onsdag den 12. november 2014

Bid - Rikke Schubart

"Blod ... Hvis man tager det fra arterierne, sprøjter det utålmodigt ud af kroppen. Fra venerne glider det derimod i en langsom strøm, stødt frem af veneklapperne, der hindrer blodet i at trække sig tilbage. Vil man beskytte sit tøj, skal man vælge venerne. Her standser blødningen, så snart man slipper taget. Hun smiler svagt ved tanken."

En aften ankommer Natascha til København fra Rom og flytter ind hos sin søster Helene. Og nu begynder lig tømt for blod at dukke op. Helenes mand Anders er besat af sin smukke svigerinde, mens deres datter Rosa aner uråd. 
Noget er forkert ... Helt, helt forkert.
YYYYYY
Bid er første bind i en trilogi, og jeg må tilstå at jeg er gledet temmelig meget af på hele den vampyr-bølge som ellers har hærget verden de senere år. Jeg har hverken læst eller set Twilight (der må gispes!) eller hvad der nu har været.
De eneste referencer jeg derfor har til vampyrer er Guillermo del Toro/Chuck Hogan's trilogi (Blod, Mørke og Den Evige Nat), der er en dystopisk næsten apokalyptisk skildring af verden efter at vampyrerne har overtaget den. Og den danske forfatter Pernille Eybyes fascinerende vampyr-epos Blodets Bånd, der går mere i dybden på det "menneskelige" plan (hvis man kan sige det om vampyrer).
Ja, og så har jeg selvfølgelig læst Bram Stokers oprindelige Dracula. Det skal man jo. :-)

Derfor vidste jeg egentlig ikke helt hvad jeg skulle forvente, da jeg gik i gang med bogen her. Og dog ... jeg så Rikke Schubart til et foredrag på krimimessen i Horsens sidste eller forrige år. Et foredrag, der handlede om gysets virkemidler. Det var godt nok mest virkemidler, der kan bruges til film, men det var enormt interessant og faktisk også brugbart som forfatter at høre. Også selv om man ikke skriver horror.

Måske af den grund, fordi jeg vidste at forfatteren kendte virkemidlerne, var jeg ret spændt på hendes forsøg ud i vampyrgenren.

I starten var jeg ikke særligt imponeret. Jeg syntes at forfatteren rodede noget rundt med synsvinklerne og skiftede meget inkonsekvent mellem 3. person til alvidende fortæller. Det er jo en smagssag om man kan lide den alvidende fortæller, og det var også meget moderne tilbage i 70'erne og 80'erne, men det er ikke meget man ser til det i dag. Derfor synes jeg nok at det enten er et modigt anslag at gøre eller også har Rikke Schubart ikke helt haft styr på det her i den første bog.

Men det er jo en teknisk detalje. Den kan genere folk eller lade være, og grunden til at den generer mig, er nok fordi jeg selv som forfatter er bevidst om ikke at rode rundt i det. "Almindelige" læsere vil formentlig ikke lade sig irritere af det.

Efterhånden som historien skred frem blev jeg dog mere og mere underholdt. Historien drev mig fremad, jeg var forarget og ulykkelig sammen med Rosa, når ingen troede hende og var irriteret sammen med Helene, når hendes nar af en mand (beklager, men det er en ret usympatisk person) ignorer sin kone og kun har øjne for Natascha.

Historien tager rigtigt fart, da kriminalkommisær Croce fra Italien opdager sammenhængen mellem "hundemordene" i København og nogle sære mord begået i Rom og Venedig. Han rejser til København med retsmedicineren Maria i håb om at kunne fange denne kvindelige seriemorder, men den beslutning får fatale konsekvenser, som jeg ikke skal afsløre her.

Generelt synes jeg at historien flyder godt i Bid. Sproget er godt og gennembearbejdet, stemningen er mørk og dyster som den skal være i en roman som denne og man gyser efterhånden som det hele kommer liiige tæt nok på.
I det hele taget synes jeg at Bid  er en vellykket og velskrevet vampyrroman, der har holdt mig oppe alt for længe i flere nætter.

Tak til Forlaget Valeta for anmeldereksemplar.

Forlag: Valeta
ISBN: 978-87-567-8801-4
Sider: 238
Anmeldereksemplar



Ingen kommentarer:

Send en kommentar