En aften i Reformklubben i London indgår den punktlige engelske gentleman Phileas Fogg et væddemål, og for at vinde dette sætter han ud på en begivenhedsrig rejse Jorden rundt, ledsaget af sin prøvede tjener, Passepartout.
Som de rejser med dampbåd, tog, sejlskib, slæde og sågar elefant - og kun med en beskeden taske som bagage - er den kortfattede helt fast besluttet på at vinde væddemålet.
Med den varmblodede Passepartout ved sin side er eventyret aldrig langt væk, og det frygtløse makkerpar løber ind i skærmydsler med de amerikanske prærieindianere, overlever en orkan til søs, slutter sig til en cirkustrup i Japan og redder en indisk brud fra en forfærdelig skæbne - for blot at nævne nogle af deres oplevelser! Lige i hælene på dem følger den stædige detektiv Fix fra Scotland Yard, der fejlagtigt er overbevist om, at Fogg har røvet Bank of England.
Med dens humor og spændende historie er Jorden rundt på 80 dage vedvarende og fuldt berettiget Jules Vernes mest populære bog.
Jeg har selvfølgelig - havde jeg nær sagt, for en selvfølge er det vel ikke - læst den her bog som barn. Det var som en af Disney klubbens forkortede ungdomsudgaver, som jeg stadig har stående i en kasse et eller andet sted. Jeg mindedes den som en eventyrlig fortælling hvor helten blev udsat for alverdens strabadser.
Det gør han så sandelig også. Som man kan læse af forlagets omtale herover, bliver Fogg udsat for lidt af hvert. Og som en sand britisk gentleman så bliver alle forsinkelser, farer og oplevelser modtaget med stoisk ro. Jeg så at en anden anmeldelse havde påtalt den engelske "stiff upper lip" og det er i hvert fald sandt for den gode Phileas Fogg.
Historien holder stadig, det er der ingen tvivl om, men man skal bestemt lige ignorere at hvert kapitelnavn afslører meget af handlingen. Så som: "Kapitel xx, hvori Phileas Fogg undgår forsinkelse" eller lignende.
Den var godt nok ikke gået i dag. :-)
Det er som sagt en eventyrlig fortælling, men man skal lige vænne sig til at det er en fortælling - i ordets egentlig forstand. Meget af spændingen trækkes ud ved at man forgriber tingenes gang og først på bagkant får at vide hvad der er sket. Men det gør pudsigt nok ikke noget.
Det har i hvert fald ikke afskrækket mig fra at overveje at få fingre i nogle af de andre af Jules Vernes fortællinger, som jeg kan huske at have læst som barn.
Det her må i øvrigt betegnes som en klassiker, så der fik jeg da lige et udfyldt felt på bingopladen mere. Se bingopladen her.
Forlag: Carlsen
ISBN: 978-87-114-180-00
Sider: 114
Lydbog - 7 timer og 8 minutter - Peter Milling
Det er mange år siden jeg læste den, men jeg husker den, som den Verne-bog jeg bedst kan lide :)
SvarSletJeg har set utallige bud på filmatiseringer med varierende succes, men jeg tror faktisk aldrig jeg har læst selve bogen. Hvilket jo er en stor skam, da jeg også har denne flot illustrerede udgave stående :)
SvarSletHehe ... her er det så lige omvendt. Jeg har læst to forskellige udgaver, men aldrig set nogen filmatisering. :-)
SletDen burde ellers kunne egne sig til film, skulle man tro.