Oprør er den nervepirrende slutning på Suzanne Collins trilogi The Hunger Games, om Kattua Everdeen og Dødsspillet.
Kattua Everdeen - pigen med ild i - har overlevet, selv om hendes hjem ligger i ruiner. Kattua blev hentet ud af Jubilæumsspillets dødsarena i sidste øjeblik.
Nu viser det sig, at hendes overlevelse var planlagt. Oprørerne vil bruge hende som symbol på revolutionen, for nu skal Capital væltes og Panems befolkning have deres hævn. Men det kommer til at koste Kattua personlige tab, og kan det overhovedet lade sig gøre at vælte præsident Snow?
Så fik jeg slugt den sidste del af denne fantastiske trilogi og jeg er helt væk i den. Jeg må jo give mig. Sommetider er der en god grund til at enkelte ting bliver hypede, for den her har godt nok noget. (Ikke at det får mig til at læse Fifty Shades ... ;-)).
I denne tredje del skal Kattua forholde sig til at hun er blevet brugt i oprørernes spil, lige som Præsident har brugt hende i hans, og det volder hende nogle problemer. Hvad er den store forskel?
Men i sidste ende beslutter hun sig alligevel for at støtte oprørerne, selv om hun har noget svært ved at følge den mangel på frihed, som oprørernes levemåde er tilrettelagt på. Hvor er friheden henne?
Der ligger nemlig meget under overfladen på de her bøger, og det er nok det, der gør dem så læseværdige. Man higer ofte efter det man ikke kan få, og hvem siger så at græsset virkelig ER grønnere på den anden side. Har den anden side ikke også sine ulemper?
Og så er der jo hele kærlighedshistorien, og det er nok det, der gør hovedpersonen endnu større i mine øjne. Både Peeta og Gale elsker hende (godt nok er der noget af en forandring her, men den vil jeg ikke spoile), mens hun mere eller mindre kun hænger sammen ved tanken om at redde familiens liv på bedste vis, og de konfronterer hende også med deres følelser ofte og uafladeligt. Hvad skal hun bruge alle de følelser til på det tidspunkt? Jo, selvfølgelig bakker de lidt, når hun giver udtryk for at hun ikke kan forholde sig til det samtidig med et oprør og familiens sikkerhed, men stadigvæk ... Giv hende da for hunne da noget plads. Og med det in mente, så synes jeg altså at hun opfører sig meget realistisk og nok langt mere rationelt end mange andre.
Undervejs har jeg så også set filmene (de første to. Jeg mangler 1. del af 3'eren), og jeg vil nok sige at jeg er glad for at have læst bøgerne først. Alle Kattuas tanker og bevæggrunde forsvinder en lille smule i filmene, men har man læst dem først, så komplementerer det filmene perfekt.
Man kan selvfølgelig sagtens se filmene uden at have læst bøgerne først, men det giver et mere totalt og fyldigt billede.
De her kommer jeg nok til at genlæse på et eller andet tidspunkt, for de har fyldt meget i min bevidsthed og kan helt klart anbefales.
Forlag: Gyldendal
ISBN: 978-87-02175-271
Sider: 388
Medie: Lydbog
Ingen kommentarer:
Send en kommentar