Jens Langkniv - Jeppe Aakjær

Det er lidt utaknemmeligt at komme efter noget, som læseren har været vildt forgabt i. Ok, jeg har læst denne IMENS jeg læste ”Jordens Børn”, men sproget er lidt tungt for mig. Ikke forbavsende, da den oprindeligt er fra 1915.

Og jeg ville nok aldrig have læst den, havde det ikke været for en veninde, der har en ... hmmm ... vis fascination af Jens Langkniv.

Den handler om den jyske folkehelt Jens Langkniv, der kommer på kant med loven, da hans gamle mor mistænkes for at være heks. Derpå får han oprejsning under Trediveårskrigen, da folk tyr til ham mod besættelsesmagten, han vil derpå påbegynde et almindeligt liv, men hans udkårne forlader ham. Derpå forfalder han igen til røvergerningen.

Man har virkelig ondt af ham, for han kan ikke handle anderledes end han gør, især byder hans stolthed ham nogle ting, som han måske godt kunne være foruden.

Men jeg her glad for at have læst den, for dansk historie og danske sagn har jeg egentlig ikke læst så meget om, så det er vist på høje tid.