Indtil videre er dette det femte og sidste bind i serien ”Jordens Børn”, hvor Ayla og Jondalar endelig vender tilbage til Jondalars folk, Zelandonierne.
Og jeg er ganske bjergtaget. Om det skyldes ydre omstændigheder, mit eget sindelag eller det faktum at det bare er nogle fantastiske bøger ved jeg ikke, men jeg var rigtig ked af at jeg var nået til vejs ende.
Kender I det? Man drives igennem hele bogen/bøgerne, og alligevel vil man ikke have det skal ende, så man prøver krampagtigt at få de sidste sider til at strække.
Jeg blev glædeligt overrasket ved fornemmelsen af at der nok kommer en bog mere i serien (ret fantastisk at få én kvindes liv til at fylde flere tusind sider), men hvad opdager jeg? At der gik 14 år mellem de to sidste bøger. Åh gud, der er længe til den næste så ….
Ingen kommentarer:
Send en kommentar