Der er kun én ledig plads. Ved siden af Park. Smukke og cool Park. Som også er udenfor, om end på sin egen måde. Næste dag er pladsen ved siden af Park ledig igen. Langsomt får de øjnene op for hinanden og forelsker sig, sådan som man forelsker sig første gang, når man er 16 år.
Eleanor og Park udspiller sig over et enkelt skoleår til lyden af The Smiths, U2 og Joy Division og er et udsøgt nostalgitrip for alle, der har prøvet at være forelsket. Samtidig giver romanen et helt enestående tidsbillede af årtiet med den karakteristiske musik og tøjstil - vel at mærke et årti, der endnu var komplet uberørt af smartphones, sms'er og Facebook.
Et næsten utænkeligt scenario for nutidens forelskede teenagere, men der var engang, hvor man rent faktisk var nødt til at tale sammen. Og det gør Eleanor og Park.
Åååååh .... henført suk .... Hvor er det her en absolut, vidunderlig og skøn historie! Vidunderlig og hjerteskærende grum med sin barske underliggende virkelighed som trænger sig på.
Suk ... det er ulempen ved fantastiske bøger. Man føler sig totalt tom bagefter, og jeg har ingen anelse om hvad jeg skal give mig i kast med for ikke at føle skuffelse.
Jeg må nok bare finde noget, der ligger i en helt anden genre.
Jeg havde set masser af anmeldelser af Eleanor og Park på nettet, hvori alle er enige om at den så absolut var værd at læse. Men jeg havde også set anmeldere, der virkelig ikke brød sig om den. Og ikke uventet var det nutidige teenagere, der ikke brød sig om den. Ikke forstod den.
Og jeg kan godt have bogen mistænkt for at den nok passer sig til os, der rent faktisk kan huske den tid i 80'erne, hvor det at optage et bånd til én var noget vildt stort.
Det er bare ikke det samme som at sammensætte en playliste på et streaming-netværk. Når man optog skulle man sidde klar ved anlægget og præcis når sangen var ved at begynde eller slutte - ikke et sekund før og ikke et sekund efter - skulle man trykke på stop/record knappen.
Det tog lang tid at lave sådan et bånd, og det var nok også derfor det var så specielt.
Også uskyldigheden i deres usikre og famlende forsøg på at nå hinanden er så rørende og genkendelig at jeg var totalt overvældet af og til. Deres konstante tvivlen på sig selv. Er jeg nu god nok? Kan han virkelig lide mig? HVORFOR kan han/hun lide mig, jeg er jo bare ...
Men det er ikke bare rosenrødt det hele. Eleanors stedfar er et virkelig dumt svin, af den realistiske slags der tæver sin kone og kun glimtvis viser venlighed overfor sine stedbørn, men det er kun de små. Og i hvert fald ikke Eleanor, som han har et horn i siden på.
Under de familiære omstændigheder er det virkelig svært at bevare det smukke i et spirende kærlighedsforhold, og det skildres smukt i denne roman.
At den ikke får 6 stjerner af mig skyldes slutningen, som jeg slet, slet ikke kunne lide. Det var ikke sådan den skulle ende. Det var det bare ikke!
Den her bog kan anbefales til alle. Til mor, der vil mindes sin egen ungdom, men også til teenagerne i dag, så de kan få et glimt af den tid deres egne forældre var unge.
Forlag: Gads
ISBN: 978-87-1204934-0
Sider: 312
Medie: Lydbog
Ingen kommentarer:
Send en kommentar