"Det er for dit eget bedste, Søs," forsøgte Philip.
"Mit eget bedste?" fnøs jeg hånligt. "Nej, det er for jeres eget bedste. Hvor må det have glæder jer, endelig en grund til at ødelægge mit forhold til Oliver. I er simpelthen de største røvhuller i verden!"
Jason sprang op af sofaen. Heldigvis var bordet imellem os. "Så stopper du, lige med det samme. Tror du ikke du bare et enkelt sekund skulle overveje, hvem du egentlig skal rette din vrede imod?"
Jeg skulede til ham. "Det har jeg allerede gjort. jeg taler aldrig til jer igen."
Efter forældrenes død vokser Charlotte op sammen med sine to ældre brødre, Jason og Philip. Charlotte er deres øjesten og lever overbeskyttet, indtil den dag hun starter på gymnasiet, møder Oliver og begynder at rive sig løs.
Langsomt begynder alt at gå skævt, da hendes brødre forbyder hende at se Oliver, hendes første kærlighed.
YYYYYY
Charlotte, der i en meget ung alder har mistet sine forældre, og bor sammen med sine to brødre, er meget overbeskyttet. Hun har aldrig været til fest, kysset eller haft en kæreste, og starter derfor på gymnasiet (sammen med sin veninde Hannah) temmelig uerfaren og naiv, vil jeg nok sige.
Brødrene har nok gjort det i den allerbedste mening, men det betyder så også at da Charlotte kommer ud og møder jævnaldrende, der er væsentligt længere fremme end hende, bliver opgøret så meget større og grimmere.
Hun lægger straks mærke til Oliver, som er ret lækker og vist nok skolens bad boy. Og han lægger mærke til hende.
Det er måske fordi jeg er voksen nu, for det kan sagtens være at jeg havde læst den med andre briller på dengang, men jeg havde sådan en lyst til at banke pigen i hovedet og råbe ad hende. Men sådan er det jo at være forelsket. Kærlighed gør blind og man overser de små tegn, som i bakspejlet vil virke himmelråbende åbenlyse.
I hvert fald bliver de kærester, men Oliver bliver smidt ud fra skolen og det bliver sværere og sværere for dem at ses. Især efter ... nårhja, det vil jeg ikke afsløre her. Det må I selv finde ud af.
Læs den bare, den er underholdende og spændende og også til tider gribende.
Det her er helt klart en af de bedre ungdomsromaner jeg har læst, også selv om jeg kunne blive ret irriteret på hovedpersonen. Alligevel blev jeg grebet og lå faktisk også og læste aaalt for længe i går aftes, men jeg skulle jo lige have det sidste med. :-)
Forlag: Tellerup
ISBN: 978-87-588-0880-2
Sider: 345
Biblioteksbog
Ingen kommentarer:
Send en kommentar