Urværksprinsen - Djævelske Mekanismer 2 - Cassandra Clare

I det victorianske Londons magiske underverden har Tessa Gray fundet sikkerhed hos Skyggejægerne. Men snart kan hun igen være et bytte for den mystiske Magister, der har skumle hensigter.

Will, Jem og Tessa opdager, at Magisterens krig mod Skyggejægerne er dybt personlig. Han giver dem skylden for en tragedie, der skete for mange år siden, og som smadrede hans liv.
For at udrede fortidens hemmeligheder rejser trioen til en herregård fuld af ufortalte rædsler. Da de møder en urværksdæmon, der giver Will en advarsel, indser de, at Magisteren kender deres mindste skridt, og at en af deres egne har forrådt dem.

Da den farlige jagt på Magisteren og sandheden bringer vennerne i fare, finder Tessa ud af, at når kærlighed og løgne blandes, kan det korrumpere selv det reneste hjerte.

Gudfader, sikke en ringe bagsidetekst. Nu hvor jeg skulle gengive den til anmeldelsen her, er jeg da ikke helt sikker på at redaktionsmedarbejderen på Borgen og jeg har læst den samme bog. :-)
For det første fordi den flere steder er dårligt formuleret (måske den bare er kørt gennem Google Translate) og for det andet fordi det nogle steder ikke giver mening.

Måske har jeg også bare lyttet til en helt anden bog. ;-)

Den bog, som JEG lyttede til var jeg i hvert fald ret begejstret for. Vi følger stadig Tessa, som bor på Instituttet, der styres af Skyggejægere (nephilimer), men hun ved stadig ikke hvad hun er.
Er hun en underjordisk? En mondan? En del nephilim?
Hendes herkomst er i det hele taget omgæret af mystik for Magisteren har selv udtalt at han har skabt hende, men vil også samtidig have fat i hende og giftes med hende. For at bruge hendes evne som formskifter til en plan, som ingen kender omfanget af.

Der på instituttet bor hun sammen med skyggejægerne Jem og Will. Jem, som er godheden selv, altid rar og forstående, men til gengæld døende. Og så Will, som er antihelten, kynisk, sarkastisk, hemmelighedsfuld og afstandstagende, men åh så smuk.

Og så er trekantsdramaet sat. Jeg er først nu begyndt at læse YA bøger og kan forstå på flere bloggere at de er ved at være RET trætte af de konstante trekantsdramaer, der åbenbart altid skal være til stede i YA-bøger.
Det kan jeg sådan set godt forstå for allerede i mit første rigtige bekendtskab med genren, måtte jeg rulle med øjnene over pigens kvaler. Come on ... vælg nu den rigtige, for himlens skyld! ;-)

En anden ting, der virkelig, virkelig irriterede mig - og lad det være en advarsel til dem, der vil servere historier for mig, som jeg skal læse (aka betalæsere *hint hint*) - er at hver gang nogen var forpustede, stakåndede eller ophidsede, så steg og sank deres brystkasser (og eller bryster).
Steg og sank ... et absolut no-go. Jaaaa, jeg ved det. Det er et godt udtryk for det er jo det, der rent faktisk er synligt, men ... dybt suk ... det er altså bare for Cartland agtigt.

Men bortset fra det! Så er jeg faktisk ret betaget af Cassandra Clares serie her, og da jeg kan forstå at hendes første serie (Dødens Instrumenter) endda er bedre, så bliver jeg nok også nødt til at læse den på et tidspunkt.

Bog 3: Urværksprinsessen, kan så desværre ikke lånes som lydbog på ereolen, så jeg må vel hellere få bestilt den sidste bog i serien i trykt format, OG bliver nødt til at smide den ind foran mine anmelderbøger. ELLER ... jeg kunne jo også lige vente og se om den ikke kommer som lydbog på et tidspunkt.

I hvert fald bliver jeg nødt til at læse den, for nu vil jeg da gerne vide hvordan det hele ender. :-)



Forlag: Borgen
ISBN: 978-87-21-03678-2
Sider: 400
Medie: Lydbog - 17 timer og 11 minutter - Oplæst af Stine Prætorius

Katrine - Steen Langstrup

Katrine flytter til København for at komme væk fra det hele; mor, far, landsbyen, sladderen og voldtægten.

Men hun har ikke boet længe i København, før en mand dukker op i mørket neden for hendes vindue.

Det er ham. Det er hun sikker på. Voldtægtsmanden.

Mareridtet er kun lige begyndt.

Denne bog er en personlig skildring af tiden op til og under den meget medieomtalte sag om forfølgelse af et voldtægtsoffer på Wagnerkollegiet i København.
Fortalt af en ung kvinde, der havde hele forløbet tæt inde på livet.

Puha, jeg er RET sikker på at den her bog kommer til at sidde i mig et stykke tid. Nok fordi dele af bogen kommer temmelig tæt på egne oplevelser, og historien derfor gravede sig et godt stykke ind under min hud.

Katrine er flygtet til København. Hjemme i Jylland er der i hvert fald ikke noget for hende, ikke efter voldtægten, sladderen og mistroen.

Men er København så meget bedre? Der går i hvert fald ikke længe før der står en mand neden for hendes vindue og kigger op på hende. Og han nærmer sig ... besøg i vaskekælderen, i opgangen og billeder fra hendes færden uden for kollegiet.

