Det her er nok en af de bøger, hvor jeg BURDE have læst bagsideteksten først, hvilket jeg forsøger at undgå når jeg læser anmelderbøger. Jeg vil gerne blive overrasket og det gjorde jeg i den grad her.
Af bagsideteksten (i bunden af denne anmeldelse), står der nemlig at hovedpersonen er syg og er i færd med at iscenesætte sin egen død ... DET havde jeg ikke lige fanget, altså at han var døende, så jeg havde grumme svært ved at forstå hvad dælen der drev det her sindssyge menneske. :-)
Så jeg må tilstå at jeg bandede forfatteren væk i starten, men det må Daniel Henriksen altså undskylde. Det GAV mening. Også for mig. Senere. ;-)
Jeg-personen (jeg fik aldrig fat i hans navn, hvis det da nogensinde fremgår) har sagt til sin kæreste Stine at han er på kursus, men i virkeligheden er han ved at få "gjort tingene op" og gøre sig klar til at begå selvmord.
Han elsker Stine, der er hans et og alt, hun kan intet gøre forkert, og derfor er det også med hendes fremtid in mente at han ikke bare hævner de fortrædeligheder de har været udsat for i deres tid sammen, men også samler penge sammen til hendes fremtid.
Det gør han så på en ... ret (!) bestialsk og grum måde. Desværre kommer han på kant med den kriminelle og meget grumme underverden, hvor han ironisk nok fortsætter sin morderiske sti, men pludselig med helt andre motiver.
Havde denne bog ikke haft den humoristiske undertone og de til tider komiske scener, ville jeg have kastet bogen lang fra mig. Og jeg mener langt væk.
Hovedpersonen gør nogle virkelig afstumpede ting uden at reflektere synderligt meget over den vold han omgiver sig med. Her er ikke meget medlidenhed og empati, og alligevel dukker det så op glimtvis under læsningen.
Jeg synes det her er en meget modig bog, og den er dygtigt skrevet. Der er ikke mange der kan harmonisere grum splatter horror med humor uden at det kammer over til den ene eller den anden side. Uanset hvad vej, det ville tippe, ville det blive latterligt og tåkrummende, men Daniel Henriksen rammer balancen perfekt.
Det er igen meget subjektivt, for netop humor er noget af det allersværeste at skrive, da folks humoristiske sans er så forskellige, men måske det er nemmere i horror? Deler horror -læsere også det galgenhumoristiske gen?
Under alle omstændigheder var jeg godt underholdt under læsningen og sad skiftevis med ansigtet i smil eller i forvrænget adr-effekt.
Jeg er spændt på hvad der ellers måtte komme fra hans hånd.
Jeg vil give den 5 ud af 6 hjerter. Ikke fordi jeg kommer til at læse den igen eller at den har sat sig fast i min hjerne for bestandig, men fordi jeg er meget imponeret over balancegangen mellem humor og horror. Det er altså godt håndværk.
Og hvad siger de andre bloggere?
Gyseren er vild med den. Det vidste jeg, Jette Holst har fantastisk smag (siger jeg fordi hun har anmeldt nogle af mine egne bøger positivt ;-))
Og så kan jeg faktisk ikke finde flere ... :-(
Tak til forlaget Valeta for anmeldereksemplar.
Bagsidetekst:
"Det ene øje er reduceret til takkede stumper af brusk. Et øje mangler, og øjenhulen er fyldt med beskadiget væv, matteret af mørkt blod, og har en klam leveragtig farve.
Det andet øje er misfarvet af slag. Næsen er skæv og hævet. Det meste af læberne er væk, så det ser ud som om han smiler hele tiden.
Der er revet et grimt hul gennem den ene kind, og man kan se tungen bevæge sig.
Jeg sætter kaffen fra mig. Min hånd ryster, jeg håber ikke han bemærker det."
Han e syg, og har ringe selvtillid, han søger midler og retfærdighed. Han tøjler sin skæbne og iscenesætter sin egen død. Men hans gerninger leder ham ned ad en skummel, dyster vej - mod kyniske eksistenser i det sociale mørke.
En historie om lemfældig omgang med penge, mordvåben, elendig automatkaffe, asiatiske kvinder og nedlagte landbrug. Rutcheturen ender med appel i denne humoristiske, men grove og blodige spændingsroman.
Forlag: Valeta
Sider: 184
Trykt anmeldereksemplar
Ingen kommentarer:
Send en kommentar