luna Park i USA. Den ene - Glauer - som også er deres leder, har dog store drømme. Han vil rejse til Europa og dér opføre skuespil, der er dem værdige. Ikke mere dværgkast eller andre fornedrende ting.
Til det skal han bruge penge og han indgår derfor en meget usympatisk aftale med en læge om at undersøge dværgene i Lilleputia.
Det er især dværgkvinden Ka, det går ud over, og han tager hende med sig, da de endelig får penge nok til at rejse til Europa.
De lander i Tyskland i 1932, hvor det at være anderledes ikke ligefrem er en fordel, og jorden bliver da også ret varm under fødderne, og de flygter til Sverige, hvor de ender i et et nyt "Lilleputia".

Og her var det så at jeg lagde bogen fra mig. Ikke fordi den ikke er god, for den er spændende, og det er interessant at læse om deres skæbne, men den er bare ... kedelig.
Godt nok har jeg meget andet i hovedet for tiden, men jeg gad knap nok tage bogen op igen, og blev ved med at skele længselsfuldt efter andre bøger i bogreolen.

Jeg har givet mig selv et løfte om at hvis bøgerne ikke fanger mig, så skal de ikke læses færdige. Livet er for kort til kedelige bøger. :-)

Endnu en lortenat i en røvsyg by - Nick Flynn

Ak ja, så måtter der føjes endnu en til listen af de ufuldendte, som jeg ikke gad læse færdig.

Jeg havde ellers hørt så meget om denne bog, og da jeg så den på biblioteket, røg den direkte i posen.
Den handler om Nick Flynn og hans alkoholiserede far, deres indbyrdes relationer, faderens svigt og måske især om Nick Flynn og hans uundgåelige følgen i faderens fodspor. Da Nick senere tager arbejde på et herberg, krydses deres veje igen.

Ikke fordi ... emnet er sådan set godt nok. Det er grum læsning at følge hvordan den ene sørgelige anekdote efter den anden trækkes frem, og der er sgu ikke mange lyspunkter.

Men det er nok også det, der gør, at jeg ikke orker at læse den færdig.

Så mange deprimerende klip kræver altså at man har indlevet sig i personen, ellers bliver det sgu for surt.

Så ... tilbage til biblioteket med den.

Sne - Orhan Pamuk

Jeg har sagt det før, og siger det igen. Jeg HAR åbenbart ikke hjerne og tæft for klassikerne og de "store" romaner.

Orhan Pamuk - nobelprismodtager - har skrevet romanen "Sne" om et militærkup i den tyrkiske grænseby Kars.

Jeg ved ikke ... det er nok fordi jeg virkelig, virkelig, virkelig ikke forstår den mentalitet der ligger bag de der fundamentalistiske mennesker, der myrder løs for en eller anden (i mine øjne) tåbelig sag, mens mere humanistiske værdier bare får lov til at gå til grunde og bliver negligeret.

Under alle omstændigheder var den irriterende, kedelig og trættende at læse, så den blev også smidt til genbrug.

Lægen fra Zaragoza - Noah Gordon

Jeg kan huske at jeg for tusind år siden læste en roman af Noah Gordon og elskede den, så da jeg var i Netto forleden og så denne roman ligge og flyde til 30,-, måtte den jo med hjem i kurven.

Men, men, men ...

Her er et glimrende eksempel på at man skal lade researchen blive i baggrunden og ikke forgrunden.

Jeg blev fyldt med alskens ligegyldige detaljer, som gjorde at jeg overhovedet ikke følte med nogen som helst, og blot blev irriteret.

Så den røg til genbrug.

Lyden af mørke - Lis Vibeke Kristensen

Det var egentlig titlen, som virkelig fangede mit blik. Det er en kanon titel. Også siden hen har jeg set den mange gange på biblioteket, og må hver gang minde mig om at lade den stå.

Bagsideteksten er også spændende, men skrivestilen kunne jeg simpetlhen ikke forliges med.

Hovedpersonen ville ikke "lukke mig ind", og virkede ikke særlig sympatisk på mig. Det plejer normalt ikke at stoppe mig, men når man samtidig ikke kan fanges af den, så er der vist ikke meget at gøre.

Tilbage til biblioteket med den.

Jesus - Hjemkomsten fra Ægypten - Anne Rice

For efterhånden mange år siden slugte jeg alt hvad jeg kunne få fat i med Anne Rice, men nu må hun enten have skiftet stil eller også har jeg fået en bedre smag.

Jeg er nået godt halvvejs i bogen har nu besluttet mig for at droppe den. Historien (Jesus' liv fra de 7 år til ?) er jo faktisk MEGET interessant, men Rices sætninger er korte og abrupte. Selv når der sker noget, er det dræbende kedeligt.

Så ... denne blev ikke læst færdig.