Labyrinten - Maze runner #1 - James Dashner

Træd ind i labyrinten, hvor kun den hurtigste overlever. Mazerunner 1 - Labyrinten er en hæsblæsende og hjernevridende dystopisk fortælling, hvor intet er, som det ser ud.

Da Thomas vågner, kan han ikke huske andet end sit navn. Han er omringet af fremmede drenge, som heller ikke kan huske noget fra før. Hver måned kommer der en ny til Lysningen. Ingen ved hvorfra.

På den anden side af de høje stenmure, der omgiver det lille samfund i Lysningen, er der en uendelig og altid foranderlig labyrint.

Den er drengenes eneste vej ud, men ingen er nogensinde kommet levende igennem den. Om natten lukker porten drengene inde. Og fjenderne ude ...

Det er lidt med vilje at jeg går efter de store blockbustere. Som nævnt tusinde gange før, så har jeg i flere år kun læst lidt skæve anmeldereksemplarer, og nu hvor jeg har opdaget lydbogsmediet, får jeg slugt mange af de bøger, som jeg har hørt om, men hvor jeg aldrig nåede med på bølgen.
Dem er jeg så ved at indhente nu. :-)

Maze Runner har jeg selvfølgelig hørt om, og da jeg så hørte at bl.a. Rosinante ville fjerne deres bøger fra ereolen, måtte jeg hellere skynde mig at tjekke den ud. 

Og ... meeeh .... jeg er ikke væltet omkuld må jeg tilstå.
Selvfølgelig er det en interessant idé, men der er bare så mange ting i den, som ikke virker særligt velovervejede. Eller jo ... selve det ydre plot skal nok holde vand, når man når til sidste bog i serien, men jeg synes ikke at personerne virker særligt troværdige i deres handlinger og ræsonnementer. 

Thomas har fx kun lige været i Lysningen i ganske få dage, der er flere indicier der peger på at Thomas har skjulte hensigter (hvad han muligvis har eller ikke har, for det kan han ikke huske), han beholder ting skjult for de andre indtil han føler det er fornuftigt at afsløre sig og ... ja, i det hele taget synes jeg ikke at Thomas er en særlig sympatisk eller spændende hovedperson. 
Det er lidt forudsigeligt at det hele tiden er ham der klarer skærerne.

Nu er jeg så gået i gang med 2. del af Maze Runner (skyndte mig at downloade den inden Rosinante fjernede den her til nytår ;-)), men 3. del er ikke på lydbog og jeg er ikke sikker på at jeg går glip af så vanvittigt meget.

Jeg kan i øvrigt også godt lide at læse en bog og så se filmatiseringen bagefter. Det er altid spændende at se hvordan andre har visualiseret sig historien i forhold til én selv, og ... ja, suk ... det var godt nok en flad historie. De havde kogt tingene ned (klart nok, når det skal passes ind på to timer), men Thomas er i bøgerne i forvejen en ikke særlig troværdig karakter og i filmen er det da helt håbløst.
Set i forhold til andre filmatiseringer - fx Hunger Games - er det her virkelig dårligt, synes jeg.

Forlag: Høst&Søn - Rosinante
Sider: 380
Lysbog

Slavejægeren - Legionæren IX - Jens Jørgen Hansen

Marcus' galej strander på Afrikas kyst, og legionærerne kæmper sig desperat grem gennem ørkenen mod romerske områder. de forfølges af slavejægeren Drusus, som aldrig har fejlet en opgave.

Kokken dræbes under en gladiatorkamp, og Stump og Optio flygter. De har held til at slutte sig til Margus' gruppe, der er nået frem til de romerske linjer.
Glæden er dog kort; dels får de en blandet velkomst på grund af politiske forviklinger, dels står de over for overvældende styrker, ledet af Marcus' gamle dødsfjender Claccus og Claudius, som er ved at gøre sig klar til den afgørende kamp om de vidtstrakte områder.
Og ude i ørkenen lurer Drusus, der altid opfylder sin kontrakt, på sit bytte: dem!

Slavejægeren er 9. og næstsidste bind i serien om legionæren Marcus, som vi har fulgt siden han som ganske ung blev indrullet i den romerske hær.

Siden dengang har han gennemgået mange strabadser men har klaret sig igennem med snarrådighed og gode venner. Og han har været langt omkring, startende med Thrakien mod øst og senere mod Germanien og Brittania, hvor han mødte en ung kvinde, som han forelskede sig i. Siden kom han til Spanien og nu til Nordafrika, hvor han er på flugt fra slavejægeren Drusus.

Som alle de andre bøger er Slavejægeren også godt skrevet. Jens Jørgen Hansen har et godt og meget enkelt sprog, så de yngre historieinteresserede unge let kan gå til historien og blive godt underholdt.

Som voksenlæser må jeg tilstå at det hele bliver lidt for pænt og nysseligt. Der er ikke meget spænding i det længere, når vi ved at Marcus klarer skærene og med garanti vil gense sin elskede Maria i sidste bind, som jeg også har stående på anmelderhylden.
Derfor udebliver spændingen og desværre begynder jeg at kede mig, for jeg har en følelse af at 'nu har jeg fulgt Marcus længe nok', og nu må det gerne snart blive færdigt.

Men jeg er stadig imponeret over den konsistens hele serien har budt på. Jeg har læst størstedelen af dem i serien, og det svinger ikke meget i kvaliteten. Der er konstant farlige situationer som legionærerne skal slippe ud af, og for den unge og knap så kræsne læser kan det sikkert være godt med den sammenhæng og velkendthed, der jo ligger i en længere serie.

Som næste anmelderbog skal jeg i gang med Gnallingstenen af samme forfatter. En enkeltstående bog (tror jeg nok) i en helt anden tidsperiode, så den er jeg spændt på at læse.

Anmeldelserne af de andre i serien kan læses her:
Legionæren I
Legionæren II
Legionæren III
Legionæren VI
Legionæren VII
Legionæren VIII


Tak til Forlaget Mellemgaard for anmeldereksemplar.

Forlag: Mellemgaard
Sider: 163
Anmeldereksemplar

Will Grayson, Will Grayson - John Green & David Levithan

På en råkold aften i et aldeles usandsynligt hjørne af Chigago krydses to teenagedrenges veje.

De hedder begge Will Grayson.

Deres verdner brager ind i hinanden og sammenflettes, og pludselig er intet længere som før. Samtidig opsætter Tiny Cooper, en enorme, enormt homoseksuelle high school quarterback en helt igennem fabelagtig musical, som kender til at sende de to Will Grayson'er ind i nye forståelser af teenageårene, hinanden og sig selv.

Jeg giver hjerter med hjertet og jeg STOR-elsker den her bog. Jeg har lige hørt sidste minut (i modsætning til at have vendt sidste side) og jeg havde tårer i øjnene og et smil på læben på samme tid. Sikke en dejlig slutning. :-)

Bogen handler om Will Grayson, en teenagedreng som har været bedste-ven med Tiny Cooper, som er alt andet end lille. Tværtimod er han enorm i statur, hans stemme er stor og hele hans væsen er stort. Og så er han larmende homoseksuel oven i købet.
Alt det kunne måske være for meget, men Tiny er en vidunderlig karakter. Larger-than-life og så livsbekræftende og optimistisk at det er utroligt inspirerende.
Det er først langt senere at man finder ud af hvad det koster Tiny at være så ... "fabulous!"
Tiny fylder meget og jeg var da selv lige ved at glemme Will, som er bange for at folk skal kalde ham bøsse, når Tiny øser ud af sine altoverskyggende kærlighed. Han holder folk på armslængde-afstand, for så behøver han ikke involvere sig.

Så er der den anden Will Grayson. En selvdestruktiv, deprimeret teenager. Moren og ham er blevet forladt af faren for længe siden og det eneste lyspunkt er hans onlineforhold med drengen Isak, som han betror sig til.
Endelig er det tid til at mødes, men aftenen forløber slet ikke som forventet, da han i stedet for Isak løber ind i sin navnebror Will Grayson, og hans ven Tiny.

Jeg hørte denne som engelsk lydbog og jeg er vild med de to oplæsere (en for hver Will Grayson), der både synger, bøvser og laver brækkelyde. De er så engagerede og det har været en fantastisk fornøjelse at lytte til bogen.

Det er helt sikkert ... jeg skal have tjekket begge forfattere noget mere ud, for jeg var virkelig godt underholdt.

Forlag: Penguin Books Ltd.
Sider: 352
Engelsk lydbog

Den uendelige historie - Michael Ende

Den uendelige historie er det episke eventyr om drengene Atréju og Bastian og deres kamp for at helbrede Den Barnlige Kejserinde for den mærkelige sygdom, der truer med at slå hende og dermed også landet Fantásien ihjel.

