En skæbnesvanger kærlighed opstår mellem Tengels barnebarn Tarald og Sols datter Sunniva. Den forkrøblede bondepige Yrja, ser med sorg på forholdet, da hun selv er håbløst forelsket i den smukke Tarald.
De unge trodser Tengels advarsler om et skæbnesvangert resultat af forbindelsen, og trods sine hjertekvaler står Yrja trofast ved deres side - en gestus, der får vidtrækkende konsekvenser.
Bog 4 her handler om Tengel og Siljes børnebørn.
Især om Tarald og Sunniva, der er for nært beslægtede til at de bør få børn sammen. De kan næsten ikke undgå at blive ramt af forbandelsen, der stadig hviler tungt over slægten. Men siden Sol har der ingen ramte været, og de unge tager sig ikke Tengels ord så nøje.
Udover den vege Tarald har Dag og Liv også fået pigen Cecilie, som ligner Sol i mangt og meget. Hun er ikke ramt, og dermed heks, men hun har Sols fandenivoldskhed indpakket i en sødere form.
Hun drager til Danmark, hvor hun skal passe Kirsten Munks børn med den danske konge. Dér ved hoffet møder hun Alexander Paladin, som hun fatter sympati for, men som har flere dystre hemmeligheder.
Tengel og Siljes sidste børnebørn; Tarjei, Trond og Brand er meget forskellige. Tarjei er lynende intelligent og han er arvtager af Isfolkets "skat". Den samling af hekseremedier, som Sol fik i gave af den gamle heks Hanna.
Han har fået strenge ordrer på aldrig at overlade den til en ramt, der ikke kan forvalte skatten, men der findes én i den generation. En ramt, som endnu ikke har givet sig til kende.
Suk ... er stadig henført af serien, så jeg haster bare videre. :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar