søndag den 31. juli 2016

Juli 2016 - Recap


























Så gik der lige en måned mere. Utroligt som tiden flyver og man må erkende at ferien er forbi og at man i morgen *hulk* igen skal på arbejde. Jeg kunne ellers godt vænne mig til det. :-)

11 bøger blev det til i juli måned + 2 som jeg påbegyndte og opgav.
Heraf var 3 af dem trykte anmelderbøger og 8 engelske lydbøger.
Juli var vist den måned hvor jeg erkendte at jeg bare ikke gider danske lydbøger mere. Eller også havde jeg bare ikke så meget tålmodighed i denne måned.

Nedenfor kommer der spoilers, så vær varsom med at læse, hvis du vil undgå dette.

Det startede med Ernest Clines Armada. En gamers våde drøm kommer til live, da han finder ud af at al hans gaming har været hemmelig træning for en verdensomspændende hemmelig organisation, så han kan redde verden fra en invasion fra rummet.
Underholdende og fantastisk oplæst af skuespilleren Wil Wheaton.

Den første trykte bog i juli var Mestertyven Vips #2 - Mimers brønd af LG Jensen. En børne/ungdomsbog med fart over feltet. Jeg var vældig underholdt, selv om jeg var en anelse over målgruppen.

I mellemtiden forsøgte jeg at finde en ny lydbog, der kunne fange mig, og jeg kasserede både Nevermore af Alyson Noel og A place called here af Cecilia Ahern. De kedede mig simpelthen for meget begge to.

Så gik jeg i gang med serien Caster Chroncles af Kami Garcia og Margaret Stohl, først Beautiful Creatures og derpå Beautiful Darknes. En fængende serie og jeg elskede lydbogsoplæsningen med den brede amerikanske sydstatsdialekt. Jeg mangler bog 3 og 4, men ved ikke om jeg når tilbage til dem. Måske. Den ene af hovedpersonerne (Lena) irriterede mig grænseløst.

Så var der Noooob af Maria Kjær-Madsen. En rigtig drengerøvsbog, som jeg egentlig skulle have læst sammen med datteren, men datteren opgav efter første kapitel. De drenge var alligevel FOR åndssvage. :-)

Jeg havde helt glemt (fordi de ikke er blevet registreret på Goodreads), at jeg også anmeldte Dorte Roholtes læselet-serie om Gyserklubben. Min datter har gramset MEGET på de bøger, og har været meget begejstret. Og så er Christian Guldagers illustrationer som sædvanlig fantastiske.

Og så gik der ellers Outlander i den. Jeg elsker den serie, hvis I ikke skulle have fattet det. :-) Her i juni/juli har jeg lyttet til bog nr. 3 Voyager af Diana Gabaldon, hvor Claire og Jamie genforenes (talk about sobbing!). Fantastisk historie. Og derudover har jeg også hørt 2 følgenovelletter/småromaner, hhv. Lord John and the plague of zombies og A leaf of wind on all Hallows.

Jeg hørte også Barbara Erskines Midnight is a lonely place. Jeg er totalt skudt i den bog der hedder "Lady of Hay" eller "Stemmer fra fortiden", og blev helt glad, da jeg så at der var flere af hendes bøger tilgængelig på Storytel, men blev altså noget skuffet over denne her.

Den sidste af de fysiske bøger var Jellingmysteriet af Anders Lundt Hansen. En fagbog for yngre læsere om Gorm den Gamle, Harald Blåtand og de gode gamle. Lærerig, underholdende og let forståelig.

I dag, lige på falderebet, blev jeg så færdig med første del af The Raven Cycle. Nemlig The Raven Boys af Maggie Stiefvater. Folk har lovprist den i høje toner, og jeg kan godt se hvorfor. Den er godt komponeret og har et fantastisk persongalleri, bortset fra hovedpersonen der drukner i alle sine larmende medpersonager. Det er synd. Jeg håber at se mere til hende i de kommende bøger og er da også allerede gået i gang med 2'eren.

Jeg laver ikke læsetemaer for min læsning, men springer til det jeg har lyst til fra gang til gang, men det kan godt være at jeg farvelæser en anden gang igen. 

Hvad med dig? Hvordan har du det med læsetemaer?

The Raven Boys - Raven Cycle #1 - Maggie Stiefvater

'There are only two reasons a non-seer would see a spirit on St. Mark's Eve,' Neeve said. 'Either you're his true love . . . or you killed him.' 
It is freezing in the churchyard, even before the dead arrive. Every year, Blue Sargent stands next to her clairvoyant mother as the soon-to-be dead walk past.

Blue herself never sees them-not until this year, when a boy emerges from the dark and speaks directly to her. 

His name is Gansey, and Blue soon discovers that he is a rich student at Aglionby, the local private school. Blue has a policy of staying away from Aglionby boys. Known as Raven Boys, they can only mean trouble. 

But Blue is drawn to Gansey, in a way she can't entirely explain. He has it all-family money, good looks, devoted friends-but he's looking for much more than that. He is on a quest that has encompassed three other Raven Boys: Adam, the scholarship student who resents all the privilege around him; Ronan, the fierce soul who ranges from anger to despair; and Noah, the taciturn watcher of the four, who notices many things but says very little. 

For as long as she can remember, Blue has been warned that she will cause her true love to die. She never thought this would be a problem. But now, as her life becomes caught up in the strange and sinister world of the Raven Boys, she's not so sure anymore.


Jeg har set mange tale om denne her og rose den i meget høje vendinger. Derfor var jeg også lidt tilbageholdende med at få den hørt, da man tit bliver skuffet, hvis andre har fået den "talt op". 

Jeg kan godt se hvorfor folk elsker den. Maggie Stiefvater skriver meget medrivende og er god til at skildre personlighederne. De fylder meget.
Gansey, den rige priviligerede dreng, som leder efter de magiske linjer der gennemskærer verdenen, Ronan den meget aggressive og oprørske dreng, der netop har mistet sin far og Adam, som på trods af at han får bank derhjemme ikke vil tage imod penge fra Gansey til at flytte hjemmefra.
Blue selv er en ikke-synsk person ud af en hel familie af synske. Hendes hus er fyldt med søstre og tanter og andre personer, som hver især OGSÅ fylder temmelig meget på hver deres måde, og derfor synes jeg egentlig at den egentlige hovedperson, Blue, forsvinder fuldstændig.

Hun gør oprør mod sin mor, men det fiser lidt ud i sandet, og ellers begynder hun bare at hænge ud med drengene, der leder efter de magiske linjer. Den eneste evne hun har er at forstærke magien omkring sig (hvilket i sig selv kan være dramatisk nok), men hun ... hun ER der bare.
Selv det, som hun konstant kredser om, nemlig profetien om at den første dreng hun kysser vil dø, bliver ikke engang udforsket ret meget, selv da hun er bliver smålun på Adam.
Jeg tror at hvis det var mig, ville jeg da nok prøve at få nogle detaljer. :-)

De finder selvfølgelig de magiske linjer - med hjælp fra Blue - og der sker selvfølgelig en hel masse.

Bogen i sig selv synes jeg er rigtig fint komponeret. Hints drysset ud, som i sidste ende samles til et perfekt hele. Fx Noahs selvudslettende person, som får en ret plausibel forklaring.

Som sagt ... Maggie Stiefvater har et fantastisk persongalleri, men jeg synes godt nok at Blue drukner noget i det.
Nu er jeg gået i gang med at høre 2'eren, så jeg håber at der snart kommer lidt mere kød på (og rygrad på) Blue.

Forlag: Scholastic
Sider: 464
Engelsk lydbog




fredag den 29. juli 2016

A leaf on the wind of all Hallows - An Outlander novella - Diana Gabaldon

Diana Gabaldon reveals what really happened to Roger MacKenzie Wakefield's parents. 

Orphaned during World War II, Roger believed that his mother died during the London Blitz, and that his father, an RAF pilot, was killed in combat. 

But in An Echo in the Bone, Roger discovers that this may not be the whole story. Now, in 'A Leaf on the Wind of All Hallows,' readers finally learn the truth.


Som jeg skrev i det foregående indlæg, så bruger jeg ventetiden (at Storytel eller Mofibo får nr. 4 i Outlanderserien som lydbog) på at lytte til noget af det følgelitteratur som Diana Gabaldon har skrevet.

Den sidste jeg læste (Lord John and the plague of zombies) passede perfekt efter bog nr. 3 (Voyager), men denne her burde jeg nok have ventet med at læse til senere. Jeg synes jeg har set nogen kalde den 8½, så kronologisk kommer den nok lidt senere.

Allerede i bog nr. 1 møder vi den lille Roger Wakefield som biperson, da Claire og hendes første mand Frank besøger Pastor Wakefield.
I bog nr. 3 møder vi så den voksne Roger Wakefield, da Claire og hendes datter Brianna vender tilbage til Skotland.

I denne novellette hører vi historien om Rogers forældre, der begge døde under 2. verdenskrig, hvorpå Roger blev adopteret af pastor Wakefield.
Det er blevet Roger fortalt at hans far - der var pilot - døde under en mission, men faktisk var det ikke det, der skete. Hans far nåede tilbage til Storbrittanien, til Skotland, men forsvandt der under mystiske omstændigheder.

Igen var det sjovt at følge bipersonerne i Outlander-sagaen, men denne her fangede mig ikke så meget som Lord John and the plague of zombies. Jeg håber på flere Lord John historier. :-)

Forlag: Random House Publishing Group
Sider: 59

Engelsk lydbog: 1 timer og 56 minutter

Lord John and the plague of zombies - An Outlander Novella - Diana Gabaldon

Lord John Grey, a lieutenant-colonel in His Majesty’s army, arrives in Jamaica with orders to quash a slave rebellion brewing in the mountains. 

But a much deadlier threat lies close at hand. The governor is being menaced by zombies, according to a servant. 

