Det er fortællingen om englen Adrian, der bliver forelsket i sin modsætning Adelena. Om hvordan Tiden bliver født, og hvad den gør for at overleve.
Det er historien om porcelænsdukken Frø, der falder ned fra sin plads i et vindue. Hvordan han gennem en lang rejse finder sit sande jeg og bliver til den, han altid var, uden selv at vide det.
Det er eventyret om Hr. Wim Hvemsomhelst, der som så mange andre drømmer om, at verden drejer sig rundt om ham. Men hvis man nøjes med at ønske og så alligevel fortsætter sin dag, som man plejer, er et ønske ikke meget bedre end end drøm, man drømmer om at drømme.
Adrians vinger er 70 sammenflettede beretninger om de gode, de onde, de mindste helte og de største kujoner, de ensomme og de lykkelige.
Jeg fik tilbudt denne bog til anmeldelse og sagde ja, fordi jeg syntes at historien og præmissen lød spændende, men jeg må erkende at den er helt fejlplaceret hos mig.
Og det er sikkert uretfærdigt, for forfatteren kan helt klart formulere sig og den er meget poetisk, men nok en tand for abstrakt for mig.
Fortællingen fangede mig slet ikke og kun efter ganske få sider, kunne jeg fornemme at jeg ikke skulle have sagt ja til den. De korte fortællinger giver mig en abrupt fornemmelse og frustrerer mig. Og da jeg også er en utålmodig læser, vil jeg heller ikke bruge flere afsnit på at vente på at personerne bliver præsenteret fuldt for mig.
Jeg giver den alligevel to hjerter fordi a) forfatteren har et godt sprog og b) fordi jeg har en fornemmelse af at nogen sikkert kan få glæde af den, hvis man er til mere eftertænksom og abstrakt læsning end jeg er.
Tak til Skriveforlaget for anmeldereksemplar.
Forlag: Skriveforlaget
ISBN: 978-87-93308-30-5
Sider: 315
Anmeldereksemplar
Ingen kommentarer:
Send en kommentar