Står og kigger på mig selv. I spejlet ...
Jeg har lige sagt farvel til min gamle klasse. Til mit gamle liv.
Jeg skal på efterskole. Jeg glæder mig.
Og samtidig er jeg helt vildt skræmt ved tanken. Tænk at skulle undvære Nanna. Og Shaun. Tænk at der slet ikke er nogen, der kender én. Tænk at skulle ud og finde nye venner. Nye lærere. Skulle dele værelse med en anden.
Jeg håber, det kommer til at gå godt.
Og jeg håber, håber, håber, at der vil være en kæreste til mig. En rigtig lækker kæresten.
For jeg synes bestemt, at det må være min tur til at finde sådan en nu ...
YYYYYY
Dette er så endnu en af de ungdomsbøger, som jeg har slugt i min "research" på ungdomsgenren. Nogle har spurgt mig om det er for at kopiere, men det er det ikke. I og med at jeg læser en masse af dem, bliver essensen af dem hængende inde i mig. Stemningen, sprogbruget og personerne.
De andre ungdomsbøger jeg har læst, har hovedpersonerne været noget mere rå og har haft nogle issues, som de prøver at bearbejde. Noula, som er hovedpersonen i denne her, er meget, meget sød. Jeg ved ikke om hun er for sød, men det er egentlig ganske befriende at hun er så "almindelig" som hun er.
Noula begynder på efterskolen og får straks en god ven, Sven, som hun hurtigt falder fuldstændig pladask for. Desværre ser Sven hende kun som sin gode ven, og han går meget målrettet efter Bianca, efterskolens smukkeste, men også koldeste pige. Det gør ondt. Og Noula forsøger at være en god ven, selv om det slet ikke er det, hun har lyst til.
Det er en rigtig feel-good ungdomsroman det her, og det synes jeg egentlig er et fællestræk for mange af dem. Der er håb og lys i dem, og det skal der jo også være. For selv om det at være teenager er den sværeste tid i ens liv, så er der håb.
Forlag: Borgen
ISBN: 978-87-21-03566-2
Sider: 207
Biblioteksbog
Ingen kommentarer:
Send en kommentar