lørdag den 15. oktober 2016

Vækkelse - Stephen King

Det er sjovt som oplæseren Peter Bøttger er blev synonymt med Stephen King for mig, men det skyldes jo selvfølgelig at han har oplæst de King bøger, som jeg har lyttet til.
Her synes jeg dog at han rammer lidt forbi de tonefald som JEG forventede fra personerne. Det kan være at jeg tager fejl, men det gør jo lidt for bogen, hvis personerne opfattes forskelligt.

Bogen er en typisk King, som vi har set ham i de senere år. En stille og rolig opbygning, hvor hele persongalleriet og de menneskelige relationer er langt vigtigere end det gys, som folk forventer MÅ komme, når det nu er King.

Men det er bare ikke det King handler om. I hvert fald ikke længere. Jeg så for nylig et interview med ham, hvori han skrev at europæere har så travlt med at genreindele bøger og han ofte blev forbavset over at se nogle af sine bøger klassificeret som gys, når de egentlig "bare" var magisk realisme.

Denne her bog er så heller ikke en gyser, selv om jeg følte en voldsom rislen op ad rygraden, da vi nåede et bestemt punkt, men det vender jeg lige tilbage til.

VÆKKELSE handler om sorg, om at miste troen på Gud, når man lider umenneskeligt store tab og om at komme videre på trods af alt. Den handler om den første kærlighed, om familiens sammenhold, kærlighed og uenigheder, den handler om stoffer og afhængighed, om kærlighed til andre af samme køn eller over store aldersforskelle.
Den handler om hvordan man glider fra hinanden som familie og hvordan man kan fare vild og finde tilbage til et liv man kan og vil leve.
Og dybest set handler den om døden og livet, og hvad der kommer efter livet.

Det var så Kings bud på sidstnævnte der fik det til at risle op ad ryggen på mig, og jeg håber da så sandelig ikke at han har ret.

Jeg kan virkelig godt lide denne bog, og jeg synes den er fin og smuk. Nu hvor King også er blevet ældre (jeg læste lige et sted at han fylder 70 næste år. 70!) er hans hovedpersoner også blevet ældre og kigger tilbage på deres liv. Han er stadig fænomenal til skildre børns opfattelse af verden, og jeg synes bare at hans alder gør hans bøger endnu mere bedre.

Bogen handler om Jamie Morton, der som 6 årig møder byens nye præst; Charles Jacobs, der flytter til byen sammen med sin unge kone og lille barn. Desværre omkommer kone og barn i en trafikulykke, hvilket får præsten til at miste troen og flytte fra byen. Senere bliver Jamie musiker og får et voldsomt heroinmisbrug, men netop som han allerdybest nede, møder han præsten igen.

Jeg kan virkelig godt lide denne bog, så den får 5 ud af 6 hjerter hos mig.


Forlag: Hr. Ferdinand
Sider i trykt form: 461
Hørt som dansk lydbog - 13 timer og 26 minutter - Oplæst af Peter Bøttger

Omtale:
“Vækkelse er blandt Kings allerbedste… inderlig, gribende og skræmmende.” – New York Daily News

 Jamie Morton er seks år gammel, da en skygge falder over ham, mens han sidder og leger med sine tinsoldater. Det er i Maine i begyndelsen af 60’erne. Han kigger op og ser en bemærkelsesværdig mand, som viser sig at være den nye metodistpræst i byen; Charles Jacobs. Sammen med sin smukke hustru vil han reformere den lokale kirke.

   Alle i byen er betaget af det karismatiske par, men det går op for Jamie, at pastoren er besat af en hemmelig lidenskab. Da en tragedie rammer Jacobs-familien, forbander pastoren Gud, fnyser af alle religiøse overbevisninger og bliver forvist fra den chokerede by.   

Da Jamie er i midten af trediverne og på turné med sit rockband, desperat og heroinafhængig, møder han igen Charles Jacobs, der nu fungerer som healende mirakelmager. Mødet får voldsomme konsekvenser for dem begge. Forbindelsen mellem dem bliver en pagt, som selv djævlen dårligt ville kunne have udtænkt. Jamie opdager, at vækkelse har mange betydninger. Han sætter sig for at finde sandheden om den gådefulde mand, der nu kalder sig Pastor Danny Jacobs.  

    “Kings vidunderlige nye roman byder på den gammeldags fornøjelse, det er at krybe sammen om lejrbålet i mørket for at høre en historie fortalt af en, som ved præcis, hvordan han skal få det til at løbe koldt ned ad ryggen på enhver tilhører.” 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar