Drømmen - Isfolket 24 - Margit Sandemo

Trods økonomisk uafhængighed efter forældrenes død tager den unge Anna Maria arbejde som lærerinde i en lille fattig mineby.
Hun har en drøm om at gense minens ejer Adrian Brandt, som hun forelskede sig i som barn. Hendes tilstedeværelse i det lille samfund udløser voldsomme begivenheder, som Marias slægtning Heike er med til at løse.

Anna Maria er en af de sagtmodige i slægten. Hun forsøger altid at glæde andre og er typen der tager alle sorger og bekymringer på sig. Hun er heller ikke særlig god til at sige nej, hvilket Adrian Brandts familie udnytter.
De er selvfølgelig klar over at Anna Maria ikke er uden midler, og da minen sluger alle deres midler, ser de en nem udvej ved et hurtigt giftermål mellem Anna Maria og Adrian.
Det er dog ikke Adrian hun bliver forelsket i, men den brutale mineformand Kol Simon.


Dette er en af de bøger i slægten, hvor ugebladsforfatteren titter frem. Der er ikke meget relevans til Tengel den Onde, men på dette punkt i serien er man totalt ligeglad. Man vil bare vide om det nogensinde lykkedes Isfolket at bryde med forbandelsen.
Og det begynder at haste, for Tengel den Onde er ved at vågne fra sin århundreder lange dvale.

Ritualer - Isfolket 23 - Margit Sandemo

Heike har endnu ikke fået sin arv, Gråstensholm, som den korrupte dommer Snivel har narret fra Isfolket.
Efter at have prøvet med det gode, må Heike meget mod sin vilje søge hjælp af nogen, man ikke gerne taler om. Her får han brug for den ganske unge Vinga, som stadig begærer Heike mere end godt er.

Sagfører Mengel, som hjalp dem med at få Elistrand tilbage, er svært lungesyg og har ikke kræfter til en opslidende retssag mod Snivel. Som de formodentlig ikke engang ville vinde, da han for det første bestrider et ret højt embede, og for det andet allerede har bestukket sine dommerkollegaer.

Heike, som altid har haft evnen til at tale med de ramte og udvalgte forfædre diskuterer nu om ikke den eneste mulighed er at slippe "det grå folk" løs på dommer Snivel. Heike vægrer sig. Han ved ikke om han er stærk nok til at beherske "det grå folk", som består af naturvætter, gengangere, udøde, mytevæsener og mange flere.
Han ser dog ingen anden mulighed og må - sammen med Vinga (som heldigvis stadig er jomfru, men da ikke med sin gode vilje) - gennemgå frygtelige ritualer for at kalde skyggelandet frem. Det lykkedes for dem, og da de ser den grå flok myldre ind på Gråstensholm, fortryder de bittert og frygter for konsekvenserne.
De havde dog intet valg. Alle ved at der på loftet på Gråstensholm ligger noget af værdi for Isfolket, selv om ingen ved hvad det er. Og dette "noget" må ikke falde i fremmedes hænder.


Dette er også en af de gode bøger. Også selv om man gentagne gange får lyst til at sparke den gode Heike hårdt bagi, fordi han af misforstået ridderlighed bekæmper sin egen kærlighed mod Vinga.
Heldigvis går det jo som det skal gå, og alle er glade. :-)

Fordrevet - Isfolket 22 - Margit Sandemo

Omsider når Heike hjem til Norge, blot for at opdage at hans arv, Gråstensholm gods uretmæssigt er overtaget af en svindler.
En fjern slægtning, den ganske unge Vinga, er blevet fordrevet fra sit hjem, Elistrand, efter forældrenes død.
Nu begynder en hård kamp for de to unge mennesker for at få deres ejendomme tilbage - og en kamp for at tæmme farlige følelser.

Da Heike ankommer til Gråstensholms sogn bliver han forfærdet over forholdene. Ikke nok med at alle tre ejendomme; Gråstensholms gods, Elistrand og Lindealleen er blevet overtaget af svindlere, men Vinga Tark er forsvundet. Hans eneste slægtning.
Efter hendes forældres død forsøgte hun en tid at forvalte ejendommen så godt hun kunne, men sagfører Sørensen, der virkelig havde et godt øje til gården, modarbejdede hende i det skjulte, og til sidst kom gården på auktion. Han truede hende med børnehjem, så Vinga tog en ged og flygtede op i vildmarken, hvor hun boede to år helt alene.

Først er hun så sky at hun dårligt kan se mennesker uden at stikke af, men med Heikes hjælp, vender hun tilbage til "normale mennesker".
Værre er det med bedrageriet mht. gårdene. Dommer Snivel, som sidder tungt på Gråstensholm, har et af de højeste embeder i Norge, og der er ingen sagfører, der ønsker at hjælpe dem. Bortset fra én.


Den er lidt trist denne bog. Man ved jo at der har været liv på alle gårdene, og nu er der kun to norske Isfolke-ætlinge tilbage. Slægten skrumper ind, og hvem er der så tilbage til at tage kampen op mod Tengel den Onde den dag "den med de mest overnaturlige evner" fødes?
Nu har jeg jo læst den en gang eller to før (eller otte), så jeg er nogenlunde fattet. :-) Men lidt trist er det alligevel.

Hjemkomsten - Isfolket 21 - Margit Sandemo

Omsider når Heike med det dæmoniske udseende til Sverige for at lede efter de få efterkommere af Isfolket.
Heike ved at slægten ikke er klar over hans eksistens, men hans tilhørsforhold er så stor, at han gør alt for at opklare den store tragedie i Arv Grips ungdom, selv om han endnu ikke har mødt ham.

Arv mistede sin kone og sine to børn under uforklarlige omstændigheder. De er aldrig blevet fundet, men Heike får en stærk fornemmelse under sin rejse i Sverige, og følger sporene.
Det viser sig at børnene overlevede mødet med landevejsrøverne, men hvor er de nu?

Denne bog er måske ikke en af de "store", men den er også værd at læse. I det hele taget kan man jo ikke bare springe én over midt i det hele. :-)
Under alle omstændigheder er Heike en stor personlighed, som man elsker at være i selskab med.

Bruden - Isfolket 20 - Margit Sandemo

Heike, hvis eksistens Isfolket ikke kender til, føler sig draget mod sine egne. Han bryder op fra Slovenien og rejser mod nord.
På vejen får han en god ven, og sammen kommer de til en afsides dal. Her oplever de gruopvækkende ting, og Heike opdager til fulde, at han er en ægte efterkommer af Isfolket.


Heike og hans ven Peter begiver sig ind i en mørk og dyster skov i det dybeste Transsylvanien. De ankommer til en lille by, hvor rædslen har lammet alle beboerne, men de vælger alligevel at overnatte på kroen, for at drage videre næste dag.
Ind på kroen kommer den smukke fyrstinde Feodora og hendes endnu smukkere niece Anciol, og fra det øjeblik er Peter besat efter at komme til at tale med Anciol.
Han begiver sig op til borgen, hvor fyrstinderne holder til, men opdager hurtigt at de slet ikke er, hvad de giver sig ud for at være.
Heike er den eneste, der kan redde ham og landsbyboerne.


Dette er en fremragende spøgelseshistorie. Måske er den ikke lige så relevant for Isfolkets saga, men for det første er der nogle kære gensyn med Isfolkets forfædre, og for det andet er Heike en personlighed, der er værd at være i selskab med.

Værgeløs - Isfolket 19 - Margit Sandemo

Alle i Isfolket tror, at den onde forbandelse er hævet. Der er tilsyneladende ingen ramte i den nye generation.
Men Sølve opdager skjulte kræfter. Han beslutter at finde Tengel den Ondes hvilested sydpå, og beder sin intetanende far om at få alrunen med.
Alrunen, der virker, som om den venter på noget ...

Sølve slår sig ned i Wien, hvor ondskaben kommer mere og mere til udtryk. Hans øjne forandrer sig også, og går fra at være brune til at ende som svovlgule, hvilket betyder at han aldrig vil kunne vende hjem igen.
Han udser sig en lille rigmandsdatter, som han håber på vil arve en dag, og anmoder om hendes hånd. Forældrene afslår og Sølve bliver så optændt af had, at han sætter alt ind på at kalde hende til sig.
Det lykkedes, og bagefter aner pigen ikke, hvad hun skal stille op. Og da slet ikke, da hun opdager at hun er med barn.

Da barnet kommer, viser det sig at være et ramt barn. Med sine skarpe skuldre, sønderriver han moderen, og hendes nye ægtemand, kan med det samme se, hvor barnet kommer fra. De svovlgule øjne afslørede det. Han afleverer barnet hos Sølve, der regner med at slippe hurtigt af med det, men forregner sig. Alrunen, som kun har været død og kold i hans besiddelse, beskytter drengen med alle midler.


Dette er en af de bøger, der virkelig gør ondt helt ind i hjertekulen. Sølves behandling af lille Heike er hjerteskærende, og hans ondskab gør virkelig én ondt helt ind i sjælen.

Svigtet - Isfolket 18 - Margit Sandemo

Elisabeth Paladin får et uventet frieri.
Vemund Tark frier til hende på sin lillebrors vegne og fæster hende samtidig hos en slægtning, så de unge kan lære hinanden at kende.
Men Elisabeth har oprørsk blod i sig. Hun vil følge sit hjerte, og begynder snart at grave i familiens fortid, som er skyld i at Vemund går i selvmordstanker.

Elisabeth Paladin har meget af det typiske Isfolkeblod i sig, uden at hun er ramt eller udvalgt. Hun har træk både fra Sol, Cecilie og Villemo i sig.
Hun opdager hurtigt at det slet ikke er Lillebror Tark hun har lyst til at gifte sig med, men storebroderen, der dog er noget stivnakket. Hun sætter sig dog for at det skal hun nok ændre på.


Dette er måske ikke en vigtig bog for Isfolke-sagaen, men den har helt klart sine kvaliteter i og med at Elisabeth er en dejlig personlighed. Den røg i hvert fald ned på en søndag eftermiddag. :-)

Livskilden - Isfolket 17 - Margit Sandemo

Daniel kommer til Ishavet for at finde Vendels datter, Shira.
Den lille spinkle pige er fra fødslen udset til at være en vigtig faktor i opklaringen af Isfolkets gåde. Det er af afgørende betydning, at der ikke er en plet på hendes karakter - men vil hun være opgaven voksen.

Shira, som er en forening af Isfolkets to slægtsgrene, er tydeligvis en udvalgt. Der er noget overjordisk over hende og hendes morfar, der har opfostret hende, har nøje indprentet hende godhed og ydmyghed. Hun er beskyttet af Tarangais guder, der opsøgte hendes morfar kort efter fødslen.

Daniel, sønnen af to af Isfolkets genier, Ingrid og Dan, opsøger hende i Sibirien og de forstår at hans besøg er det tegn, de har ventet på. Det går op for dem at hun må træde i Tengel den Ondes fodspor, men hvor han opsøgte ondskabens kilder, er hun udset til at opsøge livets kilder.
Og kun den der er helt pletfri kan nå dertil.


Livskilden er en af "skæbnebøgerne" i Isfolke-serien. Shiras færd mod livets kilde har stor betydning for Isfolkets kamp mod Tengel den Onde.

Beskytteren - Isfolket 16 - Margit Sandemo

De to højt begavede efterkommere af Isfolket, den ramte Ingrid og videnskabsmanden Dan, begiver sig sammen med Ulvhedin op i Isfolkets dal for at finde Tengel den Ondes grav.
Ingrid er mest interesseret i at finde den forsvundne alrume, men turen får nogle konsekvenser, de tre ikke havde ventet ...

Dan er forsker og er blevet sendt til Sverige for at indsamle blomster til senere katalogisering. Han har en idé om at han i den forbindelse vil drage til Isfolkets dal for at få stillet sin nysgerrighed omkring Tengel den Ondes grav.
Da Ulvhedin og Ingrid, de to ramte i hver sin generation, hører om dette, bliver feberen tændt i deres blod. Ingen skal tage til Isfolkets dal, uden de er med.
Undervejs går det dog op for Dan, at han har startet noget, han ikke selv kan styre. Forbandelsen raser i dem begge, og det er kun med nød og næppe at de kan holde det i ave.

De ankommer til Isfolkets dal, og finder Kolgrims grav. Alrunen finder de også, selv om de ikke ønsker at tænke nærmere over omstændighederne. Der førte nogle underlige spor væk fra graven og ind under en busk.
Ulvhedin finder også - under påvirkning af et heksebryg - ud af hvor Tengel den Onde vogter i dalen. Både Kolgrim, Sol og Tarjei har tidligere set stedet og fornemmet Tengel den Ondes ondskab, og selvom Ulvhedin i sin beruselse af troldomsbrygget i første omgang mener at kunne besejre Tengel, må han dog hurtigt sande, at det slet ikke er muligt.

I øvrigt er det ikke sin grav, Tengel bevogter. Den grav findes nemlig ikke i Isfolket. Hvis da overhovedet ...

Flugten - Isfolket 15 - Margit Sandemo

Under Sveriges togt mod Rusland bliver Vendel af Isfolket taget til fange og sendt til Sibirien.
Efter flere års fangenskab lykkes det ham at flygte. Det bliver en farefuld tur vestpå, men har kun ét ønske; at komme hjem.
På vejen hjem erfarer han fra uventet side forbløffende nyt om sin slægt.

Det gamle sagn fortæller at Isfolket kom østfra. En lille stamme, der trodsede den bidende kulde og flygtede vestover, hvorpå den sidste lille resterende gruppe bosatte sig i Isfolkets dal.
Flere af de ramte og udvalgte har set det i syner, men ingen har vidst, hvor de kom fra.

Ved et tilfælde støder Vendel ind i den sibirske gren af Isfolket, og hører deres side af sagnet. Om den onde Tanghil, der opsøgte Livets kilder, og derpå vandrede mod vest.
Tun-sij, shamanen i den nenetserklan, som Vendel er endt hos, er også efterkommer af Tanghil, og selv om hun hverken er ramt eller udvalgt, har hun også overnaturlige evner. Hun bliver ved med at fastholde at han skal gifte sig med hendes datter, da deres barn derfor vil få det bedste fra begge slægter.
Vendel vægrer sig ved det, da han ikke bryder sig spor om datteren, men mod trolddom kæmper man forgæves.

I sidste ende får Tun-sij det som hun vil have det, og en bedøvet Vendel bliver sat på en hvalfangerskude i retning mod Sverige. Ulykkelig over at skulle efterlade sit endnu ufødte barn.

Ridderen - Isfolket 14 - Margit Sandemo

Isfolkets ulykkelige, Tristan, kan aldrig være sammen med en kvinde, eller få børn. Men da han drages ind i nogle mystiske hændelser på Christian den femtes slot, får han en mission.
En fyrstindes lille datter bliver voldtaget, og så tager begivenhederne en drejning, som hverken Tristan eller hans slægtninge havde drømt om ...

Tristan lider stadig under det, der skete da han var helt ung. Villemos ungdomsforelskede Eldar Svartskogen havde en søster, der også nærede et indædt had mod Isfolket. Hun havde skab og forførte Tristan, så hun kunne overføre sygdommen til ham med vilje.
At hun blev gravid af deres møde, var der ingen der vidste.

Tristan plages af minderne fra dengang og har altid været en indadvendt og melankolsk type. Han har ikke knyttet sig til nogen, og derfor er det spirende venskab mellem ham og den ulykkelige fyrstinde en lise for sjælen for dem begge, selv om der sker mange uhyggelige ting.
Voldtægten af den unge Marina, den efterfølgende graviditet, fyrstindens dødelige sygdom, og noget helt fjerde, som intet har med Tristan at gøre, udover at han bliver involveret.

Nogen har gravet for dybt under kongens slot, og der er opstået en orden, der vil kongen til livs. Da Villemo, Dominic og Ulvhedin kommer på besøg i Danmark er sagen på sit højeste, og det viser sig at det ikke udelukkende er menneskelige skabninger, der er medlem af ordenen.

De her bøger ryger utroligt hurtigt ned. Nu skal det jo selvfølgelig også siges at det kun tager vel godt 5-6 timer at læse en bog, men det er ikke den eneste grund. De er medrivende, fængslende og man drives gennem siderne.

Opgøret - Isfolket 13 - Margit Sandemo

Et uhyre spreder skræk og rædsel i Norge ved at forårsage mystiske dødsfald. Da nyheden om monstret når Gråstensholms sogn, er de tre guløjede i Isfolkets slægt klar over, at det er opgøret med denne dæmon, de er udvalgt til.
Niklas, Villemo og Dominic drager ud for at møde deres skæbne ...

De tre er nu klar over at deres opgave står foran dem. Dominic, der kan fornemme tanker og følelser  på afstand. Niklas med sine helbredende hænder og Villemo med sin utøjlelige kraft. Hun fungerer nærmest som "talerør" for forfædrene, og kan mærke deres kraft fylde sig i disse situationer.

Ingen ved hvor "Uhyret" kommer fra, men de er overbeviste om at han må være af Isfolket. De spidse skuldre, de skæve øjne, det skrækindjagende udseende. Alt peger på at han må være en ukendt ætling af Isfolket. Men hvorfra?

Deres mission åbenbares for dem. At gøre denne ondskabsfulde og blodtørstige morder til et godt menneske. Det virker håbløst.

De får kontakt med Ulvhedin, som de "døber" ham og han og Villemo kæmper mod hinanden med hver deres trolddomskræfter. Heldigvis er han svækket af sine sår, ellers havde det nok set sort ud for de udvalgte isfolke-ætlinge.
Dog er det fra en helt uventet kant at de får hjælp til deres forehavende.


Med fare for at gentage mig selv, så er dette også en fremragende bog. Det kan jo ses på den hast jeg flyver igennem bøgerne på. Ok, de er ikke så lange. Godt 200 sider hver, men de er letlæste og man drives gennem historien.

Længsel - Isfolket 12 - Margit Sandemo

Villemo kan ikke finde ro for den længsel hun føler efter Dominic, og på sin sædvanlige overilede måde følger hun efter ham og hans lille trop soldater gennem det krigshærgede Sverige.
Dominic kommer ikke kun til at kæmpe mod de blodtørstige gønger, men også mod sine forbudte følelser for Villemo.

Som storbonden, der stræbte Villemo efter livet i sidste bog, sagde, så har Villemo ni liv, lige som kattene. I denne bog fører hendes vildskab hende ikke blot ud mellem snaphanerne i gøngeskovene, men må også kæmpe mod kapere, der truer med at udslette hele hendes familie.

Dette er også en af de rigtigt gode bøger. Villemos fandenivoldskhed er underholdende at læse om, og hun gør alt hvad hun kan, for at være sin elskede Dominic nær.
De bør dog ikke, da de er beslægtede og derfor næsten kan være sikre på at få et ramt barn. Det samme gælder for Niklas og Irmelin, der også er grandkusiner/fætre i 3. led, der dog pligtskyldigst holder sig fra hinanden.

Det går dog som det må gå, og Villemo og Dominic kan ikke holde sig fra hinanden, og nu må det gå som det skal. Vil det ene af de to par få et ramt barn?

Blodhævn - Isfolket 11 - Margit Sandemo

Villemo kommer nu til at betale for sin tankeløshed under oprøret. Hun dræbte en storbondes eneste søn i nødværge, og nu er den mægtige mand kun besat af én tanke: blodhævn - ikke kun mod Villemo, men mod hele Isfolket.

Der sker mystiske ting omkring Elistrand, hvor Villemo bor med sine forældre Gabriella og Kaleb. Antændte brande, mistænkelige ulykker og efterhånden som tiden skrider frem; også mordforsøg på Villemo.
Hun selv går i sine egne kærlighedssorger efter Eldars død, men er vist mere i sorg for sorgens skyld, ofte, når hun tænker på hans ansigt, er det en helt anden person hun ser.
En slægtning, som hun slet ikke må få, da de er for nært beslægtede i forhold til deres slægts forbandelse.

Storbonden som er indædt rasende over at Villemo bliver ved med at undslippe hans mænds mordforsøg, må til sidst tage drastiske midler i brug, og Dominic forsøger at befri hende. For det første fordi alle er fyldt med vished om at de tre guløjede i slægten er udset til noget stort, men for det andet fordi Villemo betyder mere for ham, end han tidligere har givet udtryk for.

Jeg elsker bøgerne med Villemo, Dominic og Niklas. De tre guløjede og udvalgte. De komplementerer hinanden perfekt. Villemo med sin vildskab, Niklas med sin ro og Dominic med sin charme og lune.
Der er nogle personer i serien, som man elsker mere end andre, og de her er helt klart nogen af dem. :-)

Vinterstorm - Isfolket 10 - Margit Sandemo

Af de tre guløjede efterkommere af Isfolket er Villemo den, som volder familien de største problemer.
Hun forelsker sig i en husmandssøn, hvis familie gennem generationer har båret nag til familien Meiden. under hans farlige indflydelse kommer hun ud for en række rystende oplevelser.

Dominic, Niklas og Villemo er Isfolkets store mysterium. De er alle guløjede og har hver især specielle evner. Niklas kan helbrede ved håndspålæggelse, Dominic er modtagelig for sindsstemninger, men Villemo har endnu ikke fået åbenbaret sine evner.
De ældre i slægten ved ikke hvad det betyder, men har en teori om at da Gabriella og Kaleb fik deres lille dødfødte ramte datter, blev forbandelsen forandret.

Villemo ligner Sol i sin rastløshed og vildskab. Hun er svær at tøjle og følger sine egne ideer. Derfor følger hun også efter Eldar Svartskogen, da rygterne siger at han skulle have slået en mand ihjel. Hun tror ikke på det. Fornægter at se at familien Svartskogen er nogle bitre mennesker, der ikke viger tilbage for hævn.

Det er dog ikke kun det, hun forvilder sig ud i. Et spirende oprør mod den danske overmagt ulmer i Norge, og pludselig står hun i oprørets midte.

Dette er også en af de gode bøger. Villemo er dejlig personlighed, som man kun kan elske på trods alle de genvordigheder hun medfører.

Rodløs - Isfolket 9 - Margit Sandemo

Ares forsvundne sønnesøn Mikael har haft en omtumlet barndom, som har sat sit præg på hans ensomme sind.
Ydermere bliver han gift med en ung pige, hvis snerpede syn på det ægteskabelige samliv piner ham meget. Da han tilligemed som officer i Livland kommer ud for en skræmmende oplevelse, begynder skyggerne derfor hastigt at falde over hans forvirrede sind.
Er det Isfolkets onde arv, der atter slår ud i lys lue.

Dette er en af de svage bøger i serien. Mikael er rodløs (hence titlen), han er meget forvirret og føler ikke han passer ind nogen steder. Han er af et følsomt gemyt, men da hans plejefamilie er meget militært orienteret, ligger det naturligt at han skal følge officersvejen.
Det passer dog slet ikke den bløde Mikael, som er ved at gå til grunde i den verden.

En god ting er der dog kommet ud af ægteskabet. Den lille følsomme Dominic, som tydeligvis er en af Isfolkets udvalgte. Det ved Mikael dog intet om, da han ikke kender til sin oprindelse.

På en tåget flodbred i Tyskland møder han tilfældigt Tancred (Cecilie og Alexanders søn), og han sætter sig for at søge sin oprindelse inden mørket opsluger ham helt.

Mistænkt - Isfolket 8 - Margit Sandemo

Rakkerknægtens Hilde møder ad omveje kærligheden, da Andreas finder ligene af fire ukendte kvinder i sin mark. Fogeden mener, der er heksekunster med i spillet, og mistanken rettes straks mod efterkommere af det trolddomskyndige Isfolk. Men er der stadig familiemedlemmer tilbage, der er ramt af forbandelsen?

Bog nr. 8 handler om den norske del af Isfolket. Are og Liv, de eneste nulevende børn af Silje og Tengel, residerer på hhv. Lindealleen og Gråstensholm.
Andreas, Ares barnebarn, støder tilfældigt ind i kvindeligene, og beskyldningerne begynder at fyge rundt iværksat af den meget inkompetente foged.
En af målene for beskyldningerne er rakkeren, som lever udstødt af alle i et ensomt beliggende hus. Hos ham bor datteren Hilde, som altid har været vant til hån fra omverdenen på grund af sin lave status, men da han dør midt i alle genvordighederne, tager Isfolket hende til sig.

Mattias, Livs barnebarn, følger i Tengel den Godes fodspor. Han er læge, og med sin mildhed og generøsitet føler alle at han er en guds gave til menneskeheden. Alle siger at han næsten er for god til én person, og han har da heller aldrig fundet sig en kone. Men da Hilde kommer, vækkes der alligevel noget i ham.

Mand, hvor jeg føler at jeg referer en ugebladsføljeton. Oprindeligt var den jo også skrevet som sådan, hvilket den selvfølgelig også bærer præg af. I hvert fald er de svære at referere.
Men de er skrevet godt, let og flydende. Forfatteren kan uden tvivl sit håndværk, og hun er også den mest sælgende forfatter i Norden. Det forstår man godt.

Nemesis - Isfolket 7 - Margit Sandemo

Tancred sendes af Cecilie og Alexander til Jylland, hvor han under mystiske omstændigheder møder en meget bange, men yndig pige. Det medfører, at familien Paladin bliver hvirvlet ind i både mord, mordforsøg og pengeafpresning.

Tancred, den smukke og selvsikre søn af Cecilie og Alexander, undgår med nød og næppe at blive sendt med Leonora Christine til Nederlandene. Forældrene er ikke meget for at deres søn skal involveres i rigets stridigheder, så i stedet bliver han sendt til faster Ursulas gods i Jylland, meget mod sin vilje.
Da han kommer dertil snubler han bogstaveligt talt over den meget bange Jessica, og bliver hurtigt viklet ind i en meget speget affære.
En spirende kærlighed vokser frem mellem de to, men de bliver adskilt for at mødes flere år senere, hvor fortiden indhenter dem.

Det går stærkt med at læse disse Isfolke-bøger. Stort set alle personligheder er så godt skrevet og sympatiske, at man virkelig ønsker at følge dem. Også selv om det selvfølgelig tangerer det pladderromantiske. Som tidligere nævnt bærer man over med det, for historien om Isfolket rummer så meget mere.

Jeg fór i al fald videre i serien, videre til nr. 8, der hedder Mistænkt.

Arven - Isfolket 6 - Margit Sandemo

Isfolkets onde arv slår ud i lys lue hos Kolgrim, da han får at vide at hans blide halvbror Mattias skal arve trolddomsmidlerne.
Kolgrim beslutter at slippe af med Mattias ved at arrangere et "ulykkestilfælde". De begivenheder der følger, bliver skæbnesvangre for hele slægten.

Kolgrim, den ulykkesfødte, har ellers i mange år opført sig eksemplarisk. De fleste i familien tror at han kæmper mod den onde arv, mens det modsatte er tilfældet. Kun Cecilie mistror ham, men hun sidder langt væk i Danmark sammen med sin Alexander Paladin og deres nyfødte tvillinger Gabriella og Tancred.

Desværre kommer Kolgrims far, Tarald til at tale over sig, og fra det øjeblik Kolgrim hører at Isfolkets skat skal overdrages til Mattias, er det eneste han tænker på, hvordan han kan slippe af med Mattias.

Ganske uden skrupler narrer han Mattias, stjæler Isfolkets skat (godt hjulpet på vej af sin afdøde mormor - heksen Sol) og fortsætter op mod Isfolkets Dal for at finde skjulestedet af Tengel den Ondes heksekar.

I spidsen for en lille flok sætter Tarjei efter ham, og de indhenter ham først i Isfolkets dal.


Nu skal jeg passe på ikke at skrive for meget, men også denne bog er rigtig god. I vanlig stil fløj jeg igennem den, og nød at læse den levende måde Sandemo fortæller om denne slægt, som man virkelig føler med.
Nuvel ... der er stadig nogle synsvinkelskift, som ikke ville blive accepteret i dag, men hvad ... jeg kan sagtens leve med det. ;-)

Venskab - Isfolket 5 - Margit Sandemo

Året er 1625. I Europa raser Trediveårskrigen, og også Isfolkets unge mænd er involveret i den. Cecilie Meiden, Tengels barnebarn, er stadig ansat ved Christian IV's hof.
Kongens børn, især hendes yndlinge Anna Katrine og Leonora Christina, giver hende nok at bestille, mens kongen er draget i krig.
Men Cecilie er kommet i uføre. Hun er blevet gravid - med en gift mand, som oven i købet er præst.

Hendes gode ven Alexander Paladin står også foran en katastrofe. Rygterne siger, at han har begået en utilgivelig synd, som sædvanligvis straffes med døden ...

Cecilie og Alexander finder sammen i et fornuftsægteskab, der dog halter lidt i præmissen, da hun nærer væsentligt varmere følelser end han gør.

Brødrene Trond og Brand blev tvangsudskrevet og fungerer nu som fodfolk i krigen, og ikke langt fra dem er deres bror Tarjei, som mod sin vilje blev involveret i krigen, da han var på vej til universitet i Tübingen. I samme regiment er Alexander Paladin uden at vide hvor nær han er på andre familiemedlemmer.

I krigens voldsomheder bliver det endelig afsløret hvem af de tre brødre, der var den generations ramte. Blodet og kamptummelen bringer de onde egenskaber frem og han er lige ved at myrde en af sine brødre, da forbandelsen bryder ud i lys lue.

Alexander Paladin vender hjem til Gabrielshus og Cecilie, hårdt skadet, hvilket sætter både forhold og følelser på hårde prøver.

Dette er også en af de gode bøger. Cecilie er et dejligt menneske at følge og hendes viljestyrke og ukuelighed er opløftende at læse.

Arvingen - Isfolket 4 - Margit Sandemo

En skæbnesvanger kærlighed opstår mellem Tengels barnebarn Tarald og Sols datter Sunniva. Den forkrøblede bondepige Yrja, ser med sorg på forholdet, da hun selv er håbløst forelsket i den smukke Tarald.
De unge trodser Tengels advarsler om et skæbnesvangert resultat af forbindelsen, og trods sine hjertekvaler står Yrja trofast ved deres side - en gestus, der får vidtrækkende konsekvenser.

Bog 4 her handler om Tengel og Siljes børnebørn.
Især om Tarald og Sunniva, der er for nært beslægtede til at de bør få børn sammen. De kan næsten ikke undgå at blive ramt af forbandelsen, der stadig hviler tungt over slægten. Men siden Sol har der ingen ramte været, og de unge tager sig ikke Tengels ord så nøje.

Udover den vege Tarald har Dag og Liv også fået pigen Cecilie, som ligner Sol i mangt og meget. Hun er ikke ramt, og dermed heks, men hun har Sols fandenivoldskhed indpakket i en sødere form.

Hun drager til Danmark, hvor hun skal passe Kirsten Munks børn med den danske konge. Dér ved hoffet møder hun Alexander Paladin, som hun fatter sympati for, men som har flere dystre hemmeligheder.

Tengel og Siljes sidste børnebørn; Tarjei, Trond og Brand er meget forskellige. Tarjei er lynende intelligent og han er arvtager af Isfolkets "skat". Den samling af hekseremedier, som Sol fik i gave af den gamle heks Hanna.
Han har fået strenge ordrer på aldrig at overlade den til en ramt, der ikke kan forvalte skatten, men der findes én i den generation. En ramt, som endnu ikke har givet sig til kende.

Suk ... er stadig henført af serien, så jeg haster bare videre. :-)

Plejedatteren - Isfolket 3 - Margit Sandemo

Til Siljes og Tengels store bekymring og sorg kan deres plejedatter Sol ikke falde til ro. Dæmonerne i hendes sind tvinger hende til handlinger, der ofte bringer hende i overhængende fare.
Men altid forsøger hun at skåne sin familie - om end det sker med drastiske midler.

Sol er en usædvanlig smuk kvinde. Sort hår og ravgule øjne. Og ramt som bare fanden. Hun elsker sin familie til døden, men vildskaben og rastløsheden raser i hende og de onde arveanlæg gør det svært for hende.

Hun rejser til København, hvor hendes bror Dag studerer, men kommer hurtigt galt af sted, da hun anklages for hekseri. Hendes flugt fører hende over Sverige, hvor hun for første gang møder andre hekse. De er dog svage og døende, og ensomheden bliver desto større, da det går op for hende at hun er alene om sine kampe.

