Afsind - Martin Schjönning

I en dunkel kælder fører den psykisk syge Gregor en ensom, men harmonisk tilværelse indtil han finder et grynet fotografi ved sin hoveddør.

Dæmoner fra hans forvirrede fortid begynder at forfølge ham, men ikke nok med det. Overalt i byen begynder ellers helt normale mennesker at begå de mest groteske og makabre forbrydelser.

En epidemi af vanvid er øjensynlig brudt ud.

Gregors syge sind kan dårligt håndtere hans egne problemer, men pludselig befinder han sig også i centrum af en krise, der truer med at få samfundet til at bryde sammen. Sammen med sin eneste ven, en mystik fremmed og en fjendtligt indstillet hospitalschef jager Gregor sandheden, mens sandheden jager ham.

Samtidigt spreder afsindet sig med rædselsvækkende hast.

Jeg kan godt lide Martin Schjönnings stil. Jeg har tidligere stiftet bekendtskab med ham i "Deroute - den 1. bog om Satan" som virkelig gjorde indtryk på mig. Han skriver i et velformuleret, glidende og varieret sprog, som er en ren fornøjelse at læse.

Men denne bog havde jeg det lidt svært med.

I starten er der en del forskellige synsvinkler, hvor navnene først kommer langt nede i teksten, og det tog mig et stykke tid (og adskillige gange hvor jeg lige blev nødt til at gå tilbage for at tjekke) før jeg fandt ud af hvordan de forskellige synsvinkler hang sammen.

Vi fulgte også "dæmonernes" synsvinkler, og hvor jeg normalt godt kan lide at læse fra fjendens POV, så gav det mig ikke så meget i denne bog. Måske fordi det ikke er "tænkende" væsner som sådan, hvilket kan gøre det svært at identificere sig med dem.

Gregor - det arme barn - har en traumatisk oplevelse med i bagagen, det er først til allersidst man hører om hvad der egentlig skete dengang, og hvad der fik ham til at ende på et psykiatrisk hospital.
Efterhånden går det dog både op for Gregor og hans ven, lægen Lacedon, at Gregor er nøglen til det vanvid, der fører til at hospitalet ender i undtagelsestilstand. Læssevis af mennesker bliver indlagt efter de har gjort de mest modbydelige ting.

Det skorter ikke på meget grafiske scener af vanviddet, og de er godt fabrikerede. Selv om det er nemt at kamme over og blive splattet, så synes jeg ikke at det sker i bogen her. Jeg synes at Schjönning klarer balancen rigtigt godt.

Men jeg må tilstå at bogen aldrig fangede mig helt. Om det skyldes at jeg for tiden er inde i en pladderromantisk periode, hvor jeg ikke læser meget gys, kan godt være, for jeg er egentlig ret sikker på at hardcore horrorfans vil være meget begejstrede for denne bog.

Tak til forlaget Kandor for anmeldereksemplar.

Forlag: Kandor
Sider: 292
Trykt dansk anmeldereksemplar