mandag den 20. juli 2015

Tågefolket - Spejlporten 3 - Patrick Leis


Da de tre måner stod på linje dukkede en ny og endnu farligere fjende op på Praxox, og først i sidste øjeblik nåede Mark og hans venner at undslippe gennem Drømmepassagen.


Men hvem er det mystiske barn, de havde med sig tilbage til Jorden, og var der mon andre væsner som uset smuttede med?


Nye venner og fjender ankommer, og snart begynder det sidste slag om Spejlporten.





Tågefolket er tredje del af serien Spejlporten, og Patrick Leis fortsætter i samme gode stil.

Først var jeg lidt frastødt må jeg tilstå. Jeg har det temmelig svært med insekter som invaderer mennesker (i bogstaveligste forstand) og derfor var jeg lidt lang tid om at komme igennem første del,
Det er SÅ klamt!

Leis skruer desuden også op for uhyggen her i bog nr. 3 da fjendtlige væsner smuttede med børnene gennem Spejlporten og med tilbage til Vejby.

Landsbyen står på den anden ende på grund af den kommende byfest. Her skal de store mystiske statuer, der er blevet fundet ved en udgravning, afsløres og selveste TV2 vil være til stede og endelig sætte Vejby på Danmarkskortet.
Der er bare det, at de der statuer ikke er helt almindelige oldtidslevn. Der er noget underligt ved dem, og hvad der er også er underligt er al den sygdom, der synes at brede sig mellem byens borgere.
Det er som om der er så underligt affolket alle steder.

Og hvad er der galt med Sille? Siden de vendte tilbage til Praxox er hun slet ikke som hun plejer.

Det der vil gøre det mere skræmmende for de unge læsere er helt klart at uhyggen nu endegyldigt at vendt tilbage til vores verden. Nu kan man ikke foregøgle sig at det uhyggelige befinder sig langt, langt væk, nu er det trådt nærmere og sniger sig ind gennem de åbentstående vinduer derhjemme.
Nu kan man ikke længere føle sig sikker.

Leis fortsætter stilsikkert og uden dikkedarer og fører læseren videre til seriens kulmination og afslutning i bind 4: Blodherskeren.

Tak til Forlaget Valeta for anmeldereksemplar.

Forlag: Valeta
ISBN: 978-87-7157-064-9
Sider 265
Medie: Trykt form




Ingen kommentarer:

Send en kommentar