Lord John has no idea what a zombie is, but it doesn’t sound good…


Denne lille lydbog på kun 3 timer får ikke 4 hjerter på grund af dets fantastiske indhold, men fordi det er en tilføjelse til det Outlander-univers, som jeg er kæmpe fan af.

Den første bog i Outlander serien kom for mange år siden. For mere end tyve år siden, hvis jeg husker korrekt. Siden da har serien vokset sig større, og forfatteren er nu i gang med den 9. bog. Hvor langt den er i processen ved jeg faktisk ikke, men hun har lige afsløret titlen på den.
Jeg kom først med på vognen da jeg opdagede TV-serien ved et tifælde og siden da har jeg været fanget af den. Jeg har nu læst og hørt de første 3 bøger på engelsk og går nu med længsel og venter på nr. 4. Jeg kan se at Storytel er ved at indlemme dem, så ... tålmodighed ... :-)

Imens kunne jeg så hygge mig lidt med denne lille følge-novellette, der handler om Lord John Green, som hovedpersonen Jamie Fraser støder på i bog nr. 3; VOYAGER.

Der er en smule forskydning og ændringer af tidslinjen, men det gør ikke noget. Det hyggelige ved denne bog er nemlig skrivestilen og at tilbringe mere tid sammen med den stilige og meget sympatiske engelske kommandant; Lord John Green.

Han er netop blevet udsationeret på Jamaica for at slå et slaveoprør ned, men da han ankommer skal han lige finde ud af de lokale skikke. Fx det der med at man på de caribiske øer lavede "zombier". Og det er så dem han "slås" med i denne lille bog.

Diana Gabaldon skriver godt og medlevende. Hun har en enorm detaljerigdom med uden at det bliver kedeligt. Fx sådan noget med at man skal udveksle hatte, hvis man indgår en aftale med befolkningen. Jeg har ikke tjekket, men jeg er sikker på at det nok skal være rigtigt. Diana Gabaldon bruger enormt meget tid på sine bøger, og dermed også researchen.

Jeg kan se at der findes en del Lord John-noveller, men Storytel har desværre ikke flere, så jeg må jo bare afvente ... 

Forlag: Random House
Sider: 94
Engelsk lydbog: 3 timer og 11 minutter

onsdag den 27. juli 2016

Jellingmysteriet - Anders Lundt Hansen

"Fjenderne holdt sig skjult, og da deres konge fik øje på Knud øjnede han chancen for at afslutte hele krigen med et enkelt pileskud. Han lagde en pil på sin bue, sigtede på den unge mand, og lod den dødbringende spids flyve ..."

Blodige kampe, konger og krigere. Jelling var engang centrum for en brutal magt, der udstrakte sit herredømme over hele Danmark og mere til. I dag er det en fredelig by, men sporene efter fortiden ser vi stadig i form af runesten og kæmpehøje. Talrige legender er fortalt om kongerne ved Jelling, men hvad er egentlig sandt og hvad er fantasi?

I denne bog kan du læse om de historiske begivenheder, som formede det Danmark vi bor i nu. Og du kan læse de fantastiske beretninger, som blev digtet og genfortalt, længe efter de oprindelige hændelser var glemt. I mere end 200 år har forskere prøvet at finde hemmeligheden bag hemmeligheden bag fortidens spor, men jo mere de leder, jo flre spørgsmål finder de.
Spørgsmål, som tilsammen udgør mysteriet om Jelling.



Jeg havde faktisk fået at vide at denne var en fagbog, da jeg blev spurgt om jeg ville anmelde den, men fordi der gik noget tid og fordi jeg har en legendarisk dårlig hukommelse, kom det fuldstændig bag på mig at jeg gik i gang med en fagbog.

Normalt plejer det at irritere mig at jeg ikke er nogenlunde forberedt på hvad det er jeg skal til at læse, men det gjorde det slet ikke her. Hvilket er pudsigt, men også må betyde at bogen fangede mig med det samme.

Selv om det er en fagbog starter den nemlig i skønlitterær stil og griber fat i læseren.

JELLINGMYSTERIET er en fagbog til de unge og flygtige læsere. Læsere der ikke gider læse tungt fagstof med kildehenvisninger og krydsreferencer. Her kommer man direkte til sagen og det er både underholdende fortalt og nemt at forstå.

Som fx:

Kejseren sendte et brev til biskopperne i Danmark i 965, hvor han gjorde det tydeligt, at Harald skulle holde nallerne fra biskopperne, ellers ville han få problemer sydfra. Harald adlød i første omgang, men efterhånden som Jellingmonumentet og Dannevirkevolden voksede sig størrede, voksede også Haralds selvsikkerhed. Det måtte ende med et sammenstød.

Så let kan storpolitik forklares. :-)

Denne bog kan sagtens bruges til de yngre læsere, der er interesseret i den danske historie og/eller i historieundervisningen i skolerne.
Og også til den voksne læser der bare gerne vil have fagstof serveret enkelt og direkte.

Jeg lærte da i hvert fald nogle ting, som jeg ikke vidste før. :-)

Jeg giver den fem hjerter. Ikke fordi den vil blive siddende i min hukommelse i lang tid, men fordi den gør det den skal på en god, fornuftig og underholdende måde. Og så er den i øvrigt også lækkert illustreret.

Tak til Forlaget Valeta for anmeldereksemplar.

Forlag: Valeta
Sider: 153
Trykt anmeldereksemplar 



mandag den 25. juli 2016

Midnight is a lonely place - Barbara Erskine

After a broken love affair, biographer Kate Kennedy retires to a remote cottage on the wild Essex coast to work on her new book, until her landlord's daughter uncovers a Roman site nearby and long-buried passions are unleashed…

In her lonely cottage, Kate is terrorized by mysterious forces. What do these ghosts want? Should the truth about the violent events of long ago be exposed or remain concealed? Kate must struggle for her life against earthbound spirits and ancient curses as hate, jealousy, revenge and passion do battle across the centuries …


Det er altid et problem, når man tager fat i en forfatter, som man har STORELSKET en bog af. Det kan ikke andet end gå galt.

Barbara Erskine har skrevet en bog ved navn Stemmer fra fortiden, som jeg er temmelig vild med, og som jeg har læst flere gange. Nu opdagede jeg så lige at der på Storytel lå nogle af hendes andre bøger som engelske lydbøger, og så måtte jeg jo lige forsøge mig.

Meh.

Den handler om forfatteren Kate, som bor sammen med en snylter ved navn John. De går fra hinanden og da hun ingen penge har (snylteren har lånt dem) flytter hun ind i en hytte, langt ude i den engelske vildmark. Her bliver hun så lynhurtigt viklet ind i et spøgelses-trekant-drama, hvor både den romerske officer fra fortiden samt dennes kone og konens elsker besætter folk lidt på må og få.

Der er nogle enkelte scener som er fantastiske, men der er godt nok også meget der ikke fungerer ved denne bog. På natten for kulminationen af bogen pibler det frem med forskellige mennesker, som slet ikke er blevet præsenteret i bogen før øjeblikket hvor de kommer i problemer og hele det nutidige trekantsdrama mellem Kate, snylteren og udlejerens søn er noget utroværdig og forjappet.

Det kunne have været gjort meget, meget bedre.

Men jeg kan så se på Goodreads, at visse læsere siger at nogle af hendes andre bøger er bedre, så det kan være jeg forsøger mig med dem alligevel.
Min yndlingsbog ligger der i hvert fald som engelsk lydbog, og den SKAL jeg i hvert fald genhøre.

Forlag: Harper Collins Publishers
Sider: 448
Engelsk lydbog - 3 timer og 5 minutter

Voyager - Outlander #3 - Diana Gabaldon

Diana Gabaldon's magnificent historical saga, begun with Outlander and Dragonfly in Amber, continues with this New York Times bestseller. 

Set in the intriguing Scotland of 200 years ago, the third installment in the romantic adventures of Jamie and Claire is as compelling as the first. 

Now that Claire knows Jamie survived the slaughter at Culloden, she is faced with the most difficult decision of her life. She aches to travel back through time again to find the love of her life, but, in order to do that, she must leave their daughter behind. 

It has been 20 years since she and Jamie were forced to separate. 
Can she risk everything, maybe even her life, on a gamble that their love has withstood the long, rigorous test of time?


Det er ikke ofte jeg giver 6 hjerter til en bog, men når det kommer til Outlander-serien bliver man simpelthen nødt til det.

Sagaen startede med bogen Outlander, hvor Claire Randall - i det herrens år 1945 - ved et uheld rejser gennem en hovedsten i en stencirkel i det skotske højland, og pludselig befinder sig i år 1743. 
Begivenheder gør at hun bliver taget til fange hos en skotsk laird og hans klan, og bliver tvunget til at gifte sig med en skotte, for ikke at blive udleveret til det engelske overherredømme. Men den skotte hun skal gifte sig med er James Fraser, og det varer ikke længe før hun er hovedkulds forelsket i ham.

De har et temmelig stormfuldt forhold, men man elsker det! Den er også lavet som TV-serien og sæson 1 viser Outlander, hvor sæson to er filmatiseringen af Dragonfly in amber.

Da jeg fandt denne serie købte jeg de tre første bøger (hun skriver på nr. 9 i serien) på engelsk. Nogle moppedrenge på over 1000 sider hver, men de var kun på engelsk, og jeg gik lidt død i den. Jeg er bare ikke så god til at holde fokus, når jeg skal læse fiktion på engelsk.
Så var der en der fortalte at den kunne findes på youtube, og på trods af den dårlige samvittighed (som jeg dog forsvarede med at jeg jo HAVDE købt den fysiske bog), hørte jeg ca halvdelen der.
Så kommer jeg hjem fra ferie og opdager at den er VÆK! Iiiik!
Heldigvis var den så lige præcis kommet til Storytel, hos hvem jeg lige har meldt mig ind, og pyyyyha ... så kunne jeg høre historien færdig.

