Det kan godt være at mange af de mere "lødige" læsere og anmeldere ser ned på denne genre, men dystopier er et fabelagtigt grundlag for at have både spænding og menneskelige relationer sat på spidsen i samme bog.
Faktisk kom jeg selv ret sent til zombie-hypen, (hvis højdepunkt vi er nået forbi, selvom jeg ikke tror at denne genre dør ud (for nu at bruge det udtryk ;-))) og jeg må tilstå at jeg blev grebet af den.
Ganske vist skulle der gå 3 sæsoner af The Walking Dead før jeg holdt op med at have mareridt om dem om natten, men da det skete, blev jeg ret forelsket i denne genre.
Som sagt er der et fantastisk grundlag for gode historier i denne genre. Der er det basale med kampen mellem det gode og onde. Ikke bare mellem zombierne og de overlevende, men også (og måske især) de mennesker der overlever. Magt korrumperer og når den lille mand får magt i kraft af at der er skydevåben til overs, så kan det hurtigt udvikle sig til endnu en facet af det gode/onde.
Og så er der hele studiet omkring hvordan mennesket vil reagere i en uventet situation hvor hele samfundsstrukturen og det regelsæt vi lever efter, bliver revet væk i løbet af et splitsekund. Vil man som menneske stadig forsøge at følge de "gamle" regler, og er man i overhovedet i stand til at adaptere en ny verdensorden der kommer så brat?
Meget spændende, synes jeg. :-) Men nu er det Necropolis af Patrick Leis vi skal tale om her.
Som det fremgår af forordet, og også det jeg har hørt om bogen (bøgerne), så har Patrick Leis skrevet en del noveller omkring en zombieapokalypse. Novellerne er blevet udgivet i forskellige antologier, og det der er sket i denne bog; er at det hele nu er blevet samlet i kronologisk orden.
Det starter med videnskabsmanden der var med til at udvikle den vaccine, der fik det hele til at bryde ud, så hopper vi videre til rygterne om de første udbrud og så fremdeles gennem de første alvorlige sammenstød, ledernes magtesløshed og hvordan de prioriterer politik frem for at tage det hele alvorligt og senere til hvordan man overlever en apokalypse af denne art.
Man skulle tro at en række kronologiske noveller ville virke irriterende frem for at have en almindelig romanform, men det virker faktisk rigtig godt.
På denne måde har man som forfatter lov til at springe mellem forskellige mennesketyper, samfundslag og ikke mindst tid, hvilket giver nogle kunsteriske friheder.
Og det er ikke det eneste. Hver novelle indledes til et semiofficielt dokument af en slags, som bliver efterfulgt af selve novellerne. En af novellerne er endda en graphic novel, som jeg først blev noget overrasket over, men efterfølgende ret vild med.
NECROPOLIS er en meget spændende og forfriskende zombieapokalypsebog, som hænger helt utroligt godt sammen på trods af at novellerne er udgivet usammenhængende til at begynde med.
Det eneste pip jeg vil komme med er at der desværre stadig er nogle stavefejl i bogen hist og her, selv efter denne gennemredigering.
Men det betyder ikke at man ikke kan læse bogen med stor fornøjelse.
Tak til forlaget Valeta for anmeldereksemplar.
Forlag: Valeta
Sider: 238
Trykt anmeldereksemplar
Bagsidetekst:
"- Vi har afspærret de hårdest ramte zoner og kæmper fra hus til hus. Det skal retfærdighedsvis nævnes, at bykrig er den sværeste og mest ressourcekrævende form for kamp, men ...
- Men vinder vi? afbrød samfundsministeren utålmodigt.
- Hvordan ser situationen ud?
- Naturligvis får vi nedkæmpet modstanden, svarede generalen uden at kigge ministeren i øjnene. - De må bare forstå, at ... Ja, der er jo åbenbart rigtig mange fjender ..."
Dette er afslutningen, dette er begyndelsen.
Kuren, der skulle have hjulpet så mange, blev et mareridt. De døde rejste sig og drog hærgende over kloden. Men hvordan kunne det gå så galt, hvorfor blev de rigtige beslutninger ikke truffet før Smitte nåede at sprede sig og alle systemer brød sammen?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar