En roman for alle dem, der ikke aner, at de er Stephen King-fan! Den 22. november 1963 lød tre skud i Dallas, John F. Kennedy døde, og verden var forandret for altid. Men hvad nu hvis man kan ændre historiens gang? Skal man så gøre det?
Det spørgsmål må 35-årige Jake Epping stille sig selv, den dag hans gamle ven Al viser ham en tidstunnel skjult i den lokale diner. Jake er en helt almindelig mand; high school-lærer, fraskilt og sympatisk – og ikke mindst skeptisk over for tidstunneller.
Men Al har forberedt sig godt og overtaler Jake til at tage turen tilbage til 1958, bo der i fem år og gøre et forsøg på at forhindre mordet på Kennedy. Men Jake er ikke på forlystelsestur, han er en mand med en mission; det er egentlig meningen, at han skal koncentrere sig om den problematiske enspænder Lee Harvey Oswalds færden, det er meningen han skal forhindre et mord.
Til gengæld er det ikke meningen, at han skal forelske sig i den smukke bibliotekar Sadie Dunhill. Jake kommer til at finde sig rigtig godt tilrette i fortiden, og samtidig mærker han tydeligt, at fortiden modsætter sig at blive ændret; den kæmper imod.
22.11.63 er en imponerende bedrift; veloplagt og tankevækkende. King formår at lege med tiden på troværdig vis, han formår at skabe en tidslomme, hvor ikke kun Jake ønsker at blive, men også læseren; man bliver ganske enkelt opslugt.
Jeg forguder King. Det kan der ikke være nogen tvivl om. Manden er den fødte historiefortæller og er uanset hvad man ellers vil mene om ham, fantastisk god til at rive læseren med sig.
Men King er selvfølgelig også kun et menneske (selv om man af og til kan tro noget andet :-)) og har sine svage bøger med tynde plots af og til. Det skulle være mærkelig andet med det bagkatalog han efterhånden har sig.
Men 22.11.63 er ikke en af de svage bøger. Det er måske heller ikke en af hans bedste bøger, og det vil bestemt være en af de bøger som skiller vandene.
Det der dog altid kan undre mig er udtalelsen: "Ikke hvad jeg forventede mig af en King bog."
Hvad er det I helt præcist forventer af en King bog? Ja, han skriver horror. I sine yngre dage næsten udelukkende, men her på sin ældre dage er der langt mere substans og fylde i hans historier, og 22.11.63 er IKKE en horrorbog. På ingen måde.
Det er en fantastisk kærlighedshistorie (noget man aldrig havde forventet at se fra Kings hånd :-)), en imponerende skildring af USA i 50-60'erne og den evigt tilbagevendende problemstilling i Kings forfatterskab; nemlig trådene der spinder verdenerne sammen.
I øvrigt er der rigtig mange referencer til Det Mørke Tårn i den, hvis bare man kigger godt nok efter.
Og så storelskede jeg gensynet med Bev og Beep Beep Richie, en reference til It.
Hvad jeg dog ikke er vild med, er slutningen. Den skulle ikke have sluttet på den måde, Mr. King! Jeg kan godt se hvorfor han valgte den slutning, men damn, det var ikke den jeg havde håbet på!
Så snart jeg var færdig med bogen kastede jeg mig over miniserien, der er lavet over bogen og selv om jeg er vildt skuffet og vildt irriteret, så kan jeg ikke lade være med at se den. Jeg kan ikke få nok af Jake og Sadies kærlighedshistorie. Jeg er en sucker! Jeg ved det. ;-)
For det første er miniserien meget B-agtig, men det der vel irriterer mig mest er at de afviger så meget fra bogen, hvor der ikke er grund til det. Men det er jo bare min mening.
22.11.63 er en moppedreng af en bog, men ikke et sekund føles den for lang, og jeg glæder mig allerede til at genlæse/høre den. :-)
Forlag: Hr. Ferdinand
Sider: 864
Lydbog: 30 timer og 22 minutter
Ingen kommentarer:
Send en kommentar