Det er pudsigt. Bøgerne er SÅ lange, og der er så mange detaljer, men ikke på et eneste tidspunkt har jeg følt at jeg kedede mig. De er rige på detaljer og menneskelige relationer og så MÅ man jo bare storelske Jamie og Claire (host, vist mest Jamie ;-)).

Skal jeg komme med noget kritik så bruger hun udtrykket "mumbled under my/his/hers breath" RET ofte. Så det gør de åbenbart ret tit.

Storytel har desværre ikke fået 4'eren endnu, men der er håb, når de lige har fået nr. 3 og 6. :-)

Gør dig selv den tjeneste at læse den, hvis du er til storslåede kærlighedsdramaer og masser af action. Der bliver ikke sparet på hverken sex, blod eller action i disse her. :-)

Forlag: Dell Pub Co.
Sider: 1059
Første halvdel i trykt engelsk udgave.
Hele bogen som engelsk lydbog

fredag den 22. juli 2016

Beautiful Darkness - Caster Chronicles #2 - Kami Garcia & Margaret Stohl

Ethan Wate used to think of Gatlin, the small Southern town he had always called home, as a place where nothing ever changed. 

Then he met mysterious newcomer Lena Duchannes, who revealed a secret world that had been hidden in plain sight all along. 
A Gatlin that harbored ancient secrets beneath its moss-covered oaks and cracked sidewalks. A Gatlin where a curse has marked Lena's family of powerful Supernaturals for generations. A Gatlin where impossible, magical, life-altering events happen. Sometimes life-ending.

Together they can face anything Gatlin throws at them, but after suffering a tragic loss, Lena starts to pull away, keeping secrets that test their relationship. And now that Ethan's eyes have been opened to the darker side of Gatlin, there's no going back. 

Haunted by strange visions only he can see, Ethan is pulled deeper into his town's tangled history and finds himself caught up in the dangerous network of underground passageways endlessly crisscrossing the South, where nothing is as it seems.


Læs ikke nedenstående, hvis du ikke har læst 1'eren og ikke ønsker spoilers.

Dette er 2. bog i serien "The Caster Chronicles". Om unge helt almindelige Ethan Wate, som bliver stormende forelsket i Lena Duchannes, som flytter til den lille søvnige sydstatsby, Gatlin.

Men det er ikke så nemt, for Lena er en Caster (altså trolddomskyndig) og skulle have været "claimed" på sin 16. fødselsdag. Lena udsatte dog "claimingen" da hun simpelthen fjernede månen (jow jow ...).

Bog nr. 2 handler om tiden efter Lenas 16. års fødselsdag, hvor der skete alt muligt dramatisk, blandt andet at hendes elskede onkel og eneste holdepunkt i livet, Macon, døde.
Hun bebrejder sig selv, kan ikke forliges med sine egne kræfter, ved stadig ikke om hun er en dark eller light caster og er vist generelt bare præmenstruel.
Ih guder, hvor har jeg været træt af hende undervejs. Også af Ethan, som løber efter hende som en sukkende hundehvalp, uanset hvor mange gange hun sparker til ham.
"Sådan er hun slet ikke," tænker han og får lige et spark mere.

Lige et hint, Ethan; når en pige siger at hun ikke vil have dig og springer op bag en motorcykel hos en lækker fyr, så burde vognstangen være nok.

Meeen selvfølgelig har Ethan ret. Hun er jo slet ikke sådan, og hun skal bare hjælpes og det indser hun da selvfølgelig også til sidst.

Det kan godt være at det er for at udstille Ethan på romantisk vis, at han tror på sin store kærlighed og vil hjælpe hende, men jeg blev altså bare træt af ham.

Og Lena? Magen til selvisk krampe skal man altså lede længe efter.

Men bortset fra det!! ;-) 

Jeg kan faktisk godt lide den. Jeg er vild med oplæseren i den engelske opgave, for hans sydstatsdialekt er virkelig skøn, og den er hyggelig at høre på, så hvem ved ... måske kaster jeg mig over 3'eren på et eller andet tidspunkt. Lige nu holder jeg bare lige pause fra serien. 

Forlag: Little Brown & Co
Sider: 503
Engelsk lydbog - 15 timer og 48 minutter


torsdag den 21. juli 2016

Gyserklubben Bog 1-4 - Dorte Roholte


Spændende og letlæst gyserserie af Dorte Roholte om 4 drenge, der mødes i et nedlagt hus ude på landet for at fortælle gyserhistorier.

Meget velfortalt og nervepirrende serie, der er Dorte Roholtes debut for Forlaget Elysion.

Meget lavt lix- og lettal.


Det er efterhånden pinligt længe siden at jeg fik denne serie til anmeldelse. 

Men jeg har villet vente til min ni-årige datter også havde fået den læst. Hun mangler kun den sidste i serien, men det gør det selvfølgelig også lidt besværligt, at hun ikke vil læse dem lige før sengetid. ;-)

Bog nr. 1 fik vi (gemalen og jeg) læst op mens vi sad og ristede skumfiduser og lavede popcorn på bål, bog nr. 2 og 3 mens vi kørte til feriemålet her for nylig.
Fremragende! :-)

Og de er gode! Letlæste så selv en snart 9 årig kan læse dem selv (selvfølgelig efter læse-formåen) og virkelig lækre i kvaliteten.
Jeg er altid en sucker efter hardbacks, og specielt til børnebøger. De skal altså kunne holde til fedtede fingre, at blive tabt på gulvet, glide ned bag sengen osv osv.
Og det kan de her.
Det er en god kvalitet, så der skal noget til for at ungerne kan slide dem op.

Illustrationerne er et kapitel for sig selv. Det er Christian Guldager der har stået for den del, og han er som altid fænomenal.
Jeg vil så sige at han er næsten lidt FOR dygtig. Min datter har haft flere kammerater på besøg som er blevet lidt skræmte af forsiderne. Specielt 2'eren, med uhyret i skabet. Det skræmte nogle af dem.
Min datter var så ikke så skræmt af dem, men det var fordi hun fik øje på en smiley inde i uhyrets hånd, og så blev den mindre farlig. (Spørg mig ikke hvor, jeg kan ikke få øje på den. ;-))

Selve ideen og grundplottet synes jeg også hænger rigtigt fint sammen. På trods af at det er letlæsningsbøger, bliver der ikke talt ned til børnene, hvilket man ellers ofte ser i nyere børnebøger. Det er der ikke noget af her.

Jeg tænker at de er perfekte til især drengelæserne, der af og til har det lidt sværere med læsningen. Her er de spændende og stadig læsbare uden at de bliver kedelige.
Som oplæsning inden sengetid vil jeg IKKE anbefale dem. :-)

Så alt i alt har det været en positiv fornøjelse at få disse bøger til anmeldelse, og de er stolt blevet vist frem til kammeraterne flere gange.

Tak til forlaget Elysion for anmeldereksemplarer.

Forlag: Elysion
4 letlæsnings bøger á hver ca. 40 sider
Trykte anmeldereksemplarer


tirsdag den 19. juli 2016

Noooob - Maria Kjær-Madsen

Kender du det med at få en genial idé, som viser sig at være virkelig dårlig?
Altså virkelig, virkelig dårlig?

Det kender drengene fra Østre Udby. Men det stopper dem ikke. Heller ikke selvom de ender på skadestuen, får stuearrest eller seddel med hjem fra skole, for de har det sjovt. Sgu har de så; Fessor, Sammy, Jakob og Jeppe.

12 nye fortællinger - specielt til drenge.


Jeg havde egentlig tænkt mig at anmelde denne her sammen med min ni-årige datter, for hun plejer at være vild med "drengede" historier. Hvad hun så IKKE er vild med er "drengerøvshistorier". :-)
Allerede efter første kapitel, der handler om Jeppe, rullede hun totalt meget med øjnene og mente at  tåbelige drenge ville hun i hvert fald ikke læse om. Han var jo helt vildt åndssvag, og kunne have været død af sit stunt (min datter kan godt lide betoninger skal lige indskydes ;-)). Og han skulle da lige tænke lidt på sine forældre inden han gjorde noget så dumt at han ligefrem kunne dø af det!
Og så gad hun i hvert fald ikke at få mere af denne her læst op. ;-)

Jeg kunne ikke nænne at fortælle hende - hun tager sin nye rolle som boganmelder meget seriøst - at første kapitel var lig med en drengenovelle, som vandt Kulturstyrelsens Drengelitteraturpris i 2012, så drenge i målgruppen må jo have kunnet lide den. ;-) Men bær over med hende, hun er stadig ny som boganmelder. :-)

NOOOOB er vitterligt en drengerøvsbog. Den handler om de her 4 drenge, som man i gamle dage ville kalde livlige og i dag vel nærmest vil klassificere som enten ADHD børn eller bare utilpassede. 
De prøver grænser af. På alle måder. På alle mulige TÅBELIGE måder, for de får en god idé og spænder så straks ud af den tangent, uanset om det er klogt eller ej.

Jeg synes de er morsomme, i al deres tumpethed er de jo charmerende, og de gør intet af dette for at genere andre. De gør det for at prøve deres egne grænser af, og her er det uanset om vi taler om farlige ting som at gå under isen, afprøve ulovligt fyrværkeri eller springe ud fra høje bygninger, som er i den farlige ende, til at blive dårlig af at æde uanede mængder af hotdogs.

Maria Kjær-Madsen skriver let og flydende og bogen her kan læses af alle! Om det er drengene i målgruppen eller deres forældre, der vil kunne nikke genkendende til noget af det, eller til mødre der ikke er målgruppe forældre (som undertegnede), som bare er lykkelig for ikke at have drenge. ;-)

Personligt bliver jeg lidt træt af at læse "romaner", hvor hvert kapitel er en "ny" historie, men det er en personlig præference. For de flyvske er det en bog der er nem at gå til og fra og igen ... det passer til målgruppen, hvilket jo er det allervigtigste.

