fredag den 23. januar 2015

Ghostman - Roger Hobbs

"Folk ser det, de tror de ser." Jack er den intelligente bankrøver, en enspænder og fikser, som har specialiseret sig i at forsvinde. Han er en såkaldt Ghostman. Han har gennem mange års øvelse lært sig at skifte udseende og identitet og kan derfor lynhurtigt forvandle sig til et helt andet menneske.

Han er manden, der under de store high-performance kup sørger for, at alle spor forsvinder, og at tavlen viskes ren.

Men et ambitiøst bankrøveri i Kuala Lumpur kikser, og Jack får skylden. Da bagmanden, en despotisk masterminder ved navn Marcus, flere år senere opsøger Jack i sit skjul, tyder alt på, at alvorlige problemer er under opsejling i underverdenen.
YYYYYY
Ghostman'en Jack er dygtig. Meget dygtig. Han kan få alt - inklusive sig selv - til at forsvinde. Han kan ændre sit udseende, sin væremåde, måden at gå på, måden at tale på, ja alt kan ændres. Det er detaljerne der tæller og dem, der gør om folk bemærker én igen.
Men i starten af sin karriere, dengang i Kuala Lumpur gik det ikke helt så godt. Det var kun en lille bitte fejl, men nok til at ingenting endte som det skulle.

Mange år senere, hvor Jack har rejst jorden rundt og er blevet dygtigere til sit job, findes han dog igen af Marcus, der 'overtaler' ham til at slette sporene efter et kup i Atlantic City, som heller ikke gik så godt. Det skylder han Marcus, og Jack kan ikke undslå sig.

Romanen har to sideløbende spor hvor der fortælles om henholdsvis kuppet i Kuala Lumpur og det nutidige kup i Atlantic City. Førstnævnte ved læseren selvfølgelig godt at han slap fra med livet i behold, men man er ikke helt sikker med det andet. 'Ulven', den største narkobaron og temmelig brutale enerhersker i Atlantic City, ser ikke med milde øjne på at Marcus har planlagt et kup på hans territorium, hvilket bestemt ikke kommer Jack til gode.

Det her er en spændende roman. Jeg er normalt ikke til den her genre, men da jeg fik den tilbudt til anmeldelse blev jeg alligevel fanget af udsnittene fra bogen.

Jeg har sjældent set noget så stramt og velkomponeret som denne bog. Der er ingen slinger i valsen. Man føres frem ved hånden og får så til gengæld heller ikke lov til at strejfe væk fra stien, hvilket måske er det der gør at jeg ikke synes bogen er fantastisk.
Eller jo, det er den, på sine egne præmisser, men alligevel så har jeg ikke armene i vejret. Jeg kan ikke sætte en finger på noget som helst, andet end det må være at den ikke har ramt min egen personlige smag.

For der er vitterligt ikke noget at komme efter i denne bog. Alle detaljer om både kup, narko og våben virker så velresearchet at jeg ikke på noget tidspunkt er i tvivl om at forfatteren ved hvad han taler om. Og jeg mener alle detaljer, lige fra nedslibning af sikringer, rekyl ved affyring eller hvordan det både lugter, lyder og ser ud, når nogen bliver skudt på klods hold, både med og uden lyddæmper.
Personerne er imponerende godt beskrevet, de er varierede og med små kendetegn, der får dem til at virke ægte og troværdige
Det samme med omgivelserne. Man er ikke i tvivl om at forfatteren (hvad jeg kunne læse ud fra pressematerialet) har været på de forskellige locations, og også har talt og oplevet "underverdenen".

Måske er det fordi bogen næsten er for perfekt. Jeg kan virkelig ikke sætte fingeren på noget som helst teknisk, der ikke skulle gøre at jeg var vild med bogen. Det er nok bare mig og genren, der ikke helt passer sammen.

Alt i alt er Ghostman en virkelig begavet, spændende, velskrevet roman, hvor man drøner derudaf i kampen mod uret, for tid er af altoverskyggende betydning.
At det så oven i købet er skrevet af en debutant gør bogen endnu mere imponerende. Roger Hobbs skal vi nok komme til at høre meget mere til.

Tak til forlaget Anton & Ludwig for anmeldereksemplar.

Forlag: Anton & Ludwig
ISBN: 978-87-93187-06-01
Sider: 344
Anmeldereksemplar

2 kommentarer:

  1. Er igang med at læse bogen, og vil give dig ret i dine betragtninger. Du sætter ret godt ord på mine tanker!

    SvarSlet
  2. Dejligt at høre at jeg ikke ene om mine betragtninger. Den er enormt struktureret, hvilket jeg som forfatter kun kan være totalt imponeret over, men den manglede lidt det allersidste.
    Og som sagt kan det være fordi det ikke helt er min genre.

    SvarSlet