tirsdag den 18. august 2015

Løbeild - The Hunger Games #2 - Suzanne Collins

Kattua har overlevet Dødsspillet og burde være lettet, lykkelig faktisk, nu hvor hun er vendt hjem til familien og barndomsvennen Gale.

Men hendes medsoner fra Distrikt 12, Peeta, har vendt hende ryggen, og intet er, som det burde være.

Rundt omkring i landet hviskes der om oprør mod Capitol, og magthaverne mener, at Kattua er skyld i uroen.
Nu vil de have hævn. 

Kattua og Peeta bliver sendt rundt i landet for at overbevise folket om, at de er vildt forelskede i hinanden og at alt er godt. Men inderst inde er Kattua måske slet ikke interesseret i at dæmpe uroen.




Det gik da pludselig op for mig at jeg slet ikke havde lavet en anmeldelse af denne bog, som jeg blev færdig med i fredags.

Løbeild er den anden del af trilogien The Hunger Games, en nu filmatiseret bogserie, som har solgt helt ekstremt godt. Og som jeg har hørt enormt meget om, men først nu har fundet tid til at læse.

Og som jeg sagde i min anmeldelse til etteren (Dødsspillet) så forstår jeg nu hele hypen omkring Hunger Games.
Den er jo ganske enkelt fremragende!

Først i dag måtte jeg låne sidste og tredje del på ereolen, men så snart jeg måtte, sprang jeg fra, fra den bog jeg ellers var gået i gang med, og begyndte på Oprør. Og det må jo betyde at jeg er ret bidt af den. :-)

Hvad er det så der tiltaler mig ved denne bog? Er det fordi Kattua er en stærk kvinde, der tager sit ansvar alvorligt. Men som alligevel ikke finder sig i hvad som helst? Fordi hun alligevel ikke er helt så stærk, men stadig fejler og begår dumheder, og fordi hun er en sur mokke af og til?

I hvert fald er personerne rigtigt godt skildrede. De er varierede, lige fra hovedperson til bipersoner. Sproget er flydende og medrivende. Dialogen virker ægte og fungerer bare uden problemer.
Og så er settingen jo hamrende interessant. Landet Panem, der er genopstået i asken efter en voldsom borgerkrig i Amerika. Det ultimative realityshow som Dødsspillet er, og som får mig til at trække paralleller til Kings gamle roman "The Running Man".

Jeg har endnu ikke fået set film nr. 2, for jeg har villet vente til jeg blev færdig med bogen, men det kan vist ikke vare for længe. :-)

Forlag: Gyldendal
ISBN: 978-87-020942-06
Sider: 396
Medie: Lydbog

Ingen kommentarer:

Send en kommentar