I hvert fald har denne bog været god underholdning og min datter nævner jævnligt "idioten, der gik under isen", hver gang samtalen falder på drengerøve, så den har da gjort indtryk. :-)

Tak til forlaget Valeta for anmeldereksemplar.


Forlag: Valeta
Sider: 143
Trykt anmeldereksemplar

mandag den 18. juli 2016

Beautiful Creatures - The Caster Chronichles #1 - Kami Garcias & Margaret Stohl

Is falling in love the beginning . . . Or the end? 



In Ethan Wate's hometown there lies the darkest of secrets. There is a girl. Slowly, she pulled the hood from her head. Green eyes, black hair. Lena Duchannes. 
There is a curse. On the Sixteenth Moon, the Sixteenth Year, the Book will take what it's been promised. And no one can stop it. In the end, there is a grave. 

Lena and Ethan become bound together by a deep, powerful love. But Lena is cursed and on her sixteenth birthday, her fate will be decided. Ethan never even saw it coming.


Jeg har fået mig et Storytel abonnement også. Af en eller anden grund var der bare overhovedet ikke nogen bøger på Mofibo jeg gad læse og jeg påbegyndte en masse, som jeg bare slettede igen.

Især de danske ... jeg kan bare slet ikke klare danske oplæsere længere. Det er jeg ked af, men sådan er det vist for tiden.

Pudsigt nok ... den første bog jeg så vælger på Storytel, er også én jeg har mulighed for at læse på Mofibo, såeh ... (ruller med øjnene).

Det her er YA-paranormal romance så det basker. Lena og Ethan er forbundne på en eller anden sær måde. Allerede inden Lena flytter til byen, har Ethan disse mystiske drømme, hvori han mister en pige, som åbenbart betyder meget for ham. Det er først da Lena Duchannes møder op på hans skole i den lille søvnige sydstatsby, at det går op for ham, at drømmene er virkelige.Og det viser sig at Lena også har drømmene.

Der er i det hele taget mange ting ved Lena, som er lidt komplicerede, men Ethan er ligeglad for han er stormende forelsket, og det virker til at Lena gengælder følelserne.Jeg kan virkelig godt lide oplæsningen af denne, hvor den ejendommelige men alligevel smukke sydstatsdialekt virkelig kommer til sin ret, når oplæseren læser fx Almas replikker eller Macon, Lenas onkel.
Fantastisk. :-)

Jeg kunne godt have undværet alle de andre lydeffekter som fx tordenvejr, regnvejr, eller den sang som er et omdrejningspunkt for bogen.

Hovedpersonerne ... Ethan er liiidt for sød for min smag. Han er en god dreng. Hjælper sine gamle tanter og er meget empatisk og betænksom. Umiddelbart bliver der også vadet lidt hen over ham (især i starten af bog to), hvor jeg ville ønske han ville vise noget tænder.

Lena er jeg ikke specielt vild med, eller faktisk ... jeg synes hun er en egocentreret dum ko til tider. Hun beklager sig over at ingen forstår hende, men hun lukker da så sandelig heller ikke Ethan ind, så han får en chance for at forstå.Dybt suk.

Men på trods af det ... Jeg troede egentlig bare at jeg ville lytte til bog nr. 1 og så vende tilbage til en af de andre bøger på min stadigt voksende TBR-liste, men da jeg blev færdig med 1'eren i denne serie, skyndte jeg mig da bare videre til den næste. :-)

Om jeg fortsætter til 3'eren vil vise sig. 

Forlag: Penguin Books
Sider 592
Engelsk lydbog - 17 timer og 10 minutter



onsdag den 6. juli 2016

Mimers brønd - Mestertyven Vips #2 - LG Jensen

Når Ragnarok bryder løs, vil Heimdal blæse i sit horn for at samle guderne til den sidste store krig. Det samme horn, som Mimer brugte, dengang han stadig drak af Visdommens Brønd. Guderne kaldte det for Gjalderhorn. Dets magt var aldrig ment for mennesket.

Nu skal et horn fra Vikingetiden vises frem på en stor udstilling i Aarhus. Ikke mange tror, at der er tale om det ægte Gjalderhorn. Men nogle af dem, som gør, vil snart vise sig at være yderst farlige mennesker.

Hvis Karoline havde vist, hvad hun var ved at rode sig ud i ...
Havde hun vidst, at hun blev holdt øje med ...
Hvis hun havde kendt risikoen ...

... så havde hun nok gjort det alligevel.


Jeg kan ikke finde på noget at udsætte på denne bog. Det irriterer mig faktisk lidt. :-)

Jeg har med stor fornøjelse læst både Det forbandede totem og denne her og selv om jeg overhovedet ikke er målgruppen, har jeg da alligevel fulgt med og læst friskt med, når spændingskurverne toppede.

Historierne handler om Vips, den raske og hurtige pige, der er et naturtalent til parkour. Hun kan flyve over byens tage, over plankeværk, og og ned ad nedløbsrør og så har hun endnu et talent, der måske ikke er så velset ... hun er vildt god til at stjæle.

