War Horse er en stærk historie om ægte venskab i en umenneskelig krig – Første Verdenskrig.
På alle sider kæmper folk mod hinanden, selvom de dybest set er ens.
Den engelske krigshest, Joey, er bogens fortæller, og hans blik på krigen afslører det uforståelige i menneskenes vold. Midt i krigens rædselsvækkende dramatik forsøger Joeys første ejer, drengen Albert, at finde sin hest igen, efter at krigen har tvunget dem fra hinanden i flere år.
Sammen trodser de national forskellighed og krigens vold og meningsløshed for venskabets skyld.
Jeg læste den her som barn. Som en af Disney Bogklubbens hvide bøger, som ud over at inddrage mig i Jules Vernes' verdener også gav mig forkortede udgaver af de store klassikere, og jeg elskede dem.
Således også "Joey - en hest i krig", som titlen er på den udgave, jeg har stående et eller andet sted i en kasse.
Og jeg kan huske at jeg læste den flere gange, og jeg kan huske at jeg tudede hver evig eneste gang.
Jeg havde ikke tænkt på historien i årevis, ikke før den blev filmatiseret i 2012, og jeg vaklede længe i min beslutning om hvorvidt jeg skulle se den. Ville jeg tude lige så meget over den, som jeg havde gjort over bogen dengang?
Jeg har så endnu ikke set den, men nu tror jeg hellere at jeg må få det gjort. :-)
Bogen her fandt jeg så på Mofibo, og så tænkte jeg at nu var tiden vist inde til at få den genlæst, og den holder altså stadig.
Det er en skøn skildring af venskab, men også en grum fortælling af hvordan nogle mennesker bruger dyr uden omtanke, hvordan man sommetider er nødt til at bruge dyr og ikke mindst om hvor uforståelig krig egentlig er. Især i en hests øjne.
Især den ene scene, hvor Joey forvilder sig ud i ingenmandsland står det helt klart og tydeligt.
Og ja, den rørte mig igen. Denne gang stortudede jeg så ikke, for da jeg nåede til den passage der virkelig fik mig i knæ, sad jeg til datterens judotræning og læste på min telefon, og ... der kunne jeg jo altså ikke sidde og tude, vel? ;-)
Så ... suck it up ... tænkte jeg, og kæmpede med tårerne som brændte i øjnene. Men jeg klarede den, og ingen opdagede vist at øjnene var mere blanke end normalt. :-)
Men det er en fremragende historie der stadig holder, selv efter så mange år.
Hov, og med det, fik jeg lige endnu et hak på min bogbingoplade. En historie med dyr som hovedpersoner. Se bingopladen her.
Forlag: Peoples Press
ISBN: 978-87-710885-19
Sider: 144
Ebog
Ingen kommentarer:
Send en kommentar