Undervejs på deres rejse, først hver for sig og derefter samme, kommer de rundt i hele Fantásien, møder lykkedragen Fuchur og lærer ikke kun Fantásien, men også sig selv bedre at kende.

Det her er klassikeren over alle klassikere, når det kommer til fantasy. I hvert fald i min verden. :-) Jeg ved godt at nogle selvfølgelig vil fremhæve Tolkien og hans værker, men jeg elsker den måde Michael Ende forbinder vores verden og Fantásien på.

Siden jeg fik gang i ereolen.dk har Den uendelige historie stået på min TBR-liste. Jeg kan huske at jeg læste den som barn og var betaget af. For det første fordi den var smuk, og for det andet fordi jeg kan huske at skriften var hhv. rød og grøn. 
Og så er der historien ...

Den tykke, ulykkelige dreng Bastian bliver en dag forfulgt af nogle klassekammerater og skjuler sig i en antikvarforretning. Her ser han en fantastisk bog, som han ender med at stjæle. I stedet for at gå i skole, gemmer han sig på skolens loft og begynder at læse ...

Han læser om drengen Atréju, der bliver sendt ud på et færd for at redde Den Barnlige Kejserinde og den mystiske sygdom, der får Fantásien til at forsvinde. Og under færden går det op for både Atréju og læseren at det kun er et menneskebarn, der kan redde Den Barnlige Kejserinde, og at det barn er ingen mindre end Bastian.

Da jeg var midt i at læse den, besluttede jeg mig for at jeg ville gense filmen, som jeg så så sammen med min 8årige datter, som storelskede den. Åhgud, hvor jeg dog havde et barndomscrush på den unge Noah Hathaway, som spillede Atréju. :-) Og min indvendige 12-årige er stadig enig. ;-)

Filmen slutter der hvor Bastian endelig møder Den Barnlige Kejserinde og dermed redder Fantásien (håber ikke at jeg lige spoilede der, men tænker at alle kender historien :-)), og jeg kunne simpelthen ikke forstå, hvordan jeg stadig kunne have 4½ times bog tilbage på ereolen.dk.

Men det var fordi bogen slet ikke var forbi endnu, og jeg havde fuldstændig glemt den del af bogen. Bastian bliver nemlig i Fantásien for at kunne genskabe landet ud fra alle sine historier og ønsker, men ... og her er det faktisk at bogen for alvor viser sin dybde ... magt korrumperer, og også Bastian begynder at føle magtens sødme. Hvilket anden del så handler om.

For det første er det her en fantastisk historie fordi fantasien bliver håndgribelig. Hovedpersonen spiller en helt afgørende rolle i både sin egen og bogens historie, og man kan ikke se sig fri for at blive helt misundelig på hans vegne. Hvilken bogelsker har ikke i al hemmelighed drømt om det?
For det andet fordi den netop arbejder med andre aspekter under den åbenlyse plotlinje, der handler om mod og heltegerninger, men har et helt ekstra lag som voksne vil kunne relatere sig til, og som jeg som barn ikke tænkte over.

Hvis du har læst den her som barn, så husk at læse den for dine egne børn. Både du og de vil få en fantastisk oplevelse.

Forlag: Gyldendal
Sider: 435
Lydbog

Uhyret i Loch Ness - Myter og Mysterier #1 - Jesper W. Lindberg

Året er 1880, og den skotske dykker Duncan MacDonald ligger gispende på kutterens dæk. Han er i chok.
Øjeblikket forinden har han undersøgt et skibsvragt på bunden af søen Loch Ness, hvor et forfærdeligt syn mødte ham.
Aldrig mere vil han lade sig sænke ned i det mørke dyb.
Aldrig mere vil han tvivle på de historier han fik fortalt som barn. De er alle sammen sande.
Der findes virkelig et uhyre i Loch Ness!

Tag med på en rejse ind i mystikkens verden, hvor vi kigger nærmere på myten om Loch Ness-uhyret i Skotland.

Da jeg så at denne udkom, vidste jeg at jeg MÅTTE eje den. Hvis ikke for min skyld, så for mit afkoms. :-)

Jeg er vokset op med mange af den slags bøger, hvor man udforskede diverse hemmeligheder; Stonehenge, Pyramiderne, Bermudatrekanten, Loch Ness og mange, mange flere. Jeg husker specifikt en serie, der netop også var holdt i sort, i A4 størrelse og som var spækket med spændende billeder og fakta.

Det første der slog mig, da jeg fik denne bog i hånden, er hvor usandsynligt lækker den er. I kvalitets-hardback form og tapen på forsiden af bogen føles endda som rigtigt tape med dets nuprede overflade.
Indersiden af omslaget og de første sider er sorte (tror det hedder forsats, men kan tage fejl) og papiret er af virkelig god og blank kvalitet så billederne står godt og tydeligt frem.
Alle billeder har igen disse tapestykker og hele bogen emmer derfor af kvalitet og "lækkerhed". Alene baggrunden på tekstsiderne har struktur og ser ret lækker ud.
Det er altså bare et smukt produkt, som ungerne vil elske at få i hænderne. Og så vil den endda kunne holde til det.

Den lækre indpakning gav mig så enormt høje forventinger til indholdet. Hvad kan man efterhånden skrive om Loch Ness uhyret, som ikke er skrevet før?
Og her blev jeg igen positivt overrasket.
Forfatter Jesper W. Lindberg er uhyre grundig og kommer med facts som jeg aldrig har hørt før, selv om jeg har været en sucker for "mysterie-emner" i mange år.
Alle vinkler bliver spændende fortalt og belyst og jeg føler mig som læser overbevist om at forfatteren her virkelig ved, hvad han taler om.

Desværre er det næsten for godt. Min barnedrøm om at der nok skulle være en "Nessie" må jeg nok tage op til revision igen. Og alligevel ... måske findes det alligevel. Der er måske alligevel håb for at der kan leve noget i søens mørke dyb.
Man kan da altid håbe. :-)

Jeg ved godt at jeg er lidt sent ude, men det her er en genial julegave idé til vidensbegærlige unger og voksne. 

Og så vil jeg i øvrigt glæde mig til de kommende i serien!


Forlag: Tellerup
Sider: 167
Trykt bog

Jeg får døden - Ane-Marie Kjeldberg

Hospitalspræsten Ester bliver tilkaldt i forbindelse med et dødsfald.
En kvinde, som netop er udskrevet fra sygehuset, dør efter en blodstyrtning - 500 meter fra sit hjem og tilsyneladende alene.
Nærmeste pårørende viser sig at være Esters gamle veninde Minna. Men nu kalder Minna sig Minnanette og færdes i det nyspirituelle fællesskab Jurten.
Og så er hun bange.
Dødsens ræd for noget hun ikke vil fortælle.

Flere bizarre og gådefulde hændelser følger. Ester og den unge hospitalspsykolog Andreas indser, at noget er rivende galt i det alternative miljø omkring Minna.

Det er ikke særlig tit jeg læser krimier. De sidste par år har jeg vist kun læst Chris Carters bøger med Robert Hunter og de mordgåder er meget brutale og bestialske.
Derfor var det en noget anden oplevelse at læse Jeg får døden, hvor offeret stort set går sig selv ihjel efter en operation og dermed får en blodstyrtning.

Da Ester møder sin tidligere veninde Minna, sker det i kapellet under sygehuset, hvor Minna sidder og sørger over sit livs store kærlighed, kvinden Hellle. Det kommer i den grad bag på Ester, for sidst hun så veninden var hun sammen med en mand og hed bare Minna. Ikke Minnanette.
Det er ikke noget hjerteligt gensyn. Minnanette virker i det hele taget en smule tåget det meste af bogen igennem, og jeg personligt fik sådan en lyst til at ruske hende og bede hende tage sig sammen. Ikke nok med hun fortier en masse, men hun har også bare forladt mand og barn for at finde sit indre lys og lytte til englenes kald.
Jeg blev så rasende på hende. Vær der dog for dit barn, kvinde! Hvordan kan man være så egoistisk?

Men der er noget mystisk ved det dødsfald, synes både Ester og den lidt yngre hospitalspsykolog, Andreas, der også bliver indblandet. Noget stemmer ikke helt, og de begynder at forfølge sagen og opsøger en del fra det spirituelle og alternative miljø som Hellle og MInnanette færdedes i.

Og det er ikke helt ufarligt finder de ud af.

Jeg kunne rigtigt godt lide denne bog. Det er en krimi og der er både mord, vold og overfald i den, men den er alligevel hyggelig. Man er godt underholdt og jeg synes at jeg havde fat i flere følelser fra registeret. Fra vrede til tristhed. Fra spænding til let kærlighed og flirten. Fra afmagt til forundren.

Skal jeg komme med noget kritik, så synes jeg måske at den godt kunne have været kogt lidt ned. Der var samtaler, der blev stoppet for tidligt, hvorefter hovedpersonerne blev nødt til at opsøge de pågældende igen, og det føltes af og til som om det var for at trække tiden ud, hvilket ikke var nødvendigt i mine øjne.

Sproget er godt og velflydende. Der er nogle passager hvor vendingerne er en smule gammeldags, men på en eller anden måde passer det helt perfekt til Ester, som for det første er i halvtredserne og for det andet præst, så man godtager det lidt gammeldags sprogbrug. Faktisk gnubbede mig totalt den forkerte vej, da hun på et tidspunkt brugte udtrykket Fuck. Det passede slet ikke til hende, hvilket hun så også indrømmede selv. :-)

Men alt i alt var jeg godt underholdt og vil gerne læse flere krimier fra Kjeldbergs hånd. 

Tak til forlaget Candied Crime for anmeldereksemplar.


Forlag: Candied Crime
Sider: 391
Trykt Anmelderbog

December - Søren & Morten Ellemose

Hvem har ikke brug for en kravlenisse i december? 

December er et kalendereventyr. Det er ikke for børn. Men det er heller ikke for rigtigt voksne. 
Er det muligt at møde den eneste ene i stormagasinets undertøjsafdeling? Bliver det hvid jul? Kan man drikke sig fuld i glögg og danse kinddans bagefter? Kan et julehjerte gå i stykker? Er det en god idé at gå på diæt i december?

Få svarene, når vi gennem hele december følger Martins kamp for at finde lykken midt mellem julepynt og bløde pakker i hjertet af Aarhus.

December er for alle som tror på kærlighed. Og måske også julemanden ...

Jeg fik tilbudt julekalenderen December til anmeldelse, og selv om jeg normalt ikke er særlig god til at få læst ebøger, sagde jeg ja til denne, for det er en hurtig nem lille sag.

Faktisk så hurtig og nem, at jeg slet ikke fik læst et kapitel dagligt, som jeg hellers havde planlagt. Jeg læste et par kapitler i rap, så glemte jeg den et par dage, og så røg resten ellers ned på en aften.

December er en letlæst og flydende historie om Martin, der er ejendomsmægler i Aarhus. For hans venner og bror går det mest ud på at score fi***, men Martin vil egentlig også bare gerne have en sød pige at holde om og gå ture i skoven med.
Så opdager han pigen i stormagasinet og er helt solgt.

Forelsket og akavet forsøger han at nærme sig pigen, men der bliver gang på gang lagt forviklinger på deres vej til kærligheden.

December er en sjov og underholdende kærlighedshistorie. Sød og fin og helt perfekt til julemåneden. Jeg sad flere gange med smil på læben og samtidig følte jeg mig også vildt frustreret, når de igen ramte forbi hinanden. :-)

Der er dog nogle steder, hvor humoren bliver lidt for anstrengt og drengerøvsagtig for mig, men jeg ved også at humor er det absolut sværeste at skrive. Absolut! For det første er det svært at skrive og for det andet så er læserne virkelig svære at ramme. 

Alligevel var jeg godt underholdt. Den er hyggelig og julet og sød. Lige som det skal være i denne måned. :-)

Tak til Forfatterskabet for anmeldereksemplar.

Forlag: Forfatterskabet
Sider: 170
Ebog

Like had luderen - Johanna Nilsson

Jonna og Gloria på 15 år er bedsteveninder. De er ikke specielt populære, men heller ikke blandt dem, der bliver mobbet.
en dag danser de med skolens lækreste og mest cool fyr til en fest. Han synes, de er helt o.k. - og endda lidt søde.

Det er næsten for godt til at være sandt. Og det viser det sig også at være! Ubehagelige kommentarer dukker pludselig op på Glorias blog og på Facebook oprettes der en "Had luderen"-gruppe om hende.

Gloria bliver så keder af det, at hun begynder at skære i sig selv. Jonna må gøre noget inden det går galt for Gloria, så hun beslutter sig at gøre gengæld, for på nettet kan alting ske.

"Like had luderen" er en ungdomsroman om internetmobning, om, hvor hurtigt rygter kan sættes i gang og spredes, og om, hvordan bødlen pludselig kan blive offer - og omvendt.

Det her er en pudsig bog. Jeg hadede begyndelsen. Jeg hørte ti minutter af den, og tænkte at det her magtede jeg ikke, selv om det var en kort bog på kun 5 timer.

Så nævnte Gloria noget om at skære sig selv, og da jeg lige har skrevet en bog om cutting, højnedes min interesse lige et øjeblik, men da jeg havde hørt 10 minutter besluttede jeg mig for at det gad jeg ikke bruge min tid på.

Jeg var faktisk gået i gang med et indlæg om den her på bloggen og ville have føjet den til de ufuldendte, da jeg opdagede nogle anmeldelser, hvor folk var ellevilde med bogen.

Det var jeg noget forbløffet over må jeg sige, men da jeg læste anmeldelser hvor anmelderne var teenager, besluttede jeg mig til at prøve at gennemstå den.

Jeg skriver trods alt til unge selv, så hvis de elsker noget, må jeg da også hellere kigge med.

Og det viste sig at være en rigtig god idé. For der var virkelig noget kød på den bog her på trods af dens ringe størrelse.

For lige at vende tilbage til hvorfor jeg var ved at opgive efter både 10 og 20 minutter, var at forfatteren havde valgt en meget opremsende stil. Forfatteren har måske ment at det var nødvendigt med opremsning af ALT for at få os beskrevet ind i historien, men ih guder hvor var det trøstesløst at høre på.

Det KAN også skyldes oplæseren, hvilket man skal passe på med ikke at dømme en bog på. En dårlig oplæser kan gøre en udmærket bog ganske utålelig, og det her var altså ikke på toppen.

Bogen er delt op i tre dele. Vi starter med Jonna, som er veninde med Gloria. De er begge intelligente piger, som ikke ligger nederst på rangstigen, men ikke langt derfra. Gloria er vild med Robin, skolens absolut lækreste fyr.

Da de ved et tifælde ender til en fest sammen med Robin, der pludselig bemærker de to piger, især Gloria.

Der sker så nogle ting til festen, og Robin ender med at lave en "Had luderen" Facebookside, hvor han uploader nogle ikke-så-flatterende billeder.

Midterste del af bogen handler om Robin, hvor vi får hans baggrunds historie, og hvordan hans facebookside giver bagslag på en måde han ikke lige havde forventet.

Og tredje del handler så om Gloria og hvad hun udvikler sig til efter hele oplevelsen her.

Som sagt ... i starten var jeg overhovedet ikke tiltalt af bogen. Dens opremsende stil irriterede mig voldsomt, men efterhånden så blev det bedre og bedre.

Og til sidst var jeg meget opslugt af bogen.

Internetmobning er et enormt vigtigt emne, og også et emne, jeg gerne vil behandle i en kommende bog, så derfor vil jeg gerne videregive forfatterens råd (frit citeret efter min hullede hukommelse):

Vi skal ikke redde verden, det er problemstillingerne for komplekse til, men vi kan starte med at sprede venlighed og tolerance ud over alle de kommentarfelter vi kan komme til.

Og DET er vigtigt!

Forlag: Alvilda

Sider: 201

Lydbog

Skyggernes bog - Dæmonherskerens arving #1 - Haidi Wigger Klaris

17 årige Ally flytter ind på kostskolen Larchwood.
I nærheden af skolen ligger en gammel, faldefærdig kirke, hvor hun ved et tilfælde opdager en hemmelig indgang i væggen, som fører ned i et rum under kirken.

I følge overleverinerne blev det brugt til praktisering af sort magi tilbage i 1800 tallet.
Larchwoods afdøde frue, Catherine Larchin, opsøger Ally og insisterer på at hun skal finde en gammel heksebog, som efter sigende giver uanet magt.

Men en hemmelig kreds på skolen leder også efter bogen, og Ally har svært ved at gennemskue hvem der har gode intentioner ... og hvem der har onde ...

Denne bog har jeg haft liggende siden foråret, hvor den udkom på Fantasymessen i Herning. Der fik jeg den op under neglene, endda med Haidi Wigger Klaris' signatur.
Men jeg har ikke fået den læst, fordi jeg al min fysiske læsning består af anmeldereksemplarer efterhånden, men nu opdagede jeg jo lige at den var kommet som lydbog, og så måtte jeg bare kaste mig over den. :-)

Og jeg blev ikke skuffet.

Jeg kan lide Ally, også selv om at jeg har lyst til at banke hende med noget hårdt og tungt i hovedet af og til. Jeg kan lide hendes fandenivoldskhed iblandet naivitet.

For lidt naiv er hun altså, den gode Ally. Tom, der er leder af heksekredsen er en badguy med farlige understrømme, som hun ikke helt kan sige sig fri for at være lidt fortryllet af. Og det selvom hun egentlig har en ganske sød kæreste i Jay. Han er sød, men står noget i skyggen af Tom.

Så er der også hende læreren Louise, som opfører sig mystisk, og hvad er der med den der opsynsmand?

I det hele taget er der flere løse ender og bog nr. 1 ender også med en gevaldig cliffhanger, så jeg er enormt fristet til at kaste mig over bog nr. 2, som jeg dog "kun" har i fysisk form. Meeen, jeg har jo lovet mig selv ikke at lade anmelderbøgerne vente.

Jeg har kunnet se på anmeldelserne rundt omkring at nogen harcelerer over Allys tiltrækning til Tom. Nogle har endda næsten klassificeret ham som voldtægtsmand, så det sad jeg jo og ventede på, men lige det kan jeg så slet ikke genkende. Nej, han er ikke voldsomt sympatisk (hele tiden), men derfra til at kalde ham en voldtægtsmand ... 

I det hele taget følte jeg mig godt underholdt, men skal jeg komme med noget kritik, så syntes jeg at jeg manglede noget fyld. Jeg kunne godt have tålt noget mere opbygning, men det skyldes formentlig at jeg er over målgruppen. 

For øvrigt er jeg helt vild med coveret til bogen. Den er en lækker hardback og Allys øje og titlen er fremhævede og glinsende. Det ser ret godt ud!!

Forlag: Tellerup
Sider: 285
Lydbog

Læseåret 2015 - Så gik der lige et år til

Så gik der endnu et år. Er det ikke utroligt??

Nåh, jeg er måske for tidligt ude, hvad angår status over årets læste bøger, men det var så lige nu jeg havde lyst til at gøre det. :-)

Året i år bød på noget af en aha-oplevelse. I årevis har jeg ikke lyttet til lydbøger, fordi jeg ikke har særligt langt til arbejde, men pludselig gik det op for mig, at der er masser af muligheder i mit liv for at lytte til bøger. Tøjvask, støvsugning, madlavning etc.

Og det åbnede bare op for en hel ny verden. :-)

Min læsning af trykte bøger består primært af anmelderbøger og derfor er den stigende mængde at bøger, som jeg selv havde lyst til at læse bare blevet større og større, og det kan jeg så pludselig gøre nu.

Jeg er nærmest lykkelig. :-)

Det betyder så også at jeg har fået læst mere end de andre år. Og det kunne være blevet til endnu mere, hvis jeg ikke havde ventet til juni med at finde lydbogsmediet OG at jeg havde været lidt mere læsende her i november.

Så lad os se på lidt statistik. 

I år har jeg læst 66 bøger (mod 54 sidste år).

34 af disse var trykte bøger og 21 af dem var anmelderbøger. 

På et halvt år har jeg lyttet til 31 lydbøger

Men det er så kun blevet til en enkelt e-bog. Det var jo ikke meget. Jeg har åbenbart ikke så meget ventetid i mit liv, at jeg får læst på det medie. :-)

Nåh, det var så statistikken, nu kommer vi til oplevelserne. Sidste år indførte jeg nogle kategorier, så dem tager jeg bare igen. :-)

Under huden:

Det må være Jojo Moyes "Mig før dig". En bog om en lammet mand, der ikke har lyst til at leve længere og en kvinde der forsøger at overbevise ham om at livet stadig er værd at leve. Jeg var vild med den bog, og jeg stortudede (!) kan jeg godt afsløre.

Kedeligste:

Jeg er lidt ked af at skulle give denne pris til en debutant, men jeg bebrejder nu stadig hans forlag. Det drejer sig om "Året rundt" af March Krak-Nielsen. En bog, hvori en mand sidder på en bænk og kommenterer årets begivenheder. Jeg synes stadig at forlaget burde have fortalt forfatteren, at den slags levende årbøger ikke fungerer.

Pudsigste:

Indtil videre er der intet der kan slå min læseoplevelse med Yeti-sex sidste år, som var sidste års vinder, så det var lidt svært at finde noget fra i år.

Men ved nærmere eftertanke må det være "Dage med slave" af Dorrit Willumsen. En 57 årig kvindelig ejendomsmægler, der køber sig en slave til 50 kroner kiloet.

Den var sær, men alligevel fængende på den underlige måde. :-)

Mest overraskende læseoplevelse:

Hmm ... den her er lidt svær. Jeg tror faktisk at det må være "Hunger Games". Jeg havde hørt navnet tusinde gange, men anede egentlig ikke hvad det var for noget. Men da jeg så fik hørt bogen, var jeg totalt grebet. Jeg læste bøgerne, så filmene og var i det hele taget temmelig opslugt.

Mest sympatiske hovedperson:

Åårh, her kan jeg ikke være i tvivl. Det er absolut James Alexander Malcom Fraser eller bare Jamie fra Diana Gabaldons "Outlander"-serie.

*heeeeeenført suk*.

Ham må man bare elske.

Lækreste biperson:

Will Herondale fra "Dødens Instrumenter" af Cassandra Clare. Han er den mest fantastiske antihelt og jeg tjekker jævnligt om 3 del ikke snart bliver indlæst som lydbog. Han er for lækker. :-)

Mest irriterende hovedperson:

Passpartout fra "Jorden rundt på firs dage" af Jules Verne. Jeg ruller stadig med øjnene over ham. :-)

Fedeste/smukkeste bogomslag:

"Wahreils arv" af Kenneth Lund. Jeg modtog deluxe udgaven som anmeldereksemplar og den var VILDT fed med mange gode effekter. Det var virkelig lækkert lavet.

Kedeligste bogomslag:

"Dage med slave" af Dorrit Willumsen. Hvad er der med den tidselblosmt?? Særlig køn er den ikke.

Jeg glæder mig til at se hvad 2016 har at byde på. :-)

Lola og naboens søn - Stephanie Perkins

Lola Nolan er en aspirerende modedesigner, der bor i San Fransisco med sine to fædre og har en lækker kæreste, der er rockmusiker. 

Hendes liv er næsten helt perfekt.

Lige indtil tvillingerne Callilope og Cricket Bell vender tilbage til nabolaget.
Fortidens smerte og kvaler vælder frem, når Lola må stå ansigt til ansigt med Cricket - fyren, der knuste hendes hjerte to år tidligere.

Jeg syntes jeg havde brug for en feelgood roman, for lige som at komme i læse-svingninger igen. Jeg har været noget doven på den front (også den front). Og Lola og naboens søn, er en feelgood roman.

Lola bor sammen med sine to fædre i et lavendelfarvet hus i San Fransisco. Hendes kæreste Max er forsanger i et rockband og er noget ældre end hende, hvilket hendes fædre selvfølgelig slet, slet ikke er glade for.
Men bortset fra de besværligheder det giver, så lever hun et ret ubekymret liv indtil det hele begynder at vakle.
Hendes biologiske og alkoholiske mor bliver igen sat på gaden og er nødt til at flytte ind, og for at det ikke skal være løgn, flytter deres naboer ind igen.
Da de flyttede ud for to år siden, var hun og Cricket igang med et spirende kærlighedsforhold, der dog aldrig nåede at komme til udfoldelse, og han forsvandt uden at mæle et ord.

Det er et uhelet sår, der springer op igen, da Cricket pludselig vender tilbage, og Lola kan pludselig ikke helt finde ud af om hun elsker Max, eller om de følelser hun har for Cricket ikke stammer fra sin daværende knuste forelskelse.

Det er en vældig sød bog det her. En feelgood ungdomsroman, der selvfølgelig ender som man forventer. Og selv om den berører væsentlige emner (homoseksualitet, kærlighed, sex, alkoholisme og en masse om at finde sig selv), kommer den aldrig helt ind under huden på én.
Det er en bog, som man har det godt med at læse, men som forsvinder hurtigt igen.

Jeg kan se at alle andre er meget betagede af den, så det kan muligvis godt være at det stadig er mig, der er en sur, gammel røv. ;-)

Forlag: Lindhardt & Ringhof
Sider: 374
Lydbog