Hendes far er antikvar og hun har altid anset ham for at være ret kedelig, men allerede i bog 1 afsløres det, at han måske ikke helt er hvad hun troede han var. OG at hendes evner som tyv og springfjeder måske stammer fra hendes ikke helt så forsvundne mor.

Karoline - aka Vips - er en meget sympatisk hovedperson. Hun uddeler smil, varme og friske replikker i stor stil, men hun har også kant og vilje og er en målbevidst dame.

I både bog 1 og 2 kombinerer LG Jensen en kulørt actionhistorie med gode mytiske historier og binder både fortid og nutid sammen i en smuk sammenføjet sløjfe.

Også indpakningen er lækker. Jeg elsker hardbacks, og de her meget lækre og af god kvalitet. Illustrationerne både indeni og udenpå er også rigtigt gode og levende og komplementerer bogen perfekt.

Skrivestilen fungerer også helt perfekt til den unge læser. Den taler ikke "ned" til den unge, men alligevel let forståelig og glidende. Selv skrifttypen er godt valgt.

Som sagt ... jeg kan ikke finde noget negativt at sige om bogen her. Og det er altså næsten irriterende. :-)

Hov, som kuriosum ... jeg blev noget overrasket, for mens jeg læste denne bog, gik det faktisk op for mig at jeg havde overnattet lige præcis på det hotel, som er nævnt i bogen, OG at jeg hentede mad ovre i den McDonalds der ligger overfor, da vi kom hjem klokken 1 om natten. ;-)

Tak til Forlaget Gyldendal for anmeldereksemplar.

Forlaget Gyldendal
Sider: 364
Trykt anmeldereksemplar

søndag den 3. juli 2016

Armada - Ernest Cline

 It’s just another day of high school for Zack Lightman. He's daydreaming through another boring math class, with just one more month to go until graduation and freedom—if he can make it that long without getting suspended again. 
Then he glances out his classroom window and spots the flying saucer. At first, Zack thinks he’s going crazy. A minute later, he’s sure of it. Because the UFO he’s staring at is straight out of the videogame he plays every night, a hugely popular online flight simulator called Armada— in which gamers just happen to be protecting the earth from alien invaders. 
But what Zack’s seeing is all too real. And his skills—as well as those of millions of gamers across the world—are going to be needed to save the earth from what’s about to befall it. Yet even as he and his new comrades scramble to prepare for the alien onslaught, Zack can’t help thinking of all the science-fiction books, TV shows, and movies he grew up reading and watching, and wonder: Doesn’t something about this scenario seem a little too… familiar? 
Armada is at once a rollicking, surprising thriller, a classic coming of age adventure, and an alien-invasion tale like nothing you’ve ever read before—one whose every page is infused with author Ernest Cline’s trademark pop-culture savvy.


Jeg begynder at tro at Ernest Cline var noget af en gamer-nørd, da han voksede op. Først læste jeg READY PLAYER ONE, som jeg var vildt fascineret af. Det var også en supergod historie, og så falder jeg over denne, og da jeg ser at oplæseren igen er Will Wheaton, så er det jo bare et must-read.

Jeg har sagt det før og gør det gerne igen. De engelske oplæsere er så meget bedre end de danske. Måske fordi det netop ikke er oplæsere, men fordi det nærmest er som de gamle radio-høre spil minus alle lydeffekterne. De gør altså bare noget ud af det. Der hviskes, råbes og betones rigtigt på alle replikkerne, men de bliver også "produceret", så der er formentlig endda en instruktør ind over.
Og det gør det bare vildt godt.

ARMADA er enhver games våde dagdrøm, pardon my language. :-)

Gamernørden Zack har mistet sin far som ganske spæd, så han kan ikke huske ham, men faderen har efterladt en masse dagbøger på loftet, som han ofte gransker. Ikke bare faderens playlister og referencer til halvfjerdser og firser film og videospil, men også hans dagbøger, som er fyldt med notater om en kæmpe konspirationsteori, som hans var var overbevist om at han var en del af.
Zack lever i sin fars fodspor, han synes ikke rigtigt at han duer til andet end at spille videospil, og en skønne dag bliver han samlet op uden for skolen i et rumskib, som han genkender fra et af sine spil.

Det viser sig at hans fars konspirationsteori var rigtig. Hæren har i mange år udgivet simultations-spil, som skal træne verdens befolkening aka gamerne til at bistå dem i den snarlige invasion af en fremmed race fra rummet.

Altså ... jeg må sige at jeg måske synes at historien er smurt lidt for tykt på. Slutningen er direkte til en amerikansk blockbuster-film, og det var lige før jeg hørte den amerikanske nationalsang blive spillet i baggrunden. ;-) Men bortset fra det, var det faktisk en god bog. Den var sjov, spændende og underholdende, og Will Wheatons læsning gjorde den bare så meget mere levende og nærværende.

Forlag: Cornerstone
Sider: 368
Engelsk lydbog: 11 timer og 51 minutter