Uh, det her bliver en nem omgang tror jeg. :-)
Bøger som handler om "Fellow Book Nerds", altså om bogelskere, forfattere, bibliotekarer, boghandlere med mere.
Er der noget man elsker at læse om i bøger, så er det da netop bøger. :-)
1) Den her burde faktisk stå på alle 10 pladser, men så må han nøjes med førstepladsen. :-) Stephen King med sin håndværksbog og selvbiografi Om at skrive. Bedre bliver det ikke. Den er fremragende og bør bare læses af alle, der er det mindste sprogligt interesserede.
2) Så må det helt klart være Den Trettende Fortælling af Diane Setterfield. Og her forsøgte jeg så panisk at finde min anmeldelse af den her på bloggen, men kan det virkelig passe at jeg har glemt at skrive den? Eller at jeg ikke har læst den siden 2009? I så fald må der laves om på det, for det er en skøn fortælling. Den er lige blevet added til min huskeliste på ereolen.dk. :-)
3) Endnu en skøn bog, som jeg har fået added til min huskeliste er Den uendelige historie af Michael Ende. Om drengen Gabriel, der bliver hvirvlet ind i en anden verden gennem en bog. En klassiker og som jeg glæder mig til at genlæse.
4) En anden god bog er også Libri de Luca af Mikkel Birkegaard. Jeg kan huske at jeg var ganske betaget af stemningen af bogen, og jeg har da også lige added flere bøger af forfatteren på min TBR liste, så jeg håber på et glædeligt gensyn. Og faktisk også Drømmenes Bog har samme smag.
5) Det forsvundne bibliotek af danske Steffen Nohr er en spændingsroman om ... dadaaa ... et forsvundent bibliotek. Ganske underholdende.
6) Læsekredsen af Elisabeth Noble. En sød underholdende bog om en læsekreds.
7) Illa Isabella af Per Lau Jensen har en gammel, knarvorn forfatter i hovedrollen. Også en lun og samtidig barsk fortælling.
8) Det Næstbedste af Jennifer Weiner er om en manuskripftforfatter, der forsøger at klare sig i Hollywood
9) Og man bliver selvfølgelig også nødt til at nævne Misery af Stephen King, selv om det er tusind år siden jeg har læst den. Den stakkels forfatter, der ligger der fanget af sin største fan, der tvinger ham til at skrive slutningen af en roman om, så den passer hende.
10) Nårhja, og så Mørkets Halvdel også af Stephen King. Om en mand, der forsøger at "myrde" sit pseudonym, men det går bare ikke så godt med det. ;-)
'
Ingen kommentarer:
Send en kommentar