Da hun vender tilbage til Norge, går der en tid, hvor det går godt, men rastløsheden brænder i hende, og atter kommer hun i myndighedernes søgelys. Hals over hoved flygter hun igen, mens familien frygter det værste derhjemme.


Dette er en af mine absolutte yndlingsbøger i serien, og som alle de otte foregående gange, tudede jeg mig gennem slutningen. Man får virkelig den sympatiske og fandenivoldske Sol under huden. Hendes frustrationer, vildskab, rastløshed og overstrømmende kærlighed mod sin familie springer ud fra siderne, og måske netop derfor berører bogen mig så dybt hver gang.

Heksejagten - Isfolket 2 - Margit Sandemo

Efter nogle vanskelige år for Silje og Tengel i Isfolkets isolerede og ugæstfri dal, sker der en katastrofe, som vender helt op og ned på deres tilværelse.
Den lille familie er ved at gå til grunde af fattigdom og sult, da Silje tager sagen i sine egne hænder.

Det har ellers været nogle lykkelige år i Isfolkets dal. Hun og Tengel har boet der med deres plejebørn og datter, og på trods af armod og hårdt arbejde, har de haft det godt.

Men en forræder afslører den hemmelige vej til Isfolkets dal til myndighederne, der længe har villet udrydde det folk af hekse og troldmænd, som siges at bo der. Lensmændenes folk kommer og brænder dalen ned, og kun med nød og næppe lykkes det den lille familie at flygte over bjergene.

Udmattede og forkomne søger de ly i en lille hytte uden at ane, hvad de skal stille op, og af yderste nød tager Silje kontakt til Dags mor. Ud fra de fornemme svøb, han bar, da han blev lagt ud for at dø, har de kunnet finde ud af hvem hun var, og meget mod sin vilje tager Silje nu kontakt.


Det er svært at genfortælle disse bøger. For det første uden at afsløre for meget, men også fordi det egentlig lyder lidt søgt med handlingen.
Men sådan føles det ikke når man læser dem. Man er dybt medrevet og sluger hvert et ord.

Troldbunden - Sagaen om Isfolket 1 - Margit Sandemo

Engang for længe siden, for mange hundrede år siden, gik den onde Tengel ud i ødemarken for at sælge sin sjæl til Djævelen. Han blev stamfader til Isfolket.
Tengel blev lovet magt og rigdom mod at en af hans efterkommere i hver generation skulle tjene Djævelen og udføre onde gerninger. Deres særkende skulle være gule katteøjne, og de skulle besidde magiske kræfter. Og en dag ville en person med den største overnaturlige kraft nogensinde fødes.
Forbandelsen ville ikke blive ophævet, før den plads blev fundet, hvor Tengel havde begravet den gryde, hvori han tilberedte den heksebryg, som hidkaldte Djævelen.
Sådan lyder legenden.
Der er ingen, der ved, om det er sandt.
Men i det 16. århundrede blev et forbandet barn af Isfolket født. Han prøvede at vende det onde til det gode, og derfor blev han kaldt den gode Tengel.
Denne saga handler om hans familie. Eller måske handler den først og fremmest om kvinderne i hans familie.

Sådan starter sagaen om Isfolket. En saga på 47 bøger, som jeg har læst 8 gange før.
Jeps, det er overdrevet, men der er noget ved denne saga, som giver én lyst til at vende tilbage gang på gang. Den har umotiverede synsvinkelskift, bærer præg af at være skrevet af en ugebladsforfatter med dertilhørende galoperende tillægsordsmisbrug og overdreven pladderromantik, men ... man bærer over med det. I denne her henseende elsker jeg det bare. :-)
Den er helt igennem utrolig, og giver mig lyst til at skrive hver gang jeg læser den.

Troldbunden er første del af sagaen og handler om Silje, der en skæbnesvanger nat i 1600 tallet går rundt i Trondhjems pestramte gader. Hun finder en lille pige, der ligger og græder ved moderens lig og et helt nyfødt spædbarn, der er blevet lagt ud i skoven for at dø. 16 år og alene i verden, tager Silje børnene med sig, og dér i skoven, møder hun Tengel for første gang.
Hun hjælper ham ved at befri én anden af Isfolket, og han fører hende tilgengæld til Benedikts gård, hvor hun får lov til at bo med børnene.
Men kun indtil Benedikts slægtning kommer og gør livet surt for dem alle, og ikke mindst Silje.
Silje bliver nødt til at flygte, da Benedikts slægtning anklager hende for heksemageri på baggrund af at hun er blevet set sammen med Tengel, og Tengel tager hende med sig til Isfolkets dal i Utgårdsfjeldene.
Silje og Tengel drages (naturligvis) af hinanden, og på trods af hans modstand  mod at ville tage sig en kone og sætte børn i verden (et særkende ved forbandelsen er skarpe, spidse skuldre, der tager livet af deres mødre), ender de med at trodse faren.