Tonni rystede på hovedet og gik hen til den dobbelte glasdør, der førte ud til parkeringspladsen, mens han svarede;
"Nej, Sne er kun hvidt, fordi det reflekterer lyset fra omgivelserne. I mørket er alting mørkt, gamle dreng."
I et teater i Nordsjælland går lyset ud. En kvinde rammer, bevidstløs, gulvet på scenen.
Kameramanden Tonni, dirigenten Georg og sangerinden Raquelle er fanget i den mørke bygning. Spærret inde af en snestorms rasen er de tvunget til at undersøge det forladte teater.
Hvor forsvandt orkesteret og teatergæsterne hen?
Hvem barrikaderer dørene og tænder bål på scenen?
Hvem har skrevet "Jyden er ond!!" i blod på væggen?
Det var på høje tid at jeg fik læst den sidste af Christian Reslows bøger, som Forlaget Valeta var så venlig at forære mig til anmeldelse, da jeg hilste på dem til Bogmessen sidste år, men der har været en ret konstant strøm af bøger til anmeldelse, at jeg først er nået til den nu. Og det på trods af at det er en ganske let sag, en kortroman på kun 135 sider.
Men det har været et glædeligt gensyn med Reslows skrivestil, for det hele glider så nemt og ubesværet i hans bøger. Altså det rent skrivetekniske. Indholdet kommer jeg til. ;-) Sproget er direkte og uden omsvøb men alligevel præcist og billedskabende.
Vi møder Tonni, højrehængt kameramand, der døjer med dårlig ryg efter at have slæbt rundt på tunge kameraer i så mange år.
Georg, den gamle orkesterdirigent som glæder sig til denne sidste optræden med et toptunet orkester, for efter denne nat skal han på pension.
Og Raquelle, den mystiske, smukke og feterede popera-sangerinde, der dog bærer på en velbevaret hemmelighed under de velhængte bryster.
Jeg var sådan helt ... "Uh! En parasittvilling!" for det er sørme ikke ofte at man støder på dem i litteraturen. Nu har jeg selv lige haft én med i min roman "Freaks", men bortset fra det, er det vist ikke ofte brugt.
Men "uh uh" fornemmelsen blev hurtigt til "eeeuw", som det åbenbart skal gøre i Reslows bøger, og så var jeg ellers solgt. Jeg læste bogen på kun 2 dage (to arbejdsdage vel at mærke, så det er kun et par timer hver aften) og var godt underholdt.
Den krybende uhygge i teateret, hvor alle mennesker pludselig er forsvundet og den rasende snestorm udenfor skal netop læses i disse mørke vinteraftener, hvor man ligger i sin seng og hører småkviste og blade blive blæst ind mod rudens glas.
Så kan man jo altid ligge der og blive forskrækket. ;-)
Men hvorfor er alle mennesker pludselig forsvundet? Og hvorfor er det kun de tre, der er tilbage. Altså bortset fra den mand, der har lavet bål på scenen? Hvem er han, og hvorfor gør han det? Og hvorfor er han pludselig væk igen?
Der var noget helt Stephen Kingsk over hele stemningen i starten af bogen, hvor de opdager at teatersalen pludselig er tom. Det mindede mig lidt om den scene i "Tågen", hvor de er i et supermarked. Samme følelse af vantro frygt og kriblende uhygge, mens man forsøger at finde hoved og hale på hverdagssituationen, der pludselig er vendt på hovedet.
Vanen tro vil jeg ikke afsløre handlingen her, for den glæde vil jeg ikke frarøve folk, men slutningen er meget åben og abstrakt. Man kan lave flere fortolkninger af den, hvilket gør at det er en bog, der vil hænge længe et eller andet sted bagerst i hjernen.
Christian Reslow har skrevet en meget veloplagt, spændende og klam fortælling, der går i ring og fanger og forvirrer læseren.
Tak til Forlaget Valeta for anmeldereksemplar.
Forlag: Valeta
ISBN: 978-87-992868-7-4
Sider: 135
Anmeldereksemplar
Ingen kommentarer:
Send en kommentar