Katrine - der virker som den meget tilbageholdende type - bliver veninde med Martha, en frembrusende engelsk-studerende, der taler før hun taler, altid har en vittighed klar og er glad for fest og farver.

Men også Martha bliver udsat for stalkeren og som læser vender man siderne hurtigere og hurtigere i takt med at tingene spidser til.

Og så ... når man når til de sidste sider, bliver historien pludselig vendt på hovedet og giver en helt anden slutning end man forventer. En slutning der gør at man gennemgår hele bogen i hovedet for at tænke over hvilke tegn man har overset undervejs.

Jeg håber ikke jeg afslører for meget ved at sige at Katrine - dengang hjemme i Jylland - trak anmeldelsen om voldtægt tilbage, fordi folk ikke troede hende. Fordi det var en daterape og hun selv gik med noget af vejen.

Så var det jo hendes egen skyld, ikke? Også selv om fyren havde et blakket ry i forvejen, så kunne hun jo bare have ladet være. Ikke?

Og det her thriller-delen kommer ind for mig, for det her er ikke bare for sjov. Der foregår daterapes temmelig tit og ingen ved hvor mange (eller man skulle snarere sige; hvor få) af dem, der bliver anmeldt.

Tværtimod oplever mange voldtægtsofre at blive mistænkeliggjort af både politi og omgangskreds, ud over de følelser offeret i forvejen må lide under.

Hvis offeret derefter vælger at trække anmeldelsen tilbage, rejses der automatisk en sigtelse med en anklage for "falsk voldtægtsanklage".

Det er jo så himmelrykt forkert, at det skriger til himlen.

Og det er jo så det, der gør at Katrine ikke anmelder sin stalker. Hendes tidligere oplevelser med politiet og deres såen tvivl om hendes troværdighed gør, at hun ikke tør anmelde stalkeren.

En anden ting der fascinerer mig ved bogen er at der altid er flere versioner af sandheden. Hvilket er væsentligt ikke bare i forhold til de "falske/rigtige" voldtægtsanmeldelser, men også generelt.

Man siger at alle sager har 3 sider: Din, min og sandheden, og her bliver man virkelig sat på en prøve, for ER det nu også sandheden man får forklaret undervejs, eller er det det, der fremkommer på de sidste sider?

Hvordan kan man være sikker på hvad der er sandheden?

Præcis som ved daterapes. Hvem har ret? Var kvinden selv med på det? Faldt ordet "nej" for sent til at manden opfattede det som et reelt "nej"?

Og netop derfor anmeldes daterapes kun sjældent. Hvordan skal man kunne bevisføre den slags?

Katrine er en letlæst  og kort roman på kun 148 sider. Men det skal man ikke lade sig narre af, det er ofte de korte bøger, der giver én noget at tænke over, og det gør Katrine i hvert fald. 

Især på grund af tvetydigheden, der får én til at tænke over at der altid er flere versioner af sandheden og den virkelighed vi hver især opfatter. Både i det daglige, men også i krisesituationer.

Tak til Forlaget 2 Feet Entertainment for anmeldereksemplar.

Forlag: 2 Feet Entertainment

ISBN: 978-87-7994-125-0

Sider: 148

Medie: Trykt form

Top Ti Tirsdag

Uh, det her bliver en nem omgang tror jeg. :-)

Bøger som handler om "Fellow Book Nerds", altså om bogelskere, forfattere, bibliotekarer, boghandlere med mere.

Er der noget man elsker at læse om i bøger, så er det da netop bøger. :-)


1) Den her burde faktisk stå på alle 10 pladser, men så må han nøjes med førstepladsen. :-) Stephen King med sin håndværksbog og selvbiografi Om at skrive. Bedre bliver det ikke. Den er fremragende og bør bare læses af alle, der er det mindste sprogligt interesserede.

2) Så må det helt klart være Den Trettende Fortælling af Diane Setterfield. Og her forsøgte jeg så panisk at finde min anmeldelse af den her på bloggen, men kan det virkelig passe at jeg har glemt at skrive den? Eller at jeg ikke har læst den siden 2009? I så fald må der laves om på det, for det er en skøn fortælling. Den er lige blevet added til min huskeliste på ereolen.dk. :-)

3) Endnu en skøn bog, som jeg har fået added til min huskeliste er Den uendelige historie af Michael Ende. Om drengen Gabriel, der bliver hvirvlet ind i en anden verden gennem en bog. En klassiker og som jeg glæder mig til at genlæse.

4) En anden god bog er også Libri de Luca af Mikkel Birkegaard. Jeg kan huske at jeg var ganske betaget af stemningen af bogen, og jeg har da også lige added flere bøger af forfatteren på min TBR liste, så jeg håber på et glædeligt gensyn. Og faktisk også Drømmenes Bog har samme smag.

5) Det forsvundne bibliotek af danske Steffen Nohr er en spændingsroman om ... dadaaa ... et forsvundent bibliotek. Ganske underholdende.

6) Læsekredsen af Elisabeth Noble. En sød underholdende bog om en læsekreds.

7) Illa Isabella af Per Lau Jensen har en gammel, knarvorn forfatter i hovedrollen. Også en lun og samtidig barsk fortælling.

8) Det Næstbedste af Jennifer Weiner er om en manuskripftforfatter, der forsøger at klare sig i Hollywood

9) Og man bliver selvfølgelig også nødt til at nævne Misery af Stephen King, selv om det er tusind år siden jeg har læst den. Den stakkels forfatter, der ligger der fanget af sin største fan, der tvinger ham til at skrive slutningen af en roman om, så den passer hende.

10) Nårhja, og så Mørkets Halvdel også af Stephen King. Om en mand, der forsøger at "myrde" sit pseudonym, men det går bare ikke så godt med det. ;-)
'

Blodherskeren - Spejlporten 4 - Patrick Leis

Fjenden fra universets dybeste mørke er ankommet, og hemmelige planer udfolder sig.

Profetien om Blodherskerens tilbagevenden bliver opfyldt, og venner kan vise sig at blive fjender.

Mark og hans venner hvirvles sammen med Månebarnet ud i en dødbringende kamp om Vejbys skæbne, og snart sænker der sig en uigennemtrængelig kuppel over byen.

De unges eneste mulighed er at holde sammen og at håbe på, at legenden om Væverne er sand.

Så nåede jeg til afslutningen af serien Spejlporten af Patrick Leis. Et fantasy-epos på fire bind, der udspiller sig i en lille dansk, fiktiv landsby ved navn Vejby.

Hele byen er ved at forberede sig til den store byfest hvor man vil afsløre de fantastiske statuer, som man har fundet ved en udgravning. Men de statuer er ikke helt almindelige statuer og er det ikke lige som om de skifter stilling af og til. Bare en lille smule?

Marks mor er en af hovedorganisatorerne ved vejfesten og hun styrter rundt for at få alt til at klappe, men det er som om at der er flere og flere der falder fra. Folk bliver syge og lader ikke høre fra sig igen.
Og er det ikke også som om der er flere insekter i byen, end der plejer at være?

Det hele kulminerer til byfesten, hvor Blodherskeren endelig slår til.


Jeg har egentlig været godt underholdt gennem hele serien. Den har været velskrevet og der har været fart over feltet. Den har berørt nogle punkter, der har givet bogen et lidt dybere lag, men alligevel ikke nok til at det ville kede den unge læser.
Men her i bog fire må jeg indrømme at jeg synes at forfatteren går lidt let hen over nogle ting, eller ... måske nærmere har et ønske om at få flettet nogle de dybere lag ind, uden egentlig at give tid til uddybning.
Jeg savner også lidt følelser omkring visse ting - nu skal jeg jo passe på med at sige hvad det er, ellers spoiler jeg det hele. :-) - men blandt andet forældrenes reaktioner på visse børns forvandlinger og i det hele taget manglende forældre-bekymring omkring deres børn i en ret atypisk (håber jeg da :-)) situation.

Men det er måske den voksne læser der taler. Det er ikke sikkert at den unge læser - som jo trods alt er målgruppen - overhovedet vil skænke det en tanke.

Under alle omstændigheder er der stadig masser af action i denne afsluttende bog i serien. Trådene samles og det kommer til det helt store (og blodige) opgør ved byfesten.

Meeen ... er bogen nu helt afsluttet alligevel, for der er jo alligevel lige det med Lucas ... Og hvad med Sille?

Nu kan jeg læse ud fra forfatterens efterskrift at der er ofte er en sammenhæng i hans bøger, så måske er det ikke helt utænkeligt at vi får svarene en dag i en anden bog.

Tak til Forlaget Valeta for anmeldereksemplar.

Forlag: Valeta
ISBN: 978-87-7157-066-3
Sider: 232
Medie: Trykt form

Top Ti Tirsdag

Denne uges Top Ti handler om bøger der omhandler minoriteter på en positiv måde.

Det kan være homoseksuelle, handicappede, psykisk syge eller andre minoriteter.

Og den er svær, for det er faktisk ikke ret ofte at man læser om minoriteter, men jeg skal gøre et forsøg.


1) Handicappede. Jeg har lige læst bogen Mig før Dig af Jojo Moyes. Den handler om tetraplegikeren Will og handler i øvrigt også om det etiske spørgsmål om assisteret selvmord.

2) Igen handicappede. Bogen Det næstbedste af Jennifer Weiner har faktisk også en biperson i kørestol med. Han er dog væsentligt mere positiv og jeg skal lige love for at han ikke lader sig begrænse af sine lammede ben, heller ikke i den seksuelle afdeling. ;-)

3) Og for at det ikke skal være løgn så er den ene hovedperson i Patrick Leis' fantasyserie Spejlporten, som jeg er ved at læse til anmeldelse også en fyr i rullestol. :-)

4) Homoseksualitet. Okay, det er ikke emnet i bogen, men der er da en betydelig biperson, der er homoseksuel. Den meget sexhungrende Danny i Livets Barske Lektie III af Helene Th Svolgart.

5) I bogen Den vidunderlige kærlighedshistorie af Carl-Johan Vallgren har vi en "vanskabning". Jeg kender ikke den rigtige betegnelse men han er både af dværgvækst, er døvstum og så har han heller ikke brugbare arme. Det er da gudskelov en minoritet. Men han var faktisk ikke en særlig sympatisk én af slagsen.

6) Min fucking familie af Ina Bruhn har også en atypisk hovedperson. Nemlig Christoffer, som egentlig er født som pigen Nina og derfor er transseksuel. En barsk bog.

7) Den sidste gentleman af Ruben Greis har en albino med, men den bør jeg nok ikke tage med, for den omtaler faktisk ikke albinoen særlig flatterende, men det er mest fordi han er bogens skurk.

8) Denne her glæder jeg mig faktisk til at genlæse. Jeg har i hvert fald lige tilføjet den til min TBR-liste. Skarpe genstande af Gillian Flynn. Hun skriver enormt godt, og så handler bogen her om cuttere/selvskadere.

9) Løvekvinden af Erik Fosnes. Gud, denne her havde jeg da helt glemt. Det er ellers en barsk bog om en kvinde der er født med hårvækst over hele kroppen, men jeg kunne desværre ikke forliges med forfatterens skrivestil, så det blev aldrig helt nærværende.

10) Åh, denne her MÅ jeg have med, selv om jeg vist har rigeligt med fysiske minoriteter med på min liste. Phantom of the Opera af Susan Kay. Det er sådan en fremragende og vildt sørgelig bog.

Om det er bøger der lige frem "celebrates" minoriteterne ved jeg ikke, men de er i hvert fald en del af dem. :-)

Tågefolket - Spejlporten 3 - Patrick Leis

Da de tre måner stod på linje dukkede en ny og endnu farligere fjende op på Praxox, og først i sidste øjeblik nåede Mark og hans venner at undslippe gennem Drømmepassagen.

Men hvem er det mystiske barn, de havde med sig tilbage til Jorden, og var der mon andre væsner som uset smuttede med?

Nye venner og fjender ankommer, og snart begynder det sidste slag om Spejlporten.

Tågefolket er tredje del af serien Spejlporten, og Patrick Leis fortsætter i samme gode stil.

Først var jeg lidt frastødt må jeg tilstå. Jeg har det temmelig svært med insekter som invaderer mennesker (i bogstaveligste forstand) og derfor var jeg lidt lang tid om at komme igennem første del,
Det er SÅ klamt!

Leis skruer desuden også op for uhyggen her i bog nr. 3 da fjendtlige væsner smuttede med børnene gennem Spejlporten og med tilbage til Vejby.

Landsbyen står på den anden ende på grund af den kommende byfest. Her skal de store mystiske statuer, der er blevet fundet ved en udgravning, afsløres og selveste TV2 vil være til stede og endelig sætte Vejby på Danmarkskortet.
Der er bare det, at de der statuer ikke er helt almindelige oldtidslevn. Der er noget underligt ved dem, og hvad der er også er underligt er al den sygdom, der synes at brede sig mellem byens borgere.
Det er som om der er så underligt affolket alle steder.

Og hvad er der galt med Sille? Siden de vendte tilbage til Praxox er hun slet ikke som hun plejer.

Det der vil gøre det mere skræmmende for de unge læsere er helt klart at uhyggen nu endegyldigt at vendt tilbage til vores verden. Nu kan man ikke foregøgle sig at det uhyggelige befinder sig langt, langt væk, nu er det trådt nærmere og sniger sig ind gennem de åbentstående vinduer derhjemme.
Nu kan man ikke længere føle sig sikker.

Leis fortsætter stilsikkert og uden dikkedarer og fører læseren videre til seriens kulmination og afslutning i bind 4: Blodherskeren.

Tak til Forlaget Valeta for anmeldereksemplar.

Forlag: Valeta
ISBN: 978-87-7157-064-9
Sider 265
Medie: Trykt form

Det næstbedste - Jennifer Weiner

Som 23-årig forlader Ruth Saunders sit barndomshjem i Massachusetts for at prøve lykken i den berømte filmby. 

Med sig har hun sin gamle bedstemor på slæb og et håb om en dag at blive en succesfuld manuskriptforfatter.

Seks år senere lykkes det endelig, da Ruth skal køre et show på TV. Men indenfor Hollywood-kulissen venter en virkelighed, som langtfra er så lyserød, som hun havde forestillet sig.

Det næstbedste er en historie om at elske og miste i et land, hvor drømme går i opfyldelse.

Faktisk ville jeg kun have givet denne bog to hjerter, men den sneg sig alligevel op på tre i sidste ende.

Romanen handler om Ruth, der som treårig mister sine forældre i en tragisk bilulykke. Og ikke nok med det, hun bliver selv så skadet og vansiret at hun - på trods af endeløse serier af operationer - stadig er skæmmet og synligt skadet i den ene side af ansigtet.

I de endeløse timer i hospitalssengen var fjernsynet hendes bedste ven og trøst, og derfor er det hendes brændende ønske at arbejde med TV-mediet.
Bedstemoren, som har taget sig af hende siden forældrenes død, støtter hende og rejser med hende til Hollywood.

Men én ting er at få arbejde og success i en by, der er overrendt af tusindvis af andre håbefulde skuespillere, forfattere mm, og når man så oven i købet ser anderledes ud i en verden fuld af perfektionisme bliver det selvfølgelig ikke nemmere.

Det var egentlig på grund af forfatterdelen i det her, at jeg fik downloadet denne bog. Jeg gik stadig og ventede på at jeg måtte låne "Urværksprinsen" fra ereolen, og skulle vælge en fra "Ekstra listen". Og det blev så denne.

Jeg var også RET tæt på at opgive den cirka midtvejs, for selv om forfatterens flow er godt og historien både er sød og interessant, så var jeg simpelthen ved at kvæles i for det første beskrivelserne og for det andet ... tidsspringene.

Det kan godt være at det er en erhvervsskade, men i mit skrivenetværk er flashbacks næsten bandlyste. I hvert fald skal de begrænses. Denne forfatter ... går all in med dem. Du godeste.

Man læser om en situation i nutiden, så tænker HP på et eller andet så man får et flashback, og i det minde er der så endnu et flashback, nogle gange også et "flash forward" og af og til tilbage igen, før det vender tilbage til nutiden.
Det var ved at drive mig til vanvid!!

Det var så kun i starten af bogen og det var vel for at få fortalt forhistorien med Ruth og hele hendes sørgelige historie med hospitalsindlæggelserne. Den er også vigtig, for det er der vi hører om hendes forkærlighed for TV og forstår hendes ønske om at se en TV-serie med almindelige mennesker.

Sååeh ... jeg endte med at "læse" (lytte) videre og så endte den faktisk med at være både underholdende og interessant.

Det interessante for den erhvervsskadede er selvfølgelig at et TV-manuskript (såfremt romanen bare nogenlunde er realistisk) godt nok bliver udsat for noget af en vridemaskine. Det man starter med at skrive er ofte slet ikke det, der bliver slutproduktet og man må godt nok gå på kompromis med sine egne ønsker og ideer.

Nu er jeg normalt ikke selv den mest krakilske forfatter og godtager de fleste ændringer (medmindre de er totalt tåbelige selvklart. ;-)), men hvis forlagene arbejdede på den måde, ville jeg aldrig få udgivet noget. Det ville jeg simpelthen ikke kunne stå inde for.
Jeg håber at det er lidt karikeret OG at det er fordi det er Amerika. Jeg håber virkelig ikke at danske TV-seriers forfattere gennemgår det samme. Ellers har de min allerdybeste sympati!

Forlag: Turbulenz
ISBN: 978-87-929106-08
Sider: 414
Medie: Lydbog - 13 timer og 53 minutter - Oplæser: Randi Winther

Mig før dig - Jojo Moyes

Da Lou Clarke bliver fyret fra sit elskede arbejde på 'The buttered Bun'  vender det op og ned på hele hendes liv.

Mig før dig handler om Lou, der i en desperat jobsøgning ender med at blive personlig hjælper for den handicappede Will Traynor, der bestemt ikke bryder sig om sin tilværelse.

Faktisk har han slet ikke lyst til at leve længere.

Det er ikke let at passe ham, og Lou står overfor sin livs udfordring. Hver især kommer de til at ændre hinandens liv for stedse.

Mig før dig er en smuk roman af Jojo Moyes, som alle med hang til lidt romantik, vil kunne lide.

På ereolen.dk er det sådan at man kan låne 5 lydbøger ad gangen i en 30 dages periode, og derudover er der en del bøger som står under "ekstra lån", som man kan låne uafhængigt af hvor mange lån man har.
Men mange af de bøger der står på "Ekstra-lån-listen" er enten krimier eller serier, og da jeg i forvejen venter på at kunne læse nr. 2 af "Dødens Mekanismer" og jeg også er i gang med Patrick Leis serie "Spejlporten", ville jeg ikke gå i gang med endnu en serie.

Mit blik faldt på Mig før dig af Jojo Moyes og selv om jeg egentlig godt var klar over at det ville være noget pladderromantisk hejs, tænkte jeg at det nok ville virke som et fint afbræk i de fantasy-bøger jeg ellers er i gang med.

Og som I kan se på stjernerne overfor ... jeg var RET vild med den. :-) Derudover må jeg indrømme at tårerne trillede ned ad kinderne på mig under den sidste del af bogen. Det var da så uendelig trist det hele, og alligevel så opløftende.

Louisa Clarke lever i en lille søvnig engelsk landsby, hvor det lokale slot ikke bare er stedets turistattraktion men også hele byens omdrejningspunkt. Hun arbejder i en lokal café og da den pludselig lukker, må hun på det lokale jobcenter og finde et nyt job.
Og det er tvingende nødvendigt for Lous søster er enlig mor og bor hjemme, hendes mor kan ikke arbejde fordi hun skal passe morfaren, der er svækket efter et hjerteanfald og Lous far er i evig risiko for at blive fyret fra sit arbejde i møbelfabrikken.

Hun bliver ansat som handicaphjælper for en seks måneders lang periode hos den 35 årige Will Traynor, som to år tidligere blev næsten totalt lammet efter en trafikulykke. Will var ellers en gulddreng; succesfuld og benhård forretningsmand, smuk, en kvindebedårer og noget af en actionmand, der har prøvet stort set alt.
Alt det forandres, da han bliver lammet og han har virkelig svært ved at se en tilværelse for sig som han kan acceptere.

Ved et tilfælde finder Lou ud af at Will har lovet sin familie en betænkningstid på 6 måneder inden han vil indskrive sig på en klinik i Schweiz, der yder assisteret selvmord, og det bliver pludselig et kapløb med tiden om at få ham til at skifte mening.

Will er meget bitter, til tider så bitter at man har lyst til at banke ham i hovedet og råbe at selvfølgelig er der noget at leve for, at selv om man er handicappet er der stadig masser at leve for, men hvordan kan man egentlig tillade sig det? Hvordan ville man selv have det, hvis man lige pludselig fik ændret sin tilværelse så radikalt? Ville man kunne acceptere det?

Og det er svært for Lou, den både naive, sympatiske og ansvarsbevidste Lou, der skal trænge igennem den bitre skal hos Will.

Men på trods af det alvorlige emne så er bogen også morsom og sød til tider. Jeg har både smilet og grædt under læsningen af denne og det er altså sjældent at en bog gør det, så den skal helt klart have 5 stjerner.


Forlag: Cicero
ISBN: 978-87-63835-992
Sider: 438
Medie: Lydbog - Oplæser Randi Winther

Top 10 Tirsdag

Det er blogen "The Broke and the Bookish" der har startet Top10 tirsdagene.

Der er mange andre blogs, der har Top10 lister, men jeg kan se at der er flere der følger denne, så det vil jeg da også gøre - så længe det giver mening. :-)

Top 10 listen her for den 14. juli er "De 10 sidste bøger der kommet i din besiddelse".

Og det er faktisk relativt simpelt for mig, for jeg har ikke rigtigt købt nogle bøger, men blot fået en del til anmeldelse.

Så her er de i nyest ankommet rækkefølge:

1) Dope af Steen Langstrup (anmeldereksemplar)

2) Katrina af Steen Langstrup (anmeldereksemplar)

3) Amerikansk olie af Steen Langstrup (anmeldereksempar)

4) Spejlporten 1-4 af Patrick Leis (teknisk set er det 4 bøger, men de kom samtidig - anmeldereksemplarer)

5) Dæmonicum af Nikolaj Højberg (købt selv)

6) 2. bog om Satan af Jakob Friis-Andersen (købt selv)

7) 1. bog om Satan af Martin Schjönning (købt selv)

8) Illa Isabella af Per Lau Jensen (anmeldereksemplar)

9) Livets Barske Lektie III af Helene Th. Svolgaart

10) Outlander, Dragonfly in Amber og Voyager af Diana Gabaldon (købt selv).


Det kedelige ved denne her liste er at jeg faktisk ikke er den store bogkøber. Jeg har altid brugt biblioteket hæmningsløst (især efter at jeg har opdaget ereolen og dens lydbøger) og i de senere år har jeg faktisk altid en masse anmeldereksemplarer som jeg tygger mig igennem.

Lige for tiden har jeg faktisk stadig 5 liggende og jeg har lige sagt ja til 2 nye. Det er spændende at læse anmeldereksemplarer, for det sender mig ud i afkroge af litteraturen som jeg ikke altid selv ville vælge.
På negativsiden har det dog - indtil jeg fandt lydbogsmediet for nylig - betydet at jeg aldrig fik læst de bøger jeg SELV havde lyst til, men det har heldigvis ændret sig nu. :-)

Drømmepassagen - Spejlporten 2 - Patrick Leis

Funarernes dronning er stadig fast besluttet på at udnytte Månebarnets evner til sine egne formål, og indsatserne bliver øget.

De unges kræfter vokser og da Peter besættes, må de andre drage til vampyrernes hjemplanet for at tage kampen op.

Men snart står Praxox' tre måner på linje og en ny, forfærdelig fjende melder sin ankomst.

Så fik jeg læst 2. bog i serien Spejlporten mens jeg var på ferie. Jeg er desværre ikke en af den slags mennesker der bare kan ligge ved en pool med en god bog, både jeg og familien er af den slags, der skal fise rundt og lave ting, så jeg fik desværre ikke læst så meget i ferien, som jeg havde håbet på.

Men jeg nåede da Drømmepassagen her og næsten halvdelen af bog nr. 3 (Tågefolket) og jeg må sige at forfatteren fortsætter i samme stilsikre, actionprægede stil.

De 800(ish) indbyggere i den lille rolige og søvnige landsby; Vejby, har ingen anelse om hvilke farer de undgik i den første bog, hvor børnene William, Sille, Mark og Peter vandt første omgang mod Funarernes dronning.

Men det var kun første omgang. Dronningen havde held med at besætte Peter og derfor bliver hans opførsel også mere og mere besynderlig i denne bog nr. 2.
Samtidig bliver de andres kræfter stærkere og børnene prøver at forene disse kræfter med den virkelighed, som de (på trods af deres oplevelser) stadig er en del af.

Deres prøvelser er dog langt fra forbi ... der sker mærkelige ting i Vejby og børnene bliver snart igen suget ind i kampene.

Denne anden bog er fuldt på højde med den første. Måske endda lidt bedre, da der ikke bruges tid på forhistorie, men at der bare er knald på fra første side af.
Det vil især tiltale de yngre fantasylæsere, der ikke er så tålmodige. :-)

Alligevel er den ikke overfladisk. Der er nogle gode tematiske problemstillinger mellem de fire, om venskaber og om spirende kærlighed.

Jeg vil med glæde kunne give disse bøger videre til "Læs for livet" når jeg er færdig med dem, for jeg er sikker på at de unge kan få stor fornøjelse af dem.

Tak til Forlaget Valeta for anmeldereksemplar.


Forlag: Valeta
ISBN: 978-87-7157-062-5
Sider: 221
Medie: Trykt form

Urværksenglen - Djævelske Mekanismer 1 - Cassandra Clare

Da 16-årige Tessa i slutningen af 1800-tallet tager til England for at møde sin bror, venter noget frygteligt på hende i Londons underverden.

Vampyrer, warlocks og andre overnaturlige væsner hærger de dunkle gader, og det er kun Skuggejægerne, der forsøger at opretholde freden.

Tessas bror møder ikke op for at hente Tessa på kajen, i stedet bliver hun bortført af de mystiske 'Mørkesøstre' - medlemmer af den hemmelige organisation Pandemonium Club. 
Hos dem opdager hun at hun kan transformere sig selv til et hvilket som helst andet menneske, en yderst sjælden evne som lederen af klubben - den mystiske Magister -  for enhver pris vil udnytte.

Ensom og på flugt søger Tessa tilflugt hos Skyggejægerne, men bliver snart trukket ind i en grufuld konflikt ,som stiller hende over for det umulige valg: skal hun redde sin bror eller hjælpe sine nye venner med at redde verden?

Det var især forsiden der tiltrak mig ved denne bog da jeg scrollede igennem bøgerne på ereolen.dk (bibliotekernes e-service). Der er altså noget ved London i 1800 tallet som tiltaler mig og da jeg samtidig også havde sat mig for at læse lidt mere fantasy, så var denne her et oplagt bud.

Jeg kendte hverken forfatteren eller emnet på forhånd, og det er først efterfølgende at jeg kan læse at forfatteren tidligere har skrevet en anden trilogi ved navn Dødens Instrumenter, der skulle være væsentligt bedre. Det kan så være at jeg skal tjekke den ud efterfølgende. :-)

I starten var jeg ellers noget forbeholden. Jeg blev lidt irriteret over skurkene i starten af bogen alle havde "markerede ansigter", men de gode havde ikke. Og så irriterede det mig lidt at antihelten Will altid - i hvilken som helst scene - stod og lænede sig op ad en væg. På et tidspunkt var jeg faktisk i tvivl om hvorvidt manden kunne stå selv, men det kunne han dog. ;-)

Han - altså Skyggejægeren Will og bogens antihelt - er godt nok noget karikeret. Alle hader ham, og han er ligeglad med hvem han tramper på, og alligevel klarer han sig godt på vej med noget charme.
Men efterhånden som bogen skred frem, blev jeg alligevel glad for ham.
Det er jo syyyyyynd for ham (ved godt at visse læsere vil rulle med øjnene her ;-)), men der kommer faktisk nogle forklaringer undervejs, så man finder nogle af hans handlinger troværdige.

Selve historien synes jeg også er ret spændende og selv om jeg ret tidligt havde luret at [spoiler udeladt] så var Tessas reaktioner på netop det meget troværdige.

Så jo ... efterhånden blev jeg grebet af den, men da jeg desværre har overskredet mit max udlån på ereolen.dk (mit bibliotek tillader kun 5 bøger ad gangen), kan jeg ikke engang komme i gang med 2'eren, men bliver nødt til at vente mindst 3 dage endnu. OG så kan jeg se at 3'eren i serien endnu ikke er tilgængelig som lydbog, så hvis jeg virkelig bliver grebet, må jeg jo finde en papir-udgave af den.

Om jeg så vil læse den anden serie også ved jeg ikke. På visse blogs kan jeg se at de minder meget om hinanden, så måske er det ikke så interessant.

I hvert fald så var jeg vældig godt underholdt og glæder mig til at "læse" næste bog i serien.

Denne her gav mig i øvrigt et felt mere på min Bogbingoplade aka min Læseudfordring for 2015, som kan ses her.


Forlag: Borgen
ISBN: 978-87-21-03624-9
Sider: 450
Medie: Lydbog - 15 timer og 13 minutter - Oplæser: Stine Prætorius

Top Ti Tirsdag

Så blev det sørme tirsdag igen. :-)

Og ugens Top 10 er ... trommehvirvel ...

"De mest 10 hypede bøger, som jeg aldrig har læst"



Hmm .... et øjeblik troede jeg lige det ville blive nemt, men det tror jeg faktisk slet ikke at det bliver. Men lad os springe ud i det, og så ser vi hvad der kommer ud af det. :-)

1) Fifty Shades of Grey
Den er i hvert fald hypet og jeg tvivler på at jeg nogensinde kommer til at læse den. Fordi ... man hører om at folk synes at den forherliger dominerende forhold, men vel mest fordi man hører at sproget er latterligt dårligt.

2) Twilight
Jeg nåede aldrig at springe på vampyrbølgen mens den var der. Jeg har da læst et par stykker og mest bemærkelsesværdig er selvfølgelig Pernille Eybyes "Blodets Bånd" serie, men derudover har jeg aldrig følt behovet for at kaste mig ind i den verden. Der er masser af andre at tage fat på. :-)

3) Alkymisten af Paulo Coelho
Jeg har hørt så meget om den her, men har ikke selv fået den læst. Nu hvor jeg dog har genopdaget lydbogsmediet, har jeg faktisk puttet den på min TBR-liste, så måske ...

4) Game of Thrones af George RR Martin
Det samme med den her. Det er jo nogle store tykke bøger, så det er ikke sikkert at jeg nogensinde ville få dem læst, men nu er de også på min lyttebogsliste.

5) Forbandede ungdom af JD Salinger
Jeg har hørt SÅ meget om den, og det er næsten med skam at jeg må erkende at jeg ikke har fået læst den her. Men jeg skal nok! :-)

6) Jussi Adler Olsen
Det er ikke fordi jeg har noget imod ham. Jeg har ikke engang læst noget af ham, så jeg skal ikke kunne sige det, men når det bliver populært så bliver jeg ofte stædig og så går der noget tid inden jeg kommer til det. Jeg skal også nok nå at læse ham på et tidspunkt, men ikke lige nu. :-)

7) Life of Pi
Den har jeg heller aldrig fået læst, men det er så ret tvivlsomt at jeg nogensinde kommer til det, da den er gammel og derfor ikke vil poppe op i mit synsfelt så ofte.

8) Stieg Larsson
Jeg har aldrig fået læst noget af Stieg Larssons, og det har nok samme årsager som med Jussi Adler-Olsens. Ikke modvilje, men nok også fordi det er krimier, og det får jeg ikke læst så meget af.

9) Bridget Jones dagbog
I det hele taget er jeg sprunget over hele den chick-lit periode, der bare synes at blive ved og ved. Måske jeg kommer på den engang, hvem ved. :-)

10) Stolthed og fordomme
Man kan vel næppe kalde det en "hyped" bog, når der er tale om en klassiker (som også under punkt 5), men nej, den har jeg heller ikke fået læst, og ... jo, nu er den da kommet på min lytte TBR liste, så måske der er håb.



Men generelt ... der er GODT nok mange bøger som man aldrig kommer til at læse. Er det ikke det, der er allermest kreperligt? Der er ikke liv nok til at kunne læse dem alle ...?

Jorden rundt på 80 dage - Jules Verne

"En ægte englænder spøger ikke, når han taler om så alvorlige emner som et væddemål," svarede Phileas Fogg højtideligt. "Jeg vil vædde tyve tusind pund med enhver, der ønsker det, om at jeg kan foretage rejsen rundt om Jorden på 80 dage eller derunder. På nitten hundrede og tyve timer eller hundrede og femten tusind to hundrede minutter. Tager De imod det?"

En aften i Reformklubben i London indgår den punktlige engelske gentleman Phileas Fogg et væddemål, og for at vinde dette sætter han ud på en begivenhedsrig rejse Jorden rundt, ledsaget af sin prøvede tjener, Passepartout.

Som de rejser med dampbåd, tog, sejlskib, slæde og sågar elefant - og kun med en beskeden taske som bagage - er den kortfattede helt fast besluttet på at vinde væddemålet.

Med den varmblodede Passepartout ved sin side er eventyret aldrig langt væk, og det frygtløse makkerpar løber ind i skærmydsler med de amerikanske prærieindianere, overlever en orkan til søs, slutter sig til en cirkustrup i Japan og redder en indisk brud fra en forfærdelig skæbne - for blot at nævne nogle af deres oplevelser! Lige i hælene på dem følger den stædige detektiv Fix fra Scotland Yard, der fejlagtigt er overbevist om, at Fogg har røvet Bank of England.

Med dens humor og spændende historie er Jorden rundt på 80 dage vedvarende og fuldt berettiget Jules Vernes mest populære bog.

Jeg har selvfølgelig - havde jeg nær sagt, for en selvfølge er det vel ikke - læst den her bog som barn. Det var som en af Disney klubbens forkortede ungdomsudgaver, som jeg stadig har stående i en kasse et eller andet sted. Jeg mindedes den som en eventyrlig fortælling hvor helten blev udsat for alverdens strabadser.

Det gør han så sandelig også. Som man kan læse af forlagets omtale herover, bliver Fogg udsat for lidt af hvert. Og som en sand britisk gentleman så bliver alle forsinkelser, farer og oplevelser modtaget med stoisk ro. Jeg så at en anden anmeldelse havde påtalt den engelske "stiff upper lip" og det er i hvert fald sandt for den gode Phileas Fogg.

Historien holder stadig, det er der ingen tvivl om, men man skal bestemt lige ignorere at hvert kapitelnavn afslører meget af handlingen. Så som: "Kapitel xx, hvori Phileas Fogg undgår forsinkelse" eller lignende.
Den var godt nok ikke gået i dag. :-)

Det er som sagt en eventyrlig fortælling, men man skal lige vænne sig til at det er en fortælling - i ordets egentlig forstand. Meget af spændingen trækkes ud ved at man forgriber tingenes gang og først på bagkant får at vide hvad der er sket. Men det gør pudsigt nok ikke noget.

Det har i hvert fald ikke afskrækket mig fra at overveje at få fingre i nogle af de andre af Jules Vernes fortællinger, som jeg kan huske at have læst som barn.

Det her må i øvrigt betegnes som en klassiker, så der fik jeg da lige et udfyldt felt på bingopladen mere. Se bingopladen her.


Forlag: Carlsen
ISBN: 978-87-114-180-00
Sider: 114
Lydbog - 7 timer og 8 minutter - Peter Milling