Der har godt nok været stille på min bogblog her på det seneste.
Som man kan læse på min forfatterblog, så skyldes det et momentant tilfælde af vathjerne, men også at jeg har læst nogle engelske fagbøger ifm. researchen til et romanprojekt, som jeg dog ikke rigtigt ved om det bliver til noget.
Nu får vi at se.
Da jeg løftede blikket fra fagbøgerne faldt det på Teddy Vorks Ex, som jeg har haft stående på hylden siden jeg købte og fik den signeret til bogmessen sidste år. Jeg har længe haft lyst til at læse den, og så alligevel ikke, for jeg ved at Vork altid kravler ind under huden på mig og sidder der nok så fint længe efter jeg har lagt bogen.
Og selvfølgelig gjorde denne da også det.
Ex handler om Edmund, der bor i Esbjerg sammen med sin kone Agnete og deres lille søn Andreas. Agnete lider af angst, hvilket selvfølgelig lægger et pres på Edmund, der dermed må agere klippe i forholdet.
Da han hører at hans eks-kæreste Regitze pludselig er død, forsøger han derfor at skjule, at meddelelsen virkelig går ham på.
Tankerne kværner i hans hoved, og han begynder at se Regitze flere steder. Det virker som om hun forsøger at komme i kontakt med ham, som om hun vil ham noget, og han forsøger desperat at stykke deres fortid sammen i hukommelsen på trods af de store huller der er.
Som sædvanlig vil jeg ikke afsløre hvad der så sker, for det er først et godt stykke inde i romanen at det går op for én hvilken drejning historien vil tage, og dertil er slutningen både grusom, modbydelig og overraskende.
Vork skriver fantastisk. Enkelt, nærværende og alligevel knivskarpt. Selv dagligdags gøremål og tanker, som vi alle oplever fra tid til anden, er skrevet med små detaljer, som virkelig fanger og klæber sig fast.
Dertil kommer at han med sin stilfærdige skrivestil lige så ubemærket borer sig ind under huden på én, så man blot vender side efter side for at indtage hele stemningen, for så endelig at opdage, at man slet, slet ikke har lyst til at være med længere.
Men man bliver nødt til det. Man må følge Edmund og familien til den bitre ende.
Denne bog bliver jeg helt sikkert nødt til at læse igen, for jeg slugte så store dele af den, at jeg må genlæse den, for at give mig selv lov til at se alle de små fine detaljer, der er i den.
Teddy Vork er i øvrigt nomineret til Horror Prisen 2012 for denne roman. Om det bliver ham, bliver først afsløret til Krimimessen i Horsens marts 2013.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar