onsdag den 13. marts 2013

Ravnekrog - Ben Gadd

Jeg har lovet mig selv at jeg ikke længere vil spilde min tid på bøger, der ikke fange mig. Hvis ikke de har fanget mig på de første 50 sider, må de væk.
Desværre er det jo gået op for mig at jeg ikke lever for evigt, og derfor er der altså bare ikke plads til dårlige eller ligegyldige bøger. :-)

Ravnekrog fangede mig slet ikke, selv om jeg vist endda gav den 75 sider.

Den handler om en ravn, der ved et tilfælde ankommer til Rocky Mountains. Han kan ikke huske hvor han kommer fra, men er "pludselig faldet ned fra himlen."
De andre ravne tager ham til sig og på den måde kan jo meget belejligt fortælle om ravnenes livssyn og forklare de hændelser de kommer ud for.

Det er ikke fordi ... bogen er faktisk velskrevet, og det er morsomt at læse det fra en ravns perspektiv. Beskrivelserne af både ravne og omgivelser er også rigtig godt skrevet, så det er ikke derfor, den ikke fanger.
Det er bare ... den er ikke interessant.

Så den må videre til Kirkens Korshær.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar